Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Helmersen, Thomas Axelsen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Grundforløbet: Ulighed i Danmark
Titel 2 1. Minervamodellen og de danske vælgere
Titel 3 2. Sygt (sen)moderne
Titel 4 3. Det danske demokrati
Titel 5 4. Dansk politik. Fra blokpolitik til magtpolitik?
Titel 6 5. SRO Ulighed i England
Titel 7 6. Den danske velfærdsstat
Titel 8 7. Økonomi
Titel 9 8. Ukraine og den liberale verdensorden
Titel 10 9. Det amerikanske præsidentvalg
Titel 11 10. Mental sundhed i det senmoderne samfund?
Titel 12 11. EU's udfordringer
Titel 13 12. International økonomi
Titel 14 13. Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0. Grundforløbet: Ulighed i Danmark

Find kompendiet til forløbet under fanen "Forløbsmaterialet"

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefaceteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- Kunne redegøre for hvad der kendetegner de tre sfærer: markedet, civilsamfundet og staten.
-- Opnå et grundlæggende kendskab til velfærdsmodellerne (skal bruges næste modul
-- At kunne redegøre for de tre velfærdsmodeller
-- At kunne vurdere hvordan forskellige situationer håndteres i de tre velfærdsmodeller og dermed kunne se styrker og svagheder ved modellerne
-- Kan forklare udvalgte dele af velfærdsstatens udfordringer

Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundet,syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Fordelingspolitik, værdipolitik, blå blok, rød blok, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Civilsamfund, marked, stat, velfærdsstats funktion, omfordeling, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, indre og ydre udfordringer (klemmer), Ældrebyrde, socialkontrakt, indre- og andenstyrede individ, omkostningsklemme.

Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Minervamodellen og de danske vælgere

Kort forløb om Minervamodellen og folketingsvalget 2022.

I kan ikke trække dette forløb til eksamen. Men det forventes, at I i andre forløb kan inddrage viden om Minervamodellen samt fordelings- og værdipolitik.

Beskrivelsen er færdig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Sygt (sen)moderne

I dette forløb arbejdede vi med det moderne og især senmoderne samfund, og hvordan samfundsformerne afspejlede og afspejler sig både politisk og sociologisk.

De overordnede læringsmål for forløbet er disse:
- Baggrundsviden om det traditionelle, moderne og især senmoderne samfund.
- Forståelse af betydningen af overgangen til det senmoderne samfund for danske politiske partier og vælgere.
- Viden om hvordan socialisering og identitetsdannelse foregår i det senmoderne samfund.
- Hvordan man med viden om det senmoderne samfund kan forsøge at forklare den store og stigende andel af unge med "ondt i livet".
- Viden om forskellen på aktør og struktur i samfundsfag ("er det min eller samfundets skyld?").

Et yderligere mål var i øvrigt at give jer så god en forståelse af de to samfundsformer, at I nemt ville kunne anvende den viden på andre faglige områder i samfundsfag.

Ved hjælp af fire overordnede temaer arbejdede vi os igennem målene:
1. Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
2. Dansk politik fra det moderne til det senmoderne samfund.
3. Socialisering og identitetsdannelse i senmoderniteten
4. Hvorfor har unge det så skidt i det senmoderne samfund?


Til mundtlig eksamen kan I altså opleve, at I både skal kunne anvende viden om og begrebet til sociologi og politik, hvis I trækker dette forløb.

Link til forløbets site: https://sites.google.com/grks.dk/22-23-1e-sa-sygt-senmoderne/start
Link til google mappen med materialer: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1oNlNdfqnqqBagXZhqL175qs1T3aTCGSw

Beskrivelsen af forløbet er færdig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Det danske demokrati


Overordnede spørgsmål/læringsmål til forløbet:
- Hvilke forskellige demokratiformer er der, og hvad har vi i Danmark?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige valgsystemer?
- Hvilke pligter og rettigheder følger der med at være (med)borger i Danmark?
- Hvordan foregår lovgivningsprocessen i Danmark?
- Skal Folketinget afspejle befolkningen i sin demografiske sammensætning?
- Hvilken rolle spiller medierne (og SoMe) i demokratiet?

På sitet kan I modul for modul følge vores arbejde, herunder hvilken faglig viden samt begreber, vi lagde vægt på.
F.eks. er det vigtigt, at I kender forskellen på direkte og indirekte demokrati, forskellen på deltagelses- og konkurrencedemokrati, at I kender til de tre typer rettigheder for borgerne i et demokrati, til lovgivningsprocessens forskellige elementer (herunder de tre faser), til nyhedskriterierne, til medieteorierne og til begreber til sociale mediers rolle i demokratiet.


Bemærk, at I som del af forløbet lavede et gruppeprojekt om Folketingets repræsentativitet. Nøglen her var, at repræsentativitet kunne anskues på to måder: Som holdningsmæssig eller demografisk repræsentation af befolkningen.


Link til forløbssite: https://sites.google.com/grks.dk/22-23-1e-sa-det-danske-demokra/start
Link til google mappe: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1PB-PCr7_AGdEdtLOGA0kh8s3ikeQah34

Beskrivelsen af forløbet er færdig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Dansk politik. Fra blokpolitik til magtpolitik?

I dette forløb skulle I opnå viden om
- Aktuel status på dansk politik.
- Kerneideologierne
- Partierne (og deres placering i den nypolitiske model), partityper, partihistorie. I arbejdede gruppevist med hvert jeres parti og fremlagde for hinanden.
- Politiske skillelinjer, både fra det moderne og senmoderne samfund. De vigtigste er fordelings- og værdipolitik, men vi læste f.eks. også om land/by-konflikten, om den kønspolitiske og den identitetspolitiske skillelinje.
- Partiers og vælgeres adfærd. Vi har haft en del i 1.g (som vi repeterer men ikke lærer forfra).


Læringsmål:
Du kan
- Anvende viden om den aktuelle situation i dansk politik. Det betyder, at du til eksamen i 3.g også skal vide i overordnede træk, hvad der er sket siden dette forløb i 2.g.
- Forklare de tre kerneideologier samt de ideologiske forgreninger (Politikbogen kapitel 3 og 4)
- Genkende ideologisk argumentation i debatter, læserbreve og lignende.
- Anvende ideologiske argumenter i diskussioner.
- Redegøre for de danske partier - herunder mærkesager og ideologisk udgangspunkt (men vi fokuserer på de partier, der ser ud til at komme i FT ved næste valg)
- Forklare forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik samt argumentere for, om et givent politisk forslag er det ene eller andet
- Placere partierne i den nypolitiske model (= den dobbelte højre-venstre akse) og anvende den til at forklare og analysere partiernes position i dansk politik
- Redegøre for politiske skillelinjer og genkende dem i den politiske debat.
- Redegøre for og anvende begreber og teorier til partiers og vælgeres adfærd (med andre ord partiteori og vælgerteori).


Link til forløbets site:
https://sites.google.com/grks.dk/23-24-2e-sa-politik/velkomst-og-beskrivelse
Link til googlemappen:
https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1VPVI5govBSV35ZJWxMJa7MFqQKlTE6DL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. SRO Ulighed i England

SRO-forløb om ulighed i England, med en sundhedsvinkel

Formålet med forløbet var at klæde jer fagligt på til at skrive SRO om ulighed i England.
I kunne vælge mellem to forskellige opgaveformuleringer (den ene med en ekstra, innovativ mulighed) om henholdsvis ulighed/I, Daniel Blake eller udfordringerne for NHS og de to store partiers løsninger herpå.

Det faglige indhold i forløbet var i grove træk:
- Metoder til at måle ulighed med fokus på Gini-koefficienten. I skal også kunne angive ulemper ved at anvende Gini.
- De tre velfærdsmodeller
- (ideologiske) argumenter for/imod ulighed. Desuden positive og negative konsekvenser ved ulighed - på individ- og samfundsniveau.
- Viden om de engelske partiers historiske udgangspunkt, ideologiske udgangspunkt og nuværende holdninger
- Viden om det engelske politiske system, f.eks. at det grundlæggende er et toparti-system og at deres valgmetode er flertalsvalg i enkeltmandskredse - kaldet "first past the post" i England.
- Viden om det engelske klassesamfund
- Viden om det engelske sundhedssystem (men dette var sværere at finde konkret viden om end forudset, så det blev overfladisk)
- Sociologibegreber til ulighed - til filmanalysen af I, Daniel Blake. I forventes at kunne anvende Bourdieus kapitaler, ligesom begreber som social mobilitet og mønsterbryder.
- Habermas teori om systemets kolonisering af livsverdenen.

En del af stoffet havde I allerede snuset til i grundforløbet, men vi byggede ovenpå her.

Der var ikke et google site til dette forløb. I mappen er der præsentationer til de fleste moduler.
Forløbsmappen er her: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1naavtdG9zaoHFbp7LUiVSm6CSKLBZkj6

Beskrivelsen er færdig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. Den danske velfærdsstat

Forløb om velfærdsstaten i Danmark, herunder ulighed i Danmark

Kerneindhold (ikke nødvendigvis gennemgået i denne rækkefølge):

- Den danske model
- Flexicurity
- Velfærdsstat og konkurrencestat, konsekvenser ved konkurrencestaten for individet
- Skat, lafferkurven,
- Ideologiernes syn på ulighed. Ideologiske argumenter for/imod ulighed.
- Negativ og positiv frihed samt proceslighed og resultatlighed.
- Sociologibegreber til ulighed, social arv, social mobilitet
- Hvad kan stat, civilsamfund, familie, individ, gøre for at hjælpe med at bryde den sociale arv?
- Interne og eksterne udfordringer for velfærdsstaten (for eksempel det demografiske træk)
- Løsninger på udfordringerne for velfærdsstaten
- Konkurrencestaten

Vi brugte nogle moduler på køn og ligestilling;
- Kønsroller
- Biologisk, socialt, konstrueret køn
- Kønsideologier


Forløbet byggede på nogle områder videre på viden fra SRO-forløbet. i skal kunne anvende denne viden også i dette forløb:
- Velfærdsmodellerne
- Viden om og begreber til ulighed. Bourdieu!
- Argumenter i ulighedsdebatten

Der var ikke googlesite til forløbet. Der ligger præsentationer til næsten hvert modul i mappen: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1tla7NljuXBAH1l0CiMACcR3fpOw5dw46


Beskrivelsen er færdig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7. Økonomi

Langt forløb om økonomi med fokus på Danmark.

Forløbet startede i 2.g. Jeg antager, at jeres nye lærer vil fortsætte i 3.g.

Beskrivelsen her dækker begge dele af forløbet, men 3.g-lektierne skal ses under dét Lectio-forløb.

Forløbet blev struktureret i et google site, hvor arbejdsspørgsmål, opgaver, filmklip mv. ligger.
Sitet er inddelt i en række temaer, som dermed også viser, hvad I skal kunne.

I skal kunne anvende viden om økonomiske mål og økonomiske sammenhænge - f.eks. om sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed - og inddrage det økonomiske kredsløb (og multiplikatoreffekten) til at vurdere effekter af ændringer i økonomien eller politiske indgreb.
I skal selvfølgelig også kunne inddrage monetarismen og keynesianismen i diskussion og vurdering af disse ændringer/indgreb.

I 3.g er planen, at I skal have viden om økonomisk politik, om politisk påvirkning af markedsmekanismen,

Link til sitet: https://sites.google.com/grks.dk/2324-2e-sa-oekonomi/start
Link til google-drev mappen: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1vQ_Jo7Zdxidys1IuWTbINpz-qUB4z_Jp

Beskrivelsen af forløbet er færdig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8. Ukraine og den liberale verdensorden

Hvad betyder krigen i Ukraine for Danmark og for international politik i en bred forstand? Vi undersøger både, hvordan krigen i Ukraine må forstås og kan forklares med vores begrebsapparater og teorier i international politik.
I mere bred forstand undersøger vi også om den amerikanske verdensorden er i opløsning og en ny tid er på vej.

I forløbet vil vi fokusere på kernen i international politik. Aktører, magt og de internationale politiske teorier. Dertil tilføjer vi dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.

I senere forløb vil vi undersøge den amerikanske udenrigspolitik og globaliseringen herunder den internationale handel.

Læringsmål:

- At I får en indsigt i den aktuelle situation i international politik med fokus på stormagternes politik herunder USA, Rusland og Kina.

- At I forstår og kan anvende centrale begreber fra forløbet om magt, aktører, strukturer, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik.

- At I kan anvende de tre teorier realisme, liberalisme og konstruktivisme - og diskutere forskellige perspektiver på stormagternes ageren og konflikter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9. Det amerikanske præsidentvalg

Hvem vinder det amerikanske præsidentvalg og hvorfor stemmer/stemte amerikanerne lige netop på den kandidat?

I forløbet vil vi delvist genbesøge teorier om medier, skillinjer og vælgeradfærd og delvist koble ny viden og empiri på den viden, I har fra tidligere forløb om politik i 1.g.

Læringsmål:

- At I kan forstå det amerikanske politiske system, herunder checks-and-balance og præsidentialisme

- At I kan anvende begreber om den politiske polarisering i USA

- At I kan analysere mønstre og tendenser i de amerikanske vælgeres holdninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. Mental sundhed i det senmoderne samfund?

Befinder vi os i en trivselskrise, hvor især unge har det skidt? Kan det kobles til det senmoderne samfunds kompleksitet, stress og omskiftelighed? Hvilken betydning har det at være mand, kvinde eller et ikke-binært køn i det senmoderne samfund? Og hvordan påvirker ovenstående identitetsdannelsen for de unge generationer, der vokser op i det senmoderne samfund?

Problemstillinger herover vil forløbet give en faglig indsigt i og mulighed for at besvare og diskutere. Forløbet vil primært rette sig mod sociologien, men også politiske vinkler og til dels økonomiske vil blive inddraget.

Forløbet bygger oven på dele fra jeres forløb ”Sygt moderne” i 1.g, hvor I berørte det senmoderne samfund, Giddens, Ziehe og socialisering/identitet samt familiens betydning. Mange af teksterne var c-niveau og derfor bygger vi ovenpå med a-niveau-tekster fra bl.a. Poul Brejnrods ”Sociologi. Derudover blev I introduceret for Habermas i forløbet Ulighed i England.

Læringsmål:

- At I kan anvende og modstille forskellige samfundsfaglige teorier om det senmoderne samfund og identitetsdannelse - herunder inddrage viden om forholdet mellem aktør og struktur

- At I kan analysere mønstre og tendenser i det empiriske materiale om unges trivsel

- At I kan diskutere forskellige perspektiver og teorier om køn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 11. EU's udfordringer

Er EU udfordret eller er EU svaret på vores udfordringer i Europa?

I forløbet vil vi beskæftige os med at forstå EU's organisationer og EU's betydning for Danmark.

I forløbet vælger I selv hvad vi efter den første introduktion skal fokusere på. Valget har særlig været EU's sikkerhedspolitiske rolle og den demokratiske udfordring i Europa, men også migration og hvordan EU kan løse eller har svært ved at løse den problemstilling.

Læringsmål:

- At I kan forstå EU som et politisk system, herunder dets centrale organer og dets beslutningsproces

- At I kan forklare suverænitetsbegrebet og integrationens forskellige former i EU

- At I kan modstille og diskutere føderalismen og neofunktionalismens teorier om den europæiske integration

- At I kan relatere EU's betydning til forskellige sikkerhedspolitiske problemstillinger som Rusland og migration
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 12. International økonomi

Sjældent har international økonomi haft så stor mediebevågenhed som nu. Trumps toldpolitikker er et frontalangreb på den frie handel, som USA ellers har stået spidsen for siden 2. Verdenskrig. Og samme frie handel rimer både på demokrati, økonomisk vækst, samarbejde, fred og liberalisme - selv den amerikanske drøm.

Globaliseringen er et af områderne her, som i de vestlige lande er mødt med skepsis længe fra den del af befolkningen, der høster dens frugter i mindre grad - de er konkurrenceudsatte på arbejdsmarkedet og oplever deres traditioner som værende under belejring fra den multikulturalisme og progressive moderne værdier, som bryder frem i det senmoderne samfunds globale kulturmøde.

Men hvilke andre former for økonomisk politik findes der en liberal markedsøkonomi? Og hvad er i det hele taget argumenterne for og imod politisk, økonomisk og kulturel globalisering?

Læringsmål:

- At I kan forklare hvordan told virker og hvordan handelsteorierne har forskellige argumenter for og imod international handel

- At I kan forklare forskellige former for ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik herunder finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik

- At I kan diskutere forskellige synspunkter omkring globalisering og inddrage handelsteorier i denne sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 13. Tilladte hjælpemidler

Følgende er tilladt og et must at medbringe:

Jeres grundbøger i politik, økonomi, sociologi, IP, EU, metode
Pdf-filer og andet, som er angivet under kernestof
Hovedtelefoner (der er typisk en video et sted)
Ordbøger (evt. digitale)
Sites fra undervisningen
Opskrifter til skriftlig samfundsfag
Gamle opgaver og opgavesæt, I selv har lavet
Jeres egne noter
Downloadede fællesnoter fra fx google docs

Følgende er ikke tilliadt:

Alle former for AI
Alle former for søgninger på nettet (udover i eget materiale=noter og undervisningsmateriale, der ligger på nettet fx sites)
Andres opgaver
Andres noter
Fælles ikke-downloadede noter fra fx google docs (fordi man kan kommunikere sammen i dem)
Sider (selv offline-materiale) fra Studienet
Andre materialer end dem, der er angivet som kernestof
Andre former for kommunikation med omverdenen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer