Holdet 2022 id/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Lluís Castellarnau Barceló
Hold 2022 id/a (1a id, 2a id, 2a id (puljetid), 3a id, 3a id (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsforløb
Titel 2 Floorball
Titel 3 Akroyoga
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Hip Hop
Titel 6 Pickleball
Titel 7 Crossfit
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Volley
Titel 10 Salsa Les Lancier
Titel 11 Repetition.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsforløb

Evalueringskrav/Studieplan:

Eleverne vil i dette forløb blive introduceret for forskellige former for opvarmning: boldopvarmning, danseopvarmning, traditionelopvarmning.

Eleverne vil lærer om takter og tælling af musikken, som de skal anvende, når de i grupper selv skal lave et opvarmningsprogram som skal fremvises og afprøves på klassen.

Eleverne vil også få kendskab til basal fysiologi såsom aerobe og anaerobe processer, lunger og hjerte/kredsløb.
Eleverne vil få en test i basal fysiologi som der gives en separat karakter for, og som vil tælle med i den samlede karakter over opvarmningsforløbet.

Eleverne vil blive evalueret på følgende:
- Samarbejde (gruppe opgaven – deltager I, i arbejdet og fremvisningen)
- Teoriens anvendelse og forståelse
- Takter og rytme (følger i takten)
- Forberedelse – fremvisning.

Materiale: C-det er idræt. Af Wolf, T m.fl. (2006) Gyldendal s. 12-29
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Floorball

Undervisningsforløb i floorball med fokus på basale tekniske elementer som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækskud samt basale taktiske boldspilselementer som spilbarhed, placeringsevne m/u bold og overlap. Herudover er der fokus på teoretiske elementer som de mest basale floorballregler, kendskab til begrebet ”maksimal iltoptagelse” samt kendskab til, hvorledes denne kan optimeres gennem floorball/intervalarbejde samt intensitetens betydning ifbm. træning. Yderligere skal eleven opnå forståelse for floorballs sundhedsfremmende potentiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Akroyoga


Formålet i dette forløb er at eleverne får en introduktion til yogaen og akroyogaen.
Yogaen vil der lægges stor vægt på solhilsen A og B, hvor eleverne skal få et godt flow i serien. Der arbejdes med forskellige rotationer omkring rygsøjlen, Alignment i krigerstillingerne og den gode vejrtrækning. Der fokuseres yderligere på balance øvelser samt afspænding.  
Eleverne vil få nogle fokuspunkter for de forskellige stillinger så der arbejdes mere med teknik i denne del.

Akroyoga er i sin natur ikke en præstationsorienteret aktivitet. Derfor arbejder vi med mange andre færdigheder end de rent tekniske. Akroyoga giver ikke blot en øget kropsbevidsthed, det giver også et mere naturligt forhold til kropskontakt med andre. Derudover så lærer man om samarbejde og non-verbal kommunikation.
I Akroyogaen fokuserer vi derfor også på tillid og på spotting. Den primære teknik der arbejdes med er ”bone stacking” for dem der primært er base og balance for flyverne.

Faglige mål:
Opbygge tillid hos andre og skabe et trygt rum
Vise forskellige positioner og overgange I Akroyogaen som enten flyver eller base
Spotte sikkert og kunne demonstrere de fem gyldne regler for spotting
Bidrage til at skabe et velfungerende samarbejde
Kommunikere både verbalt og nonverbalt på en positiv og effektiv måde
Fokus på alignment således at den gode dybe vejrtrækning, bliver mulig
Demonstrere en vis kontrol/balance i øvelserne
Flow i solhilsen A eller

Materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fodbold

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende  indføring i de centrale elementer af fodboldspillet. Undervisningen i 2.g er lærerstyret, således at der sikres, at alle elever kan mestre basale færdigheder. Elevgrupper står dog for opvarmningen til hver lektion.
Der er fokus på mange boldberøringer, således at eleverne hurtigere kan få en fornemmelse af spillets tekniske elementer. I de første lektioner er der fokus på boldtilvænning og bevægelse på en fodboldbane, mens der i de følgende lektioner øves finter og vendinger, afleveringer samt afslutninger, hvor der er både individuelle øvelser, par-øvelser og små-gruppeøvelser. Det hele sættes sammen i 5. og 6. lektion, hvor der er fokus på offensiv og defensiv samspil og taktik.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve/ kampsituationer.
Læringsmål:
Drible med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
Udføre to forskellige finter/vendinger  med og uden moderat pres fra modstander
Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk.
Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand
Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
Indgå i samspil med medspillere, mens en modspiller presser ( eks.4:1)
Gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
Stille sig i korrekt forsvarsposition og tage bolden fra modstander, som er i moderat tempo.
Få en forståelse af forskellen på zone og mand-mand forsvar.
Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hip Hop

Formål med forløbet:

At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
At eleverne lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til.
At eleverne opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform.
At eleverne får konstrueret en ”bevægelses bank”.
At eleverne efter endt kursus føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.

Fokuspunkter:

Historisk baggrund (teori)
Genrekendskab
Musikforståelse
Indøvning af autentisk bevægeudtryk
Udførsel
Koreografisk kreativitet (i forlængelse af Rudolf Labans bevægelseslære)

Faglige mål (viden):

At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop;
At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

Faglige mål (færdigheder):

At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser. Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.
At eleverne kender til isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele.
At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
At eleverne kan fremvise den udleverede og indøvede fælles koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pickleball

Faglige mål.
Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Teori-praktik-kobling
I denne forløbsbeskrivelse har jeg kort angivet teorikoblinger til anatomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Crossfit

Forløbsbeskrivelse: Crossfit
I dette forløb skal eleven lære om Crossfit som idrætsdisciplin både praktisk, teoretisk og kulturelt. Den praktiske del af forløbet er især centreret om de tekniske aspekter af disciplinen, hvor vi fokuserer på, kropsbeherskelse, høj funktionalitet og bevægelseskvalitet i de forskellige øvelser. Desuden arbejdes der efter at forbedre elevernes fysiske kapacitet.  Den teoretiske dimension indebærer et fokus på crossfit som kulturelt, identitetsmæssigt og socialt fænomen i det senmoderne samfund. Evt. kan der arbejedes med teori vedrørende kredsløbet, anaerob energiomsætning og grundprincipperne for forskellige former for styrketræning (OBS - VALGFRIT!). Det er væsentligt, at eleverne kan koble den teoretiske viden sammen med den udførte praksis. Endeligt skal eleverne have en fornemmelse af de forskellige træningsformer og den træningskultur, Crossfit er bygget op omkring.        
Organisering:
Forløbet er organiseret over 7 moduler. Hvert modul har sit tema/fokus. Undervisningen vil i de 5 første moduler være primært lærerstyret, hvorimod de to sidste vil være elevstyrede. Eleverne skal her selv udarbejde en WOD i grupper af 5, som de udfører den sidste gang. Desuden skal hver elev have videooptaget 3 øvelser af høj teknisk færdighedsgrad (såkaldte ‘skills’), som skal afleveres til underviseren i det afsluttende modul.
modul - introduktion til Crossfit, kropsøvelser og WOD-opbygning (evt. teori om aerob energiomsætning)
modul - Kettlebell som tema + (evt. teori om anaerob energiomsætning og træningsformer)
modul - Styrkeløft som tema + (evt. teori om styrketræningsprincipper)
modul - Clean and Jerk + andre helkropsøvelser
modul - Balance, kip og kropskontrol
modul - ‘Open gym’ - elever træner deres ‘skills’ + konstruerer WOD til næste gang
modul - Afprøvning af egne WODs + aflevere videoer med skills - fælles evaluering     

(hvis man gerne vil fordybe sig i nogle af de forskellige skills, kan man evt. sætte en gang eller to mere til forløbet, inden eleverne har modul 6)  
Læringsmål:
Kunne redegøre for træningsprincipper for crossfit og anvende denne viden i udarbejdelsen, gennemførelsen og evaluering af egen WOD
Kunne udføre de gennemgåede øvelser teknisk korrekt, med kropsbevidsthed og med høj bevægelseskvalitet
Indgå i samarbejdsrelationer om udførelsen af de forskellige øvelser
Opnå en høj fysisk kapacitet
Kunne forstå og analysere crossfit som et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt fænomen ved inddragelse af relevante fagbegreber
EVT! Kunne redegøre for begreberne kredsløbstræning, anaerob træning og styrketræning med de dertilhørende faglige begreber:
Kredsløbs-træning: Aerob/anaerob energiomsætning, iltoptagelse, kondital,
Anaerob træning: Anaerob- effekt, tolerance og hurtighed
Styrke: maksimal styrke, eksplosiv styrke, muskelvækst, spændstighed og betydningen af gentagelser og sæt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt

Klassens træningsprojekt tager udgangspunkt i de træningsforbedringer man kan opnå gennem løb.

Eleverne gennemfører et individuelt træningsprojekt af 8 til 12 ugers varighed med en start og sluttest. Træningen foregår både i idrætsundervisningen, og uden for skolen og har til formål at forbedre elevens fysiske kapacitet.
I den praktiske undervisning vil der være forskellige træningsøvelser om løb. Herunder; løbeteknik, intervaltræning, div. Løbeøvelser. Derudover skal eleverne løbe 1-2 gange uden for skoletid, hvor det primært vil være individuelt.

Eleven udfylder løbende en logbog om træningen.
Projektet afsluttes med en individuel udarbejdet rapport.

I det teoretiske forløb arbejdes der primært med aerob energifrigørelse og effekter, pulszoner, kondital og basal fysiologi.  Eleverne vil blive introduceret til træningsplanlægning og målsætning, da eleverne skal kunne tilrettelægge et hensigtsmæssigt træningsforløb.
Til dette forløb vil der yderligere blive koblet sundhed, blodtryk og livsstilsygdomme, som igen vil føre os over i et sidste samfundsorienteret emne og sundhed I et senmoderne samfund og hvilke tiltag man kan gøre ift. Fx reducere antal overvægtige.



I bedømmelsen af træningsprojektet indgår:
• Elevens evne til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
• Elevens evne til følge op på og løbende justere træningsprogrammet.
• Elevens løbende ajourføring af trænings logbog.
• Elevens fysiske kapacitet
• Den afsluttende rapport, hvor eleven skal kunne koble teoretisk viden med sit personlige træningsprogram med brug af faglige termer.


Materiale:



Træningsplanlægning + målsætning;
Træningsprojekt kompendiet
Wolf og Hansen: C- det er Idræt, Gyldendal, 12-30, 32-44, 45-47, 80-94.
https://iform.dk/traening/test-coopertest
https://vorespuls.dk/loeb/artikler/saadan-loeber-du-10-20-30-loeb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Volley

Faglige mål

Praktisk:
-Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden på en fornuftig måde.
-Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
-Angreb hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd.
-Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.
-Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet.
-Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen.
-Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt.

Teoretisk:
-Volleyball regler
-Evnen til at redegøre for og analysere spillet.
-Særligt begreberne:


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Salsa Les Lancier

Formålet med forløbet er at gå i dybden med EN af de beskrevne danse, samt Les Lancier. Eleverne skal opnå en kropslig forståelse af dansens teknik og rytme og en teoretisk forståelse af dansens historiske baggrund. Til sidst skal eleven (i grupper) selv kunne sætte variationerne sammen og tilnærmelsesvis beherske de forskellige elementer ved de udvalgte danse.
Eleverne benytter de kreative redskaber, de kender fra forrige forløb. Derfor kan de sættes til at skabe korte koreografier baseret på de stilarter, de præsenteres for i dette forløb. Eleverne stifter bekendtskab med de kreative redskaber inden for en bestemt stilart. I 3g arbejder vi med  pardanse som enten er Cha Cha Cha/jive/salsa og Les Lancier.
Forventningen til eleverne er at de kan anvende de tillærte grundtrin og variationer i selvvalgte koreografier.


Evalueringskriterier:
Musikforståelse: i stand til at begynde på den rigtige takt i musikken og i stand til at følge rytmen
Teoretisk forståelse for stilarternes oprindelse, kultur og udtryk
Kropsbeherskelse, herunder:  
istand til at udføre føddernes bevægelser i isolerede grundtrin og variationer
i stand til at koordinere de øvrige tekniske elementer ved dansen såsom dansefatning og holdning (føre og adlyde, tydeligt samspil parrerne imellem)
Sammensætte grundtrin og variationer i nye sammenhænge/koreografier
Bevægelseskvalitet og udtryk
Overføre en stilart til en anden stilart/rytme (fx danse lancier til hip hop musik
Sammensætte bevægelser der tilgodeser Laban BESS forskellige kategorier


Materiale:

Labans bevægelseskvaliteter af John Friis (Fra Focus Idræt 2002)
links til grundtrin (se lektionsplaner)
Hvad er standard og latin.  Fra Gyldendals idrætsportal

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Dans/Folkedans/salsa (korte version Salsa)
https://www.musikipedia.dk/salsa/indblik (udvidet version salsa)

Salsa og Les Lanciers

Formålet med forløbet er at beherske dansen jsals samt Les Lanciers. Eleverne har skulle opnå en forståelse for dansens teknik og rytme, samt en teoretisk forståelse af dansens historiske baggrund. Undervisningens progression i salsa vil gå fra lærerstyrret undervisning, især ved indøvning af grundtrin og variationer, til en mere elevstyret form. I slutningen af forløbet forventes det således, at dansens variationer kan sættes sammen af eleverne selv og, at de tilnærmelsesvis behersker de forskellige elementer. Der lægges vægt på bevægelseskvalitet og udtryk samt at takten holdes. Slutteligt har eleverne sammensat en kort koreografi hvor de inddrog trin fra jive.

Færdigheder:
1. Salsa
- At kunne udføre grundtrin i salsa med fokus på at være let på tå og danse ”ned” i gulvet
- At kunne følge rytmen og starte på 1'eren.
- At kunne udføre variationerne:
-
-
-

2. Les Lancier:
- At kunne følge rytmen, udføre trin såsom chassé korrekt
- At kunne udføre de fem turer korrekt med partner og kvadrille
- At føre/at blive ført
- Korrekt dansefatning

Viden:
- At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af salsa og dansens bevægelsesudtryk samt en sammenligning af de to stilarter
- Indsigt i baggrundshistorien til Les Lanciers og salsa

Kompetencer:
- At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen og lave koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne filmer en sekvens af koreograferet salsatrin i grupper.


Evalueringskriterier:
- Musikforståelse: i stand til at begynde på den rigtige takt i musikken og i stand til at følge rytmen
- Teoretisk forståelse for stilarternes oprindelse, kultur og udtryk
- Tekniske færdigheder. placering og bevægelse af fødder og ben i dansen
- Tekniske færdigheder mht. dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer
- Sætte variationerne sammen til en koreografi med salsatrin
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer