Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 Fy/u-opg (1u fy-opg, 2u fy-opg)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi og energiomsætning
Energi og energiomsætning
Energi og energiomsætning
Nøgleord:
Termodynamik
Energiformer, energi, effekt, nyttevirkning, temperatur, (det absolutte nulpunkt), omdannelser af energi, kemisk energi, brændværdi, varmeenergi, specifik varmekapacitet, tilstandsformer, overgangsvarmer, mekanisk energi (potentiel og kinetisk energi) og mekanikkens energisætning, tyngdeacceleration.
Læringsmål:
At kunne gøre rede for og anvende begreber som energi, effekt, nyttevirkning i energiomdannelser.
At kunne anvende formler til beregninger af fx energi
At kunne anvende korrekte SI-enheder og videnskabelig notation
At kunne beskrive de tre tilstandsformer, faseovergange og termisk energi.
At kunne udføre og rapportere forsøg, herunder diskutere fejlkilder og måleusikkerheder ved forsøget
At kunne redegøre for mekanikkens energisætning og anvende den til at beregne den mekaniske energi (kinetisk energi og potentiel energi) af et system.
Eksperimenter/øvelser
Smeltning af is
Vands fordampningsvarme
Specifik varmekapacitet af messing
Metafornedslag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kræfter og tryk
Kræfter og tryk
Læringsmål:
At kunne definere hvad en kraft er
At kunne beregne størrelsen af tyngdekraften på et legeme.
At kunne formulere Newtons tre love
At kunne lægge kræfter sammen når de er angivet som pile (kræfternes parallellogram).
At kunne udføre et forsøg til bestemmelse af tyngdeaccelerationen.
At kunne definere begrebet tryk
At kunne formulere Archimedes lov
At kunne beskrive tryk i væsker som funktion af højden.
At kunne formulere de tre gaslove
At kunne udføre et forsøg til eftervisning af Boyles lov
At kunne beskrive gnidning og bestemme gnidningskoefficienter
Forsøg: Boyles lov, bestemmelse af gnidningskoefficienter, diverse forsøg med opdrift og bestemmelse af tyngdeaccelerationen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger: Lys og lyd
Bølger
Nøgleord: Lyd som bølger, frekvens, bølgelængde, fart, resonans, lydstyrke, blæseinstrumenter, strengeinstrumenter, lys som bølger, brydning/refraktion, diffraktion.
Læringsmål:
At kunne beskrive lys og lyd som bølger, herunder anvende begreber som frekvens, bølgelængde, fart
At kunne forklare Snels lov for brydning
At kunne anvende bølgeligningen og gitterligningen til beregninger
At kunne udføre forsøg med diffraktion og refraktion
At kunne forklare stående bølger og resonansfænomener
At kunne beskrive hvordan strenge- og blæseinstrumenter virker
Øvelser: Diffraktion med en laser, brydning, snorbølger
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kvantefysik
Atomfysik
Atomfysik
Læringsmål:
At kunne forklare hvordan lys opstår, herunder forklare Bohrs atommodel og overgange i hydrogenatomet
At kunne forklare emission og absorption og sammenhængen med overgange mellem stationære tilstande.
At kunne anvende formler til beregning af fotonenergi og energi af forskellige stationære tilstande.
At kunne lave et eksperiment med spektralanalyse for at identificere et grundstof.
At kunne forklare diffraktion og anvende gitterligningen til beregning af bølgelængder, herunder at sammenligne med tabelværdier.
Forsøg: Spektralanalyse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ellære
Ellære
Nøgleord: Elektrisk strøm, strømstyrke, spændingsfald, elektrisk modstand, kredsløb, UI-karakteristikker, Joules lov
Forsøg: UI-karakteristik af glødepære, Joules lov.
Læringsmål:
At kunne beskrive og forklare elektriske kredsløb, herunder begreber som strømstyrke, spændingsforskel, elektrisk modstand.
At kunne forklare Joules lov og undersøge den eksperimentelt.
At kunne undersøge elektriske komponenter eksperimentelt, herunder lave IU-karakteristikker og belastningskarakteristikker
At kunne dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt.
At kunne databehandle med it-værktøjer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Mekanik
Nøgleord: Lineær bevægelse, hastighed, bevægelse med konstant hastighed, acceleration, bevægelse med konstant acceleration, Newtons love, fri lodret bevægelse i tyngdefeltet, speciel relativitetsteori
At kunne beskrive bevægelser ved hjælp af begreber som sted, hastighed, acceleration, kræfter og Newtons love
At kunne vise sammenhængen mellem bevægelsesligningerne
At kunne beskrive og forklare et frit fald med og uden luftmodstand
At kunne beskrive det skrå kast
At kunne forklare gnidningskræfters betydning for en bevægelse, herunder begreber som luftmodstand, dynamisk gnidning og formfaktor
At kunne bestemme gnidningskoefficienter mellem overflader
Forsøg: Frit fald med basketbold, frit fald med muffinforme, dynamisk gnidning mellem to overflader
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kernefysik
Kernefysik
Nøgleord:
Radioaktive henfald, alfa, beta og gamma-henfald, henfaldsloven, halveringstid, henfaldskonstant, aktivitet Q-værdi for fissionsprocesser, bindingsenergi, massedefekt, atombomber, kædereaktion, fusion.
Helsefysik: Absorberet dosis, dosisækvivalent, kvalitetetsfaktor (stråletype, vævstype), effektiv dosisækvivalent.
Læringsmål:
At kunne beskrive forskellige former for radioaktive henfald (alfa, beta- og gammahenfald) og afstemme reaktionsskema for processerne
At kunne forklare begrebet ioniserende stråling.
At kunne forklare fænomenerne fission og fusion
At kunne forklare henfaldsloven inklusive begreber som aktivitet, halveringstid og henfaldskonstant og anvende loven til beregninger af fx aktivitet eller mængde af kerner
At kunne beregne massedefekten og Q-værdien af en kerneproces
At kunne forklare begrebet bindingsenergi og relatere det til dannelse af grundstoffer i stjerner
At kunne forklare svækkelse af stråling
At kunne beskrive en atombombes virkning (herunder kædereaktion og Q-værdi i en fissionsproces)
At kunne udføre forsøg med radioaktive kilder til bestemmelse af halveringstid og halveringstykkelse.
Forsøg: Halveringstykkelse af ioniserende stråling, bestemmelse af Bariums halveringstid
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Stjerners udvikling og nær astronomi
Stjerners udvikling
Nøgleord: Stjernedannelse, hovedseriefase, kæmpestjernefase, stjernedød, skelnen mellem store og små stjerner, sorte huller, neutronstjerner, fusionsprocesser, Q-værdi, spektralklasser, temperatur, HR-diagrammer, bestemmelse af alder for stjernehobe.
Keplers love.
Læringsmål
- at kunne forklare fænomener som dag og nat, årstider, tidevand, måneformørkelser, solformørkelser og vendekredse som resultat af jorden, Månen og Solens indbyrdes bevægelser.
- at kunne beskrive solsystemet og gøre rede for dets dannelse
- at kunne gengive Keplers love og bruge den tredje lov til beregning af forholdet mellem omløbstider og middelafstande i solsystemet
- at kunne beskrive og forklare stjerners udvikling, herunder stjernedannelse, hovedseriefase, kæmpestjernefase og stjernedød
- at kunne skelne mellem store og små stjerner og betydningen af størrelsen for stjernens udvikling og død.
- at kunne gøre rede for fusionsprocessen for brintforbrænding i stjerner samt beregne Q-værdien for processen
- at kunne forklare HR-diagrammers udseende ift. temperatur og luminositet og diagrammernes anvendelse til at bestemme alderen af stjernehobe
- at kunne forklare spektralklassebegrebet og luminositet
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kosmologi
Kosmologi
Nøgleord: Rødforskydning, Hubbles lov, det kosmologiske princip, kosmisk baggrundstråling, Big Bang, universets byggesten
Læringsmål
- at kunne gøre rede for Big Bang-teorien
- at kunne gøre rede for Hubbles lov og en beregning af universets alder
- at kunne gøre rede for de fænomener der bekræfter Big Bang-teorien: Kosmologisk rødforskydning, kosmisk baggrundsstråling og rummets udvidelse.
- at kunne gøre rede for det kosmologiske princip og forklare dets konsekvenser
- at kunne gøre rede for standardmodellen, herunder de fire fundamentale kræfter/vekselvirkningerne og de fundamentale partikler og kvarker (universets byggesten).
- at kunne forklare Dopplerforskydning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955073",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955073",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955073"
}