Holdet 2022 SA/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thomas Axelsen
Hold 2022 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet: Ulighed i Danmark
Titel 2 Hvorfor vandt rød blok og moderaterne valget i 22?
Titel 3 Ideologier og danske partier
Titel 4 Hvilket demokrati skal vi have i Danmark?
Titel 5 Hvad er nationaløkonomi?
Titel 6 Ulighed i Storbritannien
Titel 7 EU i udvikling eller i krise?
Titel 8 IP: Ukraine og den liberale verdensorden
Titel 9 CoConf24 - innovation og cirkulær økonomi
Titel 10 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 11 Mental sundhed i det senmoderne samfund?
Titel 12 International økonomi
Titel 13 Tilladte hjælpemidler til skr. ex. i samfundsfag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet: Ulighed i Danmark

Find kompendiet til forløbet under fanen "Forløbsmaterialet"

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefaceteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- Kunne redegøre for hvad der kendetegner de tre sfærer: markedet, civilsamfundet og staten.
-- Opnå et grundlæggende kendskab til velfærdsmodellerne (skal bruges næste modul
-- At kunne redegøre for de tre velfærdsmodeller
-- At kunne vurdere hvordan forskellige situationer håndteres i de tre velfærdsmodeller og dermed kunne se styrker og svagheder ved modellerne
-- Kan forklare udvalgte dele af velfærdsstatens udfordringer

Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundet,syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Fordelingspolitik, værdipolitik, blå blok, rød blok, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Civilsamfund, marked, stat, velfærdsstats funktion, omfordeling, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, indre og ydre udfordringer (klemmer), Ældrebyrde, socialkontrakt, indre- og andenstyrede individ, omkostningsklemme.

Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor vandt rød blok og moderaterne valget i 22?

Hvorfor vandt rød blok og moderaterne Folketingsvalget i 2022? Og hvorfor endte det med en SVM-flertalsregering?

I forløbet arbejder vi med:

Skillelinjer
Partiadfærd
Vælgeradfærd
Populisme og identitetspolitik
Medier og medialisering

Og har særligt fokus på at understøtte teorierne med empiri fra før og efter valget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og danske partier

Hvad kendetegner de politiske ideologier? Og hvilke nyere ideologier er relevante at have kendskab til udover de tre klassiske: liberalisme, konservatisme og liberalisme?

I forløbet får I desuden kendskab til følgende:

ideologiernes menneskesyn, samfundssyn og statssyn.

Og begrebet populisme - som lidt kan forstås som det modsatte af en ideologi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvilket demokrati skal vi have i Danmark?

Demokratiet slår sprækker på verdensplan og måske også i Danmark. I de seneste 20 år er demokratierne på verdensplan trængt tilbage til fordel for mere autoritære styreformer, som i større eller mindre grad er diktaturer.
Coronakrisen og nu den efterfølgende økonomiske reaktion på nedlukninger, massive pengepolitiske lempelser og krigen i Ukraine skaber også forskellige syn på, hvor samfundet bør bevæge sig hen. Og på hvad der er rigtigt og forkert, hvem der skal have magten i Danmark og hvem i befolkningen, der skal have bestemte rettigheder eller pligter.
Penge fylder mere i vores samfund, men også i vores demokratier. Er det en positiv udvikling eller bør den vendes? Skal vi indrette samfundet som en virksomhed og lytte mere til eksperterne? Skal vi have folkeafstemninger om politiske beslutninger som afskaffelsen af storebededag? Der er mange muligheder og problemstillinger.
I forløbet vil vi forfølge de mest centrale og aktuelle problemstillinger indenfor temaet om det danske demokrati. Og vi vil undersøge hvor magten ligger, hvordan lovgivningen foregår og hvilke alternativer, der findes til det danske politiske system ved at se ud i verden.
Som et tema i forløbet vil jeg fastlægge oplægsholdere til hvert modul, der frit kan vælge dagens nyhed eller mærkesag, som I selv vælger at præsentere for klassen i max 5 min.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad er nationaløkonomi?

Hvad er nationaløkonomi, som også kaldes makroøkonomi? Hvad skal man vide om økonomi for at kunne forstå hvad status er for fx den danske økonomi? Og hvad skal man vide om økonomisk politik, som kan føres for at opnå forskellige økonomiske mål?
Forløbet vil introducere jer for det samfundsfaglige fag økonomi og give jer et udgangspunkt for senere at kunne forstå økonomi ift. andre problemstillinger fx angående velfærdsstaten, arbejdsmarkedet, ulighed og international økonomi herunder EU’s indflydelse på dansk økonomi.
Efter I løbende lærer om forskellige elementer om nationaløkonomi og lærer at forstå mekanismerne i en nationaløkonomi, vil vi også undersøge status for dansk økonomi. Vi vil særligt sætte aktuelle problemstillinger under lup og undersøge, hvad der er op og ned med inflationen, den økonomiske vækst og hvilken økonomisk politik den nuværende regering fører og hvad alternativerne er. I det hele taget vil vi med forløbet undersøge styrker og svagheder ved den danske økonomi og hvad man kan gøre for at flytte den i forskellige retninger alt efter, hvilke økonomiske mål man prioriterer højt eller lavt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed i Storbritannien

”Hvordan er Storbritannien præget af ulighed og bør der gøres noget ved det?”
Ovenstående er SRO-forløbets problemstilling. Med forløbet vil vi undersøge uligheden i Storbritannien, men også I Danmark. Delvist er det væsentligt at kunne sammenligne, men mange af vores bøger, vil handle mere om Danmark end Storbritannien. Og sidst men ikke mindst bliver det nemmere for jer at forstå begreberne i Danmark og ud fra jeres viden om Danmark end hvis vi kun arbejdede med Storbritannien.
Hvilke former for ulighed findes der og hvad bør der gøres ved dem? Vi vil dog særligt fokusere på økonomisk og social ulighed. Ulighedsspørgsmål omkring køn og etnicitet vender vi tilbage til i senere forløb.
Forløbet bliver det første med inddragelse af sociologi. Men vi vil i sidste del også se nærmere på velfærdsmodeller og arbejdsmarkedet, som er nogle centrale aspekter til at skabe eller begrænse ulighed i samfundet.
Forløbet vil klæde jer på til at skrive SRO. Men vil også være et forløb på lige fod med vores øvrige forløb. Det specielle er dog, at det bygger ovenpå jeres ulighedsforløb fra grundforløbet i 1.g. Det vil således være en samlet pakke, man kan trække til den mundtlige eksamen – hvis I skulle være så heldige.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 IP: Ukraine og den liberale verdensorden

Hvad betyder krigen i Ukraine for Danmark og for international politik i en bred forstand? Vi undersøger både, hvordan krigen i Ukraine må forstås og kan forklares med vores begrebsapparater og teorier i international politik.
I mere bred forstand undersøger vi også om den amerikanske verdensorden er i opløsning og en ny tid er på vej.

I forløbet vil vi fokusere på kernen i international politik. Aktører, magt og de internationale politiske teorier. Dertil tilføjer vi dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.

I senere forløb vil vi undersøge den amerikanske udenrigspolitik og globaliseringen herunder den internationale handel.

Læringsmål:

- At I får en indsigt i den aktuelle situation i international politik med fokus på stormagternes politik herunder USA, Rusland og Kina.

- At I forstår og kan anvende centrale begreber fra forløbet om magt, aktører, strukturer, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik.

- At I kan anvende de tre teorier realisme, liberalisme og konstruktivisme - og diskutere forskellige perspektiver på stormagternes ageren og konflikter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 CoConf24 - innovation og cirkulær økonomi

I skal arbejde innovativt med løsningsforslag og inddrage jeres samfundsfaglige viden og metoder.

Dertil har vi fokus på bæredygtig/cirkulær økonomi som er temaet til årets udfordringer fra CoConf.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det amerikanske præsidentvalg

Hvem vinder det amerikanske præsidentvalg og hvorfor stemmer/stemte amerikanerne lige netop på den kandidat?

I forløbet vil vi delvist genbesøge teorier om medier, skillinjer og vælgeradfærd og delvist koble ny viden og empiri på den viden, I har fra tidligere forløb om politik i 1.g.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mental sundhed i det senmoderne samfund?

Befinder vi os i en trivselskrise, hvor især unge har det skidt? Kan det kobles til det senmoderne samfunds kompleksitet, stress og omskiftelighed? Hvilken betydning har det at være mand, kvinde eller et ikke-binært køn i det senmoderne samfund? Og hvordan påvirker ovenstående identitetsdannelsen for de unge generationer, der vokser op i det senmoderne samfund?

Problemstillinger herover vil forløbet give en faglig indsigt i og mulighed for at besvare og diskutere. Forløbet vil primært rette sig mod sociologien, men også politiske vinkler og til dels økonomiske vil blive inddraget.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International økonomi

Sjældent har international økonomi haft så stor mediebevågenhed som nu. Trumps toldpolitikker er et frontalangreb på den frie handel, som USA ellers har stået spidsen for siden 2. Verdenskrig. Og samme frie handel rimer både på demokrati, økonomisk vækst, samarbejde, fred og liberalisme - selv den amerikanske drøm.

Globaliseringen er et af områderne her, som i de vestlige lande er mødt med skepsis længe fra den del af befolkningen, der høster dens frugter i mindre grad - de er konkurrenceudsatte på arbejdsmarkedet og oplever deres traditioner som værende under belejring fra den multikulturalisme og progressive moderne værdier, som bryder frem i det senmoderne samfunds globale kulturmøde.

Men hvilke andre former for økonomisk politik findes der en liberal markedsøkonomi? Og hvad er i det hele taget argumenterne for og imod politisk, økonomisk og kulturel globalisering?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte hjælpemidler til skr. ex. i samfundsfag

Følgende er tilladt og et must at medbringe:

Jeres grundbøger i politik, økonomi, sociologi, IP, EU, metode
Pdf-filer og andet, som er angivet under kernestof
Hovedtelefoner (der er typisk en video et sted)
Ordbøger (evt. digitale)
Sites fra undervisningen
Opskrifter til skriftlig samfundsfag
Gamle opgaver og opgavesæt, I selv har lavet
Jeres egne noter
Downloadede fællesnoter fra fx google docs

Følgende er ikke tilliadt:

Alle former for AI
Alle former for søgninger på nettet (udover i eget materiale=noter og undervisningsmateriale, der ligger på nettet fx sites)
Andres opgaver
Andres noter
Fælles ikke-downloadede noter fra fx google docs (fordi man kan kommunikere sammen i dem)
Sider (selv offline-materiale) fra Studienet
Andre materialer end dem, der er angivet som kernestof
Andre former for kommunikation med omverdenen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer