Holdet 2022 id/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Karen Nielsen, Mie S. Sørensen, Sarah Dalsgaard Amossen
Hold 2022 id/t (1t id, 2t id, 2t id (puljetid), 3t id, 3t id (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogram
Titel 2 Badminton
Titel 3 Volleyball
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Crossfit
Titel 6 Hiphop
Titel 7 Redskabsgymnastik og parkour
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Pardans - Jive og chachacha
Titel 10 Spikeball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogram

Fokus på rytmisk opvarmning, med specielt fokus på kvalitet i sving og hop.
De første fire moduler blev brugt på at gennemføre samt selv skabe opvarmningsprogrammer - de efterfølgende 6 moduler stod grupperne på skift for opvarmningen til det efterfølgende forløb

Sving:
- følge takten
- strakte arme
- benene arbejder med
- hele kroppen arbejder i svingene

Hop:
- følge takten
- afvikling i fodleddene ved hop.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Badminton

Fokus på grundlæggende slag samt bevægelse på banen

Clear - rotation i overkroppen og korrekt greb på ketcheren
Drop
Lop
netdrop i begge sider
benarbejde rundt på banen fra SC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Volleyball

Volleyball med fokus på teknikken i grundslag samt samspil på banen

Baggerslag
- strakte arme
- saml hænder
- ram bolden med pladen af underarmene
- rolige fødder
- ben arbejder med i slaget

Fingerslag
- trekant med fingrene
- ram bolden over hovedet
- rolige fødder
- benene arbejder med

smash samt tilløb/afsæt er kort introduceret men indgår ikke som selvstændigt bedømmelseskriterie

Underhåndsserv
- kontrol over bolden
- kan serve fra baglinjen og over nettet med rimelig kontrol over hvor bolden lander på modsatte banehalvdel.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fodbold

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet. I de første lektioner er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der er
både individuelle øvelser, parøvelser og små-gruppeøvelser.
I hele forløbet har vi øvet driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i de sidste lektioner,  hvor vi har spillet 5 mod 5 i turneringer, hvor sammenspil og delvis taktik har været i fokus. Elever med overskud har fra gang til gang stået for teknikøvelser der passer til lektionens fokus - øvelser der kunne indgå i en dejebog. Alle elever har til slut lavet og afprøvet drejebogsøvelser som refleksion af, hvilke øvelser der kunne indgå i en eksamen.
Til slut er der foretaget en bibtest som skal få eleverne til at reflektere over øvelsen som konditest der bruges i forbindelse med boldsport som fodbold.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand
- Udføre forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander.
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder.
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser.
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden.
- Forskellige spiløvelser med fokus på bredde i spillet samt zoneopdækning i forsvaret.
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander.
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Crossfit

Crossfit
I dette forløb skal eleven lære om Crossfit som idrætsdisciplin både praktisk, teoretisk og kulturelt. Den praktiske del af forløbet er især centreret om de tekniske aspekter af disciplinen, hvor vi fokuserer på, kropsbeherskelse, høj funktionalitet og bevægelseskvalitet i de forskellige øvelser. Desuden arbejdes der efter at forbedre elevernes fysiske kapacitet særligt inde for styrketræning. Den teoretiske dimension indebærer et fokus på kredsløbet, anaerob energiomsætning og grundprincipperne for forskellige former for styrketræning. Det er væsentligt, at eleverne kan koble den teoretiske viden sammen med den udførte praksis. Endeligt skal eleverne have en fornemmelse af de forskellige træningsformer og den kultur, Crossfit er bygget op omkring.
        
Organisering:
Forløbet er organiseret over 7 moduler. Hvert modul har sit tema/fokus. Undervisningen vil i de 5 første moduler være primært lærerstyret, hvorimod de to sidste vil være elevstyrede ved gruppearbjede. Eleverne skal her selv udarbejde en WOD i grupper af 3-5.. Desuden skal hver elev have videooptaget 3 øvelser af høj teknisk færdighedsgrad (såkaldte ‘skills’), som skal afleveres til underviseren i det afsluttende modul.

Evaluering ud fra følgende øvelser:
- Øvelser med egen kropsvægt som fx: burpees, planke, mountain climbers, atomic situps
- Kettlebell øvelser: swings og snatch
- Barbell øvelser: dødløft, power clean, thrusters
- Ekstra øvelser med stang som de blevet bekendt med, men som de ikke forventes at beherske: The hang power + push jerk og The clean + push jerk
- At kunne forklare hvordan man skal udføre øvelserne og kunne give konkret feedback til sig selv (via film) og kammerater.

     
Materiale:
C-det er idræt s. 48-54
Instruktionsvideoer på youtube (se lektionsplan)
PDF med Giddens s. 61-63 (socioogivinkel på crossfit som bevægelseskultur)

NS inkl. videoer ca. 15 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hiphop

Lektionsplan:
Materiale:
- Rudolf Laban - BESS (uddrag). Susanne Ravn (2005); “Med kroppen som materiale - om dans i praksis”
- Kap 5; hiphopkulturen og breakdance fra “dans dans dans Ideer i teori og praksis” af Lis Engel (2007)
- Faktalink om Hip hop (se pdf) https://faktalink.dk/titelliste/hiph   


Formål:
I dette forløb skal eleven tilegne sig foreviste koreografier, derudover skal eleven selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Eleven skal i løbet af forløbet indlære nogle af de basic moves og udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer Eleven til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og power moves, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.

Faglige mål:
● At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
● At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop;
● At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

Evalueringskriterier (færdigheder):
- Kropsbeherskelse, herunder: - Balance i freezes - Styrke til at udføre freezes samt vise poses og eventuelt power moves.
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Indøve hiphoppens grundlæggende bevægelsesudtryk fx bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Freestyle og kreativitet, herunder - Sammensætte øvede/kendte basis trin på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
- Sammensætte bevægelser der tilgodeser Laban BESS forskellige kategorier
- At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redskabsgymnastik og parkour

Eleverne er bevet undervist 3 moduler i hhv. redskabsgymnastik og parkour.

Formålet med redskabsgymnastik- og parkourforløbet er at arbejde med elevernes kropskontrol og bevægelseskvalitet. Eleverne skal mestre basale færdigheder inden for de to bevægelseskulturer. De skal bevidstgøres om forskelle og ligheder mellem redskabsgymnastik og parkour, så de kan bruge deres kropslige færdigheder i begge sammenhænge.
   Der er fokus på, at eleverne tilvænnes at have vægt på armene og at have hovedet nedad. Eleverne skal kunne udføre de udvalgte spring/færdigheder. Der arbejdes med sikker modtagning og herunder tillid til modtager.

Faglige mål for eleverne:
- Almene motoriske færdigheder, som bl.a. trænes i opvarmningen. Eksempler: Krydskoordination, hinke, rulle, trille, kropsstammespænding, balance mv.
- Korrekt teknik de nedenstående spring/øvelser:
   - Parkour: Vaults (lazy, step og butt-rool), precision jumps (herunder running presicion, strides og plyos), cat crawl, 360 underbars. (evt. Monkey, palm spin, cat leap/cat waist)
   - Redskabsgymnastik: Forlæns- og baglæns rulle, vejrmølle, håndstand, hovedstand og hovedspring.
- Viden om, hvordan de enkelte øvelser kan nedjusteres når de trænes. Herunder en viden om progression i øvelserne, og vurdering af ens eget niveau.
- Viden om, hvilke forskellige steder man kan anvende til at lave ovenstående parkour-øvelser.
- Kunne modtage klassekammeraterne i simple øvelser.
- Kunne sammensætte ovenstående spring/øvelser til en sekvens med fokus på flow.
- I skal kunne reflektere over fremkomsten af nye idrætter og bevægelseskulturer som fx parkour.
- Teoretisk viden om forskelle og ligheder på redskabsgymnastik og parkour.

Forløbet er blevet afsluttet med en video, hvor eleverne i grupper selv kan vælge enten redskabsgymnastik eller parkour. Der har været fokus på flow, uanset om der blev valgt redskabsgymnastik eller parkour.

Materiale:
- ’Idræt C - teori i praksis’, kapitel ’1.Idræt. Fag, fritidsinteresse, livsstil’: https://idraetc.systime.dk/?id=180
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt

Overordnet
Projektet løber over 10 uger, med en start- og sluttest (cooper-løbetest) med 8 uger imellem. Eleverne udarbejder og følger et personligt træningsprogram i disse 8 uger.
Det er et krav, at eleverne laver en individuel målsætning for den afsluttende cooper-løbetest samt et andet mål for deres løbetræning.
Eleverne afleverede deres program for alle 8 uger søndagen i den første uge. Grundet sparsom viden hos eleverne forinden uploadingen af deres program, må de gerne lave ændringer undervejs.
Eleverne holder løbende logbog, hvori de reflekterer over, hvordan deres træning forløber og hvilke ændringer der løbende giver mening at lave.
Halvvejs uploader de deres programmer og logbøger og får feedback på dette, som de kan bruge frem mod den endelige rapport.
Efter sluttesten har der været en enkelt undervisning, hvor de kan få hjælp til rapporten, inden de afleverer den.

Projektets bedømmelseskriterier:
- Elevens evne til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
- Elevens evne til følge op på og løbende justere træningsprogrammet
- Elevens løbende ajourføring af trænings-logbog.
- Elevens fysiske kapacitet
- Den afsluttende rapport, hvor eleven skal kunne koble relevant teoretisk viden med sit personlige træningsprogram med korrekt brug af faglig termer

Rapporten skal indeholde:
- Relevant teori
- Testresultater 
- Træningsprogram
- Diskussion af elevens opnåede resultater, hvor der inddrages relevant teori i begrundelserne for resultaterne. 
- Evt. et sundhedsmæssigt perspektiv på din træning/træningsform
- Rapporten må højst fylde 4 sider. Dette tal er eksklusive træningsprogram og logbog.
- Der er afsat 3 elevtimer til projektet – 2 timer til rapporten
- På B-niveau kan der være yderligere krav til produktet

Teori:
- Uddrag af artikel om intervaltræningen 10-20-30: https://nexs.ku.dk/nyheder/2023-nyheder/godt-nyt-til-loebere-slap-lidt-af-paa-spurten-og-kom-i-form-alligevel/
- 'Træning og testning’ s. 31-48 i ‘C - Det er idræt'
- Kap. 4 i ‘C - det er idræt’ (omhandlende sundhed)
- Indre- og ydre motivation (s. 138-141 i ‘B - for bedre idræt’)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprogram 18-08-2024
Program + logbog (midtvejs-aflevering) 08-09-2024
Træningsprojekt - Rapporten 27-10-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Pardans - Jive og chachacha

Forløbet omhandler pardans, herunder jive og chachacha.
Eleverne har haft 4 moduler med jive og 3 moduler med chachacha.

Eleverne er blevet introduceret for jive først og senere chachacha. De faglige mål overordnet for forløbet har været:

- At kunne følge musikkens rytme
- Enten at være follower (den der bliver ført) eller leader (den der fører)
- At kunne udføre en kort sammensat koreografi
- At kunne udføre og udarbejde en koreografi i grupper
- At have kendskab til de to pardanse, herunder forskelle og ligheder
- At kunne føre med tohånds- og enhåndsfatning og evt. traditionel fatning
- At kunne samarbejde på tværs af klassens elever

I jive er de blevet undervist i følgende trin:
- Grundtrin
- Spark med enhåndsfatning
- Spark og twist med enhåndsfatning
- Dame under arm, så de danser ved siden af hinanden
- Samme som ovenstående med hipbump

I chachacha er de blevet undervist i følgende trin:
- Grundtrin med rytmen 2,3,4 og 1
- New yorker
- Spotdrejning
- Damedrejning
- Udvidet chassé (flytter sig med chassé)
- Udvidet new yorker (krydser ind foran hinanden)

I slutningen af både jive og chachacha har eleverne lavet en koreografi med følgende krav:
- Den skal vare ca. 2 minutter
- Der skal være et partner-bytte
- Der er ikke et krav til fatning, men der må gerne være forskellige
- Der skal være en intro til dansen (kun i jive)
- Det skal være et ‘hurtigt’ musiknummer (kun i jive)
- De skal have et nyt trin med, som de ikke er blevet undervist i. I jive er det fx. windmill, damedrejning, bag-om ryggen. I chachacha skal de blot justere på min. ét trin

Til chachacha har der yderligere været et krav om, at de to par i grupperne skal følge hinanden i deres danse, når de fremviser dem. Ryger de ud af takten, skal de kunne finde tilbage til den samme rytme og de samme trin.

Teori:
- Forskellige musikvideoer fra YouTube
- Videoer med teknik fokus
- s. 21-23 i dokumentet "Dans, sundhed, samvær, samfund og show (DGI)"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Spikeball

Eleverne er blevet undervist i boldspillet Spikeball (også kaldet Roundnet).

- Gennem forløbet er de blevet introduceret for både tekniske, taktiske og fysiske elementer af spillet.
- De har lært, hvordan de kan kontrollere bolden i Spikeball. De er blevet undervist i både under- og overhåndsslag samt 'jonglering' med bolden til sig selv og til en makker.
- De er blevet undervist i forskellige måder at udføre en serv på, herunder serv med og uden sidestep. Yderligere har de lært at man både kan lave en serv med 'power shot', 'drop shot' og/eller 'spin'.
- De er blevet undervist i, hvordan man kan lave taktiker, så man får bevæget sig rundt om nettet og på den måde kan spille modspiller ud.

Læringsmål:
• Udvise boldkontrol
• Kunne slå til bolden med både over- og underhånd
• Kunne ’jonglere’ med bolden (til sig selv)
• Kunne mestre 3 berøringer per par i en duel
• Kunne fremvise en korrekt serv
• Have forståelse for spilsystemer og dét at flytte sig ift. sin makker
• Kunne kommunikere med sin makker - ”min”, ”din” og ”jeg tar’ den”
• Udvise fairplay og forståelse for spillets regler

Teoretisk har de fået udleveret et kompendium, med fokus på spikeballs historie og spillets regler. I kompendiet fremgår kun de regler, som vi har arbejdet med i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer