Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Sisse Olsson
|
Hold
|
2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Vikingetiden og den nationale identitet
I dette forløb arbejder vi med vikingetiden og med introduktion til kildeanalyse. Vi ser på forskellige historiske kilder og undersøger, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra.
I forhold til begivenheder og udvikling fokuserer vi bl.a. på samfundsstrukturen, på togterne (både handel og plyndring), på opfattelsen af vikingerne ude i verden fx i de arabiske lande, samt på overgangen til kristendommen. Vi undersøger kvindernes position, vikingeborgenes funktion og sammenligner udviklingen i Skandinavien med, hvad der skete i resten af Europa på samme tidspunkt. Derudover diskuterer vi, hvordan og hvorfor vikingerne og vikingetiden er blev fremstilet og brugt (historiebrug) i eftertiden med særligt fokus på vikingetidens betydning for den nationale identitet.
Læringsmål:
Eleven kan
•beskrive vikingetiden.
•huske og gengive centrale kendetegn ved vikingetiden.
•forklare, hvilke typer af kilder vi har til vikingetiden og forholde sig kritiske til materialet.
•stille spørgsmål til/reflektere over vikingeskibenes betydning for vikingetiden, samt hvad de betyder for eftertidens opfattelse af vikingerne.
•analysere og sammenligne eksempler på udlandets syn på vikingerne.
•redegøre for kvindernes rolle og status i vikingetiden.
•beskrive vikingetidens samfundsstruktur.
•reflektere over, hvem vikingerne var.
•forklare begrebet national identitet.
•reflektere over den nationale identitets funktion i forskellige historiske perioder.
•diskutere, hvordan den nationale identitet er blevet påvirket af relevante begivenheder gennem historien.
•diskutere, hvilken betydning vikingerne haft for den nationale identitet
•gøre sig overvejelser omkring historiebrug af vikingerne og vikingetiden
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien.pdf
-
Frederiksen, Peter, Grundbog til Danmarkshistorien, s. 27-28 og Rigs Vandring.pdf
-
Afsnit
-
Frederiksen, Olsen, Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien 2. udgave, Systime; sider: 28-35, 44, 47-49
-
Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær
-
Runesten i vikingetiden
-
Kildeanalyse.docx
-
Vikingetiden. Tillykke med dit nye job som filmanmelder.docx
-
Amdisen Asser, Så kom der vikinger, 2017.docx Serie - Historien om Danmark: Så kom der vikinger • POV International
-
Skuespil over kilde 6..docx
-
Speeddating om vikingetogterne.docx
-
Gruppearbejde. Videnskaben om vikingerne.docx
-
Politiken, DNA test afslører, at stor vikingekriger var en kvinde.docx
-
Arbejdsark. Analyse af Vikings-s1-a5.docx
-
Harding Sørensen Vikinger og togter 6-27-1.pdf
-
Artikel -Danske vikinger på nye togter (2).pdf
-
Historiebrug. På sporet af historien, s. 60-63..pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Slaverne i Romerriget
I dette forløb arbejder vi med Romerriget og har særligt fokus på slavernes rolle i det romerske samfund.
Vi indleder forløbet med en diskussion af, hvad det er ved romerne, der gør dem relevante for vores tid. Herefter arbejder vi med at danne os et overblik over de store linjer i Romerrigets historie fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr. Vi skal bl.a. fokusere på magtforhold i republikkens tid og overgangen til kejserdømme, familiens rolle, den romerske hær og kunsten som propaganda.
I forløbet vil vi i særlig grad beskæftige os med slavetyper, slavernes ophav, levevilkår samt slavernes position og rolle i det romerske samfund. Herunder undersøger vi romernes syn på slaverne, gladiatorernes rolle og grundlæggelsen af Colosseum, som dels også handler om styring af folket og dermed magtudøvelse. Vi ser i den forbindelse filmen "Gladiator".
Endelig skal vi kort undersøge, hvorfor Romerriget gik under.
Gennem forløbet vil vi desuden inddrage begrebet historiebrug og diskutere, hvordan eftertiden har anvendt og anvender Romerriget i forskellige sammenhænge.
Læringsmål. Eleven skal:
• kunne redegøre for Romerrigets tilblivelse
• have kendskab til de overordnede linjer i Romerrigets historie med særligt fokus på Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme
• have forståelse for i Roms brug af magt (fx propaganda og hæren) og samfundsopbygningens betydning i den forbindelse.
• kunne reflektere over, hvorfor Romerriget blev så mægtigt, og hvorfor bestod det så længe.
• kunne forklare, hvordan slaver blev rekrutteret i Romerriget og redegøre for, hvilke funktioner slaverne udfyldte i Romerriget (slavetyper).
• have indsigt i slavernes levevilkår
• kunne diskutere slavernes rolle i Romerriget herunder deres betydning for den romerske økonomi, kultur og samfundsudvikling
• kunne diskutere årsagerne til Romerrigets fald
• kunne forstå begrebet historiebrug og anvende det i sammenhæng med Romerrigets historie
Kernestof (fra bekendtgørelsen):
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Steg, Kristian Jepsen, På sporet af Romerriget, LIndhardt og Ringhof s. 7-9, .pdf
-
Arbejdsark 1.u Romersk samling og politisk organisering.docx
-
Mindmapkonkurrence, Fra republik til kejserrige.docx
-
Frederiksen, Peter, Grundbog til historie, Fra oldtid til enevældens samfund, Systime, s. 75-86.pdf
-
Afsnit
-
Arbejdsark, Slavetyper i Romerriget.docx
-
Jesper Carlsen, Romerriget, Systime, s. 60-78.pdf
-
Se, hvad skal du læse.docx
-
Arbejdsark, Romernes syn på slaverne.1u.docx
-
Romernes syn på slaverne.pdf
-
Virtuel opgave 1.u. Gladiatorerne.docx Cicero, Om gladiatorer og Seneca, En gladiatorforestilling.pdf
-
Brød og skuespil.pdf
-
Arbejdsspørgsmål til Gladiator.docx
-
Lindegaard Nielsen. Denise: Kampe for ligestilling, Columbus, 2021; sider: 49-57
-
Arbejdsark, Årsager til Romerrigets fald.docx
-
Historiebrug Romerriget.pdf
-
Jeanette Varberg Coronakrisen afslører ligheder mellem Trumps USA og Romerriget (1).pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Køn i kontekst
"Køn i kontekst" er klassens DHO-forløb, hvor der er samarbejdet med dansk-faget.
Læringsmål for forløbet:
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.
Problemstillinger i forløbet (I både Dansk og Historie):
Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?
Materiale:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Kamp for ligestilling - Køn og seksualitet i historisk perspektiv" (2021) af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted.
- Film fra Danmarkshistorien.dk om valgret og de 7 f’er
- Film fra Danmarkshistorien.dk om p-pillens historie
- Spillefilmen: "Ustyrlig" (2023)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
De store "opdagelser" og erobringen af Azt. riget
De store opdagelser og erobringen af Aztekerriget
I dette forløb arbejder vi med de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet med særligt fokus på:
- Hvordan og på hvilken baggrund foregik opdagelserne? (Europa i renæssancen)
- Hvordan forløb mødet mellem europæerne og andre kulturer? (fokus på aztekerriget og den spanske erobring)
- Hvordan så (og ser) europæerne på de oprindelige befolkninger, som de mødte under deres opdagelser?
- Hvad var konsekvenserne af opdagelserne?
Vi indleder forløbet med at gennemgå forskellige historiesyn som fx etnocentrisme, eurocentrisme og kulturrelativisme, og diskuterer, hvordan vi i Danmark ser og fortæller historien og om man overhovedet kan kalde det "opdagelser", når der boede mennesker i forvejen, da europæerne kom.
Herefter undersøger vi baggrunden og forudsætningerne for og årsagerne til opdagelserne. Nogle nedslagspunkter er den europæiske renæssance og forholdet mellem de europæiske lande; særligt Spanien og Portugal.
Vi undersøger, hvad der gjorde det muligt (forudsætninger), at europæerne begyndte at drage ud i verden og opdage nye verdensdele. Og desuden ser vi på, hvorfor europæerne drog ud (motiver/årsager).
Derefter undersøger vi via kildemateriale og fremstillingsstof, hvordan nogle af disse rejser foregik og blev fremstillet (Columbus' første rejse til Amerika).
Vi retter derefter fokus på mødet mellem spanierne og aztekerriget. I den forbindelse arbejder vi med den aztekiske kultur og religion før europæerne kom for at forstå dette kulturmøde bedre. Vi undersøger og diskuterer årsagerne til, at Spanierne kunne erobre Aztekerriget.
Vi afslutter forløbet med at undersøge og diskutere, hvad konsekvenserne af de europæiske opdagelser var for de amerikanske kontinent specifikt og verden generelt.
Igennem hele forløbet undersøger vi europæernes opfattelse af de mennesker og kulturer, som de mødte på deres rejser, og hvordan disse opfattelser har betydning den dag i dag. Fx de stereotypiske billeder af ædle eller barbariske vilde.
Læringsmål.
Eleven skal kunne:
• Redegøre i store træk for renæssancen som periode
• Forklare baggrunden, forudsætningerne og årsagerne til de store opdagelser
• Beskrive forløbet af de store opdagelser med særligt fokus på Columbus første rejse til Amerika
• Forklare opbygningen af aztekerriget herunder styreform, kultur, religion, social lagdeling og dagligliv
• Analysere forudsætningerne og motiverne for spaniernes erobring af aztekerriget
• Diskutere årsagerne til aztekerrigets fald
• Diskutere konsekvenserne af de europæiske opdagelser med særlig vægt på det amerikanske kontinent
• Analysere europæernes opfattelse af de mennesker og kulturer, som de mødte på deres rejser
• Vurdere, hvilken betydning opdagelserne har haft for den europæiske selvopfattelse, og hvordan den europæiske fremstilling af mennesker og kulturer har betydning i dag
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Opgave. Hvordan fortæller vi historien.docx
-
Nielsen, Jesper, Opdaget s. 7-8 og s. 16.pdf
-
Historielærerens øvelsesbog s. 152-153. Etnocentrisme, kulturrelativisme, etnocentrisk historieskrivning..docx
-
Skuespilsopgave, Baggrund, forudsætninger og motiver til opdagelserne.docx
-
Opsamling. Baggrund, forudsætninger og motiver til opdagelserne.pptx
-
Europa og de andre s. 75-83 (2).pdf
-
Frederiksen og Søndberg, Fra oldtiden til enevældens samfund, s. 161-169 (1).pdf
-
Analyseopgaver til kilden, Christopher Columbus om sine opdagelser.docx
-
Opgave om filmklippet fra 1492.docx
-
Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, s. 185-190. (kilde 43 Columbus om sine opdagelser).pdf Afsnit
-
'Indian' or 'Native American'? [Reservations, Part 0]
-
Forskningen sletter “eskimo” – ryger “indianer” som det næste?
-
Indianer. Artikel i Politiken 15. marts 2021 (1).pdf
-
Opgaveark. Ordet indianer og synet på de indfødte.docx
-
Cubas historie s. 11-12.pdf
-
Explainer: the myth of the Noble Savage
-
Tenochtitlan (The Impossible City)
-
Afsnit
-
Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, Lee; sider: 19-23, 28-32, 50-52, 68-70, 75-76
-
Notatteknik og aztekerriget før spanierne. inkl. grupper.docx
-
Matrixgrupper menneskeofringer.docx
-
Menneskeofringer, Kildearbejde.docx
-
Feeding the gods: Hundreds of skulls reveal massive scale of human sacrifice in Aztec capital
-
Breaking news Motecuzomas død.docx
-
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, Columus forlag, s. 41-48.pdf
-
Arbejdsark. Årsagerne til Aztekerrigets fald.docx
-
Hvordan kunne Spanierne erobre Aztekerriget.docx
-
Spørgsmål til podcast med Jesper Nielsen fra 12 min til 38 min.docx
-
24 Spørgsmål til Professoren 2018 | Carlsbergfondet
-
Kildearbejde tekst 22 og 23.docx
-
Modelbesvarelse kilde 22 og 23.pdf
-
Arbejdsark Speeddating. Opdagelsernes konsekvenser.docx
-
Europa og de andre, s. 86-91. Opdagelsernes konsekvenser (1).pdf
-
Arbejdsark imperialisme og kolonialisme.docx
-
Imperialisme. Af Inge Adriansen i Fra oplysningstid til imperialisme, s. 170-174 (2).pdf
-
Prøveeksamenssæt, De store opdagelser og erobringen af Aztekerriget.docx
-
Guide til hstorieeksamen (3).pptx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
USA´s historie, identitet og selvforståelse
USA´s historie, identitet og selvforståelse
Målet med forløbet er at opnå en forståelse for det amerikanske samfund i dag samt undersøge, hvordan den amerikanske selvforståelse, identitet og værdier er blevet skabt gennem historien og skabes.
I forløbet arbejdes med, hvordan USA blev til - hvordan Nordamerika blev koloniseret og efterfølgende blev en selvstændig nation. Vi fokuserer på den amerikanske uafhængighedskrig (revolution), borgerkrigen, slaveri, raceproblemer og borgerrettighedsbevægelsen. Alt sammen for at få en forståelse for, hvordan det kan være, at Amerika står for frihed og demokrati, selvom der også historisk set kan argumenteres for, at der også indgik noget 'andet' i opbygningen af landet fx overfor de sorte amerikanere.
I forløbet arbejdes også med forskellige former for historiebrug samt erindringshistorie f.eks. i forhold til den amerikanske borgerkrig.
CENTRALE BEGREBER:
Kolonisering, Frontier-tesen, den amerikanske smeltedigel (the melting pot), USA som immigrantland,
A city upon a hill, amerikansk exceptionalisme, Manifest destiny
LÆRINGSMÅL: Eleven kan..
-beskrive centrale begivenheder og perioder i den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag.
-identificere og forklare centrale begreber i forhold til amerikanske værdier og den amerikanske selvforståelse
-reflektere over sammenhængen mellem amerikanske værdier og selvforståelse(r) og den amerikanske historie fra koloniseringen og frem til i dag.
-perspektivere til andre historiske perioder og begivenheder, hvori samme værdier og begreber er fremherskende
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Afsnit
-
Arbejdsark Bjerre-Poulsen s. 9-12.docx
-
USA -historie og identitet, s. 9-12. Er Amerika og amerikanerne noget særligt. (2).pdf
-
Arbejdsark Essinger og Grubb s. 25-31.docx
-
2. mdoul Essinger og Grubb. Amerika, Amerika. To verdener, s. 25-31.koloniseringenpdf (1).pdf
-
illustration af immigranter. 1887.jpg
-
Arbejdsark til gruppearbejde med 4 kilder omkring immigrationen.docx
-
immigration-history-ironic.jpg
-
The new Colossus, poem Statue of Liberty.jpg
-
us_immigration_history-1.png
-
USA -historie og identitet, s. 33-36. Indvandring og immigranter.pdf
-
Arbejdsark til gruppearbejde. Frontier og Manifest Destiny.docx
-
USA -historie og identitet, s. 14-20. Frontier-tesen, pionerånd og Manifest Destiny (2).pdf
-
Frederiksen. Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2.VK. S. 15-19, 35-40 (1).pdf
-
1. Arbejdsark. Slaveriet.docx
-
slaveri.-fra-bjerre-poulsen-s.-37-38-og-grubb-og-hemmersam-s.20-28-31 (2).pdf
-
2. Arbejdsark. Kilder til slaveriet i USA.docx
-
borgerkrigen.-bjerre-poulsen-s.-26-27-og-hemmersam-og-grubb-s.-50-54-56-58-72 (3) (1).pdf
-
Den amerikanske borgerkrig
-
Arbejdsark den amr. borgerkrig.docx
-
Splittelse og borgerkrig mellem Nord og Syd.pptx
-
lige-men-adskilt-optakt-til-borgerrettighedsbevaegelsen.-hemmersam-og-grubb-s-81-82-84-87 (1).pdf
-
Meier og Østergaard. USAs tilblivelse, 2020. Forlaget Columbus, kap. 6. Erindringen om den amerikanske borgerkrig, The Lost Cause..docx
-
Romantiserer historiske monumenter i USA racisme?
-
Arbejdsark King og Malcolm X.docx
-
I Have a Dream speech by Martin Luther King .Jr HD (subtitled)
-
martin-luther-king.-i-have-a-dream-dansk-oversaettelse.pdf
-
DEN AMERIKANSKE BORGERRETTIGHEDSBEVÆGELSE.docx
-
Historiebrug skema.docx
-
Nyere amerikanske taler med historiebrug.pdf
-
Prøveeksamenssæt USAs historie, identitet og selvforståelse.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Hitlers vej til magten og Holocaust
Hitlers vej til magten og Holocaust
Formålet med forløbet er, dels at undersøge, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og dels at belyse, hvad der ledte frem mod Holocaust, og hvordan det kunne ske.
Som optakt belyser vi kort fredsslutningen ved 1.verdenskrig og dennes konsekvenser på kort og lang sigt for Tyskland.
I forløbet arbejder vi endvidere med, hvordan Hitler og nazistpartiet forvaltede deres magt i forhold til sin egen befolkning. Fokus vil hovedsageligt være indenrigspolitisk og vi berører kun overfladisk 2. verdenskrig. Vi ser på økonomi, politik, propaganda, fortællinger/myter og fremmedhad/antisemitisme.
Vi diskuterer desuden, hvad denne del af den tyske historie har betydet for den tyske kollektive erindring og tysk selvforståelse.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Afsnit
-
Arbejdsark Frederiksen s. 15-19.docx
-
Genstart | Af med AfD? | DR LYD
-
Peter Frederiksen: Det tredie Rige, Systime; sider: 15-19, 37-43, 45-53, 75-80, 109-111, 215-216
-
Arbejdsark Partiprogrammet.docx
-
Arbejdsark Tyskland 1919-23 i billeder.docx
-
Bryld, Carl Johan, Verden efter 1914, Systime, Inflationen og NSDAP.pdf
-
Din penneven i DK er nysgerrig....docx
-
Speeddating s. 37-43 Frederiksen.docx
-
Nazisterne tager magten.docx
-
Arbejdsark, Nazisterne tager magten, 1933-34 s. 45-53..docx
-
Aktør og strukturniveau (2).docx
-
Historiesyn, aktør og strukturniveau.docx
-
Gruppearbejde, Opsamling på Hitlers vej til magten.docx
-
Hitler kunne kun komme demokratiet til livs ved at bruge det
-
Nazismens Propagandaplakater.pptx
-
posters2.htm
-
Nazisternes fremstilling af jøden.docxGruppearbejde om jødeforfølgelserne i Tyskland, 2.u.docx
-
Kilde: SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten"
-
The Development of the "Final Solution"
-
Den endelige beslutning, Holocaust.pptx
-
Tysk politikers udtalelser om mindesmærke skaber vrede
-
Arbejdsark, Erindringen om Holocaust.docx
-
Tysklands erindring af Holocaust, Folkedrab.dk s. 1-3, DIIS 2006.pdf
-
Prøveeksamenssæt, Hitlers vej til magten, 3.u 2024.pdf
-
Arbejdsark, Olsen og Søndberg s. 15-21, Situationen efter 2. verdenskrig.docx
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, s. 15-22.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Den kolde krig
Den kolde krig
I dette forløb vil der blive fokuseret på to hovedtemaer: Den Kolde Krigs begyndelse og forløb samt Cubakrisen.
Forløbet om den kolde krig har således flere formål: at belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier; at undersøge præmisserne for den kolde krig og den militære magtbalance, at undersøge baggrund, forløb og konsekvenser af Cuba-krisen. Endelig diskuterer vi kort årsagerne til den kolde krigs afslutning.
Læringsmål for forløbet:
- Kunne forklare udbruddet af den kolde krig
- Kunne diskutere ansvaret for udbruddet af den kolde krig
- Kunne redegøre for de væsentligste forskelle på den sovjetiske samfundsmodel og den amerikanske.
- I overordnede træk kunne beskrive udviklingen i stormagtsforholdet under den kolde krig
- Kunne redegøre for baggrunden og forløbet af Cubakrisen samt kunne diskutere konsekvenserne af konflikten
- Kunne forklare begivenhederne omkring afslutningen på den kolde krig
- Kunne diskutere årsagerne til den kolde krigs afslutning og vurdere årsagsforklaringernes gyldighed
- Kunne behandle forskelligt historisk kildemateriale med relevans for den kolde krig
- Kunne opstille historiske problemstillinger til forløbet
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Arbejdsark, Olsen og Søndberg s. 15-21, Situationen efter 2. verdenskrig.docx
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, s. 15-22.pdf
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, s. 22-25, 40-42.pdf
-
Speeddating Tysklandsspørgsmålet.docx
-
How the Berlin Wall Worked
-
Afsnit
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie-3.pdf s. 69-71 og s. 73-78.pdf
-
Nikolajsen og Ohnesorge, Den kolde krigs verden, Systime 2022 s. 65.pdf
-
Nikolajsen og Ohnesorge, Den kolde krigs verden, Systime 2022, s. 66.pdf
-
Arbejdsark. Hvem havde ansvaret for den kolde krig.docx
-
Ansvaret for den kolde krig. Tre forskellige skoler..pdf
-
David Horowitz.pdf
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie, s. 36-37, 74-76, 83-84.pdf
-
Dokumentar om Cubakrisen.docx
-
Find 10 fejl. Optakt til den kolde krig (3).ppt
-
John F. Kennedy - Cuban Missile Crisis speech
-
Opgave til virtuelt modul d. 1. november, 3.u.docx
-
Bertelsen og Jacobsen, Kilder til belysning af Cubakrisen, 1962, Gyldendal 1982 (5).pdf
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, s. 77-80 og s. 85-91.pdf
-
Cubakrisen, Arbejdsark Drobrynin og Kennedy.docx
-
Optakt og forløb af Cubakrisen tegnet af pigerne 3.u.jpeg
-
Olsen og Søndberg s. 88-93, Kilder til Cubakrisen (1).pdf
-
241024. SRP-intro i klassen.pptx
-
Arbejdsark, Cubakrisens motiver og konsekvenser.docx
-
Bejder og Holt, Cubas historie, Gyldendal uddannelse, 1998 s. 52, Raketkrisens konsekvenser.jpg
-
Hemmersam, Karl-Johan m. flere,Verden i konflikt, Munksgaard, Vurderinger af Cubakrisen (1).pdf
-
Faktalink, Hvorfor blev missilerne opstillet.docx
-
Hvorfor faldt Berlinmuren.pptx
-
Frederikse, Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, s. 161-66.pdf
-
5 ting du skal vide om: Berlinmurens fald
-
Det pluralistiske historiesyn.docx
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
-
Speeddating. Genforeningen og Sovjets opløsning.docx
-
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie, s. 161-171.pdf
-
Arbejdsark. Fukuyama og Huntington, s. 303-309..docx
-
Fukuayma og Huntington..pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Folkedrabet i Rwanda
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda med særligt fokus på koloniseringen og afkoloniseringens betydning
• Analysere og identificere årsager til folkedrabets begyndelse
• Forstå og forholde sig kritisk til definitionen for et folkedrab
• Kende til de Internationale regler for et folkedrab (FN`s folkedrabskonvention)
• Redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
• Forholde sig kritisk til FN og verdenssamfundets rolle – hvorfor greb de ikke ind før?
• Vurdere mediernes rolle i folkedrabet herunder forstå den såkaldte CNN-effekt
• Tilegne sig forståelse for nuancerne i det juridiske, militære og politiske efterspil i Rwanda
• Opnå indsigt i, hvordan et land som Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet (forsoningsprocessen)
• Reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne og kunne koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag i forhold til eksempelvis R2P og Danmarks samarbejde med Rwanda omkring asylpolitikken
• Perspektivere folkemordet i Rwanda til andre folkedrab i historien
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DRTV - I magtens korridorer: Folkemordet i Rwanda
-
Bakspejl | Rwandas folkemord | DR LYD
-
Arbejdsark 1. Hvad er et folkedrab.docx
-
Arbejdsark 2. Gregorys Stantons 10 stadier..docx
-
Berlau_Thuge_Vejen til folkedrab_Columbus_2023_s. 13_21_ hvad er folkedrab.pdf
-
Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka"
-
Afsnit
-
Rwandas historie, elevskema (3).docx
-
Hutuer og tutsier
-
Kildetekst 7
-
Arbejdsark. Årsagerne til folkedrabet i Rwanda.docx
-
Myter, fjendebilleder og propaganda
-
Hvem var bagmændene?
-
Hvem var gerningsmændene?
-
Tidslinje FNs rolle, folkedrabet i Rwanda.docx
-
FN i Rwanda.docx
-
Kofi Annan løj om folkemord
-
Arbejdsark, FNs rolle underfolkedrabet med særligt fokus på Annan og Ghalis ansvar.docx
-
Arbejdsark Hotel Rwanda.docx
-
Han blev verdenskendt som en helt og senere fængslet. Nu er Rusesabagina en fri mand
-
General Dallaires fax sendt til FN i en dansk oversættelse (lettere forsimplet)..docx
-
FNs sikkerhedsråd.docx
-
Arbejdsark, Hvorfor greb det internationale samfund ikke ind i Rwanda.docx
-
Hvorfor stoppede det internationale samfund ikke folkedrabet i Rwanda.pptx Severin, Morten, Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, s. 77-84.pdf
-
Kildetekst 32
-
Arbejdsark. Den økonomiske og politiske udvikling i Rwanda efter folkedrabet.docx
-
Den økonomiske og politiske udvikling.pdf
-
Cartooning in Rwanda.pdf
-
Det juridiske efterspil i Rwanda
-
Virtuel opgave 3.u.docx
-
Manden fra Smørumnedre, der blev frikendt og dømt for folkedrab i Rwanda
-
Severin, Morten, Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, s. 106-111.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954056",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954056",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954056"
}