Holdet 2023 Fy/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2023 Fy/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Svend Runge Nielsen
Hold	2023 Fy/z (1z Fy, 2z Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kræfter
Titel 2	Tryk, temepratur og gassers fysik
Titel 3	Energi
Titel 4	Bølgelære
Titel 5	Kernefysik
Titel 6	Ellære
Titel 7	Bevægelse og kræfter
Titel 8	Kosmologi og astronomi
Titel 9	Projektforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Kræfter Mindre forløb med fokus på kraftbegrebet. Væsentlige elementer og begreber: Kraft, symbol og enhed. Måling af kraft (newtonmeter), tyngdekraft Sammensætning af kræfter. Den resulterende kraft (den samlede kraft) Angivelse af kræfter på en skitse (pil (længde, retning, angrebspunkt)
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 1 (stor blå), Systime; sider: 70-74, 77-81, 83-84
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tryk, temepratur og gassers fysik Forløb om tryk, temperatur og (ideal-)gasser. Tryk: definition, symbol, enheder Tryk i en væskesøjle Eksperimentel undersøgelse tryk i en væskesøjle, bestemmelse af væskens densitet. Opdrift. Luftens tryk, enheden atm (1 atm = 101325 Pa), Temperatur, temperaturskalaer, den absolutte temperatur Gassers fysik Idealgaslignigen (pV=nRT) Eksperimentel estimering af det absolutte nulpunkt.
Indhold	Kernestof: Installér programmet Graphical Analasis på din PC eller Mac. FysikABbogen 1 (stor blå), Systime; sider: 90-95, 97-99, 101-102, 105-107, 112-114 enheder.pdf opdrift.pdf Regn opg 5.5.4 på side 270 PHET - Gasser Regn øvelse 2.1 Gasegenskaber Regn 2.1 (lektie fra tirsdagens modul)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Energi Væsentlige elementer og begreber. Energi, effekt, nyttevirkning. Energiformer. Energiomsætninger (energibevarelse i isolerede systemer). Arbejde, kraft, strækning. Mekanisk energi: Tyngdekraftens arbejde. Potentiel energi, kinetisk energi Frit fald Eksperimentel undersøgelse af mekanisk energi Termisk energi: Opvarmning/nedkøling. Sammenhæng mellem temperaturændring og ændring termisk energi Specifik varmekapacitet, varme som bevægelse på mikroskopisk niveau,
Indhold	Kernestof: energiforbrug-verden_stat.pdf bp-stats-review-all-data.xlsx nyttevirkning_og_opvarmning.pdf FysikABbogen 1 (stor blå), Systime; sider: 128-138, 140-142, 152-156, 158-159, 161, 164-165, 168, 189-192 virtuelt_20240110.pdf Se på øvelse 2.2 s. 157 kraft_arbede_energi_trisser.pdf varmeenergi-metaller.pdf I bør bladre kapitlerne 7,8 og 9 igennem i jeres fysikABbogen1. Her bør I notere jer vigtige begreber/størrelser og sammenhænge (formler) Vands_specifikke_fordampningsvarme-vurdering_af_fejlkilder.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Bølgelære Bølger Centrale størrelser: Bølgelængde, svingningstid/periode, frekvens, udbredelsesfart Bølgeligningen. Interferens (specielt konstruktiv og destruktiv interferens) Lyd som bølger, Stående bølger på en streng. Eksperimentel undersøgelse af snorbølger og deres udbreddelsesfart (snorkraft og specifik masse) Eksperimentel bestemmelse af lydens fart Lys som bølger, Lysbølger og diffraktion Optisk gitter, gitterkonstant, orden - gitterligningen. Eksperimentel bestemmelse af bølgelængde. Lysbølger og refraktion (brydning) Snells lov, brydnings-indeks, lysets fart i et medie Totalreflektion, lysleder
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 1 (stor blå), Systime; sider: 202-207, 219-221, 224-225, 228-230, 232-235, 238-242, 247-250 Afbøjning af lys / optisk brydning. Lav målinger til bestemmelse af brydningsindekset for glas og for mysterium A og B.Undersøg om brydningsindekset afhænger af bølgelængdenFind ud af hvordan linser virker.Hvordan dannes en regnbue? Snell's lov
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kernefysik Kernefysik. Atomekerner, nukleontal, ladningstal (protontal), bevarelsessætninger. Kernereaktioner: Alfa-henfald, beta- og beta+ (og elektronindfangning) henfald, gamma-hendfald. Kernekort. Henfaldsloven, halveringstid, datering Energi i kernereaktioner. Q-værdi. Fission, kædereaktion. Kernekraft og problemstillinger ifm. kernekraft vs. anden energiprod, (sikkerhed, affald, CO2-udledning, forsyning, kernevåben) Eksperimentel bestemmelse af halveringstid (Ba*-137) Fusion Abs. af stråling Dosis og dosisækvivalent
Indhold	Kernestof: kernekort.dk Elvekjær og Benoni: FysikABbogen 2 1, udgave, Systime; sider: 126-132, 135-137, 145-148, 153-164, 167-170 Kernespaltning netlogo-1-fusion.pdf NetLogo 6.4.0 Downloads fusion-simpel.nlogo netlogo-2-fusion.pdf Regn øvelse 8.1 side 171
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Ellære Ellære Arduino
Indhold	Kernestof: Elvekjær og Benoni: FysikABbogen 2 1, udgave, Systime; sider: 10-13, 16-18, 21-23, 27-29, 33-35, 42-43 Regn øvelse 4.1 side 24 ellære-modstande_opg.pdf Dette er en meget vigtig sammenhæng, når vi snakker el-lære. Arduino-input_output.pdf Classroom login - Tinkercad Lav øvelse 8.1 s. 44 ellære-et_par_arbejdsspørgsmål.pdf Joules_lov.pdf usikkerhed_måling.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Bevægelse og kræfter Bevægelse og kræfter Sted, hastighed og acceleration Hastighed og fart Frit fald i tyngdefelt Skråt kast Newtons love (specielt fokus på 2.lov (Fres = m a)) Luftmodstand (fart, formfaktor)
Indhold	Kernestof: bevægelse.pdf Elvekjær og Benoni: FysikABbogen 2 1, udgave, Systime; sider: 182-195, 202-206, 209-211 Lav øvelse 3.1 John Paul Stapp.pdf luftmodstand.pdf (formel) En ekstrem vigtig formel ! luftmodstand_fald.pdf Se vejledninger af Daniel Hansen (DH) og regn det opgaven for bordtennisbolden færdig. Se link. Vejledende opgaver og vejledningsvideoer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kosmologi og astronomi Den nære astronomi: - Sol, Jord og måne - systemet - Årstider, dags- og natlængde, formørkelser - Stjerner og planeters bevægelser på himlen , parallakse - Verdensbilledet gennem tiden (Geocentrisk -> Heliocentrisk) Kosmologi: Universets opbygning og udvikling. Big Bang-teorien Kosmologisk rødforskydning, Hubble's lov, Universets udvidelse. Den kosmologiske baggrundsstråling og dens oprindelse, rekombination. Kernesyntese og fordeling af typer af stof i universet Mørkt stof (rotationskurver) og mørk energi (Universets accelererende udvidelse) Det meget tidlige univers (inflation) Universets fremtidige udvikling (modeller for universets udvikling).
Indhold	Kernestof: spektrallinjer-bølgelængder.pdf hubble-afstande_galakser-list.xls Elvekjær og Benoni: FysikABbogen 2 1, udgave, Systime; sider: 92-95, 98-103, 112-115 Evidence for Big Bang Cosmology Lav øvelserne 5.1 + 5.2 + 5.3 færdige Dark Matter Simulator astro_vtf.pdf FysikABbogen 1 (stor blå), Systime; sider: 44-49, 59-65
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Projektforløb
Indhold	Kernestof: Aftal hvilket eksperimentelt arbejde, I ønsker at udføre og skrive jeres plan for det eksperimentelle arbejde i jeres grupppemappe på G-drevet. "Er der noget I mangler at lave rent eksperimentelt?" - Det skal hver enkelt gruppe have styr på INDEN denne lektion.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb