Holdet 2024 re/2d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff
Hold 2024 re/2d (2d re, 2d re (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Introduktionsforløbet har til formål at præsentere eleverne for religionsfagets identitet og metoder. Eleverne bliver præsenteret for forskellige definitioner og får i den forbindelse en indføring i religionsfagets grundlæggende begreber og metoder. I forløbet er der særligt fokus på at eleverne tilegner sig viden om religion i det senmoderne samfund, samt bliver fortrolige med teori og begreber i relation til arbejdet med ritualer og myter og ikke mindst begrebsparret indefra -og udefra-synsvinkel. Vi tager hul på tekstlæsning og analyse i faget og eleverne bliver introduceret til, hvordan vi karakteriserer og analyserer religionsfagligt materiale.

Faglige mål for forløbet
Eleverne skal
• Opnå grundlæggende viden om religionsfagets begreber (begrebsforståelse)
• Opnå fortrolighed med at karakterisere, analysere og fortolke religionsfaglige tekster med anvendelse af relevante metoder og begreber (begrebsbrug og metode)
• Diskutere, hvad religion er, og forholde sig til problemstillingen omkring religionsdefinitioner
• Reflektere over religion i det senmoderne samfund og hvorfor nogle mennesker bliver religiøse

Kernestof
• Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Materiale
(Elevernes materiale er samlet i et kompendium)
Grundbog til Religion C af Bodil Junker Pedersen, Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Systime 2012-2019 3. udgave, s. 14-24, 306-310, 311-312, 314-318.
• ”Indefra og udefra”, opslag fra Begrebsnøglen, Systime

Kilder:
• ”Havdyrenes oprindelse” fra Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: Eskimoerne, 1975, s. 125-126
• ”Havets moder” hentet fra www.his2rie.dk

Videoer:
• ”Menneskets enestående ritualer” (1), dokumentar via MitCFU
• ”Myter”, af Eline Andreasen, https://www.youtube.com/watch?v=KkdLZoAypys&feature=youtu.be ]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

’Islam’ er klassens første forløb om en religion efter introduktionsforløbet. I forløbet er der derfor fokus på at eleverne bliver fortrolige med at analysere religiøse grundtekster (Koranen og hadithlitteraturen) samt at arbejde religionsfagligt.
I forløbets første del arbejder vi med islams formative periode. Særligt Muhammed som profeternes segl, åbenbaringerne og åbenbaringsrækkefølgen og den tidlige splittelse i sunni -og shia-islam efter Muhammeds død. Eleverne har arbejdet med muslimernes tro (de seks trosartikler) og praksis (de fem søjler) samt betydningen af sharia. Særligt fokus har været på at arbejde med hajj, pilgrimsfærden, og at analysere denne som et overgangsritual og kultdrama.
I forløbets anden del er der særlig vægt på islam i det senmoderne samfund. Vi arbejder med begrebet ’euroislam’ samt Sherin Khankan og grundlæggelsen af kvindemoskeen i København. Med Jan Hjärpes model for forskellige moderne islamformer har fokus været at undersøge aktuelle problemstillinger og splittelser i islam i dag med særligt fokus på spørgsmål om, hvorvidt kvinder kan/må være imamer? Og hvem der kan/må fortolke islam.

Læringsmål for forløbet
Eleverne kan:
• Redegøre for islams formative periode (oprindelse og udbredelse), herunder splittelsen mellem sunni og shia, samt relationen til jødedom og kristendom
• Lave en religionsfaglig analyse af klassiske religiøse grundtekster fra islam (Koranen og hadith) samt nyere kildemateriale til islam
• Redegøre for væsentlige sider af islam: de seks trosartikler
• Redegøre for den rituelle praksis i islam: de fem søjler, og analysere Hajj som et overgangsritual og kultdrama
• Redegøre for betydningen af begrebet ’sharia’ og forklare de fire kilder til sharia
o Herunder identificere og diskutere religiøse, etiske problemstillinger i relation til sharia og fortolkningspraksis
• Fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger ud fra en religiøs selvforståelse (indefra) såvel som sekulære, herunder religionskritiske (udefra), synsvinkler. Fx angående spørgsmålet om kvindelige imamer islam.
Fx anvende Jan Hjärpes model for moderne islamformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Forløbet er inddelt efter de tre juveler. Det vil sige, at vi begynder kort om buddhismens historiske ophav og buddhalegenden. Derefter er vi gået videre centrale dele af dharma med begreber som lidelse, begær, forgængelighed, de fire ædle sandheder og vejen med de otte led. Efterfølgende er våret i dybden med karma, samsara og årsagskæden, illustreret via livshjulet. Vi er også gået ind i opgøret med jeget og de fem skhandaer.
Derudover har vi arbejdet med generelle forskelle på Therevada, Mahayana og Vanaryana Buddhisme. Sanghaen er belyst gennem forskellene på klosterbuddhisme og lægfolkbuddhisme inden til sidst at komme ind på moderne vestlig buddhisme. Vi har læst følgende kildetekster, som også fremgår af det vedhæftede kompendium.
- Buddhalegenden
- Benarestalen
- ”Hvem er jeg” –
- Livshjulet
- Årsagskæden
- Vejen med de otte led, der fører til lidelsens ophør
-       Vesten nyfortolker reinkarnation og karma
- Meditationsteknikker
- ”Nirvana er usammensat”
- Uddrag af artikler om Buddhistisk etik af Jørn Borup
- Buddha, Buddha Cool af Jørn Borup
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer