Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Stinne Kirketerp Nielsen
|
|
Hold
|
2023 Ke/y (1y Ke, 2y Ke, 2y Ke (puljetid))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Emne 1 - Blandbarhed, kemiske stoffer og membraner
Læringsmål:
Beskrive et grundstofs elektronstruktur ud fra oplysningerne i DPS.
Forstå og forklare den overordnede opbygning af DPS med udgangspunkt i termerne perioder og (hoved)grupper.
Har set et reaktionsskema, og kender forskel på reaktanter og produkter.
Ud fra ædelgasreglen og elektronstruktur kunne forklare dannelse af ioner
Præsenteret for en ion eller simpel ionforbindelse skal eleverne kunne navngive denne
Tegne et simpelt iongitter og forklare ionbinding ud fra dette
Kan ud fra oplysninger om opløselighed vurdere om sammenblanding af to opløsninger af letopløselige ioner vil danne bundfald
Kan angive reaktionsskemaet for en simpel fældningsreaktion
Kan ud fra teorien om elektronskyer forklare forskellen mellem en elektronparbinding og en ionbinding
Kan ud fra DPS forudsige hvor mange bindinger et atom vil danne
Ud fra EN-værdier i DPS skal I kunne beregne polaritet i en binding.
Kan ud fra en molekylformel udpege enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
Kan tegne simple molekyler med bindinger eller elektronprikformler, evt. med hjælp fra molekylbyggesæt.
Kan navngive simple molekyler ud fra molekylformlerne og bogens regler om navngivning
Ud fra molekylbyggesæt eller strukturtegninger kan I forklare den rumlige opbygning af simple molekyler (lineære, tetraeder, vandmolekylet)
Metoder:
Vi har arbejdet med grundlæggende naturvidenskabelig metode, både praktisk i laboratoriet (observationer, diskussion, fejlkilder) og i undervisningen (logisk tænkning, hypoteser mv.)
Derudover har vi arbejdet med de kemiske metoder og principper; fældningsreaktion, titrering, blandbarhed, emulgering og polaritet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Emne 2 - Mængdeberegning, koncentration og analyse
Læringsmål:
Eleverne kan benytte de centrale formler inden for mængdeberegninger til at bestemme stofmængde, volumen eller koncentration.
Eleverne kan forklare hvad 1 mol stof er, ved at benytte Avogadros tal som udgangspunkt. Ud fra et reaktionsskema kan eleverne regne ækvivalente stofmængder og konstatere simple underskuds/overskuds-situationer.
Eleverne kan benytte de centrale formler inden for mængdeberegninger til at bestemme stofmængde, volumen eller koncentration.
De kan skelne mellem forskellige blandingstyper.
Ud fra reaktionsskema kan eleverne udtale sig om aktuel og formel koncentration.
Metoder:
Vi har arbejdet med beregninger og håndtering af data, vejeanalyse, titrering og separation/destillation.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Blandbarhed og emulgatorer
|
08-01-2024
|
|
Kobbersulfat og vand
|
24-01-2024
|
|
Gæring og destillation
|
05-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Emne 3 - Syrer og baser
Læringsmål:
Eleverne kan give en kort definition på en syre og en base med udgangspunkt i hydronolyse. pH-skalaen kan bruges som udgangspunkt til at udpege sure/basiske opløsninger, samt den relative mængde af hydroner.
Eleverne kan gennemføre en simpel titrer-analyse og bestemme ækvivalenspunkt og koncentration for en syre/base.
Metoder: Vi har arbejdet med kolorimetrisk og potentiometrisk titrering, pH-bestemmelse (indikator, pH-meter) og deduktion ud fra forsøgsdata. Derudover indeholder emnet også mængde- og koncentrationsberegninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
C-vitamin
|
22-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Emne 4 - Redoxreaktioner og energi
Læringsmål:
Eleverne skal ud fra spændingsrækken kunne forudsige udfaldet af et simpelt redoxforsøg med metal/metalion (eller syre).
Eleverne kan afstemme simple redoxreaktioner ved brug af oxidationstal og kan ud fra OT bestemme oxidation og reduktion.
Eleverne kan forklare begrebet elektronoverførsel ved hjælp af halvcellereaktioner/OT.
Eleverne kan bruge metoden redoxtitrering til at bestemme stofmængde og masse af et stof.
Metoder:
Vi har i dette emne arbejdet med titrering, Daniell-elementer og teori om elektronoverførsel, samt kort om forbrænger og biologiske redixreaktioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering til virtuelt modul
|
13-03-2024
|
|
Frugtbatterier og spændingsrækken
|
19-04-2024
|
|
Jern i tabletter
|
01-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Emne 5 - Reaktionshastighed og enzymer
Læringsmål:
Efter forløbet skal eleverne kunne huske og kort forklare hvordan reaktionshastigheden påvirkes af de fire generelle faktorer.
Ud fra grafiske data har vi arbejdet med reaktionsordener (generelt) og har designet forsøg til at vise, hvordan man påvirker reaktionshastigheden.
Metoder:
Vi har arbejdet med matematisk afbildning, observationer og variabelkontrol, samt eleverne har selvstændigt designet forsøg med fokus på naturvidenskabelig metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Brusetabletter
|
21-05-2024
|
|
Skriftlig træning 1
|
05-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Emne 6 - Carbonforbindelser
Organisk kemi
Gennem viden om intermolekylære bindinger og funktionelle/karakteristiske grupper arbejder vi med de organiske stoffers egenskaber og reaktioner.
Vi tester opløselighed og oxidation af organiske stoffer og arbejder med chokolade og andre blandinger, der indeholder CHO-forbindelser.
Vi arbejder med kemiske repræsentationer ved hjælp af tegneprogrammet Marvinsketch.
Gennem arbejde med spektroskopi udvikles kendskabet til farvede organiske forbindelser og konjugerede systemer.
Faglige mål
Eleverne kender de karakteristiske/funktionelle grupper: Alkan, alken, hydroxygruppe, oxogruppe, carboxylsyre, ester og amin.
Eleverne kan udpege de funktionelle grupper i en struktur eller tegne dem ud fra et systematisk navn.
Ud fra teori om intermolekylære bindinger kan elevene udtale sig om opløselighed.
Typiske reaktioner for de forskellige stofgrupper er kendt og kan ud fra reaktionsskemaer eller beskrivelser af reaktionen identificeres (substitution/addition/oxidation/forbrænding/kondensation/hydrolyse)
Ud fra teori om farvede forbindelser kan eleverne udpege grupper i molekyler, der bidrager til farve, samt vurdere om en struktur forventes at være farvet.
Med udgangspunkt i Lambert-Beers lov kan eleverne forklare om, og lave forsøg med, standardkurver og bestemmelse af koncentration af farvestoffer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Emne 7 - Isomeri og kulhydrater
Forløb i forbindelse med SRO
Fokus på de forskellige isomerityper og deres indflydelse på kulhydraters opbygning og funktion i forhold til gæring.
Forsøg med polarimetri, addition og omlejring af dobbeltbindinger.
Mere information kommer senere
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Modul 21
|
07-10-2024
|
|
Malein og fumarsyre
|
22-11-2024
|
|
Sukkerindhold
|
06-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
SRO - Ølbrygning og flaskning
I denne periode skal vi arbejde med ølbrygning i forbindelse med SRO - der går et ukendt antal moduler i perioden til at flaske øl, arbejde med målinger, analyser og teori.
Ølbrygningsdag: En hel dag med ølbrygningens mæsknings og urtkogningsprocesser.
Flaskning: Fokus på pH-måling, densitet og gæringsteori
Analyser i øl: Fokus på forskellige analysemetoder til at beskrive det endelige produkt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Emne 8 - Ligevægte
Ud fra generel teori om reaktionshastighed skal eleverne kunne udtale sig om ligevægte, både ud fra Le Chateliers princip og ud fra matematiske betragtninger i ligevægtsloven.
Vi arbejder med både generelle indgreb i ligevægte og kvantitative beregninger omkring ligevægtskonstanter og deres ændringer ved indgreb.
Herunder bruger vi titrering og mængdeberegninger til at understøtte teorien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
SRO arbejde
|
01-01-2025
|
|
Problemstilling - problemformulering
|
08-01-2025
|
|
Indgreb i ligevægt
|
13-01-2025
|
|
Ammoniaks ligevægt
|
05-02-2025
|
|
Skriftlig træning 3
|
06-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Emne 9 - Syre- og basereaktioner
Ud fra ligevægtsteori arbejder vi med beregning af pH i både simple opløsninger med syrer og baser, men også blandinger. Ud fra pufferligningen arbejder vi med pH styring, bjerrumdiagrammer og kort om enzymers pH afhængighed.
For at understøtte teorien laves der forsøg med bestemmelse af pKs, bjerrrumdiagram og både pH-metre og spektrofotometer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Syrestyrke og opløselighed
|
25-02-2025
|
|
Puffere
|
18-03-2025
|
|
Bjerrumdiagram for BTB
|
25-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Emne 10 - Medicinalkemi og ASA
Repetition om organiske funktionelle grupper, opløselighed og polaritet.
Syntesekemi med laboratoriearbejde i fokus
Analysemetoderne TLC, IR gennemgåes og der arbejdes med Lipinskis regler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Emne 11 - Proteiner og struktur
Med udgangspunkt i elevernes viden fra biologifaget arbejder vi med stofgruppen proteiner, hvor der er fokus på opbygning og egenskaber, herunder især intermolekylære bindinger, kompleksbinding og sidekædernes egenskaber ift. smelte/kogepunkt og pH følsomhed.
Der benyttes flere forskellige metoder, som eleverne allerede er bekendte med, f.eks. spektrofotometri..
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fejl
|
11-04-2025
|
|
Protein i mælk
|
22-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954781",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954781",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954781"
}