Holdet 2022 SA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Søren Rygaard Jensen
Hold 2022 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik: Folketingsvalget 2022
Titel 2 Magt og demokrati 1: Det danske folkestyre
Titel 3 Magt og demokrati 2: Magt og medier
Titel 4 Socialisering og identitetsdannelse
Titel 5 Ulighed og velfærd
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Magt og demokrati 2: Valg til Europaparlamentet
Titel 8 Økonomi 2
Titel 9 Magt og demokrati 3: Valg i USA
Titel 10 International politik
Titel 11 Magt og demokrati 4: Demokratiet i EU
Titel 12 International politik 2: Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik: Folketingsvalget 2022

I dette forløb vil vi undersøge, hvorfor Folketingsvalget 2022 endte som det gjorde. Vi vil se på politiske skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd og mediernes roller - men også på, hvordan valgsystemet er bygget op, og hvem der kan stemme - og hvem der ikke kan - og på baggrund af det vurdere fordele og ulemper ved demokratiet i Danmark. Desuden har eleverne lavet et interview med en vælger.

Nøglebegreber gennemgået i politikforløbet:

- Ideologier OG ideologiske forgreninger – husk særligt menneskesyn og statens rolle
- Politiske skillelinjer (både værdi- og fordelingspolitik, samt Lipset og Rokkan + magtpolitiske skillelinje)
- Partityper (de vigtigste): Altså særligt klassepartier, catch-all og markedspartier.
- Partiadfærd: Særligt Molins model, Downs' model og Strøms model.
- Vælgertyper, herunder hvad der kendetegner den senmoderne vælger
- Vælgeradfærdsteorier (klassisk sociologisk, Michiganmodellen, rationel vælgeradfærd, issue voting, valens- og positionsissues)
- Populisme
- Diskursteori
- Politisk kommunikation


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udvikling
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1. Politiske skillelinjer 06-12-2022
Opgave 2 17-01-2023
Opgave 3. Vælgeradfærd 12-02-2023
Opgave 4. Ideologier 19-03-2023
Opgave 7: Fællesdel 28-08-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magt og demokrati 1: Det danske folkestyre

I dette forløb arbejder vi med det danske folkestyre. Vi undersøger, hvad det gode demokrati er, samt hvordan mediernes rolle bør være i demokratiet - og hvordan den er, herunder betydningen af medialisering og nyhedskriterier.

Samlet liste over nøglebegreber for forløb i Magt og demokrati:

- Magt, både magtformer og magtopfattelser.
- Det gode demokrati, herunder magtens tredeling
- Demokratityper (konkurrence-, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati)
- Rettigheder og pligter
- Medborgerskab
- Mediernes rolle i demokratiet, herunder Pippa Norris’ kriterier
- Medialisering og nyhedskriterier
- Den politiske dagsorden
- Politisk kommunikation, herunder spin (koordiner lige med politikgruppen)
- Beslutningsprocesser og lovgivningsprocessen
- Eastons model
- Valg- og partisystemer (ikke nogen meget grundig gennemgang af valgsystemerne)
- Den parlamentariske styringskæde
- Magtudsivning fra den parlamentariske styringskæde.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


Kernestof:
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Magt og demokrati 2: Magt og medier

I dette forløb arbejder vi fortsat med det danske folkestyre. Vi undersøger, hvad det gode demokrati er, og hvordan det fungerer i Danmark.

Nøglebegreber: Se en samlet liste under "Magt og demokrati 1".

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


Kernestof:
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Socialisering og identitetsdannelse

I dette forløb arbejder vi med identitetsdannelse og socialisering. Vi arbejder særligt med, hvad der kendetegner den senmoderne ungdom, og hvordan deres identitetsdannelse forløber. Særligt har vi nedslag omkring sociale medier, subkulturer, køn og etniske minoriteter.

Nøglebegreber i dette forløb:
- Identitetsdannelse
- Socialisering
- Struktur/aktør
- Habermas og systemverdenens kolonisering af livsverdenen
- Giddens: Strukturationsteori og det senmoderne samfunds kendetegn – herunder også ontologisk usikkerhed
- Ziehe: Særligt Kulturel frisættelse, formbarhed og reaktionsmønstre
- Ulrich Beck: Risikosamfund og institutionaliseret individualisering
- Axel Honneth: Anerkendelse
- Andre nyere sociologiske teorier, herunder særlig vægt på stress, perfektionisme og ensomhed
- De sociale mediers betydning, herunder teorier af Reckwitz, Goffmann og Meyrowitz
- Beck: Risikosamfundet
- Subkulturer og neostammer
- Køn og kønsteorier (her er særligt Butler og Patriarkatet centrale teorier)

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier

Grundbogsmateriale:

Brejnrod mfl.: Sociologi, Gyldendal, 3. udgave

Følgende afsnit: Hvad er sociologi? Og Reckwitz og sociale medier er hentet fra:
Thorndal, Morten Hansen (2021): Sociologiens Kernestof, Forlaget Columbus (ibog) hentet 01.11.2023 fra: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135 [henvis til overskrifter på afsnit]

Bourdieu er taget fra:
Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum (2019): Ulighedens Mange Ansigter, 2. udgave, Forlaget Columbus.

Andre sociologer er taget fra:
Juul, Søren, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen (2020): Sociologibogen, 2. udgave, Forlaget Columbus, ibog, hentet 17.01.2024 fra: https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55 [henvis til overskrifter på afsnit]


Om Ziehe + familietyper og Giddens er taget fra:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2015): Luk samfundet op, 2. udgave, Forlaget Columbus

Afsnittet om Ulrich Beck er taget fra
Jensen, Ole Hedegaard (2020): Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi, (ibog), Systime.

Siderne om køn er taget fra:
Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup (2020): Køn og ligestilling, 2. udgave, ibog, Forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed og velfærd

Er der fattigdom i Danmark?
Er der ulighed i Danmark?

. Vi vil både arbejde med at afdække de sociale forhold i Danmark, og diskutere løsninger på mulige udfordringer, herunder hvilken rolle velfærdsstaten kan spiller. Herunder er der særlig vægt på social mobilitet og sammenhængskraft - også set i forhold til integration.

Nøglebegreber til dette forløb:
- Fattigdom
- Økonomisk ulighed, og hvordan det måles
- Den ny ulighed
- Teorier om social ulighed – særligt Bourdieu
- Konsekvenser af social ulighed
- Socialgrupper og sociale klasser
- Sammenhængskraft
- Integration

Forløbet kan med fordel tænkes særligt sammen med den del af økonomiforløbet, der omhandlede velfærdsstaten, samt ideologidelen af politikforløbet. Desuden blev dele af dette forløb også berørt i grundforløbet.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
•• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
•• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

Hvordan kan det måles, hvordan det går et land økonomisk?
Hvordan kan en god økonomi sikres?
Er der en ny økonomisk krise på vej?
Hvordan sikrer vi den danske velfærdsstat?
Hvordan klarer Danmark sig i den globale økonomi?
Kan frihandel betale sig?

Nøglebegreber til dette forløb:
- Udbud og efterspørgsel og markedsmekanismen
- Konjunktursvingninger
- Samfundsøkonomiske mål
- Årsager til arbejdsløshed
- Målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Multiplikatorvirkning
- Automatiske stabilisatorer
- Finanspolitik
- Strukturpolitik – særligt arbejdsmarkedspolitik
- Penge- og valutapolitik
- Danmarks muligheder for at føre økonomisk politik
- Smith og klassisk liberalisme
- Marxistisk økonomisk teori
- Keynesianisme
- Monetarisme
- Konkurrenceevne
- Handelsteorier
- Globaliseringen af verdenshandelen, herunder handelsmønstre
- Protektionisme
- Outsourcing
- Miljø- og klimapolitik og eksternaliteter
- Kort om det danske skattesystem
- Velfærdsmodeller – særligt den universelle
- Velfærdsstatens udfordringer
- Konkurrencestaten


Med udgangspunkt i de samfundsøkonomiske mål og det økonomiske kredsløb arbejder vi med, hvordan en god økonomi er, og hvordan den kan sikres - særligt naturligvis i en lille, åben økonomi som den danske.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
•• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Økonomi 2

Hvordan kan det måles, hvordan det går et land økonomisk?
Hvordan kan en god økonomi sikres?
Er der en ny økonomisk krise på vej?
Hvordan sikrer vi den danske velfærdsstat?
Hvordan klarer Danmark sig i den globale økonomi?
Kan frihandel betale sig?

Nøglebegreber til dette forløb:
- Udbud og efterspørgsel og markedsmekanismen
- Konjunktursvingninger
- Samfundsøkonomiske mål
- Årsager til arbejdsløshed
- Målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Multiplikatorvirkning
- Automatiske stabilisatorer
- Finanspolitik
- Strukturpolitik – særligt arbejdsmarkedspolitik
- Penge- og valutapolitik
- Danmarks muligheder for at føre økonomisk politik
- Smith og klassisk liberalisme
- Marxistisk økonomisk teori
- Keynesianisme
- Monetarisme
- Konkurrenceevne
- Handelsteorier
- Globaliseringen af verdenshandelen, herunder handelsmønstre
- Protektionisme
- Outsourcing
- Miljø- og klimapolitik og eksternaliteter
- Kort om det danske skattesystem
- Velfærdsmodeller – særligt den universelle
- Velfærdsstatens udfordringer
- Konkurrencestaten


Med udgangspunkt i de samfundsøkonomiske mål og det økonomiske kredsløb arbejder vi med, hvordan en god økonomi er, og hvordan den kan sikres - særligt naturligvis i en lille, åben økonomi som den danske.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
•• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Magt og demokrati 3: Valg i USA

Dette forløb er endnu en vinkel på Magt og demokratiforløbet, så de faglige mål er de samme - også med vinkler til politik. Denne gang med fokus på det amerikanske valg - og diskursanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik

I dette forløb er fokus særligt på magtforholdene i Verden. Fokus vil være på:
- Rusland-Ukraine
- USAs position - også med en ny præsident.
- Kina som kommende supermagt?
- De internationale organisationers rolle.
- Danmarks handlemuligheder i det internationale system.

Vi vil arbejde med forskellige teorier, der kan hjælpe os til at forstå, analysere og diskutere forskellige cases.

Undervejs besøgte vi Trine Pertou Mach (Ø) til en diskussion om dansk udenrigspolitik.

Nøglebegreber i dette forløb:
- Det internationale systems struktur (multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet)
- Realisme
- Liberalisme
- Konstruktivisme
- Kapabiliteter
- Magt: Hård, blød og smart/klog
- Sikkerhed, krige og terror
- Svage stater
- Udenrigspolitiske mål (sikkerhed, økonomi, princip og prestige).
- Udenrigspolitik for verdens stormagter (særligt USA, Kina og Rusland)
- Betydningen af internationale organisationer, herunder særligt EU, NATO og FN
- Dansk udenrigspolitik
- Sikkerhed og konflikt
- Globalisering

Faglige mål
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Magt og demokrati 4: Demokratiet i EU

Er EU demokratisk?
Hvem bestemmer i EU?
Er EU i stand til at arbejde sammen om at løse udfordringer som klima og flygtningekrise?
Hvordan udvikler EU sig?
Hvilke fordele og ulemper er der for Danmark ved at være med i EU?

Herunder laver vi rollespillet Klimadiplomaterne (DEO)

Nøglebegreber:
- Formel og reel suverænitet
- Politikområder
- Integration – særligt bredde- og dybde-
- Beslutningsprocessen i EU, herunder de forskellige institutioners rolle, særligt Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet
- Den danske beslutningsproces, herunder Europaudvalgets rolle
- Demokratiet i EU
- Integrationsteorier – særligt føderalisme, neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme og multi-level-governance
- Danskernes syn på EU
- EU's legitimitet
- Scenarier for EU's fremtid
- Klima

I dette forløb undersøger vi EU. Vi ser på, hvordan EU påvirker Danmark og har særlig vægt på beslutningsproces og demokrati i EU. Endvidere arbejder vi med integrationsteorier og de kriser og udfordringer, som EU står overfor i disse år.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold  
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International politik 2: Globalisering

Nogle lektioner  til sidst om globalisering, som skal ses sammen med økonomi og international politik. Særligt fokus i disse moduler er globaliseringens konsekvenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer