Holdet 2024 re/2b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff
Hold 2024 re/2b (2b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Satanisme - 4. emne
Titel 6 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Introduktionsforløbet har til formål at præsentere eleverne for religionsfagets identitet og metoder. Eleverne bliver præsenteret for forskellige definitioner og får i den forbindelse en indføring i religionsfagets grundlæggende begreber og metoder. I forløbet er der særligt fokus på at eleverne tilegner sig viden om religion i det senmoderne samfund, samt bliver fortrolige med teori og begreber i relation til arbejdet med ritualer og myter og ikke mindst begrebsparret indefra -og udefra-synsvinkel. Vi tager hul på tekstlæsning og analyse i faget og eleverne bliver introduceret til, hvordan vi karakteriserer og analyserer religionsfagligt materiale.

Faglige mål for forløbet
Eleverne skal
• Opnå grundlæggende viden om religionsfagets begreber (begrebsforståelse)
• Opnå fortrolighed med at karakterisere, analysere og fortolke religionsfaglige tekster med anvendelse af relevante metoder og begreber (begrebsbrug og metode)
• Diskutere, hvad religion er, og forholde sig til problemstillingen omkring religionsdefinitioner
• Reflektere over religion i det senmoderne samfund og hvorfor nogle mennesker bliver religiøse

Kernestof
• Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Materiale
(Elevernes materiale er samlet i et kompendium)
Grundbog til Religion C af Bodil Junker Pedersen, Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Systime 2012-2019 3. udgave, s. 14-24, 306-310, 311-312, 314-318.
• ”Indefra og udefra”, opslag fra Begrebsnøglen, Systime

Kilder:
• ”Havdyrenes oprindelse” fra Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: Eskimoerne, 1975, s. 125-126
• ”Havets moder” hentet fra www.his2rie.dk

Videoer:
• ”Menneskets enestående ritualer” (1), dokumentar via MitCFU
• ”Myter”, af Eline Andreasen, https://www.youtube.com/watch?v=KkdLZoAypys&feature=youtu.be ]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

’Islam’ er klassens første forløb om en religion efter introduktionsforløbet. I forløbet er der derfor fokus på at eleverne bliver fortrolige med at analysere religiøse grundtekster (Koranen og hadithlitteraturen) samt at arbejde religionsfagligt.
I forløbets første del arbejder vi med islams formative periode. Særligt Muhammed som profeternes segl, åbenbaringerne og åbenbaringsrækkefølgen og den tidlige splittelse i sunni -og shia-islam efter Muhammeds død. Eleverne har arbejdet med muslimernes tro (de seks trosartikler) og praksis (de fem søjler) samt betydningen af sharia. Særligt fokus har været på at arbejde med hajj, pilgrimsfærden, og at analysere denne som et overgangsritual og kultdrama.
I forløbets anden del er der særlig vægt på islam i det senmoderne samfund. Vi arbejder med begrebet ’euroislam’ samt Sherin Khankan og grundlæggelsen af kvindemoskeen i København. Med Jan Hjärpes model for forskellige moderne islamformer har fokus været at undersøge aktuelle problemstillinger og splittelser i islam i dag med særligt fokus på spørgsmål om, hvorvidt kvinder kan/må være imamer? Og hvem der kan/må fortolke islam.

Læringsmål for forløbet
Eleverne kan:
• Redegøre for islams formative periode (oprindelse og udbredelse), herunder splittelsen mellem sunni og shia, samt relationen til jødedom og kristendom
• Lave en religionsfaglig analyse af klassiske religiøse grundtekster fra islam (Koranen og hadith) samt nyere kildemateriale til islam
• Redegøre for væsentlige sider af islam: de seks trosartikler
• Redegøre for den rituelle praksis i islam: de fem søjler, og analysere Hajj som et overgangsritual og kultdrama
• Redegøre for betydningen af begrebet ’sharia’ og forklare de fire kilder til sharia
o Herunder identificere og diskutere religiøse, etiske problemstillinger i relation til sharia og fortolkningspraksis
• Fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger ud fra en religiøs selvforståelse (indefra) såvel som sekulære, herunder religionskritiske (udefra), synsvinkler. Fx angående spørgsmålet om kvindelige imamer islam.
Fx anvende Jan Hjärpes model for moderne islamformer

Materiale
Grundbogen til Religion C: ”Islam”, 2. udgave., s. 92-103, 108-112, 117-118

Kilder:
Fra: Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten: Sura 1, 2:35-29, sura 2: 35-39 (uddrag), sura 26: 192-200;
”Er det tilladt at blive gravid ved hjælp af en sæddonor?” Islamsvar.dk 24.12.2016
Om fasten: Sura 2, 183-187 + ”Ramadan – den islamiske faste”, tekst 10+11 i Horisont. Grundbog i Religion C, 2. udgave 2022, s. 208-210
”Profetens himmelrejse” tekst 6 i Forman, Jens, ”Muslimernes Religion. Tro, praksis og sharia”, Systime, 2009, s. 66-68
”Tegning fra nutidig guide til muslimer: renselse før bønnen”, fra: Danske Verdensreligioner: Islam, Gyldendal 2007, s. 144
”Tegning fra nutidig guide til muslimer: Bøn”, , fra: Danske Verdensreligioner: Islam, Gyldendal 2007, s. 147-148
Til senmoderne islam:
”Demonstranters råb om jihad gør borgmester vred” af Vibe Hyltoft, Berlingske Tidende, 5.11.2023
”Må kvinder være imamer?”, fra Religion.dk, 3. august 2016
”Debat: Før eller siden vil patriarkatet falde” af Christoffer Emil Brun og Karen Dich, Politiken 25. juli 2015 (interview med Sherin Khankan).

Videoer/film:
”Hajj, The Journey of a Lifetime”, BBC dokumentar, via CFU
”Islam introduktion”, Religionsnørden, https://youtu.be/yo9_9Cg8XJA?si=zjv3yeuXDAuRWsAH
”Den kvindelige danske imam” (2019) Dokumentar, afspilles via DR Undervisning, https://www.dr.dk/studie/religion/kvindelige-imamer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Kristendom er klassens andet forløb i Religion C efter introduktionsforløbet og Islam.
Beskrivelse af forløbet:
Kristendom er klassens første forløb i Religion C efter introduktionsforløbet. Vi begynder med at læse Den Apostolske Trosbekendelse, som danner baggrund for, at vi i de efterfølgende moduler ser nærmere på de tre trosartikler: Gud, Jesus Kristus og Helligånd. Vi læser skabelsen og syndefaldet i Det Gamle Testamente og bruger det som blik på gudsbilledet samt menneske -og natursyn i kristendom. Jesusfiguren belyses i et historisk og mytisk perspektiv og vi læser om hans liv og (under-)gerninger). Fænomenet Helligånden undersøges i relation til kirken. Eleverne analyserer desuden med dåbsritualet som et kultdrama og et overgangsritual.
Kristendomshistorisk omfatter forløbet en indføring i kristendommens baggrund i den israelitisk-jødiske historie samt kristendommens formative periode med fokus på Jesus, Peter og Paulus. Vi arbejder kort med den første splittelse i den ortodokse og katolske kirke i 1054 samt den anden splittelse i den katolske kirke og de protestantiske trossamfund, Reformationen, i 1500-tallet. I den forbindelse har klassen læst Martin Luthers tekst ”Et opgør med gerningsretfærdighed”.
Klassen arbejder desuden med udviklingen af den kristne etik fra gammeltestamentlig regeletik til sindelagsetikken, som den udtrykkes i Jesus’ fortolkning af næstekærlighed og det dobbelte kærlighedsbud. Vi læser Bjergprædikenen (uddrag) og lignelsen om Den barmhjertige samaritaner. Jesus’ korsfæstelse, død og opstandelse behandles med analyse af korte synoptiske uddrag fra evangelierne samt analyse af forskellige billedlige fortolkninger af lidelsen. Hertil har klassen læst og arbejdet med de tre teorier om forsoningslæren jf. Forman.
Forløbet afsluttes med at eleverne arbejder med den moderne kristendoms reaktion på det naturvidenskabelige verdensbillede. Her er de introduceret til begreberne udelukkelsestesen og kombinationstesen/dialogtesen, og de er blevet bekendte med de fire retninger eller måde at tolke naturvidenskab-religion på: modernistisk kristendom, fundamentalistisk kristendom (kreationisterne), new age og ateisternes holdning til det naturvidenskabelige verdensbillede. For at nuancere den danske folkekirkes mange forskellige retninger (modernistisk, traditionalistisk og fundamentalistisk) har klassen set første afsnit af ”De Unge Præster” (DR).

Læringsmål for forløbet:
• Karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen
• Redegøre for kristendommens ophav i israelitisk-jødisk religion, kristendommens formative periode samt splittelserne i 1054 og 1500-tallet
• Forklare kristendommens frelseforståelse, herunder problem -og løsningsmyten og betydningen af Jesus’ korsfæstelse, død og opstandelse
• Redegøre for Jesus Kristus som mytisk og historisk figur
• Have kendskab til centrale sider af Jesus’ forkyndelse og virke ifølge evangelierne, herunder Jesus’ radikalisering af den jødiske etik
• Redegøre for Paulus’ teologi og frelseforståelse
• Forklare hvem Martin Luther var, herunder hans frelseforståelse og betydning for den anden splittelse, Reformationen
• Anvende ritualteori til at analysere dåbsritualet som hhv. overgangsritual og kultdrama
• Redegøre for og diskutere moderne kristendoms reaktion på det naturvidenskabelige verdensbillede.

Fokuspunkter i forløbet:
Fokuspunkter i den israelitisk-jødiske baggrundshistorie:
- Skabelsesmyterne og syndefaldsmyten (problemmyten)
- Pagten og patriarkerne, Abraham og Moses
- Etik i GT, herunder de 10 bud, og lovreligion
Fokuspunkter i formativ kristendom:
- Jesusfiguren i et mytisk og historisk perspektiv:
o Jesu liv og gerninger (historisk)
o Jesu korsfæstelse og genopstandelse (mytisk)
- Påsken og pinsen
- Disciplen Peter og apostlen Paulus
- Den kristne gudsopfattelse
- Kernestof i NT (evangelier og Paulusbreve: frelseforståelse og gudsopfattelse)
Ritualer i kristendom: Nadver
Etik i kristendom:
- Næstekærlighed
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Regeletik  sindelagsetik
Fokuspunkter i reformationstid:
- Kristendommens udbredelse og hovedretninger, den ortodokse, den romersk-katolske kirke og de protestantiske kirker
- Martin Luther og reformationen
Fokuspunkter i moderne og senmoderne tid:
- Den moderne kristendoms reaktion på det naturvidenskabelige verdensbillede
o Kombinationstesen/Dialogtesen vs. Udelukkelsestesen
o Sekularisering og kristendom
o Fundamentalistisk og modernistisk kristendom

Materiale
Grundbogsmateriale:
Forman, Jens: ”De Kristnes Religion”, s. 49-53 (afsnit B. Udvælgelse og pagter + afsnit C. Moselov (uddrag); ss. 174-177 (Katolicisme og Lutherdom),
Haaning og Korshøj (2016): Kristendom – Tro og Praksis, systime (uddrag), s. 13-27.
Madsen, Thelander Motzfeldt m.fl: Grundbogen til Religion C, Systime: side 76-79 (kristen etik), 54-55, 59, 60-65, 82-84, 86
Poulsen, Allan: Religion & Kultur – en grundbog, Systime 2013, 3. udgave, kapitel 8, s. 144-151 (historisk baggrund, Lidelsesmyten),

Kilder:
Den Apostolske Trosbekendelse

Bibeltekster:
Tekster fra Det Gamle Testamente: 1 Mos 1-3 (Skabelsen og Syndefaldet), 2 Mos 17 + 20 (Omskærelsen + De 10 Bud).
Tekster fra Det Nye Testamente:
Johannesevangeliet 1, 1-14 (Ordet)
Matthæusevangeliet 3, 1-17 (Johannes Døber i Ørkenen og Jesu dåb) + 4, 1-11 (Jesu fristelse i ørkenen), Matthæusevangeliet 22,34-40 (Det største bud i loven) + kap. 5-7 (Bjergprædikenen),
Markusevangeliet 1,32-45 (helbredelse); Markusevangeliet 14-16 (særligt nadver og Korsfæstelsen)
Lukasevangeliet 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner) + 2020-oversættelsen af samme (Samaritaneren, der hjalp den overfaldne mand)
Apostlenes Gerninger 1,3-14 (Løftet om Helligånden og Jesu Himmelfart) + kapitel 2,1-13 +37-47 (Pinsedagen og den første menighed)
Paulus’ breve:  (anvendt til eksamensøvelse)
- Paulus’ brev til Galaterne 1, 10-24 (Paulus’ apostelkald), 3, 1-14 + 23-29 (Lovgerninger eller tro, Loven og Guds løfter).
- Paulus’ brev til Korintherne 15,1-28 (kristi opstandelse)
Martin Luther: ”Et opgør med gerningsretfærdigheden” (1520)
Mickey Gjerris: ”De tågede beretninger i Mosebogen kan ikke forklare livets udvikling” (2002), Religion C s. 109
Adventistkirken: ”Livet på jorden er skabt på 6 dage”, (2004), Religion C s. 109-110
Jakob Wolf: ”Naturen summer af intelligens”, (2004), Religion C s. 110

Film/TV:
- 5 skarpe om Jesus, DR
- 5 skarpe om Luther, DR
- ”Reformationen - hvad skete der lige der?”, https://youtu.be/Y6cdXMBjHPc   
- video fra Folkekirkens Skoletjeneste om nadver (ca. 8 min.)
- So F*** Special i USA (3): "De kristne", CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Forløbet har fokus på buddhismens tre retninger, Teravada, Mahayana og Vajrayana, generelt. Eleverne får kendskab til centrale buddhistiske begreber, særligt de tre juveler, Buddha, Dharma og Sangha, herunder de fire ædle sandheder, den ottedelte vej, den 12 leddede årsagskæde. Eleverne arbejder med at forstå og forklare begrebernes sammenhæng, samt at kunne identificere dem selvstændigt i kildetekster. Eleverne arbejder desuden med menneskeopfattelsen og frelseopfattelsen i buddhisme, herunder sammenhængen mellem karma og nirvana. Afslutningsvis arbejder eleverne med buddhismens udvikling i mødet med Vesten og de diskuterer praksisformer som fx meditation og hvordan buddhisme kan karakteriseres med vestlige øjne i dag. Buddhisme er den sidste af de tre verdensreligioner, der gennemgås med klassen, og derfor har eleverne arbejdet med at perspektivere centrale fagbegreber som frelse og menneskeopfattelse til islam og kristendom.
Læringsmål for buddhismeforløbet
• I kan forstå og anvende centrale religionsfaglige og buddhistiske begreber i fx redegørelse, analyse og argumentation.
• I kan redegøre for buddhismens formative periode, mytisk og historisk set, herunder forklare hvem Gautama Buddha var.
• I kan forklare centrale buddhistiske begreber og praksisformer uddybende; herunder de fire ædle sandheder, menneskeopfattelsen, karma og frelseforståelse, samt nirvana og samsara.
• I kan vurdere, hvordan buddhisme har udviklet sig i mødet med Vesten, samt diskutere hvordan buddhisme anvendes og kan karakteriseres med vestlige øjne i dag.
Faglige mål jf Lærerplanen 2017
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner (her: buddhisme).
- Karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale.
- Formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst.

Materiale 25 sider (grundbogsmateriale) + 6 sider kilder + billeder (samlet i kompendium til eleverne samt i Grundbogen til Religion C, 3. udgave) + film. Samlet ca. 32 sider
Materiale
Grundbogsmateriale:
Elevernes materiale forefindes i Grundbogen til Religion C, 3. udgave 2012-2019, Bodil Junker Pedersen, Lene Madsen m.fl., Systime. S. 182, 186-189, 190-193, 196-201, 204-211
Religion Kort og Godt, Forlaget Columbus 2018 1. udgave s. 181, 186 (om mennesket og nirvana)
”Buddhisme i dag”. I: Horisont. En grundbog i religion, Gyldendal. s. 260-264

Kilder:
”Buddhalegenden”. I: Horisont, Gyldendal s. 264-65
”Benarestalen”. ”Benarestalen”. I; Fremmede religioner i nutiden af SV. Aage Bay
Milindapanha, Nagasena om personlig identitet/Hvem er jeg?” Ole Holten Pind: Buddhismen. Systime Academic 2005. S.144-145. Oversat af Ole Holten Pind.
Eksamensøvelse: ”Nirvana er usammensat”, tekst 27, fra: ”Buddhismen. Introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder” af Esben Andreasen, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 84

Billeder
”Det buddhistiske livshjulet”. I: Grundbogen til Religion C, af Madsen, Lene m.fl, Systime 2 udg.  s. 158

Film:
Den 2. dimension, ”Kristian Leth møder buddhisten”, afsnit 6 af 8, Dokumentar DR
Dokumentar: ”The Life of the Buddha” streamet på CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Satanisme - 4. emne

Faglige mål i forløbet
• Redegøre for væsentlige sider af satanisme som et moderne fænomen
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og metode
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Formålet med forløbet:
Formålet er at opnå en forståelse af satanisme som moderne fænomen og undersøge om satanisme er en reel religion eller mere et modefænomen og identitetsmarkør?
Efter forløbet kan eleverne:
• Redegøre for grundlæggelsen af moderne sataniske bevægelser: Church of Satan (CoS) og The Satanic Temple (TST) samt hvor inspirationen kom fra.
• Huske og anvende begreberne: teistisk og ateistisk satanisme, samt reaktion, rationalistisk og esoterisk satanisme
• Lave en religionsfaglig analyse og ud fra dette redegøre for CoS’s og TST’s grundlæggere, dogmer og rituelle praksis samt hvilke forskelle og ligheder, der er på moderne satanister
• Undersøge og forklare hvilken sammenhæng der er mellem satanisme og populærkultur såsom musik, tv-serier og litteratur
• Anvende Ninian Smart til at reflektere over og diskutere, hvorvidt CoS og TST kan karakteriseres som religion

Beskrivelse af forløbet
Moderne Satanisme er klassens fjerde og sidste forløb i Religion C. Forløbet har særligt fokus på moderne satanisme i USA med udgangspunkt i Church of Satan (CoS) og The Satanic Temple (TST).
Som fænomen har Satanisme til alle tider fascineret og provokeret. Forestillingerne om det okkulte, de magiske, blodige ritualer og folk i hemmelige alliancer med det onde er i sig selv både fascinerende og dragende og på den anden side frastødende. Vi møder forestillingerne om det sataniske i populærkulturen, bl.a. horror men også i musikbranchen, men mødet med de sataniske forestillinger er mere sjældent. Der er stor forskel på nutidens satanister, men et fællestræk for dem er, at dyrkelsen af satan vendes indad mod satanisten selv, som et led i udviklingen af deres fulde potentiale. Det giver derfor god mening at anskue satanisme på lige fod med mange af de andre religiøse tendenser, som man ser i det senmoderne samfund i dag. Forløbet undersøger, hvordan man skal forstå satanismen i dag? Er det en reel religion/religiøs strømning, eller et modefænomen, der bruges til at booste identiteten midlertidigt?
I forløbet arbejdes der med Satanfiguren i et religionshistorisk perspektiv for at opnå viden om idéen om Satan og en forståelse for, hvor nutidens satanister har fundet inspiration. Eleverne arbejder med at tilegne sig fagbegreber om og forskellige tilgange til satanisme (teistisk og ateistisk; reaktiv, rationalistisk og esoterisk). Eleverne undersøger etableringen af henholdsvis Church of Satan herunder grundlæggeren Anton La Vey’s betydning, samt bevægelsens dogmer, etik og rituelle praksis. Der perspektiveres kort til The Satanic Temple. Afslutningsvis er der arbejdet med populærkulturens brug og formidling af satanisme med særligt fokus på heavy-metal.

Materiale
”Satanisme” af Tine Overlund Roost i Religion på kryds og tværs. Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Columbus 2021, s. 133-145, 150-156, 160-164
Fra dette kapitel er læst teksterne:
Satans Bibel (1969): ”De ni sataniske erklæringer” + ”Efterlyst! – Gud – død eller levende” + ”Den gud du frelser, kan være dig selv” og ”Jordens elleve sataniske regler” fra Church of Satans hjemmeside.
Artikel: Interview med Erik Danielsson fra Heavy-metla.dk s. 163-164 i Religion på kryds og tværs

Det sataniske tempels syv grundsætninger, fra websiden The Satanic Temple, https://thesatanictemple.com/blogs/the-satanic-temple-tenets/there-are-seven-fundamental-tenets (tilgået Maj 2022)
”Introtekst til moderne satanisme” af Amina Olander Lap, redigeret og tilrettet af MSW, 2023

Satan i Bibelen:
1. Mos, kap. 3 (Syndefaldet)
Jobs Bog, kap. 1, 6-12
Matt kap. 4, 1-11
Andet Korintherbrev, kap. 4, 1-6
Johs. Åbenbaring, kap. 20, 7-10

Ritualer
”Den sorte messe”, fra Sataniske Ritualer (1972). Gengivet i: Religion på kryds og tværs, s. 156
Video: Den Sorte Messe https://www.churchofsatan.com/6606-satanic-high-mass/
”Den sataniske dåb. Ceremoni for børn” af Anton LaVey i Sataniske ritualer. Sphinx Forlag, 1972. s. 133-134 + 139-142

TV:
Onkel Rejes Heavyband: Av for Satan-kirken, DR TV sæson 1 afsnit 6
Hil Satan? (originaltitel ”Hail Satan?”). Amerikansk dokumentar, 2019. (uddrag) DR TV: https://www.dr.dk/drtv/program/hil-satan_186471
TV:
Onkel Rejes Heavyband: Av for Satan-kirken, DR TV sæson 1 afsnit 6
Hil Satan? (originaltitel ”Hail Satan?”). Amerikansk dokumentar, 2019. (uddrag) DR TV: https://www.dr.dk/drtv/program/hil-satan_186471
Kristina Djarling om Copenhell (6 min.)
Musikvideoer:
- Ghost: He is
- Watain: Devils Blood
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Klassen må bruge følgende til forberedelsen af mundtlig eksamen i Religion C:
- Ordnet.dk
- Ordbogen.com/da

Eleverne har adgang til ovenstående websider på internettet og INTET ANDET.
Eleverne må bruge egne noter og øvrigt materiale udleveret i undervisningen, hvis dette er downloadet og ikke hentes fra en fælles online-platform som Google-Drev. Både egne og fælles noter skal være downloadet og opbevaret lokalt på egen computer eller USB.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer