Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger!
Titel 2 DHO-forløb: Psykiatrihistorie
Titel 3 Kulturmøder i middelalder og renæssance
Titel 4 Revolutioner og menneskerettigheder
Titel 5 Afrikas historie: Congo
Titel 6 This is Sparta! - det antikke Grækenland
Titel 7 Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 8 Kold krig
Titel 9 Kronologiforløb
Titel 10 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger!

Dette forløb vil som det første i Historie i gymnasiet fokusere på at introducere jer til centrale dele af faget: særligt den kildekritiske metode.
Vi starter derfor også med et emne, som mange af jer har et kendskab til i forvejen – enten fra grundskolen eller andre steder. Vikinger og vikingetiden er et centralt erindringspunkt i dansk national historie. Det er noget alle kender til.
Vi indleder med at definere faget Historie som videnskab, faghistorie, i relation til historie som underholdning, populærhistorie. I forløbet vil I komme til at arbejde med historiske kilder i forhold til at undersøge, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra. Vi undersøger samfundsopbygningen, den begyndende statsdannelse, togterne (både handel og plyndring), synet på vikingerne i verden, bl.a. England og i de arabiske lande, samt overgangen fra vikingernes religion til kristendommen.
Metodisk er der fokus på at blive fortrolige med kildeanalyse. I bliver introduceret til kildekritik og det funktionelle kildebegreb. I kommer til at arbejde med begreberne: funktionel kildebegreb, ophavssituation (kildens type, afsender, modtager, kontekst og hensigt), brugbarhed og tendens.
Teoretisk bliver I introduceret til historiebrug og historie som underholdning. I den forbindelse arbejder I dels med opfindelsen af vikingen i slutningen af 1800-tallet, fremstillinger af vikingen i nyere tid og hvordan han bruges både politisk og som underholdning.

Formålet med forløbet er derfor:
- At I får kendskab til hvordan man arbejder i historiefaget i gymnasiet
- At I kan anvende de fleste kildekritiske begreber på et sikkert niveau
- At I kan forklare, hvordan forskellige syn på vikingerne giver forskellige svar på fortiden og dermed også på nutiden og fremtiden

Forløbets succeskriterier (eller mere konkrete skridt) er:
- I kan huske og redegøre for centrale kendetegn ved vikingetiden.
- I kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden.
- I kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden og I kan analysere disse kildekritisk.  
- I kan reflektere over den historiebrug, der i dag knytter sig til vikingetiden og vikingerne.

Materiale
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 27-29, 39-43 (vikingesamfundet), s. 44-47 (kristning)
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 32-35 (om trosskifte og vikingetogter)
Hassing, A og Chr. Vollmond, ”Fra Fortid til Historie. Historiefagets identitet og metoder”Columbus 2. udgave 2019, s. 23-27
Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal 1999, s. 6-10

DR Undervisning: ”Dekonstruktionen af perioder”; webartikel: https://www.dr.dk/studie/historie/dekonstruktionen-af-perioder

”Runesten blev rejst for at markere magt og status”, artikel på Natmus.dk, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/runesten/

Scherfig, Albert: ”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet” (uddrag), Baggrund.com 24. april 2016; web: https://baggrund.com/2016/04/24/fortidsbrug-nationalstatens-tjeneste-da-vikingetiden-blev-opfundet/

Kilder:
”En arabisk købmand om Hedeby” + ”Vikingerne ved Volga”, i: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 45-47
”Sven Tveskægs erobring af England”, Grundbog til Danmarkshistorien, side 47-49
”Hedningernes hærgen ved Lindisfarne”, i: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 28
”Rigs Remse”
”Poppos jernbyrd” + ”Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen”, i: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, s. 46

Podcasts/medier:
”5 ting du skal vide om vikingetiden”, Videnskab.dk, https://youtu.be/YlRBI1FQJ9k
”Vikingetiden”, podcast udgivet af Vores Danmarkshistorie, 15. august 2022; https://www.buzzsprout.com/1993211?fbclid=IwAR3YEpNgizzmxje10V1v3Wo7bxNW1lZffHvSYM_zmmMk3_mUwsIcE_qixsA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb: Psykiatrihistorie

Hvordan går det i psykiatrien i Danmark i dag? Og hvordan har synet på sindslidende og behandlingen af dem ændret sig siden antikken og til i dag? Dette er nogle af de problemstillinger dette DHO-forløb tager fat på.
Forløbet er dels en diakron undersøgelse af synet på og behandlingen af sindslidende gennem tiden med fokus på forandringer og kontinuitet, og dels en synkron undersøgelse af samme via nedslag i antikken og den tidlige kristne verden, middelalderen, renæssancen, Oplysningstiden (1700-tallet), samt 1800-tallet og 1900-tallet. Vi kommer dermed omkring humoralpatologi og (sinds-)sygdom som besættelse af onde ånder/Djævlen til at sindslidelse bliver en selvforskyldt lidelse i sindet og i 1800-tallet endelig anerkendes som en sygdom i hjernen. I 1900-tallet skelnes der mellem sindslidelser som noget, der kan helbredes og ’åndssvaghed’ som en varig lidelse, der ligger i generne. Dette syn i kombination med eugenik og racehygiejne får bl.a. den konsekvens at mænd og kvinder isoleres på hhv. Livø og Sprogø og i nogle tilfælde tvangssteriliseres. Vi bruger altså synet på og behandlingen af sindslidende til at zoome ind på og danne os et indtryk af det omgivende samfunds mekanismer og værdier.
Der er fortsat fokus på at eleverne tilegner sig viden via fremstillingsmateriale og synspunktsartikler, samt træner kildekritisk analyse. Derudover ser eleverne en dokudrama om Md. Aagaards indlæggelse på et sindssygehospital samt dramafilmen ’Ustyrlig’. Fokus er på at analysere og diskutere, hvorvidt film og dokumentarer kan give et retvisende billede af pigerne på Sprogøanstalten.
I forbindelse med forløbet har klassen desuden besøgt Medicinsk Museion og fået en guidet rundvisning i samlingen.

Læringsmål for forløbet:
• Hvordan behandler og forsørger samfundet personer, der ikke kan klare sig selv og som kan gøre skade på sig selv og andre? Og hvordan har behandlingen af sådanne personer hængt sammen med økonomiske forhold og ideologiske forestillinger i forskellige perioder?
• Hvordan afgøres det, hvad der er et sygt og et raskt sind? Og hvordan har afgørelsen af dette spørgsmål hængt sammen med de normer og tanker, som har domineret i forskellige perioder?
• Hvordan forklarer og behandler man det syge sind? Og afspejler disse forklaringer og behandlinger de mere generelle normer og forestillinger, som eksisterede i forskellige samfund i forskellige perioder?
• Hvem har magten til at definere, hvilke sind, der er syge og hvilke, der er raske? Hvilken magt har de raske sind kunnet udøve overfor dem med syge sind op gennem historien – og hvordan er dette magtforhold og magtudøvelsen blevet retfærdiggjort?
• Hvordan forklarer og behandler man det syge sind? Og afspejler disse forklaringer og behandlinger de mere generelle normer og forestillinger, som eksisterede i forskellige samfund i forskellige perioder?

Materiale:
Fremstillingsmateriale:
Lund, Christian og Brian Dupont Larsen: På sporet af historien, Systime 2021 2. udgave: Opslag om ”Museologi”
Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv: et undervisningsmateriale med kilder (bind 1), Anna-Elisabeth Brade (red.), Medicinsk Historisk Museum, 1999, s. 14-21, 21-24, 28-34, 41-44
Herfra følgende kilder: 1-7, 9-10,

Carla Hansine Petersens sterilisationssag 1930-1934,
Tilgået fra Danmarkshistorien.dk: (senest tilgået april 2023)

Albrektsen, Thomas: ”Sprogøs mørke genskabt i ny film”, TV2 Øst, 2.3.2023; https://www.tv2east.dk/slagelse/sprogoes-moerke-fortid-genskabt-i-ny-film (kun første halvdel)

Becker, Kathrine: Sprogø. Lidt om kvindeanstalten på Sprogø, pdf fra Forsorgshistorisk Museum (uddrag)

Christensen, Kasper Madsbøll: ”Poul Nyrups far blev stemplet som åndssvag og sendt til berygtet ø”, DR 10.1.2023; https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/poul-nyrups-far-blev-stemplet-som-aandssvag-og-sendt-til-berygtet-oe-det-var-et

Duedahl, Poul: ”Anbragt, steriliseret og udskrevet. En introduktion til åndssvageanstalternes historie”, Rigsarkivet

”Dødspændende”, artikel i Ud&Se, April-maj 2020

Fuglsig, Sara: ”Skylder Danmark Karoline en undskyldning?”, TV2 Fyn webartikel u/dato: https://www.tv2fyn.dk/fyn/skylder-danmark-karoline-en-undskylding

Museum Ovartaci – psykiatriens historie fra middelalder til nutid.  planche 11-14; web: https://museum-psyk.dk/psykiatrihistorie/plancher/pl11-indhold.htm

Thomsen, Stine: ”Børnehjemsbørnenes sidste kamp”, webdokumentar DR 17.10.2017 https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/godhavn

Medier, podcasts mm.:
Forsiden samt diverse på Medicinsk Museions webside: https://www.museion.ku.dk/
”Journal nr. 87 – Dårekisten”, dokudrama-serien ”Galskab” afsnit 1, MitCFU
”Ustyrlig” (2023), da spillefilm, instrueret af Malou Reyman

I DHO’en har eleverne fordybet sig i arbejdet følgende kilder afhængig af den valgte opgaveformulering:
Carla Hansine Petersens sterilisationssag 1930-1934,
Tilgået fra Danmarkshistorien.dk: (senest tilgået april 2023)
Folketingets forhandlinger om Lov om Foranstaltninger vedrørende aandssvage, 1934; Tilgået via Danmarkshistorien.dk: htps://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingets-forhandlinger-om-lov-om-foranstaltninger-vedroerende-aandssvage-uddrag-1934 (tilgået maj 2023)
Hübertz: ”Om daarevæsenet i Danmark”, 1843, i: Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv: et undervisningsmateriale med kilder, Anna-Elisabeth Brade (red.), Medicinsk Historisk Museum, 1999 bind 2 (kilder)
”Journal 64”, (2018) dansk spillefilm instr. Christoffer Boe, klip fra 00:27:00-00:40:00
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder i middelalder og renæssance

Beskrivelse
Middelalder er mega populært. I tror måske, at middelalderen var mørk og præget af i stilstand. Men egentlig forholder det sig direkte modsat. Der var teknologiske landvindinger, der senere gjorde det muligt for europæere at rejse ud i verden, der var riddere, kunst og litteratur og ikke mindst kulturmøder i form af bl.a. korstogene. I dag afholder vi middelaldermarkeder og reenactments, og der bliver produceret spil og film med afsæt i middelalderen.
I dette forløb skal I have en forståelse af middelalderen og renæssancens samfundstyper og periodiseringer samt de kulturmøder der fandt sted. I middelalderen behandler vi forholdet mellem kirke og konge samt kulturmødet under korstogene. Herefter ser vi på brud og kontinuitet mellem middelalder og renæssance og stiller spørgsmålet: hvordan kunne europæerne rejse ud og opdage Den nye verden og hvilke konsekvenser fik dette?
I forbindelse med renæssancen og opdagelserne undersøger vi, hvordan kulturmødet mellem spanierne og aztekerne forløb. Vi undersøger kildekritisk, hvordan Cortés med kun få hundrede mand kunne erobre det mægtige Aztekerrige og hvordan dette formidles i en dokumentarudsendelse.

Læringsmål for forløbet
De store skridt
I kan:
- Genkende og beskrive hovedtræk ved middelalderen og renæssancen
- Reflektere over periodiseringsprincipper
- Forklare og problematisere kulturmøderne mellem henholdsvis europæiske korsfarere og muslimer i middelalderen, samt de europæiske opdagelsesrejsende og aztekerne i renæssancen

De små skridt er:
- Redegøre for motiverne for at kristne tog på korstog
- Redegøre for motiverne og forudsætningerne for at opdagelserne kunne finde sted
- Redegøre for væsentlige træk Aztekerriget, herunder samfundsstrukturen
- Forklare og analysere kildekritisk årsagerne til og konsekvenserne ved korstogene i middelalderen
- Forklare og analysere kildekritisk årsagerne til og konsekvenserne ved den spanske opdagelse og erobring af aztekernes rige

Materiale:

Fremstillingsmateriale:
Grundbog til Historie: Fra Oldtiden til enevældens samfund, af Frederiksen, Olsen og Søndberg, bind 1, Systime. Ss. 111-113, 116-119, 120-125; 161-169
Herfra kilder:
- Kilde 32: Pave Urbans tale (s. 140-143)
- Kilde 35: Jerusalems erobring
- Kilde 36: Jerusalems fald (s. 148-151)
- Kilde 44: Montecuzomas opfattelse af de fremmede (s. 191-193)

Nielsen, Jesper: Opdaget? S. 44-48 (Hvorfor sejrede spanierne?) samt s. 7-8 og s. 16 brugt til at øve analyse af historiesyn.

”Saladin”, opslag fra Lex.dk, web: [url=https://lex.dk/Saladin Saladin[/url]

”Etnocentrisme, kulturrelativisme og etnocentrisk historieskrivning” opslag i Historielærernes øvelsesbog.

Øvrige Kilder
- Ibn al-Athir om Saladins erobring af Jerusalem o. 1230
- Columbus’ logbog i: Rudi Thomsen (red) “De store opdagelser”, s. 82-87

Dokumentar:
- Hernan Cortez, BBC, streamet via CFU
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Revolutioner og menneskerettigheder

I 1948 vedtog og offentliggjorde FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Dette var kulminationen på to verdenskrige og et Europa, der var fuldstændigt forandret over de seneste 200 år. Revolutioner var en del af denne forandringsproces. Revolution får os til at tænke på voldsomme begivenheder, der fundamentalt forandrer samfund. Men hvad er revolutioner, hvordan opstår de, hvordan forandrer de verden – og for hvem? Og hvordan førte nogle revolutioner til demokratiske styreformer og til Menneskerettighedserklæringen? Det handler dette forløb om.
Formål
Forløbet indledes med at eleverne læser og diskuterer FNs menneskerettighedserklæring fra 1948, herunder hvilke af de 30 artikler, der er særligt relevante for unge under uddannelse. Herefter undersøger eleverne gennem forskellige revolutionsteorier - og definitioner, hvad en revolution er?
Gennem nedslag i den franske, den amerikanske og den russiske revolution, undersøger eleverne revolutionernes årsager og konsekvenser, samt hvordan man kan forklare historiske forandringer og brud. Fokus er derfor på politiske revolutioner og dermed kernestofpunktet ’styreformer’. Et underliggende spørgsmål er, hvordan eleverne kan se sig selv som historiske aktører, der kan skabe forandring.

Forløbet kommer dermed ind på følgende problemstillinger:
- Hvad er en revolution og hvordan kan disse forklares?
- Hvilke årsager var der til tre af det seneste 250 års store revolutioner og hvilke konsekvenser fik de?
- Er FNs menneskerettighedserklæring en konsekvens af de store revolutioner? Og hvordan går det med menneskerettighederne?

Læringsmål for forløbet:
Du kan:
- Diskutere: Hvad ligger der i begreberne revolution, demokrati og menneskerettigheder.
- Redegøre for forskellige definitioner og teorier om, hvad en revolution er
- redegøre for årsager og konsekvenser ved hhv. den franske, den amerikanske og den russiske revolution
- Anvende kildekritik til at undersøge ovenstående revolutioner
- Reflektere over, hvor principperne bag FNs Menneskerettighedserklæring stammer fra
- Reflektere over, mennesket som både historieskabt og historieskabende
- Diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof: politiske og sociale revolutioner + styreformer

Materiale

Fremstillingsmateriale
Grundbog til Historie: Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig (bd. 2), Frederiksen, Olsen og Søndberg, Systime. Ss. 15-19, 19-22, 26-27; 163-168
Herfra kilder:
- Kilde 5 ”Om årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt” + 6 ”Engelsk kommentar til kolonisternes oprør”, (s. 35-38)
- Kilde 7 ”Den amerikanske Uafhængighedserklæring (1776)”, (s. 38-40)
- Kilde 10 ”Bastillens fald” + 11 ”Kvindetoget til Versailles”, (s. 44-47)
- Kilde 13 ”Menneskerettighedserklæringen, 1789” + 14 ”Kvinderettighedserklæring, 1791”, (s. 49-53)
- Eksamensøvelse med kilder: 49 ”Regeringen om situationen i Vinterpaladset” + 50 ”Maslovs beretning om stormen på Vinterpaladset” + 51 ”John Reeds beretning om stormen på Vinterpaladset” (s. 185-190)

Kilder
FNs Menneskerettighedserklæring (1948)

Andet:
Dokumentar:
”Stormen på Bastillen”, fransk dokumentar (2021) vist på [url=https://www.dr.dk/tv DR TV[/url]

Kortfilm
- FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder, af Institut for Menneskerettigheder, på Youtube.
- Revolutions 101, National Geographic, på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=856kcVieUgU&ab_channel=NationalGeographic
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Afrikas historie: Congo

Vi skal have et forløb om Afrikas nyere historie med særligt fokus på DR Congo og imperialisme. Afrika er et stort og til tider overset kontinent i historiefaget. Dette forsøger vi at rette op på med dette forløb. Med Congo som case skal vi repetere kolonisering og beskæftige os med imperialisme, samt Afrikas opbygning af nye nationer efter afkoloniseringen. Vi skal undersøge baggrunden for og konsekvenserne af mødet mellem hvide og sorte (på afrikansk jord) fra imperialismens tidsalder til i dag. Congo blev koloniseret af Belgien med en særdeles hård hånd, men de andre europæiske lande (især England) var også med ved bordet, da Bismarck skar den afrikanske kage ud ved Berlinkonferencen i 1884. Det skal dog bemærkes, at Afrika er stort, og de afrikanske lande har mange forskellige udformninger og udfordringer, dengang som nu. DR Congos historie er en exceptionel grusom historie.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats -og nationaldannelser
- Nationale, regionale og globale konflikter og arbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder
Om tilrettelæggelsen af undervisningen: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA (her: Afrika).

Læringsmål for forløbet
- I skal kunne redegøre for DR Congos historie med særlig vægt på Fristaten Congo samt udviklingen fra koloni til egen nation.
- I skal kunne definere og anvende faglige begreber som imperialisme, social-darwinisme, kolonisering, afkolonisering, styreformer som demokrati og diktatur, nationalisme samt udviklingsteori.
- I skal kunne analysere og vurdere årsager og konsekvenser af imperialisme og kolonisering, problematikker vedrørende afkolonisering og nationsopbygning samt problematikker vedrørende udvikling eller mangel på samme.
- I skal have viden om historiesyn, samt I skal kunne definere begrebet og kunne redegøre for forskellige historiesyn.

Materiale
Munk, Morten Hilligsøe: ”Afrikas historie. Mødet mellem hvide og sorte”, Systime 2016, kap. 3 (minus Kenya): Hvid erobring, kap. 4: Kong Leopold og Fristaten Congo, kap. 5: Hvidt overherredømme og egne vaklende ben og kap. 7: National drøm eller mareridt?
”om kildekritik” s. 169-174
Kilder fra bogen:
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk
3.6.4 Danske maskinister i Congo
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere
4.5.2 Kolonimagtens budskab til congoleserne
4.5.3 Sortes vidneudsagn om overgreb
5.4.2 Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni, 30. juni 1960
5.4.3 Artikel fra The Guardian af en engelsk journalist om selvstændighedsceremonien i Congo, 1960
5.4.4 Den congolesiske befolkning, 1960
7.5.1 “Hvorfor er Afrika så fattigt?” af Robert Guest: i ”The Shackled Continent”, 2004
8.5.1: Svage staters problemer af Georg Sørensen, prof. Statskundskab, 2000

Øvrige kilder:
Kipling, R: Den hvide mands byrde. Vores Verdenshistorie

Andet materiale:
"Filmanalyse" opslag fra På Sporet af Historien s. 53-59
Artikler:
[url=https://www.mm.dk/artikel/drop-sortsynet-paa-afrika Drop sortsynet på Afrika[/url] på Mandag Morgen, 17.6.2018
[url=https://globalis.dk/konflikter/den-demokratiske-republik-congo Den demokratiske republik Congo[/url], Netmediet Globalis, sidst opdateret 13.2.2023

Film/ filmuddrag:
Den industrielle revolution, engelsk dok. (2013). Streamet via CFU
[url=https://youtu.be/TvjFFXUZuEg DR Congo: Crime and no punishment[/url], France 24, English version, 2020
Filmuddrag: Racismens historie 2, BBC (2007), ca. minuttal 18:10-27.00 om bl.a. socialdarwinisme og videnskabens interesse for raceteorier
[url=https://youtu.be/xSyEnnGR4ec?si=Ba8gOtY-M7y7qpo- Who is Patrice Lumumba?[/url], fra YouTube (8 min.)
Podcast: Bakspejl: ”Drabet på Lumumba 1:2 – Gummifeber i Congo” DR podcast 11.12.2023, 29 min.
[url=https://www.youtube.com/watch?v=[indsætID] Mobutu Sese Seko: The rise and fall of Zaire’s dictator[/url], fra Youtube, 9 min.
The Battle for Laikipia, dokumentar, set på CPH:DOX
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 This is Sparta! - det antikke Grækenland

Forløbet This is Sparta! handler om antikkens Grækenland med fokus på Sparta, Slaget ved Theromopylæ og de olympiske lege. Vi kommer ind på oldtidens Grækenland, hvordan riget var opbygget i perioden ca. 750-300 f. Kr., med særligt fokus på samfundsindretningen i Sparta. Vi kommer desuden ind på Slaget ved Thermopylæ samt oldtidens olympiske lege, som vi relaterer til OL i dag.
Ved inddragelse af filmen ’300’ vil vi diskutere, hvordan film kan anvendes som kilde, samt filmmediets rolle i forhold til vores historiebevidsthed. Filmversionen af ’300’ vil blive holdt op imod kildemateriale fra perioden, hvorigennem vi træner vores kildekritiske sans – både i forhold til filmen såvel som i bearbejdningen af fra kilder til spillefilm.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
- Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historie.

Materialer og kilder
- ”Fra oldtiden til enevældens samfund” af Peter Frederiksen m.fl., s. 43-51
- ”Ansigt til ansigt med grækerne”, Johnny Thiedecke, s. 66-68, 78, 84-86, 100-106
- Herodot: ”Slaget ved Thermopylæ, fra: http://www.oldtidskundskab.dk/oldlitteratur/oldhistorie/oldhistoriethermopylae.html
- Anmeldelse: ”Hyldest til krigeren” af Lars Borberg, fra Nordjyske Stiftstidende 30/3-2007
- Anmeldelse: ”Klassisk aktualitet” af Michael Pihl, fra Jyllands-Posten 30/3-2007
- ”Historie i levende billeder”, s. 35-40 (kap. 6, Analyse af fiktionsfilm)
- http://www.historyvshollywood.com/reelfaces/300spartans.php

Film:
- ”300”, 2007, instr. Zack Snyder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hitlers vej til magten og Holocaust

Beskrivelse af forløbet
Nationalsocialisme eller nazisme er et af vores histories mest uhyggelige monstre. Og måske er det igen ved at blive vækket til live? Nazismen er uløseligt forbundet med 2. Verdenskrig og Europas sidste krampetrækninger som verdens centrum. Derfor kan der drages paralleller til både demokratisk svækkede (europæiske) stater og USA.
I forløbet vil der være fokus på de politiske, sociale og økonomiske ændringer i mellemkrigstidens Tyskland, der startede med underskrivelsen af Versaillestraktaten og et møde i en lille kælderklub i München, men blev til masseudryddelsen af europæiske jøder m.fl. – Holocaust.
Forløbet starter derfor med en kort undersøgelse af præmisserne for fredsslutningen af 1. Verdenskrig og det Tyskland, der stod tilbage. Vi undersøger derefter, hvad der banede vejen for nationalsocialismen, herunder hvorfor demokratiet var sårbart og hvordan den nazistiske raceideologi blev formuleret. Gennem kildekritisk gennemgang af bl.a. 25-punktplanen fra 1920 undersøger eleverne, hvilke visioner Hitler havde for Tyskland. Efter Hitlers magtovertagelse og særligt fra 1933 er fokus på, hvordan Hitler nazificerede den tyske befolkning og dermed banede vej for jødehadet og Holocaust.
Centrale problemstillinger i forløbet er: Hvilken betydning og konsekvenser Versaillestraktaten havde for Hitlers vej til magten? Hvordan nazificerede Hitler en hel befolkning? Var jødeforfølgelserne og Holocaust Hitlers plan fra starten?
Formål
De store skridt i forløbet
• I kan beskrive Versaillestraktatens økonomiske og politiske konsekvenser for Tyskland og den tyske befolkning
• I kan forklare Hitlers vej til magten
• I kan redegøre for jødeforfølgelserne og Holocaust, herunder anvende teori om folkedrab til at uddybe redegørelsen
De små skridt:
• I kan analysere historisk kildemateriale med henblik for at besvare ovenstående problemstillinger
• I kan huske og anvende teori om hvordan folkedrab opstår til at uddybe en analyse af Holocaust
• I kan forklare, hvordan historien kan ”bruges” fx politisk og til underholdning
Procesmål
• At blive fortrolige med kildekritisk analyse samt anvende kildekritiske begreber med større sikkerhed
• Træne opstilling og besvarelse af problemstillinger til kilder

Materiale
Grundbøger og artikler
Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige, Systime, 2008-2016 2. udgave, s. 15-19, 20, 24-27, 30-35, 36-43, 45-53, 55-63, 75-79, 108-111, 117, 119-122
s. 28 (billede) + 29 (tabel)
kilde 1, Versaillestraktaten om Tyskland, s. 124-126
kilde 5, Partiprogrammet ”De 25 punkter”, s. 133-135
kilde 9, Nazismens fremvækst, s. 142-144
kilde 27, Forordning om jødeproblemet, s. 182-183
kilde 28: En tysk skolepiges syn på jøderne, s. 183-184
kilde 51, Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941, s. 215
kilde 52, Wannsee-protokollen, s. 215-216
kilde 53, Franz Suchomel om jødeudryddelsen, s. 216-218
kilde 54, Oplevelser i Treblinka, s. 219
Hjemmesider:
Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen, artikel fra Folkedrab.dk
”Radikalisering på teenageværelset”, Information 18.3.2023
Øvrige kilder:
Retsgrundlaget for Nürnbergprocessen (1945), fra Folkedrab.dk
FN’s Folkedrabskonvention (1948), fra Folkedrab.dk
Teori og metode:
”Billedanalyse” (s. 83)
”Historisk statistik” (s. 108-109)
Fra Fortid til Historie, af Anders Hassing og Christian Vollmond, Forlaget Columbus 2. udgave
Videoer:
”Jøden og arieren” dokumentar (1997). Baseret på bog af Morten Brask og Siri Aronsen. Streamet via Filmcentralen, Filminstituttet
”The Development of ‘the Final Solution’”, Yad Vashem (2015)



Beskrivelse af del 2 om Folkedrabsteori
Som optakt til Kronologiforløbet har klassen læst op på Folkedrabsteori via HjemmesiderFolkedrab.dk. Der har været særligt fokus på at definere og diskutere begrebet 'folkedrab' herunder tilblivelsen af FN's Folkedrabskonvention (1948). Klassen har arbejdet med hvordan og hvorfor folkedrab opstår samt Stantons teori om folkedrab i 10 stadier. De har gruppevis repeteret materialet fra forløbet om 'Hitlers vej til magten og Holocaust' og analyseret Holocaust ud fra Stanton's teori om de 10 stadier.

Materiale:
Hjemmesider:
 • Hvad er et folkedrab
 • Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
 • Folkedrabets aktører
 • Holocaust, eksempel på folkedrab
 • Stanton: Folkedrab som stadier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig

Beskrivelse
Forløbet om den kolde krig har flere formål: at belyse, hvordan en alliance, der sammen vandt 2. Verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier; at undersøge præmisserne for den kolde krig, særligt i forhold til den militære magtbalance og supermagternes syn på resten af verden gennem et kold krigs-filter og ikke mindst deres syn på sig selv. I forløbet har vi derfor undersøgt hvornår og hvorfor Den kolde krig opstod, herunder hvordan det er blevet diskuteret af historikere i eftertiden; vi har set på Berlinmurens opførelse og årsagerne til dens fald i 1989.
I den afsluttende del af forløbet har eleverne arbejdet med Samuel P. Huntington og Francis Fukuyamas teorier om, hvordan verden ville udvikle sig efter den kolde krigs afslutning. Hertil har vi kort diskuteret, hvorvidt Den kolde krig er slut set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.  

Kernestofområder
- Politiske ideologier
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Læringsmål for forløbet
- I kan definere hvad en politisk ideologi er og forklare forskellene på de to stridende ideologier under Den kolde krig.
- I kan huske og gengive viden om centrale begivenheder i perioden 1945 og frem til i dag.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale og fremstillingsmateriale til bl.a. at forklare supermagternes syn på sig selv og hinanden.
- I kan argumentere for årsagerne til Sovjetunionens sammenbrud
- I kan diskutere forskellige historiefremstillinger og årsager til de brud, der er i perioden
- I kan perspektivere jeres historiske viden om Den kolde krig og ideologierne til nutidige problemstillinger samt andre konflikter i historien.
- Diskutere hvorvidt Den kolde krig er slut

Materiale
Grundbog til historie, bd. 3: Fra kold krig til globalisering, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime 2009-2010. Ss. 15-28, 36-37, 74-78, 78-82, 161-171, 181-184, 297-302.
Samt kilder fra grundbogen:
Kilde 1: Winston Churchill: Jerntæppet (1946), s. 38
Kilde 2: Stalin: Sovjetunionens ret (1946), s. 39
Kilde 14: Berlinmuren fra vesttysk synsvinkel (1981), s. 83
Kilde 15: Berlinmuren fra østtysk synsvinkel (1979), s. 84
Kilde: 16: USA’s reaktion på sovjetiske raketter på Cuba (1965), s. 85-89
Kilde 17: Dobrynins telegram den 27. oktober 1962, s. 89-91
Kilde 18: Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962, s. 92-93
Kilde 34: Berlin den 10. november 1989, s. 172-174

Supplerende fremstillingsmateriale:
Pape, Carsten: Brezjnevdoktrinen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 4. april 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/Brezjnevdoktrinen

Film:
”Fremtiden for det arabiske forår”, vinder af historiekonkurrencen 2012/13; af: Af Celia Faye Jacobsen, Shila Sharifi og Jacob Felding fra Rysensteen Gymnasium, 2.w (12/13). Vejleder: Mads Blom, web: https://youtu.be/_j7x34b89Cw
”Kammerater i krig”, Dem kolde krig (1), sendt på DR2, streamet via MitCFU.
Div. Videomateriale om Murens Fald, DR Undervisning – Tema: Murens Fald; https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/murens-fald#!/
”The Building of the Berlin Wall”, YouTube: https://youtu.be/XIfJfa23TIA?si=SYh1P1kA2TXU_HCR

Om Cubakrisen:
”The History of the Cuban Missile Crisis” TED-talk ved Mathew A. Jordan, Youtube: https://youtu.be/bwWW3sbk4EU?si=sKw_E6kDVgCmifFf
“History Brief: The Cuban Mussile Crisis explained”, Youtube: https://youtu.be/uAi7RyR0qac?si=XImfmQ-kkiJOx5Fh
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologiforløb

Formål:
• Indplacere de gennemførte forløb i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper (læreplanen 3.1) samt de lange linjer i historien
• Repetere de gennemførte forløb (gruppearbejde med portfolio-mapper)
Beskrivelse:
Formålet med kronologiforløbet er at samle op på de forløb, klassen har gennemført i Historie i gymnasietiden. Yderligere skal eleverne have en forståelse af forløbene i en kronologisk sammenhæng og kunne anvende relevante historiefaglige begreber, fx brud og kontinuitet, diakron og synkron, til at reflektere over og diskutere periodiseringsprincipper.
Eleverne har arbejdet i grupper med at systematisere og formidle forløbene i et porteføljemappe med tidslinje og refleksioner angående kontinuitet-brud, diakron-synkrone undersøgelser og periodiseringsprincipper.
Materiale:
På Sporet af Historien, Dupont Larsen, Brian og Christian Lund, Systime 2019. Herfra opslag om:
• ”Brud og kontinuitet” s. 25-27
• ”Diakron og synkrin” s. 28
• ”Historiesyn” s. XX
• ”Periodisering”, s. 110-112
Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid, Thorkil Smitt & Christian Vollmond, L&R Uddannelse, 2015. Kapitel 5 ”Verdens historie i store træk og lange linjer”, s. 205-227
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Klassen må bruge følgende til mundtlig eksamen i Historie A:

- Ordnet.dk
- Ordbogen.com/da

Eleverne har adgang til ovenstående websider på internettet og INTET ANDET.
Eleverne må bruge egne noter og øvrigt materiale udleveret i undervisningen, hvis dette er downloadet og ikke hentes fra en fælles online-platform som Google-Drev. Både egne og fælles noter skal være downloadet og opbevaret lokalt på egen computer eller USB.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer