Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Marie Bonavida
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Var der en vikingetid?
Titel 2 Romerriget
Titel 3 DHO forløb: Sandt eller falsk?
Titel 4 Fra Afrika til Amerika
Titel 5 Den danske revolution
Titel 6 Industrialisering og imperialisme
Titel 7 Verdenskrigene
Titel 8 Ideologiernes kamp
Titel 9 Den danske velfærdsstat 1933-1973
Titel 10 Israel Palæstina-konflikten
Titel 11 Kronologi og historieteori

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Var der en vikingetid?

Kernestof
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
periodiseringsprincipper

Læringsmål
Jeg kan
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie, herunder Vikingetiden (793-1066) og overgangen til Middelalder i Danmark.
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
forklare, hvordan en historikers egen samtid påvirker fremstillingen af fortiden, herunder hvorfor det kun er i dansk historieskriving, at man har en decideret Vikingetid, mens man i europæisk historieskrivning bruger periodiseringen "middelalder"
genkende begreberne historiebrug og historiografi


Vi arbejder derfor med

historiebrug
problemstillinger
historisk metode og kildekritik, herunder begreberne
første- og andenshånds
primær/sekundær
beretning/levn
kilde/fremstilling
årsagsforklaring
det funktionelle kildebegreb

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1HDyTRtO5p6oSsJMmynrhttJ3-4-ROZ7e?usp=share_link

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Jeg kan

forklare den antikke samfundsform og overgangen fra republik til kejserdømme
redegøre for romernes syn på slaveri samt forklare slavernes funktion og betydning i det romerske samfund, herunder de forskellige slavetyper
genkende og kort skitsere gladiatorernes liv og det antikke menneskesyn
redegøre for mekanismerne i romanisering, herunder brugen af gladiatorkampe som propaganda
genkende og kort gengive kristenforfølgelserne i Romerriget
gengive forskellige forklaringer på Romerrigets fald
bruge historiske kilder til at besvare et spørgsmål
formulere problemstillinger til historiske kilder
anvende begrebet historiebrug særligt til at analysere (uddrag af) fiktionsfilm
udføre historiografisk analyse ved læse en tekst både som beretning om en periode og som levn til forfatterens samtid

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1FikXpDmGKC0rHze0dYXY4-BCR3NQaI4g?usp=drive_link

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO forløb: Sandt eller falsk?

Forløb

Sandt eller falsk? Videnskaben er vores garant for fakta. Men gennem historien forandres konsensus om, hvad der sandt eller falsk. Dette afspejles i litteraturen; fiktionen er opdigtet, men kan nogle gange afsløre noget sandt om en periode. Argumentationsteori kan bruges til at undersøge, hvordan en fælles sandhed etableres i en given periode.

Hvornår og hvordan ændrer den videnskabelige sandhed sig, og hvordan formidles den uden for de videnskabelige miljøer?   

Dette er omrdrejningspunktet for forløbet, der skal give eleverne

et overblik over centrale videnskabelige paradigmeskift i videnskabshistorien
indblik i, hvordan man kan beskæftige sig med videnskabshistorie med dansk- og historiefaglige metoder

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/196sDqs0wxjLkID5gDq0WHsM8lgBOV_lV?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra Afrika til Amerika

Slavegørelsen, Trekantshandel, Kolonisering
Den sorte og den hvide legende
Bekendtgørelse
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Udgangspunkt uden for den vestlige verden

Faglige mål
Eleverne skal kunne

– dokumentere viden om årsagerne til og konsekvenserne af opdagelsesrejserne
– kort karakterisere de vestafrikanske statsdannelser før, efter og omkring europæernes ankomst
– forklare, hvordan slavehandlen startede og udviklede sig til trekantshandel
– dokumentere viden om de forskellige samfundsformer, der herskede i Mellemamerika med særligt fokus på Aztekerriget.
– forholde sig metodisk-kritisk til de spanske kilder og bruge dem både som beretninger om mødet med aztekerne og som levn til den spanske opfattelse af indianerne som et udtryk for etnocentrisme.
– bruge begreberne sort og hvid legende til at karakterisere forskellige syn på koloniseringen.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale såsom spillefilm og den nutidige debat om Columbus som enten ansvarlig for folkedrab eller en opdagelsesrejsende og se disse som eksempler på historiebrug.
– redegøre for centrale begivenheder i den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag: Trekantshandel, slaveri, uafhængighedskrigen, borgerkrigen, slaveriets ophævelse, reconstruction samt borgerrettighedsbevægelsen
- opstille eksamenslignende problemstillinger.

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1BMPHaz9mEl3rjLhssmCkPk7x8-7rDm2O?usp=drive_link


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den danske revolution

Kernestof
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  forskellige (landbrugsreformer)
styreformer og samfundsorganiseringer (enevælde, demokrati)
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (Grundloven)
demokrati i nationalt perspektiv
politiske og sociale revolutioner (Landbrugsreformer og Grundlov)

Spredningskrav
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1AiEpdKvHq97HcDPD9bs0xqDyCwtbwxkF?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialisering og imperialisme

Kernestof
hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Spredningskrav
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
historiefaglige teorier og metoder.

Læringsmål
Jeg kan
forklare industrialiseringens mekanismer
forklare, hvorfor kapitalisme skaber rigdom og ulighed
redegøre for holdninger til børnearbejde
ud fra det læste stof og i overordnede træk redegøre for det marxistiske historiesyn og det mest basale indhold i den marxistiske ideologi
forklare sammenhængen mellem industrialisering og globalisering, herunder kolonikapløbet
redegøre for imperialismen som periode, herunder motiverne for opdelingen af Afrika ved Berlinkonferencen
genkende og i overordnede træk redegøre for forløbet af Folkedrabet i Namibia, herunder definere begrebet folkedrab og diskutere dets betydning i sammenhæng med kolonialismen.
anvende min viden om den sorte og den hvide legende til at analysere argumenter for og imod imperialismen  
forklare imperialismens betydning for politiske spændinger i Europa op til WWI

Video om Folkedrabet i Namibia
https://www.youtube.com/watch?v=5A5T02rmwvc

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/15e12J7umBQTOKteNPDLlwypvvdYaxAug?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Verdenskrigene

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
politiske og sociale revolutioner (Den tyske revolution)

Læringsmål
Jeg kan
redegøre for omstændighederne omkring krigsudbruddet i 1914
i overordnede træk redegøre for forløbet af Første Verdenskrig
bruge min viden om nationalisme, imperialisme og industrialisering fra tidligere forløb til at karakterisere Europa inden krigen
jeg kan ud fra min viden om Europa i perioden 1870-1914 genkende forskellige historiesyns forklaringer på krigsudbruddet
På baggrund af min viden om krigens årsager og forløb forklare krigens udfald
redegøre for fredsslutningens betydning for begyndelsen på WWII
definere fascismen og genkende eksempler på dens historiebrug
i forskelligartet historisk materiale finde eksempler på det nazistiske menneskesyn
redegøre for udviklingen i Tyskland i 1930’erne.
bruge min viden om Tyskland i 1930’erne til at forklare Hitlers vej til magten, jødeforfølgelserne og udbruddet af Anden Verdenskrig.
genkende de sociologiske faser i et folkedrab og redegøre for det basale indhold i teorier om Folkedrab
bruge min viden om Folkedrabet i Namibia til at diskutere årsagerne til Holocaust
definere begreberne dolkestødslegenden, Lebensraum, socialdarwinisme, anti-semitisme, eugenik, folkedrab

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1mEzSXru1QapxIdvnZwVqg05LCygS1Xp-?usp=drive_link

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp


Faglige mål
Eleverne skal kunne
● Anvende viden fra tidligere forløb om Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig til at forklare begyndelsen på den kolde krig
● dokumentere viden om Marshall-planen, Truman-doktrinen, opførelsen af Berlin-muren, Cuba-krisen, Vietnam-krigen, Murens fald og USSR’s sammenbrud.
● dokumentere viden om perioden gennem anvendelse af de begreber, der knytter sig til emnet: politiregeringer, jerntæppe, folkedemokrati, kapitalisme, kommunisme, Østblok, NATO, FN, satellitstater og interessesfærer.
● forklare den kapitalistiske/liberale og den kommunistiske måde at forme og styre et samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår.
● forklare årsagerne til og forløbet af Cuba-krisen og Vietnam-krigen i overordnede træk
● opnå indsigt i splittelsen mellem den kommunistiske og den kapitalistiske verden og bruge denne indsigt til at forklare såkaldte ”stedfortræderkonflikter”, også i andre forløb.
● reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende i behandlingen af forskelligartet historisk materiale, herunder hvordan den politiske situation i dag påvirker vores tolkning af den kolde krig.
● diskutere årsagerne til den kolde krigs begyndelse såvel som afslutning.
● anvende diskursanalyse i analysen af historiske kilder


Kernestof
● nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
● demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● ideologiernes kamp i det 20. århundrede
● forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1nIZvu-jM8xaCxi2PUCAFq1qVy-k4DP3H?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den danske velfærdsstat 1933-1973

Faglige mål
Jeg kan

redegøre for centrale udviklingslinjer Danmarks historie, herunder velfærdsstatens faser
1) 1914-1945-2) 1945-1973 3) 1973-1989) samt de såkaldt “gamle partier” vælgersegmenter.
redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling, herunder Kanslergadeforliget, Danmarks medlemskab af NATO og EU, oliekrisen samt murens fald.
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger om Kanslergadeforliget og Jordskredsvalget
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg, særligt om den socio-økonomiske udvikling i 1960’erne.
genkende og redegøre for hovedlinjer og begivenheder i Danmarks historie, herunder Påskekrisen, Kanslergadeforliget, udviklingen i velfærdsmodeller og holdningerne hertil, Ungdomsoprøret, Jordskredsvalget i 1973 og globaliseringens betydning i perioden 1989-2003.
forklare forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, særligt socio-økonomiske forandringer i “de glade 1960’ere” og ligestillingens betydning for ungdomsoprøret.         
forklar,e hvorfor der skete et opbrud i vælgerskaren fra 1933 til 1973, og hvordan dette hænger sammen med Jordskredsvalget i 1973.

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1nutIt1ovYw6GRf-z90tzpftBdH04W47R?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel Palæstina-konflikten

Eleverne skal kunne:
–redegøre for centrale globale udviklingslinjer (antikken, imperialisme, nationalisme, afkolonisering, kold krig og ny verdensorden) og begivenheder i verdenshistorien (Romerrigets opløsning, Osmannerrigets start og slut, Verdenskrigene, Holocaust, Vietnam-krigen og Murens fald),
- anvende denne viden til at analysere den lokale og regionale udvikling i Mellemøsten (Mandat-perioden, Staten Israels oprettelse, uafhængighedskrigen, Suez-krisen, Seksdages-krigen, resolution 242, PLO's oprettelse,Yom-Kippur-krigen, Intifadaen, Camp David-aftalen, Oslo-aftalerne og den seneste udvikling i hovedtræk), og baggrund heraf kunne diskutere og vurdere FN’s, de arabiske landes og verdenssamfundets rolle i konflikten.
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid (eksamenstræning)
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende (palæstinensernes og jødernes nationale, politiske og religiøse identitet)
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden (kildekritik, hjemmesider)
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien (kompendiet: hvordan bruger aktørerne i konflikten fortiden eller samtiden til at argumentere for deres sag?, og hvor rimelige er deres argumenter i forhold til vores viden?)
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem (Når jeg mener, at det forholder sig således, så siger jeg det på baggrund af....)
- redegøre for de basale tanker hos teoretikere som Marx og Huntington og anvende disse til at analysere konflikten om Israel-Palæstina.

Kompendiet indeholder
- Blomberg (m.fl.): Palæstinaspørgsmålet 1914-21, Gyldendal 1975, ss.54-55, s.74
- Den engelsk-franske erklæring 7.november 1918
- Balfour-deklarationen 2.november 1917
Svend Holm-Nielsen (red.): Retten til Palæstina, GEC Gad, København 1982, ss. 86-88
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2014, ss. 183-185, ss.190-194, afsnittet Europæernes tilbagetog. Afkoloniseringen
Carl-Johan Bryld: Kilder til den nye verden, Systime 2000, ss. 107-124
- Israels Uafhængighedserklæring, 14.maj 1948
- Den arabiske ligas erklæring, 15.maj 1948
-  FN-resolution 242, 22.november 1967
- PLO’s nationalcharter, juli 1968
- Camp David-aftalen, september 1978
- Hanan Ashrawi om intifadaen, 1995
- Oslo-aftalen, 28.september 1995

Per Stig Møller: Israel og Hamas – en vanvittig konflikt, Berlingske Tidende 17.juli 2014
Avi Shlaim: Fredsprocessen, som Israel lod dø, Information 17.september 2013
Zetland:
https://www.zetland.dk/historie/se2Vnnbx-aopXLwdn-a45b3
Arbejderen:
https://arbejderen.dk/debat/oslo-aftalen-30-aar-efter-det-palaestinensiske-selvstyre-er-mere-upopulaert-end-nogensinde-2/

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1dGRbWbiRaELBHRDU_2bZQ3jtW9xACVJq?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer