Holdet 2022 BT/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Karina Haupt, Martin Ulrich Christensen, Stinne Kirketerp Nielsen
Hold 2022 BT/z (1z BT, 1z BT (puljetid), 1z BT bi, 1z BT ke, 2z BT, 2z BT (puljetid), 2z BT bi, 2z BT ke, 3z BT, 3z BT (puljetid), 3z BT bi, 3z BT ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen - livets byggesten
Titel 2 Intro til kemiens verden
Titel 3 Vækst og gæring
Titel 4 Molekyler og matematik
Titel 5 Kost og sundhed
Titel 6 Organisk kemi
Titel 7 Kost og sundhed fortsat
Titel 8 Enzymkinetik
Titel 9 DNA - arv og miljø
Titel 10 Bioinformatik
Titel 11 Genteknologi i praksis
Titel 12 Syrer og baser i vores hverdag
Titel 13 Ølbrygning
Titel 14 Hjælpemiddelsoversigt til skriftlig årsprøve
Titel 15 6 - pH og ølbrygning
Titel 16 Økosystemer - energi, produktion og biodiversitet
Titel 17 Kulhydrater og respiration
Titel 18 Nervesystemet - nydelses-, rus- og lægemidler
Titel 19 Lægemiddelkemi
Titel 20 Immunologi - Globale udfordringer og infektionssyg
Titel 21 Links til hjemmesider, animationer mm.
Titel 22 Evolution
Titel 23 Hormoner og forurening
Titel 24 Hormoner og økotoksikologi
Titel 25 Proteiners form og binding
Titel 26 Repetition og eksamen
Titel 27 Hjælpemiddelsoversigt til skriftlig eksamen - MUC

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen - livets byggesten

Cellen - Livets byggesten
- Levende organismer og deres livsytringer (pro- og eukaryoter)
- Cellemembranens og cellevæggens opbygning og funktion hos pro- og eukaryoter
- Transport, herunder
    - Aktiv transport
    - Passiv transport (inkl. simpel og faciliteret diffusion samt osmose)
    - Endocytose og exocytose
- Pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion, herunder
    - Forskellige organellers opbygning og funktion
- Antibiotikaresistens hos prokaryoter, herunder
    - Antibiotika
    - Antibiotikas virkemåde
    - Resistens
    - Udvikling og overførsel af resistens (mutationer, transformation, transduktion og konjugation)

- Laboratoriefærdigheder
    - Steriliserings og mikrobiologiske teknikker

Øvelser:
- Mikroskopering af plante- og dyreceller (journaløvelse)
- Cellestørrelse og diffusionshastighed (rapportøvelse)
- Bestemmelse af bakterieantallet i vand (journaløvelse)
- Bakterier og antibiotikaresistens (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. opgave (Diffusionshastighed og cellestørrelse) 02-12-2022
Evaluering af læringsmål for rapport om diffusion 16-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Intro til kemiens verden

I dette første forløb af kemidelen i bioteknologi skal vi lige lære kemiens fascinerende verden at kende.
Vi skal derfor stifte bekendtskab med atomer, grundstoffernes periodesystem, ioner og ionforbindelser og lære hvordan man afstemmer reaktionsskemaer.
Vi skal derudover også lære hvordan man begår sig i et laboratorie og arbejder sikkert heri.

Atomets opbygning og grundstoffernes periodesystem
- Protoner, neutroner, elektroner og elektronskaller
- Isotoper og deres annotering
- Kernekraften holder kernen sammen
- Hovedgrupper, undergrupper og perioder
- Atomnummer, kemisk symbol
- Oktetreglen og dupletreglen

Reaktioner
- Reaktionsskemaer
- Reatanter og produkter
- Tilstandsformer
- Koefficienter og indextal
- Grundstof eller kemisk forbindelse?

Ionforbindelser
- Ioner både de simple og de sammensatte samt anioner og kationer
- Ionforbindelser og ionbindinger
- Elektronoverførsel og valenselektroner
- Navngivning af ioner og ionforbindelser
- Iongitter
- Opløselighed af salte


Forsøg
- Fældningsreaktioner med sølvnitrat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vækst og gæring

Vækst og gæring:
- Mikrobiologi
- Mikroorganismer i produktion med fokus på gær (Saccharomyces cerevisiae)
- Vækst og vækstbetingelser hos mikroorganismer
- Respiration og gæring
- Fremstilling af cider

Øvelser:
- Vækst på fødevarer og forskellige parametres/variables indvirkning herpå (journaløvelse)
- Fremstilling af æblecider (journaløvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. opgave (rapport om antibiotikaresistens) 15-01-2023
Arbejd selv d. 3/2 03-02-2023
Referat af podcast om gær 05-02-2023
Virtuel undervisning (opgaver om gæring) 10-02-2023
Evaluering af læringsmål - antibiotikaresistens 17-02-2023
Virtuel undervisning (cider og opgave) 03-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Molekyler og matematik

I vores andet forløb i kemidelen af bioteknologi skal vi lære om kovalente bindinger og hvordan disse skaber molekyler.
Vi skal lære hvorfor visse molekyler kan opløses i vand når andre ikke kan. Vi skal derfor lære om polaritet, elektronegativtet og kovalente bindinger.

Molekyler
- Elektronprikformel og stregformel
- Kovalente bindinger
- Elektronpar og elektronparbinding
- Elektronsky og den fælles elektronsky
- Enkelt-, dobbelt- og trippelbinding
- Molekylers rummelige form
- Navngivning af molekyler

Polaritet
- Polær og upolær
- Hydrofil og hydrofob
- EN og deltaEN
- "Lige børn leger bedst"
- 1:4 reglen

Kemiens matematik
- Masse (m), molarmasse (M), stofmængde (n)
- Formelmasse vs. molarmasse
- Homogene og heterogene opløsninger
- Volumen (V) og koncentration (c)
- Fortyndningsloven
- Titreringer (titrator, titrand)
- Ækvivalenspunkt
- Koloritmetrisk, potentiometrisk og fældningstitrering


Forsøg
- Rapportforsøg om blandbarhed med forskellige alkoholer
- Journal forsøg tyggegummi og chokolade
- Leg med molekylebyggesæt
- Koloritmetrisk titrering af salt i øjenskyllevæske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og sundhed

Forløb: Kost og sundhed (vær opmærksom på, at forløbet fortsætter i 2g)

- Hvad handler sundhed om?
- Hvorfor er sundhed vigtigt for det enkelte individ og samfundet.
- Hvordan kan sundhed måles?
      - BMI, fedtprocent, kondital, blodtryk...etc.
- Kroppens energibalance
- Kostens energiindhold og energifordeling
- Kostens bestanddele, herunder opbygning og funktion af kulhydrater (inkl. kostfibre), proteiner, lipider, vitaminer og mineraler
- Kroppens organsystemer
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Transport af føde gennem fordøjelsessystemet
- Fordøjelse (nedbrydning) og optagelse af kostens bestanddele
- Omsætning af kulhydrat, protein og fedt (lipider) efter indtagelse af føde
- Enzymers opbygning og funktion, herunder enzymaktivitet i forhold til pH, temperatur og substratkoncentration

Læringsmål:

1) Forklare hvad sundhed er/handler om.
2) Forklare hvorfor sundhed er vigtigt for det enkelte individ og samfundet.
3) Redegøre for og forklare hvordan sundhed kan måles.
BMI, kondital, blodtryk…etc.
4) Redegøre for hvad kroppens energibalance er og hvilke forhold, der har indvirkning herpå (ex kost, fysisk aktivitet…etc.).
5) Beregne, analysere, diskutere og vurdere kostens energiindhold og energifordeling i forhold til den anbefalede energifordeling.
6) Redegøre for kostens bestanddele.
7) Redegøre for hvordan kulhydrater (inkl. kostfibre), proteiner, lipider (fedtstoffer), vitaminer og mineraler er opbygget samt redegøre for, hvilken fysiologisk betydning de har for kroppen.
8) Redegøre for hvad kroppens organsystemer dækker over.
9) Redegøre for hvordan fordøjelsessystemet er opbygget, og forklare hvordan det fungerer.
10) Redegøre for hvordan kosten transporteres gennem fordøjelsessystemet.
11) Redegøre for hvordan kostens bestanddele nedbrydes (mekanisk såvel som enzymatisk) og optages.
12) Redegøre for og forklare hvordan kulhydrat, protein og lipider (fedststoffer) omsættes efter indtagelse af føde.
13) Redegøre for hvordan enzymer generelt er opbygget og fungerer samt hvilken rolle de har i fordøjelsessystemet, herunder at forklare, hvordan enzymaktiviteten påvirkes af faktorer som pH, temperatur, enzym- og substratkoncentration.

Øvelser:
- Kostanalyse af et udvalgt måltid (journal)
- Katalase (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning med fordøjelsessystemet 02-05-2023
Rapport om enzymer 24-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Organisk kemi

I tredje forløb i kemidelen af bioteknologi skal vi kigge på noget af det kemi der er aller mest relevant ude i den store vide verden.

Carbonhydrider
- Organisk kemi
- C og H
- Alkaner, alkener og alkyner
- zigzagformler
- isomer

Navngivning af carbonhydrider
- -an, -en, -yn
- ligekædede og forgrenede carbonhydrider
- alkylgrupper
- hovedkæder og sidekæder

Carbonhydridernes egenskaber
- Fysiske og kemiske egenskaber
- Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- Substitutionsreaktion
- Additionsreaktioner

Funktionelle grupper
- Genkendelse af følgende: aminer, alkoholer, ketoner, aldehyder, amider, carboxylsyrer, nitro, nitril, ester, ether
(Men ikke info om deres anvendelse, muligheder eller navngivning)

Forsøg
Substitution og aditionsreaktioner vha. bromvand (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning med fordøjelsessystemet 02-05-2023
Rapport om enzymer 24-05-2023
Selvevaluering af rapport om katalase 17-08-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kost og sundhed fortsat

Kost og sundhed (vær opmærksom på, at forløbet startede i 1g)

- Hvad handler sundhed om?
- Hvorfor er sundhed vigtigt for det enkelte individ og samfundet.
- Hvordan kan sundhed måles?
      - BMI, fedtprocent, kondital, blodtryk...etc.
- Kroppens energibalance
- Kostens energiindhold og energifordeling
- Kostens bestanddele, herunder opbygning og funktion af kulhydrater (inkl. kostfibre), proteiner, lipider, vitaminer og mineraler
- Kroppens organsystemer
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Transport af føde gennem fordøjelsessystemet
- Fordøjelse (nedbrydning) og optagelse af kostens bestanddele
- Omsætning af kulhydrat, protein og fedt (lipider) efter indtagelse af føde
- Enzymers opbygning og funktion, herunder enzymaktivitet i forhold til pH, temperatur og substratkoncentration

Læringsmål:
1) Forklare hvad sundhed er/handler om.
2) Forklare hvorfor sundhed er vigtigt for det enkelte individ og samfundet.
3) Redegøre for og forklare hvordan sundhed kan måles.
BMI, kondital, blodtryk…etc.
4) Redegøre for hvad kroppens energibalance er og hvilke forhold, der har indvirkning herpå (ex kost, fysisk aktivitet…etc.).
5) Beregne, analysere, diskutere og vurdere kostens energiindhold og energifordeling i forhold til den anbefalede energifordeling.
6) Redegøre for kostens bestanddele.
7) Redegøre for hvordan kulhydrater (inkl. kostfibre), proteiner, lipider (fedtstoffer), vitaminer og mineraler er opbygget samt redegøre for, hvilken fysiologisk betydning de har for kroppen.
8) Redegøre for hvad kroppens organsystemer dækker over.
9) Redegøre for hvordan fordøjelsessystemet er opbygget, og forklare hvordan det fungerer.
10) Redegøre for hvordan kosten transporteres gennem fordøjelsessystemet.
11) Redegøre for hvordan kostens bestanddele nedbrydes (mekanisk såvel som enzymatisk) og optages.
12) Redegøre for og forklare hvordan kulhydrat, protein og lipider (fedststoffer) omsættes efter indtagelse af føde.
13) Redegøre for hvordan enzymer generelt er opbygget og fungerer samt hvilken rolle de har i fordøjelsessystemet, herunder at forklare, hvordan enzymaktiviteten påvirkes af faktorer som pH, temperatur, enzym- og substratkoncentration.

Øvelser:
- Kostanalyse af et udvalgt måltid (journal)
- Katalase (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvevaluering af rapport om katalase 17-08-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enzymkinetik

I dette forløb skal vi repetere lidt af pensum fra 1.g. Vi skal nemlig kigge lidt mere på den kemiske del af proteiner og aminosyrer. Herfra skal vi så kigge på de forskellige enzymatiske klasser der er og enzymkinetik.

Proteiner:
- Makromolekyle og monomer
- Aminosyrers opbygning og egenskaber
- Amin og carboxylsyre
- Isoelektriske punkt
- Essentielle aminosyrer
- Peptidbinding
- Dipeptid og polypeptid
- Kondensations reaktion
- Primær, sekundær, tertiær og kvartenær struktur af proteinet
- Alfa-helix
- Beta-sheet / Beta-foldeblad
- Intermolekylære bindinger (bør nok repeteres)
- Svovlbroer/disulfidbindinger

Enzymer
- Katalysator
- Substrat, aktive site, produkt
- pH optimum og temperatur optimum
- Denaturering
- Reaktionshastighed
- Aktiveringsenergi
- Cofaktor, coenzym og prostetisk gruppe
- Apoenzym / Holoenzym
- Enzymklasser

Enzymkinetik:
- Michalis-Menten
- Lineweaver-Burke plot
- Km og Vmax
- Reversible og irreversible inhibitorer
- Kompetetiv og Non-kompetetiv hæmmer
(Der er blevet skrevet SRO om dette emne)

Spektrofotometri
- Absorbans
- Bølgelængde
- Lambert--Beers lov

Redoxreaktioner
- Sændingsrækken
- Oxidoreduktaser
- Elektronoverførsel (oxidation, reduktion)
- Afstemning af redoxreaktioner


Andet arbejde:
- Poser session med udvalgte mærkelige enzymer
- Eleverne har selv skulle designe deres forsøg med bromelin i ananas
- Artikel arbejde med laktase enzymet

Forsøg:
- Bromelin i ananas (journal)
- Laktases enzymaktivitet (SRO)
- Spændingsrækken (journal)
- Jernindholdet i jernpillet (Rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DNA - arv og miljø

DNA - arv og miljø.
- Kromosomernes og genernes opbygning og funktion
- DNA og RNA
- DNA-replikation
- Mitose og meiose
- Sygdomme forårsaget af mutationer (gen-, kromosom- og kromosomtalsmutationer)
   - Monogene sygdomme, kromosom- og kromosomtalssygdomme
- Den klassiske genetik (et-gens og to-gens nedarvning (Mendels 1. og 2. lov), epistasi, overkrydsning, koblede gener).
- Stamtavler og forskellige nedarvningsprincipper (dominans, codominans, recessiv, kønsbunden)
- Rhesus- og AB0-blodtypesystemet
- Proteinsyntese
- Proteiners opbygning (struktur) og funktion
- Genregulering
- Epigenetik
- Kræft
- PCR
- Gelelektroforese

Eksperimentelt arbejde:
- Blodtypebestemmelse (rapportøvelse)
- Detektion af cancergener vha. gelelektroforese (journaløvelse)
- Fra DNA til protein (journaløvelse)
- PCR og gelelektroforese på DTU (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delrapport om Glykæmisk Indeks 24-09-2023
Rapport om PCR og gelelektroforese (DTU) 25-10-2023
Virtuel undervisning med epistasi og koblede gener 09-11-2023
Rapport om blodtypebestemmelse 22-11-2023
Opgave om nukleotider, proteinsyntese mm. 07-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Bioinformatik

Bioinformatik
- Klassifikation og konstruktion af stamtræer
- Uniprot
  - Konstruktion af stamtræ ud fra aminosyrerækkefølgen i et
    polypeptid (protein)
- Genebank (NCBI)
    - Identifikation af ukendt DNA (BLAST)
- Aliview
  - DNA-alignment i ALiView (https://ormbunkar.se/aliview/)
  - Konstruktion af stamtræ ud fra DNA-alignment i MAFFT
  (https://mafft.cbrc.jp/alignment/server/)

Øvelser:
- DNA og mutationer i ALiView (journaløvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Genteknologi i praksis

Genteknologi i praksis
- DNA-sekventering (Sanger sekventering)
- Shotgunsekventering
- Polymerase Chain Reaction (PCR)
- Gelelektroforese med DNA/RNA
- Gensplejsning af mikroorganismer og planter, herunder konkrete
   eksempler på GM-planter, fordele og ulemper ved disse
- Transformation
- Antisense-gensplejsning
- SNP-analyse
- CRISPR
- Stamceller og kloning

Eksperimentelt arbejde:
- Transformation med E. coli og GFP (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om transformation med E. coli og GFP 20-03-2024
Eksamensopgave x2 26-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syrer og baser i vores hverdag

I dette forløb skal i lære om syrer, baser, anfolytter og alt det der hører til.
Vi skal derfor også snakke om puffere, pKs, Ks, bjerrumdiagrammer og hvordan man regner med disse ting.
For at forstå Ks skal vi også forstå hvad det vil sige at en reaktion kan være i en ligevægt og hvad der sker når vi så påvirker det ligevægtssystem.

Syrer/Baser
- Syrer, baser og amfolytter
- Syre-base reaktion
- Hydroner
- Syre-base reaktioner
- Korresponderende syre-base par
- Styrken af syrer og baser (svag, middelstærk. stærk)
- Monohydrone, dihydroner og trivalente syrer

Målinger og udregninger
- pH
- Oxoniumionen og hydroxid
- Koloritmetrisk titrering
- Potentiometrisk titrering
- Indikator og universel indikatorer
- pH-meter
- Vands ionprodukt
- Styrkekonstanten Ks og Kb
- Styrkeeksponenten pKs og pKb
- Beregning af pH for stærk og svag syre

Ligevægte
- reversibel og irreversibel reaktion
- Homogen og heterogen ligevægt
- Reaktionsbrøken
- Ligevægtskonstanten Kc
- Ligevægtsloven
- Le Chateliers princip

Puffersystemer og Bjerrum diagrammer
- Pufferkapacitet
- Puffereffekt
- Pufferligningen
- Pufferområdet
- Aflæsning af Bjerrum diagrammer
- Syrebrøken og basebrøken

Forsøg
- Fosforsyre i cola (jorunal)
- Indgriben i ligevægte (diskussion)
- Puffersystemer (diskussion)
- Der er regnet rigtig mange opgaver fra Basiskemi C+B
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om transformation med E. coli og GFP 20-03-2024
Virtuel undervisning om ølbrygning 09-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ølbrygning

Ølbrygning
- Støbning, maltning, tørring, formaling (valsning), mæskning, urtfiltrering, kogning af urt, gæring, tapning og eftergæring i flaske.
- Kulhydraternes intermediære stofskifte, herunder overordnet om respiration og i detaljer med glykolysen og gæring (både alkohol- og mælkesyregæring)

Eksperimentelt arbejde
- Brygning af valgfri øl fra Maltbazaren.dk (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning om ølbrygning 09-04-2024
Afleveringsopgave om bioethanol 08-05-2024
Rapport om ølbrygning 23-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hjælpemiddelsoversigt til skriftlig årsprøve

Links til hjemmesider, animationer mm., der har været anvendt i undervisningen af 2z BT bi (både i 1g og 2g), og som i vid udstrækning også findes på modulerne i Lectio. Hvis I kopierer linksene over i et Worddokument, som I gemmer på Jeres computer, så må I tilgå dem under den skriftlige årsprøve i bioteknologi.

Cellen – livets byggesten

https://www.youtube.com/watch?v=U4QhwzoFJ4k (animation med endo- og exocytose)
https://www.sumanasinc.com/scienceinfocus/sif_antibiotics.html (animation om, hvordan antibiotikaresistens opstår)

Vækst og gæring

https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2017/hjernekassen-paa-p1-gaer-11521711351 (Podcasten "Hjernekassen på P1: Gær)

Kost og sundhed

https://www.youtube.com/watch?v=H_1ULIKzwfA (lille film om enzymer)

DNA – arv og miljø

https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE (animation med DNA-replikation)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/gelelectrophoresis.html (animation med gelelektroforese)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/pcr.html (animation med PCR)

https://www.youtube.com/watch?v=2GEwLUmBxNw (lille film fra DTU om brug af pipetter)

https://www.youtube.com/watch?v=NqbXAFxVeXQ (animation med mitose)

https://www.youtube.com/watch?v=x5yPkxCLads (The PCR song)
https://www.youtube.com/watch?v=uck1etJgh34 (animation med meiose)

https://www.youtube.com/watch?v=OHGWRW-WFLk (animation med proteinsyntesen)

https://www.youtube.com/watch?v=4bzY9e-YQqI (animation med non-disjunction (fejl i meiosen))

https://www.youtube.com/watch?v=XAGxp9j5rtc (lille film om kromosommutationer)

https://www.youtube.com/watch?v=9AfBsTAQ8zs (kort film om, hvad epigenetik er)

https://www.youtube.com/watch?v=cK-OGB1_ELE (animation om RNA-interferens (RNAs regulering af genaktivitet)

https://sundhedstv.dk/video/hvad-er-kraeft/ (lille film om, hvad kræft er, og hvordan det opstår)

https://www.youtube.com/watch?v=vVDDV8jH1Wc (animation med initiering af transkription)

Bioinformatik

https://www.youtube.com/watch?v=0-BQv_fUZsE (film om DNA alignment: Sådan analyserer du et DNA alignment til skriftlig eksamen i Bioteknologi A/Biologi A

https://www.youtube.com/watch?v=wdS3j0TgbjM (animation med DNA-sekventering)

Genteknologi i praksis

https://www.youtube.com/watch?v=nBiE6aiHRok&t=5s (film om STR-analyse)
http://virtueltlaboratorium.dk/ (Det virtuelle laboratorium)

https://www.pbslearningmedia.org/resource/biot11.sci.life.gen.transbact/transforming-bacteria/ (transformation med bakterier)

https://www.youtube.com/watch?v=cKq1pKpSRSw (Animation med CRISPR)

https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/genteknologi-til-sygdomsbehandling-og-til-forbedring-af-mennesker/behandling-af-sygdomme-ved-hjaelp-af-crispr (behandling af sygdomme vha. CRISPR)

Ølbrygning

https://www.youtube.com/watch?v=BIfyjicoFLo (animation med glykolyse og fermentering)

https://www.youtube.com/watch?v=clmiFbXxnfY (animation med respiration (inkl. glykolyse) og laktatgæring)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2z BT skr. prøve 06-06-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 6 - pH og ølbrygning

Ud fra forsøg med kulsyre og sodavand/øl skal vi arbejde med syre- og basereaktioner og beregninger.
Vi gennemgår udvalgte opgaver fra årsprøven og arbejder med både selve opsætningen af opgaverne, samt løsningsstrategier til pH-beregning.

Vi afslutter forløbet med en skriftlig aflevering med fokus på eksamensopgaver, der indeholder pH-beregninger.

Mere info følger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Økosystemer - energi, produktion og biodiversitet

Økosystemer – energi, produktion og biodiversitet - BT-Bi
- Økosystemers struktur
- Primærproducenter, konsumenter og dekompositorer.
- Fødekæder/fødenet, herunder græsningsføde- og nedbryderfødekæden
- Planternes opbygning og funktion, fotosyntese (lys- og mørkeprocesser) og respiration (kun overordnet set)
- Makro- og mikronæringsstoffer samt optagelse af næringssalte i planter
- Energistrømme igennem et økosystem, herunder primær- og sekundærproduktion
- Stofkredsløb (kulstof og kvælstof)
- Biodiversitet med udgangspunkt i udvalgte økosystemer
- Naturvidenskabelig metode

Eksperimentelt arbejde:
- Fotosyntese og respiration (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvevaluering af skriftlig årsprøve i biotek. 13-08-2024
Økosystemopgave 27-08-2024
Rapport om fotosyntese og respiration 08-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kulhydrater og respiration

Gennemgang af respirationen med fokus på enzymtyper og oxidativ phosphorylering.
Hvordan hænger navne på enzymer sammen med reaktionerne og de kemiske strukturer.
Koncentrationsgradienter og hydron-transport over membranen.

Arbejde med repetition af kulhydraters opbygning og gæring, samt mængdeberegninger.

Analysearbejde: GC, vejeanalyser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nervesystemet - nydelses-, rus- og lægemidler

Nervesystemet - nydelses-, rus- og lægemidler
- Nervesystemets opbygning og inddeling (CNS og PNS)
- Det autonome nervesystem (sympatiske og parasympatiske nervesystem)
- Nervecellen (dendritter, cellekrop, axon, synapser, myelinskeder, randviersk indsnøring)
- Nerveaktivitet: Hvilemembranpotentiale, tærskelværdi, aktionspotentiale, depolarisering, repolarisering og hyperpolarisering
- Transmitterstoffer (dannelse, virkemåde og genoptag)
- Agonister og antagonister
- Blod-hjerne-barrieren
- Alkohols og kaffes (koffeins) indvirkning på nervesystemet
- Smerte
- Introduktion til udvikling af lægemidler med fokus på 5 faser (inkl. 3 testfaser, fase 2-4, på mennesker)

Eksperimentelt arbejde:
- Red Bull og andre koffeinholdige energidrikkes indvirkning på reaktionsevne, blodtryk, puls og temperatur (journaløvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afleveringsopgave om ionkanaler mm. 10-11-2024
Virtuel undervisning om alkohol og smerte 12-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Lægemiddelkemi

Lægemidlers funktion og opbygning.

Videre arbejde på nervesystemet med udgangspunkt i receptorbinding og kemiske strukturer for udvalgte lægemidler.

Syntese af acetylsalicylsyre og arbejde med renhedstest og optimering af produktion af lægemidler.

Derudover arbejde med kunstig intelligens og arbejde med udvikling af nye lægemidler, samt vurdering af lægemidlers optag i kroppen på baggrund af Lipinskis regler og øvelsen "Salicylsyres fordeling".

Analysemetoder: TLC, Spektrofotometri, vejeanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Immunologi - Globale udfordringer og infektionssyg

Immunologi - Globale udfordringer og infektionssygdomme

- Infektionssygdomme
- Immunforsvarets opbygning og funktion
- Immunforsvarets celler
- Det ydre forsvar og det indre forsvar
- Det uspecifikke (medfødte) forsvar
- Det specifikke (tillærte) forsvar
- Antistoffer, herunder klassificering, virkemåde, diversitet, bindingsstyrke og anvendelse (monoklonale antistoffer)
- Mikroorganismer, herunder virus (især HIV og lidt om influenzas- og HPVs livscyklus) og bakterier
- Vaccination
- Gruppearbejde med Vaccination, HIV (AIDS), Influenza, Tuberkulose, Malaria, Coronavirus og HPV
- Immunologiske metoder, herunder ELISA og monoklonale antistoffer

Eksperimentelt arbejde:
- ELISA med HIV (rapportøvelse)
- Spredning af infektioner (journaløvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning med virus og bakterier 19-11-2024
Virtuel undervisning om immunforsvaret 03-12-2024
Afleveringsopgave om HIV 19-12-2024
Rapport om ELISA 12-01-2025
3z BT skr. prøve - Terminsprøve 16-01-2025
Afleveringsopgaver om Ebola og slangemodgift 16-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Links til hjemmesider, animationer mm.

Links til hjemmesider, animationer mm., der har været anvendt i undervisningen af 3z BT bi (både i 1g, 2g og 3g), og som i vid udstrækning også findes på modulerne i Lectio.

Cellen – livets byggesten

https://www.youtube.com/watch?v=U4QhwzoFJ4k (animation med endo- og exocytose)

https://www.sumanasinc.com/scienceinfocus/sif_antibiotics.html (animation om, hvordan antibiotikaresistens opstår)

Vækst og gæring

https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2017/hjernekassen-paa-p1-gaer-11521711351 (Podcasten "Hjernekassen på P1: Gær)

Kost og sundhed

https://www.youtube.com/watch?v=H_1ULIKzwfA (lille film om enzymer)

DNA – arv og miljø

https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE (animation med DNA-replikation)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/gelelectrophoresis.html (animation med gelelektroforese)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/pcr.html (animation med PCR)

https://www.youtube.com/watch?v=2GEwLUmBxNw (lille film fra DTU om brug af pipetter)

https://www.youtube.com/watch?v=NqbXAFxVeXQ (animation med mitose)

https://www.youtube.com/watch?v=x5yPkxCLads (The PCR song)

https://www.youtube.com/watch?v=uck1etJgh34 (animation med meiose)

https://www.youtube.com/watch?v=OHGWRW-WFLk (animation med proteinsyntesen)

https://www.youtube.com/watch?v=4bzY9e-YQqI (animation med non-disjunction (fejl i meiosen))

https://www.youtube.com/watch?v=XAGxp9j5rtc (lille film om kromosommutationer)

https://www.youtube.com/watch?v=9AfBsTAQ8zs (kort film om, hvad epigenetik er)

https://www.youtube.com/watch?v=cK-OGB1_ELE (animation om RNA-interferens (RNAs regulering af genaktivitet)

https://sundhedstv.dk/video/hvad-er-kraeft/ (lille film om, hvad kræft er, og hvordan det opstår)

https://www.youtube.com/watch?v=vVDDV8jH1Wc (animation med initiering af transkription)

Bioinformatik

https://www.youtube.com/watch?v=0-BQv_fUZsE (film om DNA alignment: Sådan analyserer du et DNA alignment til skriftlig eksamen i Bioteknologi A/Biologi A

https://www.youtube.com/watch?v=wdS3j0TgbjM (animation med DNA-sekventering)

Genteknologi i praksis

https://www.youtube.com/watch?v=nBiE6aiHRok&t=5s (film om STR-analyse)

http://virtueltlaboratorium.dk/ (Det virtuelle laboratorium)

https://www.pbslearningmedia.org/resource/biot11.sci.life.gen.transbact/transforming-bacteria/ (transformation med bakterier)

https://www.youtube.com/watch?v=cKq1pKpSRSw (Animation med CRISPR)

https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/genteknologi-til-sygdomsbehandling-og-til-forbedring-af-mennesker/behandling-af-sygdomme-ved-hjaelp-af-crispr (behandling af sygdomme vha. CRISPR)

Ølbrygning

https://www.youtube.com/watch?v=BIfyjicoFLo (animation med glykolyse og fermentering)

https://www.youtube.com/watch?v=clmiFbXxnfY (animation med respiration (inkl. glykolyse) og laktatgæring)

Økosystemer - energi, produktion og biodiversitet

https://www.youtube.com/watch?v=eGG7hyx_HlA (lille film om, hvad økosystemer er)

https://www.nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/Fotosyntese_Low.mp4 (lille animation med fotosyntese)

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/biodiversitetskrisen-og-den-sjette-masseudd%C3%B8en/id1432865243?i=1000544408568&l=da (podcast om biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen)

https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet (hjemmeside om, hvad biodiversitet er)

Nervesystemet - nydelses-, rus- og lægemidler

https://www.youtube.com/watch?v=b2ctEsGEpe0 (animation om nerveimpulser)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/synaptictransmission.html (animation om synapser)

https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-energidrik-farligt/ (lille film om, hvorvidt energidrikke er farlige)

Immunologi - globale udfordringer og infektionssygdomme

https://www.youtube.com/watch?v=9axOFtPqS0c (lille film om infektionssygdomme)

https://www.youtube.com/watch?v=hdgNnXLY8LU (animation om HIVs replikation)

https://www.youtube.com/watch?v=PlSvywlLuNw (animation om HIVs livscyklus)

https://www.youtube.com/watch?v=_jBpv9fYSU4 (film/animation om at forstå immunforsvaret i en video)

https://www.youtube.com/watch?v=CWkrQrq0yxQ (animation med ELISA)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 23 Hormoner og forurening

Hormoner og økotoksikologi
- Hormoners opbygning, egenskaber og regulering
- Økotoksikologiske grundbegreber, herunder bioakkumulering og cocktaileffekt
-  Hormonforstyrrende stoffer, herunder DDT, ibuprofen og deres opbygning.
- Lipinskis regler, opløselighed og optag i kroppen.
- Vurdering af stoffers giftighed på baggrund af kemiske egenskaber og opbygning.

Eksperimentelt arbejde:
- Skadelige stoffer i diverse plejeprodukter (journaløvelse)
- Fordelingskoefficient for salicylsyre (journaløvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Hormoner og økotoksikologi

Hormoner og økotoksikologi
- Fertilitet
- Mandens og kvindens forplantning
- Menstruationscyklus
- Graviditet og fosterdiagnostik
- Økotoksikologiske grundbegreber, herunder bioakkumulering, biomagnification og cocktaileffekt
-  Miljøfremmede stoffer, herunder Persistent Organic Pollutants (POP'er) som DDT, PCB, dioxiner samt lidt om pesticider
- Hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning af fostre, kønsudvikling og sædkvalitet
- Vurdering af stoffers giftighed

Eksperimentelt arbejde:
- Skadelige stoffer i diverse plejeprodukter (journaløvelse)
- Undersøgelse af udvalgte stoffers giftvirkning og bestemmelse af LC50 og EC50 (journaløvelse)
- Graviditetstest (journaløvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning om forplantning 10-03-2025
Fejl 27-03-2025
Virtuel undervisning om graviditet og fosterdiagno 31-03-2025
Eksamenstræningsopgaver 06-04-2025
Opgaver om hormoner mm. 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Proteiners form og binding

Repetition med fokus på proteiner og deres egenskaber.
Vi skal repetere aminosyrernes egenskaber, binding af metaller i protein (komplekser) og derudover arbejde med jeres ønskede emner til repetition.

Nøgleord:
Strukturniveauer, egenskaber, syre/base egenskaber, kompleksbinding.

Analysemetode: Spektroskopi

NB: Eleverne nåede ikke forsøget "Proteinindhold i mælk" pga. sygdom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Repetition og eksamen

Lidt repetition af proteinsyntesen, antibiotika og resistens.

Derudover info og arbejde med mundtlig og skriftlig eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning med mundtlig eksamen 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Hjælpemiddelsoversigt til skriftlig eksamen - MUC

Hjælpemiddelsoversigt til skriftlig eksamen fra Martin (MUC)

Links til hjemmesider, animationer mm., der har været anvendt i undervisningen af 1z-3z BT bi (både i 1g, 2g og 3g), og som i vid udstrækning også findes på modulerne i Lectio.

Cellen – livets byggesten

https://www.youtube.com/watch?v=U4QhwzoFJ4k (animation med endo- og exocytose)
https://www.sumanasinc.com/scienceinfocus/sif_antibiotics.html (animation om, hvordan antibiotikaresistens opstår)

Vækst og gæring

https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2017/hjernekassen-paa-p1-gaer-11521711351 (Podcasten "Hjernekassen på P1: Gær)

Kost og sundhed

https://www.youtube.com/watch?v=H_1ULIKzwfA (lille film om enzymer)

DNA – arv og miljø

https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE (animation med DNA-replikation)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/gelelectrophoresis.html (animation med gelelektroforese)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/pcr.html (animation med PCR)

https://www.youtube.com/watch?v=2GEwLUmBxNw (lille film fra DTU om brug af pipetter)

https://www.youtube.com/watch?v=NqbXAFxVeXQ (animation med mitose)

https://www.youtube.com/watch?v=x5yPkxCLads (The PCR song)
https://www.youtube.com/watch?v=uck1etJgh34 (animation med meiose)

https://www.youtube.com/watch?v=OHGWRW-WFLk (animation med proteinsyntesen)

https://www.youtube.com/watch?v=4bzY9e-YQqI (animation med non-disjunction (fejl i meiosen))

https://www.youtube.com/watch?v=XAGxp9j5rtc (lille film om kromosommutationer)

https://www.youtube.com/watch?v=9AfBsTAQ8zs (kort film om, hvad epigenetik er)

https://www.youtube.com/watch?v=cK-OGB1_ELE (animation om RNA-interferens (RNAs regulering af genaktivitet)

https://sundhedstv.dk/video/hvad-er-kraeft/ (lille film om, hvad kræft er, og hvordan det opstår)

https://www.youtube.com/watch?v=vVDDV8jH1Wc (animation med initiering af transkription)



Bioinformatik

https://www.youtube.com/watch?v=0-BQv_fUZsE (film om DNA alignment: Sådan analyserer du et DNA alignment til skriftlig eksamen i Bioteknologi A/Biologi A

https://www.youtube.com/watch?v=wdS3j0TgbjM (animation med DNA-sekventering)

Genteknologi i praksis

https://www.youtube.com/watch?v=nBiE6aiHRok&t=5s (film om STR-analyse)
http://virtueltlaboratorium.dk/ (Det virtuelle laboratorium)

https://www.pbslearningmedia.org/resource/biot11.sci.life.gen.transbact/transforming-bacteria/ (transformation med bakterier)

https://www.youtube.com/watch?v=cKq1pKpSRSw (Animation med CRISPR)

https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/genteknologi-til-sygdomsbehandling-og-til-forbedring-af-mennesker/behandling-af-sygdomme-ved-hjaelp-af-crispr (behandling af sygdomme vha. CRISPR)

Ølbrygning

https://www.youtube.com/watch?v=BIfyjicoFLo (animation med glykolyse og fermentering)

https://www.youtube.com/watch?v=clmiFbXxnfY (animation med respiration (inkl. glykolyse) og laktatgæring)
Økosystemer - energi, produktion og biodiversitet

https://www.youtube.com/watch?v=eGG7hyx_HlA (lille film om, hvad økosystemer er)

https://www.nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/Fotosyntese_Low.mp4 (lille animation med fotosyntese)

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/biodiversitetskrisen-og-den-sjette-masseudd%C3%B8en/id1432865243?i=1000544408568&l=da (podcast om biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen)

https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet (hjemmeside om, hvad biodiversitet er)

Nervesystemet - nydelses-, rus- og lægemidler

https://www.youtube.com/watch?v=b2ctEsGEpe0 (animation om nerveimpulser)

https://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/synaptictransmission.html (animation om synapser)

https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-energidrik-farligt/ (lille film om, hvorvidt energidrikke er farlige)

Immunologi - globale udfordringer og infektionssygdomme

https://www.youtube.com/watch?v=9axOFtPqS0c (lille film om infektionssygdomme)
https://www.youtube.com/watch?v=hdgNnXLY8LU (animation om HIVs replikation)

https://www.youtube.com/watch?v=PlSvywlLuNw (animation om HIVs livscyklus)

https://www.youtube.com/watch?v=_jBpv9fYSU4 (film/animation om at forstå immunforsvaret i en video)

https://www.youtube.com/watch?v=CWkrQrq0yxQ (animation med ELISA)

Evolution

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fra-darwin-til-bioteknologi/biotekindustrien-og-evolution/ (hjemmeside om bioteknologi og evolution)

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fra-darwin-til-bioteknologi/darwin-og-naturlig-selektion/ (hjemmeside om Darwin og naturlig selektion)

https://www.tv2kosmopol.dk/moed-forfatteren/eske-willerslev-23 (lille film, hvor Eske Willerslev fortæller om 2 mio. år gammelt DNA).

Hormoner og økotoksikologi

Ingen links

Repetition og eksamen

Ingen links
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer