Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Carina Pedersen, Rasmus Holmegaard Sørensen
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Ulighed
Titel 2 Dansk Politik
Titel 3 Unge, identitet og trivsel
Titel 4 Forløb 4: Identitet, køn og kulturelle mønstre
Titel 5 SRO-forløb om ulighed og sundhed i USA
Titel 6 Forløb 5: Økonomi og økonomisk politik
Titel 7 Forløb 6: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel 8 Forløb 7: EU's udfordringer
Titel 9 Forløb 8: International politik
Titel 10 Forløb 9: Globaliseringens udfordringer
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Ulighed

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefaceteret forståelse af ulighed i Danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- Kunne redegøre for hvad der kendetegner de tre sfærer: markedet, civilsamfundet og staten.
-- Opnå et grundlæggende kendskab til velfærdsmodellerne (skal bruges næste modul
-- At kunne redegøre for de tre velfærdsmodeller
-- At kunne vurdere hvordan forskellige situationer håndteres i de tre velfærdsmodeller og dermed kunne se styrker og svagheder ved modellerne
-- Kan forklare udvalgte dele af velfærdsstatens udfordringer

Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundet,syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Fordelingspolitik, værdipolitik, blå blok, rød blok, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Civilsamfund, marked, stat, velfærdsstats funktion, omfordeling, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, indre og ydre udfordringer (klemmer), Ældrebyrde, socialkontrakt, indre- og andenstyrede individ, omkostningsklemme.

Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Politik

Beskrivelse

Temaet tager udgangspunkt i de aktuelle politiske begivenheder i Danmark. Vi har blandt andet snakket Folketingsvalg og snakket om de nye partier Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Vi har gennemgået det politiske system i Danmark og diskusteret forskellige syn på demokrati og mulighederne for deltagelse. Vi har kigget på partiadfærd og vælgeradfærd.

Kernestof
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Faglige mål

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Begreber (ikke udtømmende liste)

Socialisme, liberalisme, konservatisme, Det politiske system i DK, konkurrence demokrati, deltagelsesdemokrati, Molins model, værdipolitik og fordelingspolitik, magtens tredeling, negativ parlamentarisme, kernevælger og marginalvælger, issue-voting.

Materiale
Politikkens Kernestof  kap 1-7

https://www.regeringen.dk/om-regeringen/video-hvad-er-en-regering-og-hvad-laver-den/
https://www.youtube.com/watch?v=kq4PDK2VX-g
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/gaar-regeringen-af-saa-er-der-dronningerunde-men-hvad-er-det
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14532784/byg-dit-eget-flertal-se-om-du-kan-samle-90-mandater/
https://www.ft.dk/da/leksikon/Magtens-tredeling
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget
https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen
https://www.ft.dk/da/folkestyret/domstolene
https://www.youtube.com/watch?v=rPyNZolujvY
https://www.youtube.com/watch?v=Z3V2sXfpqEU
https://www.borgerforslag.dk/
https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/partier/om-politiske-partier/tal-og-fakta-om-partier/partiernes-medlemstal-fra-1960.ashx
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/et-kritisk-punkt-er-naaet-og-demokratiet-lider-partiernes-medlemstal-falder-og-falder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notat FV22 27-11-2022
Venstre i regering 29-01-2023
Videopræsentation 03-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Unge, identitet og trivsel

Beskrivelse  

temaet tager udgangspunkt i det senmoderne samfund, hvor acceleration, sociale medier og individualisme sætter dagsordenen for de unge. Vi kigger på hvad der kendetegner det senmoderne og hvordan det påvirker unge trivsel. Temaet er således en del af klassen toning som sundhedsklasse. Temaet blev afsluttet med selvstændigt projektarbejde, hvor eleverne lavede podcsats om forskellige emner, der udfordrer de unges mentale og fysiske trivsel.

Kernestof

identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data


Faglige mål  

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Stikord (ikke udtømmende liste):

Identitet, socialisation (primære, sekundære, tertiære og dobbelt), normer, internalisering
Giddens begreber: aftraditionalisering, individualisering, adskilllelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, refleksivitet
Ziehes begreber formbarhed, kulturel frisættelse, potensering, subjektivisering, emblematisering (ontologisering).
Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet herunder de tre former for acceleration, nødvendighedsdiskurs, konkurrencelogikken
Maslows behovspyramide og den omvendte behovspyramide
Alain de Bottons begreb statusangst
Goffmans begreber Frontstage, backstage og indtryksstyring
Sherry Turkles begreber netværksindivid og ’alene-sammen’

Materiale
Samf på B (Systime) Socialisering – hvem påvirker din identitet?
Samf på B (Systime) Giddens – en diagnose af senmoderniteten
Samf på B (Systime) Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse
Samf på B (Systime) Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet
Samf på B (Systime): Sherry Turkle – tager teknologien magten over os?
Samf på B (Systime): Goffman – frontstage og backstage
Sociologisk Set (Systime) Socialisation – fundamentet for vor personlighed
Sociologisk Set: 4.2 Nye tider – nye behov

https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/en-pause-fra-det-foer-saa-hastige-samfund-kan-vaere-frugtbar
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-16-der-er-noget-om-snakken-vi-bruger-mere-og-mere-tid-paa-telefonen
https://finans.dk/live/privatokonomi/ECE7537996/andrea-hejlskov-vi-sagde-vores-job-op-og-smed-alle-vores-ting-ud1/?ctxref=ext
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/vi-bliver-noedt-til-soege-lykken-med-det-digitale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øremærket barsel - sammenligning 19-02-2023
Hvad kan der udledes; unge, identitet og trivsel 31-03-2023
Virtuelt modul - generation reality 02-04-2023
Unge, identitet og trivsel 01-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Identitet, køn og kulturelle mønstre

Vi skal med forløbet repetere og bygge videre på vores viden om sociologi fra grundforløbet. Hertil hører centrale begreber som identitet, normer og socialisering i det senmoderne samfund, som vi skal anvende til at blive klogere på aktuelle diskussioner af køn og ligestilling i dagens Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb 5: Økonomi og økonomisk politik

Økonomi er sammensat af de græske ord ’oikos’, der betyder ’hus’ og ’nomi’, der betyder ’styring’. Økonomi handler altså om husholdning og om hvordan staten sikrer sig indtægter og prioriterer sine udgifter, så der er råd til offentlig velfærd. Forløbet er todelt, idet vi først skal blive klogere på økonomiske grundbegreber og sammenhænge, førend vi bevæger os over i økonomisk politik og ser på anbefalinger fra forskellige økonomiske skoler.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 9 - Notat 06-02-2024
Opgave 10 - Hypoteser 07-03-2024
Video økonomiske skoler 12-03-2024
Arbejd-selv d. 20.03.2024 20-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Fra velfærdsstat til konkurrencestat

I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat og se på, hvordan den har udviklet sig, samt hvilke udfordringer den står over for i fremtiden. Som et led i at forstå forandringsprocesser i velfærdsstaten skal vi også se på andre velfærdsmodeller end den danske samt diskutere globaliseringens påvirkninger. En vigtig pointe med forløbet er, at den danske velfærdsmodel er tilpasningsdygtig til globaliseringen, men at grundlæggende principper samtidig er udfordrede og stiller spørgsmålet, om vi er på vej mod en 'konkurrencestat'.

Med forløbet skal vi træne følgende overordnede faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Derudover vil vi inddrage og repetere kernestoffet fra 1g i forhold til politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme samt politiske skillelinjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: EU's udfordringer

Fokus og læringsmål for forløbet:

Danmarks EU-medlemskab er fortsat til stor debat; en debat, der ikke er blevet mindre efter briternes beslutning om at forlade EU, krigen i Ukraine og ikke mindst klimaet. Hvilke scenarier er der for EU’s fremtid og hvordan bør Danmarks EU-politik tilpasse sig denne udvikling? For at blive klogere på disse spørgsmål, skal vi med dette forløb arbejde med følgende fokuspunkter:

1) At kunne redegøre for EU’s formål og centrale politikområder ud fra viden om integration i dybden og i bredden
2) At kunne redegøre for EU-institutionernes roller og magt i EU's politiske system
3) At kunne beskrive, hvordan en lov bliver til i EU ud fra viden om EU’s institutioner og deres betydning i beslutningsprocessen
4) At kunne forklare begrebet EU-skepsis og diskutere årsagerne til EU-skepsis hos såvel danskerne som europæerne generelt
5) At kunne diskutere muligheder og begrænsninger for udviklingen af en europæisk borgerlig offentlighed
6) At kunne forklare, hvordan den politiske udviklingen i Ungarn og Polen udfordrer EU’s værdigrundlag samt diskutere muligheder og begrænsninger ved EU’s evner til at håndtere denne udvikling
7) At kunne redegøre for EU's asylsamarbejde og diskutere muligheder og begrænsninger for udviklingen inden for dette samarbejde
8) At kunne redegøre for integrationsteorien føderalismen samt teorien differentieret integration samt diskutere fordele og ulemper ved de to teorier som mål for den europæiske integrationsproces
9) At kunne redegøre for scenarier for EU's fremtid samt diskutere Danmarks interesser i forhold til disse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: International politik

Fokus og læringsmål for forløbet:

Med forløbet i international politik skal vi se på internationale aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt samt globalisering og samfundsudvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: Globaliseringens udfordringer

Fokus og læringsmål for forløbet:

Med forløbet om globaliseringens udfordringer skal vi se på international politisk økonomi, økonomisk og politisk globalisering samt viden om lande på forskellige udviklingstrin.

1) Du kan redegøre for forskellige teorier om international handel
2) Du kan redegøre for forskellige kendetegn ved virksomhedernes globalisering og diskutere fordele og ulemper ved disse
3) Du kan forklare hovedtræk ved udviklingen af den neoliberale verdensøkonomi samt diskutere konsekvenserne af denne udvikling
4) Du kan redegøre for forskellige fora for internationalt økonomisk samarbejde
5) Du kan redegøre for liberalistiske og marxistiske teorier om samfundsudvikling
6) Du kan forklare baggrunden for CETA-aftalen mellem EU og Canada samt diskutere fordele og ulemper ved EU’s bestræbelser på at indgå bilaterale handelsaftaler generelt
7) Du kan redegøre for forskellige sociologiske teorier om identitetsdannelsen i globaliseringens tidsalder
8) Du kan redegøre for Rodriks kritik af globaliseringen som et trilemma og diskutere betydningen af dette for globaliseringens udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer