|
Titel
6
|
Dansk økonomi
Man hører ofte i medierne om dansk økonomis tilstand, og vi ved, at det er bedst, når økonomien "går godt" eller ligefrem "buldrer derudaf". Det skaber arbejdspladser og vækst. Og vi ved også, at det er skidt, når økonomien bliver "overophedet" eller kommer ind i en "lavkonjunktur". Det skaber arbejdsløshed og mindre velfærd. I disse corona-tider er økonomien også i centrum. Venstrefløjen mener, at smittekontrol er alfaomega for, at dansk økonomi skal lide så lidt som muligt. Højrefløjen derimod presser på for at en større genoplukning af frygt for, at dansk økonomi lider unødigt meget under corona-epidemien. Men hvor uenige er de og hvorfor? Hvordan er dansk økonomi (lille åben økonomi) egentligt blevet påvirket af pandemien? Og hvilken økonomisk politik kan få Danmark bedst igennem pandemien?
I dette forløb skal vi bevæge os fra en intuitiv forståelse for dansk økonomi til en samfundsvidenskabelig forståelse. For hvad er økonomi egentligt? Hvad skaber i det hele taget en god økonomi, og hvordan kan vi måle, hvordan det går? Og hvilken økonomisk politik skal man føre for at opnå en god og holdbar økonomi i krisetider som pandemien?
Formålet med forløbet var, at eleverne skulle opnå indsigt i dansk økonomi som en lille åben økonomi og få en forståelse for økonomiske styringsredskaber, altså politikernes makroøkonomiske mål og midler i forbindelse med anvendelsen af økonomisk politik.
Med de samfundsøkonomiske mål for øje skulle eleverne undersøge dansk økonomi og diskutere fordele og ulemper ved mulige løsninger de aktuelle økonomiske udfordringer. Eleverne skulle ved hjælp af de økonomiske skoler opnå en forståelse for de ideologiske forskelle i opfattelse og styring af samfundets økonomi. Eleverne skulle ligeledes kunne analysere forskellige økonomiske politiske indgreb ud fra viden om økonomisk politik. De skal desuden kunne inddrage de økonomiske skoler i deres diskussion af økonomiske styringsredsskaber.
Teorier og begreber:
Prisdannelse (markedsmekanismen/markedskræfterne – udbud og efterspørgsel – efterspørgselsdeterminanter), priselasticitet, varer og tjenesteydelser, substitutionseffekten, indkomsteffekten, efterspørgselskurven (forskydning af og bevægelse langs kurven) og udbudskurven, konkurrenceformer: fuldkommen konkurrence/monopolistisk konkurrence/oligopol/monopol, ligevægtsprisen, planøkonomi vs. markedsøkonomi, finanspolitik – lempelig/stram, finanspolitiske instrumenter (indtægts- og udgiftsinstrumenter), multiplikatoren, finanspolitiske multiplikatorer, aktiv finanspolitik, Keynes og finanspolitik (som stabiliseringspolitik), crowding-out og crowding-in effekter af hhv. lempelig og stram finanspolitik, økonomisk krise, økonomisk opsving, recession, høj- og lavkonjunkturer, arbejdsløshed, stabil økonomisk udvikling, økonomisk vækst, inflation, finanskrise, boligboble, konkurrenceevne: priskonkurrenceevne (lønninger, produktivitet og valutakurs) og strukturel konkurrenceevne samt institutionel konkurrenceevne, de økonomiske skoler: Adam Smith, marxisme, monetarisme og (ny)keynesianisme, de samfundsøkonomiske mål (fuld beskæftigelse, stabile priser, ligevægt på betalingsbalancen, udligning af sociale forskelle, økonomisk vækst, hensyn til miljøet/bæredygtighed, ligevægt på de offentlige budgetter), betalingsbalancen (særligt handelsbalancen), udlandsformue og udlandsgæld, det økonomiske kredsløb (realt kredsløb vs. pengekredsløb), BNP og BNP som velstandsmåler , løbende priser over for faste priser (nominelle priser over for reale priser), forsyningsbalancen, multiplikatorvirkningen og multiplikatoren, økonomisk politik: finanspolitik (ekspansiv vs. kontraktiv), strukturpolitik (arbejdsmarkeds-/indkomstpolitik, erhvervspolitik), pengepolitik.
Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
- makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og
løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
-forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
|