Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Louise Thomsen, Tina Bødker
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikinger
Titel 2 2. Styreformer 1. Demokrati i antikken
Titel 3 3. Styreformer 2. Fra enevælde til demokrati (DHO)
Titel 4 4. USAs historie 1600-1970
Titel 5 5. Dansk demokrati og industrialisering
Titel 6 6. Imperialisme
Titel 7 7. Folkedrab
Titel 8 8. Afkoloniseringen af Afrika
Titel 9 9. Danmark i verden
Titel 10 10. Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikinger

Vikinger og vikingetid

I dette forløb arbejder vi med vikingetiden og med introduktion af nogle grundbegreber i historie bl.a. i forhold til kildeanalyse og historiebrug. Vi ser på forskellige historiske kilder og undersøger, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra.

I forhold til begivenheder og udviklinger fokuserer vi bla. på samfundsstrukturen, på statsdannelsen, på togterne (både handel og plyndring), på opfattelsen af vikingerne ude i verden fx i England, Frankrig og i de arabiske lande, samt på overgangen til kristendommen. Desuden sammenligner vi udviklingen i Skandinavien med hvad der skete i resten af Europa på samme tidspunkt. I den forbindelse diskuterer vi, hvorfor vikingetiden bliver kaldt "vikingetiden" i Skandinavien, og hvorfor det har fået sin egen særskilte periode i danmarkshistorien. (periodiseringsprincipper)

Derudover diskuterer vi, hvordan vikingerne og vikingetiden er blev fremstillet og brugt (historiebrug) i eftertiden.
I forhold til metode fokuseres der på kildeanalysen. I forløbet introduceres kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Vi ser blandt andet på begreberne: funktionelt kildebegreb, ophavssituation (genre, kontekst, afsender, modtager, hensigt), brugbarhed, tendens, repræsentativitet.

Som en del af forløbet skal vi på tur til Nationalmuseet i København og set udstillingen "Togtet" samt "Danmarks oldtid" og i den forbindelse diskutere, hvordan vikingerne bliver brugt og fremstillet i dag, og hvad der skal til for at skabe en god museumsudstilling om historien.

LÆRINGSMÅL:
-Du kan beskrive og forklare centrale kendetegn ved og udviklinger i vikingetiden.
-du kan fagligt analysere og diskutere forskellige aspekter af udviklingen i vikingetiden. Fx hvordan og hvorfor Danmark blev et kristent land
-Du kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og du kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på samt om den begrænsede kildemængde påvirker vores opfattelse af vikingerne.
-Du kan diskutere hvordan vikingetiden og vikingerne fremstilles og bliver brugt (historiebrug) i eftertiden og i dag
-Du kan diskutere periodiseringsprincipper med udgangspunkt i vikingetiden som periode
-Du kan anvende det kildeanalytiske begrebsapparat til at svare på historiefaglige problemstillinger

MATERIALE:
-Fremstillingstekst og kilder: Peter Frederiksen. Grundbog til danmarkshistorien. 27-37,44-49, 63
-Fremstillingstekst: Carl Harding Sørensen "Vikinger og togter", s. 6-8
-Metode: Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen. Historielærerens øvelsesbog, s. 56-59. Om kildekritik (det funktionelle kildebegreb).
-Synspunktsartikel: Danske vikinger på nye togter. Politiken, 2. august 2015
-Synspunktsartikel: Vikingetiden burde hedde stålalderen.
-Artikel på Baggrund.dk: Albert Scherfig. Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet. 24. April 2016
-Artikel på dr.dk.undervisning: "Dekonstruktionen af perioder"
-Kort video om vikingetid og periodisering: "5 ting du skal vide om: Vikingetiden" med Henriette Lyngstrøm og udgivet af videnskab.dk
-Dokumentar: "Historien om Danmark. Vikingetid"
-Anmeldelse af udstilling: Seks stjerner til ny vikingeudstilling: »Det er på høje tid, at Nationalmuseet kommer på rette spor« Artikel 25. juni 2021. Berlingske Tidende. Link: https://www.berlingske.dk/aok/seks-stjerner-til-ny-vikingeudstilling-det-er-paa-hoeje-tid-at-nationalmuseet
-Udstilling på Nationalmuseet: "Togtet"

KERNESTOF:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i tiden mellem 500 og 1500

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Styreformer 1. Demokrati i antikken

Styreformer 1. Demokrati i antikken

Hvad er egentlig den bedste måde at indrette og styre et samfund på? Den diskussion kan vi genfinde i historien og i kilderne fra antikken og frem til i dag.
I dette forløb er emnet styreformer og særligt demokrati og demokratiske tanker og politiske organiseringer i antikken. Vi ser både på det antikke Grækenland med fokus på det direkte demokrati og politisk organisering i Athen og på Romerriget, hvor vi fokuserer på styreformer og politisk organisering i republikken.
Vi har løbende sammenlignet antikkens demokratiske træk, tanker og styreformer med det moderne danske repræsentative demokrati og diskuteret, hvad der egentlig er den mest demokratiske og retfærdige styreform.
Ud over styreformer og demokrati har vi også kort gennemgået de helt overordnede udviklinger og samfundsopbygning i henholdsvis antikkens Grækenland (ca. 800 fk.-ca. 300 fk) og Romerriget (ca. 500 fk.-ca. 500 ek.)

Vi har analyseret en enkelt kilde, Perikles' gravtale, med henblik på at afdække hvordan man så på og argumenterede for det direkte demokrati i antikkens Athen, og vi diskuterede ud fra fremstillingsmateriale og synspunktsmateriale, hvilke forskelle og ligheder, der er mellem det direkte demokrati i Athen og det moderne repræsentative demokrati. Vi diskuterede desuden styrker og svagheder ved forskellige styreformer og hvordan man egentlig kan afgøre og argumentere for, hvornår en styreform er god eller dårlig.

Derudover har vi analyseret spillefilmen Gladiator fra 2000 med henblik på at afdække, hvordan filmen fremstiller fortiden og særligt styreformer og politik i Romerriget. I den forbindelse har vi diskuteret hvilken betydning en sådan moderne fremstilling/fortolkning af fortiden kan have for historiebevidsthed og kollektiv erindring om et historisk emne.

Forløbet fungerede som trædesten til efterfølgende DHO-forløb om styreformer og demokratiets indførelse i Danmark i 1800-tallet.

LÆRINGSMÅL
Eleverne skal kunne
-redegøre for de centrale karaktertræk ved og udviklinger i antikkens Grækenland. Herunder koloniseringen, bystaterne, samfundsstruktur, den Peloponnesiske krig, græsk kultur og kunst.
-redegøre for centrale træk ved Romerriget (ca. 500 fk-ca. 500 ek.). Herunder udvikling fra kongerige til republik til kejserrige, den romerske ekspansion og den romerske kultur og byggekunst.
-analysere kilder med fokus på opfattelser af styreformer og demokrati
-forklare hvordan demokrati blev opfattet og udført i Athen.
-forklare træk ved styreformen i den romerske republik. fx senat og embedsmænd.
-forklare og diskutere forskelle og ligheder på det direkte demokrati i Athen og det repræsentative demokrati, vi har i dagens Danmark
-diskutere styrker og svagheder ved forskellige former for demokrati fx det direkte demokrati i Athen, repræsentativt demokrati i dagens Danmark, det begrænsede demokrati i den romerske republik og diskutere hvad der egentlig gør en styreform "god".
-Reflektere over det antikke græske og romerske samfund og kulturs
betydning for den vestlige civilisation.
-Analysere en moderne filmisk fremstilling af et historisk emne og diskutere fremstillingens tendens og betydning for kollektiv erindring.

MATERIALE:
-Fremstillingsstof: Bente Thomsen. m.fl. Overblik - Verdenshistorien i korte træk. København. Gyldendal, 2005. s. 24-29.pdf
-Fremstillingsstof: Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. s. 43-48, s. 75-80, s. 85-86.
-Fremstillingsstof: Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 1, s. 53, 57-59.
-Kilder: Perikles' gravtale. I Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. s. 59-61
-Synspunktartikel: "Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror". Information 28. oktober 2017. https://www.information.dk/moti/2017/10/vaere-saa-bange-folket-klogere-tror
-Synspunktartikel: ”Det antikke Athen gav os ikke demokratiet”. Fra videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet
-Historie i levende billeder, s. 22-23, 35-38. (om filmanalyse i historie)
-Tina Bødker: Filmiske virkemidler i historiske spillefilm. PDF.
-Spillefilm: Gladiator (2000)


KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet havde fokus på antikkens Grækenland og Romerriget og fokuserede tidsmæssigt på perioden mellem 500 fk og 500 ek.

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Styreformer 2. Fra enevælde til demokrati (DHO)

Styreformer 2: Fra enevælde til demokrati (DHO)

Hvad er egentlig den bedste måde at indrette og styre et samfund på? Den diskussion kan vi genfinde i historien og i kilderne fra antikken og frem til i dag. Dette forløb om overgangen fra enevælde til demokrati Danmark tager udgangspunkt en aktuel stigende mistillid til demokratiet og de demokratiske systemer i den vestlige verden og en diskussion af tilstanden for det danske demokrati, hvor hver tiende voksne i landet ikke kan stemme ved Folketingsvalg. Vi har i Danmark tendens til at se demokratiet som noget fast og blivende og nærmest evigt, men demokratiet i Danmark har kun eksisteret i godt halvanden hundrede år og er under konstant udvikling.

I forløbet ser vi på enevælden som styreform og hvilke tanker, der vandt frem i oplysningstiden samt hvad oplysningstiden betød for enevælden. Vi ser på hvordan nationalisme og liberalisme i samspil var medvirkende til at erstatte enevælden med demokrati. Forløbet køres som optakt til DHO sammen med dansk, som fokuserer på samme periode. I danskfaget er der også fokus på oplysningstiden og dens betydning samt nationalistiske (især med fokus på romantikkens udtryk) strømninger.

Det overordnede formål med historiedelen af forløbet er at undersøge følgende spørgsmål:
- Hvad karakteriserede enevælden som styreform, og hvordan kunne man argumentere for det legitime i en sådan styreform?
-Hvad ligger der i begreberne demokrati og rettigheder?
-Hvornår og hvordan slog ideer om demokrati og menneskerettigheder for alvor igennem i nyere tid i Danmark og Europa? Herunder:
-Hvori bestod oplysningstidens centrale tanker om samfundsindretning, politiske systemer, demokrati og rettigheder?
-Hvordan slog oplysningstiden igennem i Danmark? (Struensee, oplyst enevælde og fx diskussion om censur eller ytringsfrihed)
-Hvordan foregik udviklingen fra enevælde til demokrati og (menneske)rettigheder i Danmark i 1800-tallet? (Herunder: nationalisme, nationalliberalisme, borgerskabets rolle, bøndernes rolle, Slesvig-Holsten, Casinomødet, afskaffelsen af enevælden, vedtagelse af Grundloven, parlamentarismens indførelse i 1901)
-(Hvornår) fik vi egentlig politisk ligestilling i Danmark?

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE:
Fremstillingsstof:
-Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, s. 224-225
-Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: side 101-102, 123-125, 133-137
-Knud Helles. Store linjer i verdenshistorien 120-121
-Martin Cleemann Rasmussen m.fl. Danmarks historie. Lindhardt og Ringhoff, 2014, s. 199-205
-Faktalink: "Nationalisme". Uddrag af opslaget.
-Danmarkshistorien.dk: "Enevældens indførelse 1660-1661"
-Danmarkshistorien.dk: "Enevælden 1660-1849"
-Danmarkshistorien.dk: "Orla Lehmann, 1810-1870."
-Danmarkshistorien.dk: "Det danske demokrati, efter 1849"
-Video på danmarkshistorien.dk: "1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F"er". https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/

Kilder:
-"Uddrag af Struensees kabinetsordrer (dvs. love) 1770-1771", "Struensees forsvarsskrift i uddrag. Inkvisitionskommisionen 20. januar 1772" og "Dommen over Struensee. Uddrag af Inkvisitionskommisionen af 20. januar 1772".  Alle tre kilder fra Johnny Thiedecke. For Folket. Pantheon 2004.
-Orla Lehmann "Falstertalen" 30. januar 1841 og "Danmark til Ejderen" 28. maj 1842
-Samtidigt maleri af februar-revolutionen i Frankrig 1848. Malet af Horace Vernet

Artikler:
-Artikel: Tør du se, hvor mange mennesker der har mistet troen på demokratiet? I nyhedsmediet Zetland 19. september 2017. https://www.zetland.dk/historie/seAAJLJ7-mOMN6AEp-ac0cf
-Artikel: Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget. Information. 14. september 2022.
-Artikel: "Fredeligt? Apropos Lømmelpakken". Weekendavisen 2009.
-Artikel/fremstillingsmateriale: Danmarkshistorien.dk: "Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre"

Dokumentar:
-Historien om Danmark fra DR. Uddrag af afsnittene: "Enevælde og oplysningstid", "Grundloven, folket og magten" og "Det svære demokrati".

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og fokuserer på perioden 1500-1900 og 1900 til i dag

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. USAs historie 1600-1970

Kernestof: hovedlinjer i verdens historie, kulturer og kulturmøder, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i nogle nedslag i USA's historie:
- Koloniseringen af Nordamerika (Kulturmøde vs. kultursammenstød, Pocahontas, USA's efterfølgende brug af 'Pocahontas-legenden', historiebevidsthed)
- Den amerikanske uafhængighedskrig og borgerkrig (oplysningstiden, menneskerettigheder, uafhængighedserklæringen 1776 og den amerikanske forfatning)
- Borgerrettighedsbevægelsen

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Dansk demokrati og industrialisering

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,

Forløbet strækker sig over perioden fra sidste halvdel af 1800-tallet til omkring 1915.

Vi skal både tale om demokratiets indførelse i Danmark, og om hvordan det fungerede i praksis i samtiden efter indførelsen af Grundloven. Denne del af forløbet går mere i dybden og udbygger klassens tidligere forløb "3. Styreformer 2. Fra enevælde til demokrati (DHO)". Dertil går forløbet mere i dybden med industrialiseringen i Danmark, som foregik samtidig med demokratiseringen - det handler både om det rent tekniske perspektiv, de sociale konsekvenser og hvordan industrialiseringen påvirkede det danske demokrati. Udblik til den engelske industrialisering.

Elevernes læringsmål for forløbet:
- I kan forklare de årsager til hvorfor enevælden kom i modvind i 1800-tallet.
- I kan forklare de årsager, der lå til bag for grundlovens tilblivelse i 1849.
- I kan beskrive den begyndende industrialisering i Danmark.
- I kan beskrive og forklare det danske politiske system kort før, under og efter systemskiftet 1901, herunder hvilke partier der gjorde sig gældende.
- I kan forklare hvilke sociale følger industrialiseringen fik i England, landet hvor industrialiseringen udsprang fra.
- I kan forklare hvilke sociale følger industrialiseringen fik i Danmark.
- I kan forklare sammenhængen mellem demokratiseringen og industrialiseringen i Danmark.

Forløbet har otte elevoplæg, hvor alle elever i grupper kommer til at holde et mundtligt oplæg. Oplæggene forventes at have en selvstændig dimension, en skriftlig dimension, en illustrativ dimension og en mundtlig dimension. Dvs. gruppen indhenter selv viden om emnet (selvstændig – her kan man med fordel bruge grundbogen, www.danmarkshistorien.dk og www.denstoredanske.lex.dk), gruppen skriver et skriftligt forlæg til oplægget (skriftlig - eksempelvis jeres talepapirer), gruppen laver et powerpoint, kollage eller andet til det mundtlige oplæg for klassen (illustrativ + mundtlig). Alle oplæg vil tage udgangspunkt i den lektie der er til det modul, hvori de skal holdes (i visse tilfælde vil det være til lektien i modulet før eller efter oplægget – det skal I selv finde ud af). Oplæggene har en varighed på omkring 5 minutter.

1. Treårskrigen
2. Andelsbevægelsen
3. Systemskiftet 1901
4. Partiet Højre
5. Partiet Venstre
6. Socialdemokraterne
7. Det Radikale Venstre
8. Marxismen

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Imperialisme

I forløbet arbejder vi med imperialisme og hvordan europæisk/britisk dominans har formet verden - fokus på perioden 1870-1914. Vi arbejder med spørgsmål som: hvad er imperialisme, hvordan hænger Første Verdenskrig og imperialismen sammen, fordele og ulemper ved europæisk dominans.
Indien anvendes som perspektivering og der er indblik til Danmark og de dansk vestindiske øer.

Materiale:
- Verden efter 1914, side 9-18, 31-38
- Europas vej, side 278-279
- Grundbog til historie, Verden uden for Europa - side 43-46, 50-79
- Fra oplysningstid til imperialisme, side 170-177
- Det engelske imperium, side 65-70
- Kilder til den nye verden, side 93-96
- Inden er på vej som verdens næste stormagt (artikel fra 2007 - Kristeligt Dagblad)

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Folkedrab

60-100 millioner mennesker blev ofre for folkedrab i det 20. århundrede, og derfor kaldes det også for ”the century of genocide”. Hvordan kunne det ske? Var menneskeheden i det 20. århundrede mere ond end i tidligere århundreder? Hvorfor blev disse folkedrab ikke forhindret af dem, der havde muligheden? Forløbet tager udgangspunkt i FN’s definition af folkedrab og forskellige teoretiske tilgange til forklaringer på folkedrab. Herefter vil vi studere dynamikken i to forskellige tilfælde af folkedrab.

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvorfor er det vigtigt at studere folkedrab?
- Hvornår kan noget defineres som et folkedrab?
- Hvilke teoretiske forklaringer kan bedst beskrive årsagerne til folkedrab?
- Hvem ønsker folkedrab– er det en politisk elite (top-down) eller et folk, der ønsker at politikerne skal sørge for at udrydde et andet folk (bottom-up)?
- Hvad har det internationale samfund prøvet at gøre for at forhindre folkedrab?

Følgende folkedrab vil blive behandlet:
- Holocaust 1941-1945
- Rwanda 1994

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- Holocaust og andre folkedrab
- Nationale, regional og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie
- Menneskerettigheder

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Afkoloniseringen af Afrika

Forløbet omhandler afkoloniseringen af Afrika. Eleverne har har arbejdet med forskellige tekster og kilder i forhold til at forstå, hvad afkoloniseringen egentlig kan siges at handle om - årsager, konsekvenser og videre udvikling af udvalgte afrikanske lande.

Indblik til hvordan Danmark havde en indvirkning på Congo i afkoloniseringsperioden - i klassen arbejdede vi med ulandsbistanden og dens betydning.

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Danmark i verden

Forløbet omhandler dansk udenrigspolitik fra Første Verdenskrig til i dag.
Der vil være nedslag på neutralitetens udfordringer under Første Verdenskrig, forhandlings- og samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, Danmark i den kolde krig, Danmark i EU, og så vil der være et særligt fokus på dansk udenrigspolitik post 9/11 med nedslag på Irak-krigen.

Udblik til USA og amerikansk udenrigspolitik

Læringsmål for forløbet:
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale. ’
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Kronologiforløb

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer