Holdet 2022 id/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Claus Bjørn, Sarah Dalsgaard Amossen
Hold 2022 id/r (1r id, 2r id, 2r id (puljetid), 3r id, 3r id (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogram
Titel 2 Volleyball
Titel 3 Yoga/akroyoga
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Crossfit
Titel 6 Hiphop
Titel 7 3g Idrætsprojekt
Titel 8 Floorball
Titel 9 Filmdns

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogram

Fokus på rytmisk opvarmning, med specielt fokus på kvalitet i sving og hop. De første fire moduler blev brugt på at gennemføre samt selv skabe opvarmningsprogrammer - de efterfølgende 6 moduler stod grupperne på skift for opvarmningen til det efterfølgende forløb

Sving:
- følge takten
- strakte arme
- benene arbejder med
- hele kroppen arbejder i svingene

Hop:
- følge takten
- afvikling i fodleddene ved hop.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Volleyball

Volleyball med fokus på teknikken i grundslag samt samspil på banen

Baggerslag
- strakte arme
- saml hænder
- ram bolden med pladen af underarmene
- rolige fødder
- ben arbejder med i slaget

Fingerslag
- trekant med fingrene
- ram bolden over hovedet
- rolige fødder
- benene arbejder med

smash
Underhåndsserv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Fodbold

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende  indføring i de centrale elementer af fodboldspillet. Undervisningen i 2.g er lærerstyret, således at der sikres, at alle elever kan mestre basale færdigheder. Elevgrupper står dog for opvarmningen til hver lektion.
Der er fokus på mange boldberøringer, således at eleverne hurtigere kan få en fornemmelse af spillets tekniske elementer. I de første lektioner er der fokus på boldtilvænning og bevægelse på en fodboldbane, mens der i de følgende lektioner øves finter og vendinger, afleveringer samt afslutninger. Det hele sættes sammen i 5. og 6. lektion, hvor der er fokus på offensiv og defensiv samspil og taktik.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve og diverse kampsituationer.


Læringsmål:
Drible med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
Udføre to forskellige finter/vendinger  med og uden moderat pres fra modstander
Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk.
Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand
Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
Indgå i samspil med medspillere, mens en modspiller presser ( eks.4:1)
Gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
Stille sig i korrekt forsvarsposition og tage bolden fra modstander, som er i moderat tempo.
Få en forståelse af forskellen på zone og mand-mand forsvar.
Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Crossfit

I dette forløb skal eleven lære om Crossfit som idrætsdisciplin både praktisk, teoretisk og kulturelt. Den praktiske del af forløbet er især centreret om de tekniske aspekter af disciplinen, hvor vi fokuserer på, kropsbeherskelse, høj funktionalitet og bevægelseskvalitet i de forskellige øvelser. Desuden arbejdes der efter at forbedre elevernes fysiske kapacitet.  Den teoretiske dimension indebærer et fokus på kredsløbet, anaerob energiomsætning og grundprincipperne for forskellige former for styrketræning. Det er væsentligt, at eleverne kan koble den teoretiske viden sammen med den udførte praksis. Endeligt skal eleverne have en fornemmelse af de forskellige træningsformer og den kultur, Crossfit er bygget op omkring.        

Organisering:
Forløbet er organiseret over 7 moduler. Hvert modul har sit tema/fokus. Undervisningen vil i de 5 første moduler være primært lærerstyret, hvorimod de to sidste vil være elevstyrede. Eleverne skal her selv udarbejde en WOD i grupper af 5, som de udfører den sidste gang. Desuden skal hver elev have videooptaget 3 øvelser af høj teknisk færdighedsgrad (såkaldte ‘skills’), som skal afleveres til underviseren i det afsluttende modul.

Læringsmål:
Kunne redegøre for begreberne kredsløbstræning, anaerob træning og styrketræning med de dertilhørende faglige begreber:
Kredsløbs-træning: Aerob/anaerob energiomsætning, iltoptagelse, kondital,
Anaerob træning: Anaerob- effekt, tolerance og hurtighed
Styrke: maksimal styrke, eksplosiv styrke, muskelvækst, spændstighed og betydningen af gentagelser og sæt.
Kunne redegøre for træningsprincipper for crossfit og anvende denne viden i udarbejdelsen, gennemførelsen og evaluering af egen WOD
Kunne udføre de gennemgåede øvelser teknisk korrekt, med kropsbevidsthed og med høj bevægelseskvalitet
Indgå i samarbejdsrelationer om udførelsen af de forskellige øvelser
Opnå en høj fysisk kapacitet

Skills vi har arbejdet med:
Håndstand, handstand push up, wallclimbs
Türkish Get Up, Kettle Bell snatch
Thruster, Clean and Jerk, push press   

Sider læst i C - det er idræt: 12-14; 32-29 & 45-48
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hiphop

Formål:
I dette forløb skal eleven tilegne sig foreviste koreografier, derudover skal eleven selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Eleven skal i løbet af forløbet indlære nogle af de basic moves og udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer eleven til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og body-rolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.
Der er blevet evalueret og undervist via henholdsvis video optagelser og youtube videoer/ + egne optagelser.

Evalueringskriterier:
- Kropsbeherskelse, herunder: - Balance i freezes - Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
- Freestyle og kreativitet, herunder - Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
- Sammensætte bevægelser der tilgodeser Laban BESS forskellige kategorier

Materiale:
- Rudolf Laban - BESS (uddrag). Susanne Ravn (2005); “Med kroppen som materiale - om dans i praksis” (Uddrag af)
Samt div. youtube klip af grundtrin og lignende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3g Idrætsprojekt

Projekt
Forløbet er bygget op som et (individuelt) træningsprojekt, der har til hovedformål at forbedre din fysiske kapacitet indenfor et givent område (mest vægt på VO2max), fodbold samt din teoretiske viden om, hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt.
Det fordrer, at du lærer om kroppens adaptioner til specifik trænings regimer, samt at du har disciplin til at udfører dette. Ydermere er skal der arbejdes med sundhed i forbindelse med dette projekt. Både den fysiologiske og den mentale sundhed vil blive bragt på bane. Hvilke parametre er interessante som indikatorer (VO2, blodtryk, kapilarisering, fibertype fordeling, kolesterol sammensætning etc.).       

Du skal i løbet af projektperioden udarbejde en individuel træningsplan, hvor du viser, at du kan koble din teoretiske viden på praksis. Afslutningsvis skal der udarbejdes en træningsrapport, hvor du skal være i stand til at evaluere på dit træningsforløb og de tilhørende testresultater. Det forventes, at den praktiske inspiration og den teoretiske viden du allerede besidder og oparbejder gennem undervisningen, løbende kan anvendes under træningsprojekt-forløbet og i den afsluttende skriftlige rapport.

I bedømmelsen af trængningsrapporten og forløbet indgår en samlet vurdering af, i hvor høj grad du opfylder følgende mål:
- Din evne til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
- Din evne til følge op på og løbende justere træningsprogrammet.
- Din løbende ajourføring af trænings-logbog.
- Din fysiske kapacitet
- Den teoretiske viden, som du viser i timere omkring fysiologi og træningslære. Herunder en grundlæggende forståelse for testopbygning, arbejdskravs- og kapacitetsanalyser, aerob og anaerob energiomsætning og træningsmetoder, træningsadaptationer og træthedsfaktorer under arbejde.
- Den teoretiske viden du viser i timerne og formår at inkorporere i den afsluttende rapport , vedrørende sundhed fysisk som mental.
- Den afsluttende rapport, hvor du skal kunne koble teoretisk viden med dit personlige træningsprogram med brug af faglig viden og terminologi.
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt træningsprogram 25-08-2024
Projekts aflevering idræt 27-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Floorball

Formålet med forløbet er, at eleven opnår centrale færdigheder indenfor floorball. Undervejs i forløbet har vi arbejdet med reglerne i floorball, flere typer af afleveringer, modtagning samt flere typer af skud. Disse fundamentale tekniske aspekter i floorball, har vi inkorporeret i spilrelevante øvelser.

Evalueringskriterier:
- Have forstået reglerne i floorball
- Beherskelse af forhånds- og baghåndsdriblinger i moderat og højt tempo med korrekt greb.
- Kunne aflevere og modtage på distancer på mellem 5-10 meter
- Kunne udføre mindst to typer af skud
- Indgå i samspil med medspillere i spilsituationer
- Spilforståelse (bredde/dybde, positionering)

Afsluttes med en praktisk forløbsprøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Filmdns

Filmdans
I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med bevægelse til musik hvor emnet er dans. Gennem selvstændigt elevarbejde i grupper var formålet med dette forløb, at bevidstgøre eleven omkring dansens og musikkens udtryk i forskellige stilarter. Samt at udvikle elevens evne til selvstændigt at undersøge samt formidle denne form for viden.

Eleverne har arbejdet i grupper med dans fra forskellige stilarter alle taget fra en given filmisk dansesekvens.

Eleverne har gennem arbejdet med dansen tilegnet sig teoretisk viden om, hvilke dansetrin der er typisk for denne filmsekvens/stilart, fået viden om dansens´ historie, kulturelle sammenhæng, dansens fortælling samt hvilken musik den danses til.

Praktisk har eleverne sammensat en koreografi i grupper af denne dans til den passende musik og med det rette udtryk. De har tilegnet sig kropslig erfaring og forståelse for den givne dans og har tilmed skulle videreformidle dansen verbalt og kropsligt. De har arbejdet med og oparbejdet kompetencer indenfor kommunikation, kropslig sikkerhed, kropsbevidsthed, udstråling, og udtryk.

Deres formidlings og forevisningsevner er blevet evalueret med fokus på evne til tydeligt at forevise og formidle kropslige bevægelser verbalt og kropslige, samt evne til at følge rytme og takt under videreformidling til resten af klassen.
Afsluttende skulle eleverne i grupperne lave en performance, hvor de viser viden om en eller flere af de udvalgte filmsekvenser. Dermed skulle eleverne lave en dans på 2 minutter, de laver en dans, hvori de skal vise deres egen filmsekvens/stilart og de skal eventuelt også inddrage andre stilarter (benspænd i opgaven).
Der er i dette forløb også blevet arbejdet med Les Lanciers. Denne dans er blevet tilegnet gennem traditionel lærerstyret undervisning. Læringsmålene inkluderer alle fem ture og blev blandt andet evalueret under årets gallafest.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer