Holdet 2022 SA/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lasse Christensen
Hold 2022 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Valg i Danmark
Titel 2 Politk 1: Magt, demokrati og medborgerskab.
Titel 3 Politik 2: Mediers rolle i samfundet
Titel 4 Sociologi 1:Perspektiver på ulighed
Titel 5 Sociologi 2: Studieretningsopgave om ulighed
Titel 6 Perspektiver på Dansk økonomi
Titel 7 Tilladte Digitale Hjælpemidler
Titel 8 Kulturmøder, kløfter og konflikter
Titel 9 International politik 1: Ny verdensorden?
Titel 10 International politik 2: EUs rolle
Titel 11 International politik 3: Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Valg i Danmark

Vores første forløb handler om det netop overstående Folketingsvalg. Vi prøver at belyse det med udgangspunkt i teorier om partiadfærd, vælgeradfærd og samt ideologier.  Undervejs arbejder vi med et lille projekt med udgangspunkt i de samfundsfaglige metoder.

Faglige Mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi   

Kernestof
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd   

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.   


Udvalgte begreber
Lipset Rokkan, Fordelings- og værdipolitik, postmaterialisme
Molins model, Kaare Strøm, medianvælgerteorien, partityper, Sjøbloms partistrategier
marginalvælgere, kernevælgere , issuevoting, columbia skolen, michigan-skolen, rational choice-model, liberalisme, socialisme, konservatisme, forgreninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politk 1: Magt, demokrati og medborgerskab.

I dette forløb kigger vi nærmere på en af de mest interessante ting omkring politk.Nemlig magt og demokrati. Herunder også medborgerskab. Undervejs laver vi et projekt, hvor I skal undersøge forskellige landes styreformer.

Faglige Mål

-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi  
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politik   
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.   

Udvalgte begreber
deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, deliberativt demokrati, meritokrati
medborgerskab, medborgerskabstyper. køn (formel og reel lighed), inddrag evt. kønsterorier fra sociologi, Parlamenterisk styringskæde, valgmåder, lovgivningsprocesm magtformer (ressource, relation, strukturel, direkte, indirekte, strukturel institutionel). magtdeling, regeringstyper (flertal, etparti, flerpartier, mindretal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik 2: Mediers rolle i samfundet

I dette forløb kigger vi nærmere på mediernes rolle for samfund, da vi ikke nåede det sidste år. Vi runder af med en overgang til det næste tema som er sociologisk.


Faglige Mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark  
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier   

Udvalgte begreber
medialisering, priming, framing, nyhedskriterier, gatekeeper funktion, RAS-model, kanyleteori, reference model, kanyleteori., identitetsdannelse, senmodernitet, forstærkelses og mobiliseringshyptese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sociologi 1:Perspektiver på ulighed

Forløbet bygger videre på forrige forløb, hvor vi kiggede på Giddens senmoderne samfund. Vi kigger nærmere på ulighed udfra forskellige sociologiske perspektiver som fx køn og kritiske teorier.
Forløbet lægger også teoretisk op til Studieretningsopgaven sammen med matematik.


Faglige mål
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi   

Kernestof
Sociologi
-  identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark   
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Udvalgte begreber
Socialisering, dobbeltsocialisering, socialisation,Normer (formelle uformelle) ,sanktioner, social kontrol ,sociale roller, rollekonflikt, identitet (jeg, personlig, social, kollektiv), sociale grupper, social arv, mønsterbrydere, chanceulighed, social mobilitet, Giddens (senmodernitet), Bourdieu (kapitaler,habitus), Honneth (anerkendelse, sfære), Habermass (kommnikativ handlen, kolonisering af livsverden, herredømmefri dialog), reckwitz (singularitetens tid.), Beck ( risikosamfund,valgbiografi, institutionaliseret individualisering)
Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed. subjektivisering, ontologisering, potensering,),  Køn som biologi, Parssons (insturmentel og espressiv), Doing gender, Connel (hegemonisk maskulinitet,medvirkende maskulinitet, underordnede maskulinitet, undertrykte maskuliniteter, Patriakat, mental load, struktur og aktør
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sociologi 2: Studieretningsopgave om ulighed

I dette forløb arbejder vi med vores studieretningsprojekt, hvor vi arbejder med et spørgeskema. Formålet er at vi kan lave tabeller og opstille hypoteser til brug i opgaven.

Faglige mål
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof
Metode  
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data   
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed


Udvalgte begreber
kvalitativ, kvantitativ metode, spørgsmålformulering, hypotesre, operationalisering, validitet,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Perspektiver på Dansk økonomi

I dette forløb kigger vi nærmere på dansk økononmi. Formålet er at I skal have en generel forståelse af de økonomiske sammenhænge samt, hvordan det politiske system kan påvirke økonomi.
Vi afslutter forløbet med et undersøgelse af forskellige landes velfærdssystem og udfordringer



Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Begreber
økonomiske mål (Udligning af sociale forskelle(gini koefficient), Vækst (BNP), Fuld beskæftigelse (lav arbejdsløshed), lav inflation (stabile priser), ligevægt på betalingsbalancen (løbende og kapitalposter), hensyn til klima og miljø)
Økonomiske sammenhænge (økonomisk kredsløb, høj- og lavkonjunktur, rente, konkurrenceevne, eksport,  multiplikator ), Økonomiske teorier (monetarisme, keynesianisme, Adam Smith)
Økonomisk politik (finanspolitik (automatiske stabilisatorer, crowdin out), pengepolitik (obligationer), strukturpolitik, valutapolitik (revaluering, devaluering, flydende og fastkurs, EU, ERM2 samarbejdet),flexicurity, arbejdsløshed, arbejdsmarkedspolitik, arbejdsstyrken, ledighed (register og aku), arbejdsløshed (skifte, hjemsendelse, sæson, konjunktur,struktur ), strukturel ledighed, lønspredning, opkvalificering, indkomstpolitik (lønstop, indgreb, henstillinger),
udbud, efterspørgsel, afgifter, regulering, økonomiske systemer (planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi), priselasticitet  
velfærdsmodeller
civilsamfund, marked, stat, skandinavisk, centraleuropæisk, liberal
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tilladte Digitale Hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler
Opslag på :
Ordnet.dk
Ordbogen.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kulturmøder, kløfter og konflikter

Grundet global udvikling så mødes forskellige kulturer ofte. Det kan være gennem indvandring eller på anden vis. I dette forløb kigger vi nærmere på, hvordan det kan tage sig og finder teoretiske forklaringer herpå.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Sociologi  

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark   
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.   

Økonomi
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold   

Udvalgte begreber
Hofsteedes kulturbegreber (magtdistance, individualistisk overfor kollektivistisk, feminist overfor maskulint), usikkerhedsundvigelse, langtsigtsorientering overfor kortsigtsorieringer, ,eftergivenhed overfor begrænsning, struktur/aktør,  Giddens (strukturation), Adskillelse af tid og rum,Udlejring af sociale relationer, Aftraditionalisering, majoritet, minoritet, seggregation, velfærdsstatens udfordringer (interne (ældrebyrde, forventningspresset, offentlige ansatte, ) udefra (globalisering, outsourcing,  social dumping, velfærdsstrategier), strategier (udvidelse og nedskæring)), huntingtuns teori om civilisattionernes sammenstød
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International politik 1: Ny verdensorden?

Det seneste forløb sluttede med at vi kiggede på Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. I dette forløb kigger vi nærmere på, hvilke aktører og hvilke sammenhænge der gælder når politik bliver international. Derudover bl.a. berører vi udenrigspolitik, konflikter og sikkerhed.


Faglige Mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed   
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof
International politik
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt   
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik  


Udvalgte begreber
Realisme (klassisk, Stater,overlevelse, selvhjælp)
Neorealisme ( offensiv, defensiv, intern og ekstern balancering, stater, kapabiliteter, anarkisk system, nulssumsspil), liberalisme ( kompleks og væbnet interdependens, high, low politics, demokratisk fredstese, institutioner,( nulsum, plussum, relative og absolutte gevinster)
konstruktivisme (normer og ideer, social konstruktion, tabu (tannenwald), dskurs, Wendt, kollektive identiteter og staters samsspil, , instutionaliseret, Finnemore & Sikking (normcyklus, fremkost, kaskade internalisering), talehandling, sikkerhedsliggørelse)
blød magt, hård magt, smart power, teorier kan også overvejes
udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske, idepolitiske, sikkerhedspolitiske), Midler (determinanter, kapabiliteter, instrumenter), Rosenaus adaptionsteori (indflydelsesevne, stressfølsomhed), udenrigspolitiske strategier (dominanspolitik, balance, politik, isolationspolitik, tilpasningspolitik), Ringsmose og Brun Pedersen ( voluntarisme og internationalt engagement, aktivisme, passivisme, udadrettet tilpasningspolitik, klassisk tilpasningspolitik), småstater, mellemstater og stormagter, analyseniveauer (globalt, system, nationalt, individ,

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik 2: EUs rolle

Forløbet lægger i forlængelse af det seneste forløb om international politik. Her kigger vi nærmere på en særlig aktør med stor betydning for Danmark nemlig EU. Vi skal blandt andet kigge på EUs betydning for dansk lovgivning og forskellige teorier om integration.

Faglige Mål
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi  
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politik
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.   

International politik  
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt   

Udvalgte begreber
Lovgivningsproces, direktiv. forordning , EUs organer (Kommissionen,Det Europæiske Råd, EU-parlamentet,EU-Domstolen, Ministerrådet) mellemstatsligt overstatsligt, føderation, konføderation, Integrationsteorier (føderalsime, neofunktionalisme,liberal intergovernmentalisme, mulitlevelgovernance, )
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik 3: Globalisering

I forlængelse af de to seneste forløb kigger vi nærmere på globaliseringen i et internationalt perspektiv. Vi laver også mindre repetitioner og genbesøger metode. Herunder komparetiv metode.

Faglige Mål
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed   



Kernestof
Økonomi
-globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold   
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.   

Udvalgte begreber
Politisk globalisering, Kulturel globalisering, Økonomisk globalisering, amerkkanisering, monokultur, WTO, NATO,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer