Holdet 2023 Bi/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Peter Marstrand
Hold 2023 Bi/s (2s Bi, 3s Bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og celler
Titel 2 Kost og energi
Titel 3 Hormoner og kønsudvikling
Titel 4 Genetik og menneskets evolution
Titel 5 Svineproduktion i Danmark
Titel 6 Danmarks vandmiljø
Titel 7 Bakterier og antibiotikaresistens
Titel 8 gæring og ølbrygning
Titel 9 Immunforsvaret og virus
Titel 10 Nervesystemet og rusmidler
Titel 11 Anvendt bioteknologi
Titel 12 Kroppen i hvile og arbejde
Titel 13 Miljøfremmede stoffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og celler

Der arbejdes med:

Prokaryote cellers opbygning herunder bakterier.
Eukaryote cellers opbygning herunder dyreceller, planteceller og svampeceller.

Eukaryote cellers indhold herunder organeller og deres funktion i cellen.
Funktionen af mitokondrier, ribosomer, Endoplasmatisk retikulum, cellekernen, grønkorn, vakuoler.

Cellemembranens opbygning og funktion herunder phosforlipider og transportproteiner. Ladede og uladede partiklers transport gennem cellemembranen herunder processerne diffusion og osmose, faciliteret transport og aktiv transport.
Cellevægens opbygning og funktion.

Celledelingsmekanismerne mitose og meiose herunder faserne interfase, profase, metafase, anafase og telofase.
Forskelle mellem mitose og meiose. Dannelse af kønsceller med genetisk variation. Eksempler på sygdomme med fejl i meiosen.

Stamceller herunder embryonale stamceller og voksen stamceller. Stamcellers udviklingspotentiale og anvendelse i forskningen (projekt)

Øvelse: Mikroskopering af planteceller, dyreceller, svampeceller (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kost og energi

Der arbejdes med:

Opbygningen af monosakkarider, disakkarider og polysakkarider herunder, glukose, fruktose, galaktose, maltose, sukrose, laktose, amylose, amylopectin, stivelse og cellulose (fibre)
Opbygningen af fedtstoffer herunder triglycerider, mættede-, monoumættede- og polyumættede fedtsyrer.
Opbygningen af proteiner herunder de 20 forskellige aminosyrer.

Energiindholdet i proteiner, fedtstoffer og kulhydrater.
De gældende anbefalinger for fordelingen af protein, fedt og kulhydrater i kosten herunder beregningen af energiprocenter.
Anbefalinger for indtag af mættet fedt, sukkerarter og fibre.

Fordøjelseskanalen herunder funktionen af mundhule, spiserør, mavesæk, tyndtarm, tyktarm og endetarm.
Enzymer og deres funktion i fordøjelsen.
Mavesyrens og galdens funktion.
Optagelsen af monosakkarider, fedtsyrer og aminosyrer i tyndtarmen.

Regulering af blodsukker herunder funktionen af insulin og glukagon.
Mekanismerne ved diabetes type 1 og diabetes type 2.
Glykæmisk indeks betydning ved behandling af diabetes type 2.

Livsstilssygdomme som følge af usund kost herunder overvægt og fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes.
BMI som værktøj til bestemmelse af overvægt og fedme. Overvægt og fedme i den danske befolkning.

Aerob og anaerob energiproduktion.
ATP's betydning for cellefunktionen.
Stofskifte i hvile og under forskellige aktiviteter samt beregninger heraf.

Øvelse og rapport om kostanalyse og energiforbrug
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver om kulhydrater i vores kost 29-09-2023
Kostanalyse og energibalance 15-11-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Genetik og menneskets evolution

I forløbet har vi arbejdet med:

Arvematerialets opbygning og funktion herunder nukleotider, gener, kromosomer, dominante, codominante og recessive alleler,
Gentyper og fænotyper samt nedarvning af egenskaber og opstilling af krydsningsdiagrammer. Nedarvning af monogene sygdomme herunder dominante og recessive arvegange bestemmelse af genotyper for de involverede individer.
Proteinsyntesen herunder transskription og translation og koblingen mellem gen - mRNA - og protein.
Forskellige typer af gen- og kromosommutationer og deres betydning for individets funktion og helbred.
Klassisk gensplejsning og gensplejsning med CRISPR og anvendelsesmuligheder ved brug af gensplejsning.

Genetikkens betydning for menneskets blodtype i AB0- og rhesus systemerne. Antigen-antistof reaktioner herunder overvejelser om hvilke blodtyper der kan doneres og modtages i forskellige situationer.

Øvelse: Blodtypebestemmelse

Evolution herunder betydningen af mutation og selektion.
Darwins evolutionsteori og det videnskabelige grundlag herfor.
Eksempler på tilpasning og evolution for dyr, planter og mennesker.

Ekskursion til zoologisk have (genetik og evolution)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtypebestemmelse 08-04-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Svineproduktion i Danmark

I forløbet har vi arbejdet med:

Opbygningen af økosystemer herunder biotiske og abiotiske faktorers betydning for plantevækst (primærproduktion).
Grønkorn og fotosyntese herunder dannelse af glukose og ilt.
Tilførsel af nitrat- og fosfatforbindelser i landbruget (gødskning) og konsekvenserne heraf på vandmiljøet.

Produktion af svin herunder sekundærproduktion hos svinene og tab af energi ved afføring, respiration.
Grisens livsytringer under naturlige forhold og under produktionsforholdene hos de danske svineproducenter. Dyreetiske overvejelser og tegn på mistrivsel hos dyrene under produktionen.
Antibiotikaforbrug i svineproduktionen herunder udvikling af multiresistente bakterier.
Sammenligning af økologisk svineproduktion og konventionel svineproduktion.
Overvejelser om bæredygtighed i svineproduktionens forskellige faser herunder kuldstørrelser, dødelighed blandt smågrise, energiforbrug under produktionen, fodersammensætning og transport af kød og slagtesvin.

Projektarbejde: Bæredygtighed og dyreetik i dansk svineproduktion
Mundtlig fremlæggelse af de valgte emner i projektet på baggrund af kort skriftlig disposition.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks vandmiljø

I forløbet arbejdes med:

Økosystemers opbygning herunder biotiske og abiotiske faktorer, primærproduktion og vækstfaktorer, konkurrence og fødekæder.

Iltsvind i det danske vandmiljø og næringssaltenes betydning herfor.
Den sunde og den næringsbelastede sø og å, algeopblomstring og dens betydning for iltforhold og fødelæder.
Vanddyrs iltoptagelsesmetoder og bestemmelse af makroindeks.
Tiltag som kan genoprette vandmiljøet.

Miniprojekt om forurening af grundvandet.

Øvelse: Makroindeks ved Roskilde fjord
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Miniprojekt om grundvand 02-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bakterier og antibiotikaresistens

I forløbet er der arbejdet med:

Typer af mikroorganismer herunder virus, bakterier og svampe.

Klassifikation af bakterier ved form og egenskaber herunder gramfarvning.

Bekæmpelse af mikroorganismer illustreret ved desinfektionsmidler (sprit), pasteurisering og kogning.

Øvelse: Fjernelse af mikroorganismer på hænderne ved metoderne vask med vand, vaks med sæbe og vask med sprit.

Udvikling af antibiotikaresistens blandt bakterier herunder udvikling af multiresistente bakterier illustreret ved svineproduktion i Danmark.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Makroindeks 09-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 gæring og ølbrygning

I forløbet er der arbejdet med

Klassifikation af bakterier ved deres form, opbygning, egenskaber, gramfarvning.
Bekæmpelse af bakterier og svampe ved pasteurisering og kogning samt ved  illustreret gennem øvelsen "desinfektion ved håndvask" .
Vækst af bakterier og svampe herunder arbejde med binær fission og mitose. Arbejde med bakterievækstkurven og de 4 faser: lagfasen, vækstfasen, den stationære fase samt dødsfasen.

Arbejde med gærceller og gæringsprocessen herunder ATP-dannelse under den aerobe fase og under den anerobe fase.

Øvelse: Fremstilling af øl og/eller cider herunder ølbrygningens faser, enzymernes betydning for udvindelsen af sukkerarter fra malten, humlens betydning for bitterhed, smag og aroma samt dens antibakterielle egenskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Immunforsvaret og virus

I forløbet har vi arbejdet med:

Det ydre forsvar herunder hud, øjne, slimhinder i mund, næse og kønsorganer, enzymer og pH-værdi.

Det uspecifikke forsvars celletyper og enzymatisk eller toksisk nedbrydning af fremmedorganismer.

Det specifikke forsvar herunder T-cellers og B-cellers funktion, antigenpræsentation fra fagocytterne og dannelse af antistoffer.
Typer af antistoffer og deres tilstedeværelse i kropsvæv over tid.

Organdonation og forudsætninger herfor. Argumenter for og imod.

Typer af virus herunder virus antigener, arvemateriale, infektionsmekanismer, immunsystemets nedbrydning af virus.

Mundtlig aflevering (video) om selvvalgt virus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nervesystemet og rusmidler

Nervesystemet og rusmidler
Der arbejdes med nervesystemets opbygning herunder inddeling i det centrale og det perifere nervesystem, det sensoriske og det motoriske nervesystem samt det autonome nervesystem.

Der arbejdes med hjernens opbygning og inddeling med særligt fokus på den motoriske og sensoriske hjernebark.

Der arbejdes med neuronernes opbygning herunder begreberne soma, dendritter og axoner.

Der arbejdes med cellemembranens opbygning med særlig fokus på natrium- og kaliumkanaler samt natrium/kaliumpumpens funktion og betydning for dannelse af hvilemembranpotentialet.
Der arbejdes med hvilemembranpotentialet, tærskelværdien og dannelsen af aktionspotentialet. Desuden arbejdes der med spredningen af aktionspotentialet gennem axsonet i såvel myeliniserede aksoner som umyeliniserede aksoner.

Der arbejdes med synapsens opbygning herunder fremmende og hæmmende transmitterstoffer, deres frigivelse og genoptag, aktivering af receptorer i synapsen samt dannelse af det postsynaptiske potentiale.

Rapportøvelse: Nerveledningshastighed målt i forskellige situationer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse om virus 25-11-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Kroppen i hvile og arbejde

I forløbet arbejdes der med hjertet herunder hjertets opbygning og funktion, begreberne pulsfrekvensen,  slagvolumen og minutvolumen og fysisk trænings effekt herpå.

Der arbejdes med lungernes opbygning og funktion, alveolernes opbygning samt gasudveksling i alveolerne.
Vi har arbejdet med begreberne åndedrætsfrekvens, åndedrætsdybde, residualvolumen og hvordan de kan ændres ved træning af åndedrætsmuskulaturen.

Vi har arbejdet med kredsløbet herunder dets inddeling i arterier, vener og kapillærer og disse strukturers opbygning og placering i kroppen.
Vi har arbejdet med blodtrykket herunder diastole og systole både hos raske og hos mennesker med forhøjet blodtryk, og hvordan blodtrykket kan påvirkes af motion og kost.

Vi har arbejdet med muskelceller herunder glatte muskler, hjertemuskler og tværstribede muskler.
Vi har arbejdet med muskelkontraktion under aktivering af en muskel og hvordan musklen kan danne ATP. Vi har set på røde og hvide muskelfibertyper og deres egenskaber i relation til fysisk præstation.

Øvelser:

Blodtryk i hvile og under forskellige påvirkninger.

Disseketion af et svinehjerte

Skriftligt arbejde:
Grupperapport om blodtryk i hvile og under fysisk arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 13 Miljøfremmede stoffer

I forløbet har vi arbejdet med:

Toksiske stoffer i miljøet herunder Pesticider, plastic (ftalater), DDT, PFAS, PBC, hormonforstyrrende stoffer, bromerede flammehæmmere

Stoffers giftighed og bestemmelse heraf med LC50

Bioakkumulation i fødekæder (arktiske, marine)

Anvendt kemiluppen til at undersøge plejeprodukter for sundhedsskadelige stoffer

Måder hvorpå miljøfremmede stoffer kan forstyrre hormonbalancen i mennesker herunder hæmning af kroppens egne hormoners virkning, negativ feedback eller fremning af egne hormoners virkning.

Indikationer fra fisk- og rotteforsøg på stoffers hormonforstyrrende effekter.

Konsekvenser af hormonforstyrrende stoffer på fostre (drenge) og konsekvenser heraf (misdannelser)

Miniprojekt om selvvalgt hormonforstyrrende stof og fremlæggelser i matrixgrupper.

Øvelse: LC50 målt som spritskoncentrationens indvirken på karses evne til at spire og gro.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer