Holdet 2024 sa/1i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Freja Schloss
Hold 2024 sa/1i (1i sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb 2024: Ulighed i Danmark
Titel 2 Intro til samfundsfag C
Titel 3 Hvordan er det at leve i det senmoderne samfund?
Titel 4 Hvem har magten i Danmark?
Titel 5 Er der råd til velfærd i fremtiden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb 2024: Ulighed i Danmark

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefacetteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).
Forløbet indeholder også en samarbejdsfalde med dansk, hvor du vil skulle udvikle en policy slam der belyser ulighed.

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- At du kan forklare hvad en velfærdsmodel er
-- At du kan forklare Maslows behovspyramide
-- At du kan kende forskel på de tre forskellige velfærdsmodeller
-- At du kan give eksempler på, hvad stat, marked og det civile samfund kan løse af opgaver i en velfærdsmodel
-- At du kan give eksempler på centrale dele af både den offentlige sektors indtægter og udgifter
-- At du kan undersøge den danske velfærdsstats udfordringer i et talmateriale
-- At du kan forklare nogle af velfærdsstatens aktuelle udfordringer
-- At du kan stille forslag til, hvordan nogle af velfærdsstatens udfordringer kan løses


Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundets syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Maslows behovspyramide, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, stat, marked og civilsamfund, den offentlige sektors indtægter og udgifter, demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres


Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.

Litteratur (samlet i kompendium):
Kauffeldt, Søren: ”C-bogen” s. 40-42 . 2014, Forlaget Columbus
Kureer, Frederiksen: ”Samfundsfag C” 2 udg. , S. 186, 188-193, 2008, Systime
Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", 2. udgave s. 21, 2014, Forlaget Columbus
Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", 4. udgave s. 100-8, 2021, Forlaget Columbus
Brøndum og Berg: "Vores Samfund" s. 48-65, 2024, Forlaget Columbus
POLITIKEN, Tirsdag 5. juni 2012: "Ishøj Gymnasium: 5,4 i snit – Aurehøj: 7,7"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Hvordan er det at leve i det senmoderne samfund?

Forløbet bygger videre på grundforløbet, hvor visse dele af sociologien blev introduceret.

Forløbet undersøger hvad der karakteriserer tendenser i opvækstvilkår og levevilkår i det senmoderne samfund - hvordan er det typisk at vokse op og leve i det senmoderne samfund, og hvordan er vi prægede af de normer/værdier, der kendetegner vores tid og sted?

Forløbet omhandler følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Formål:
- indsigt i centrale sociologiske begreber og teorier (via grundbogen)
- kendskab til taksonomi i samfundsfag (via diverse artikel-analyser)
- at kunne læse forskelligt statistisk materiale (tabeller i grundbogen)
- fortsat arbejde med kvalitativ og kvantitativ metode (som grundforløbet introducerede til)

Materiale:
- Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”. 4. udgave. Columbus, 2021.
- diverse artikler og tv-klip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvem har magten i Danmark?

Politologien udgør kernen i samfundsfag, og derfor starter vi med at gennemgå de helt grundlæggende elementer i det danske demokrati. Forløbet vil introducere til dansk politik ved at studere Grundloven, ideologier, partier, vælgeradfærd, demokratiopfattelser, forskellige typer af magt etc.

- Hvordan fungerer det politiske system i Danmark, og hvordan står det til med det danske demokrati?
- Hvad bør vi undersøge om det danske politiske system, for at kunne forstå dansk politik anno 2025?

Følgende kernestof behandles:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Materiale:
- Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”. 4. udgave. Columbus, 2021.
- diverse artikler og tv-klip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er der råd til velfærd i fremtiden?

Formålet med forløbet er at introducere til generel viden om velfærd og økonomi, og at kvalificere til diskussioner om hvordan den danske velfærdsstat bør indrettes nu og i fremtiden.

- Hvilke forskellige velfærdsmodeller findes der, og hvad er de karakteriseret ved?
- Hvilke interne udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Hvordan udfordrer den økonomiske globalisering og andre eksterne fænomener den danske velfærdsstat?
- Hvordan fungerer det økonomiske kredsløb, og hvilken betydning har kredsløbet for velfærdsstatens finansiering?
- Hvad er en god økonomi, og hvordan kan man politisk forsøge at skabe en god økonomi?
- Hvordan defineres grænsen mellem velfærdsstatens ansvar og den enkeltes eget ansvar for velfærden?
- Er økonomisk vækst og velstand det vigtigste mål for den danske velfærdsstat?
- Er konkurrencestats-ideologien den bedst mulige måde at håndtere velfærdsstatens udfordringer på?

Følgende kernestof behandles:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materiale:
- Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”. 4. udgave. Columbus, 2021.
- diverse artikler og tv-klip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer