|
Titel
3
|
Kristendom
Undervisningens indhold omfatter indføring i kristendommens oprindelse, tidlige historie, kristendommen i middelalder, reformationstid og moderne tid. I undervisningen introduceres eleven til den religionsfaglige tilgang til studiet af kristendom, og der gennemgås relevant fremstillings- og kildemateriale til belysning af udvalgte aspekter af kristendommens mytiske, fænomenologiske, rituelle, dogmatiske, sociologiske og kulturelle udvikling.
Faglige mål:
• Redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idehistorie og identitetsdannelse.
• Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Læringsmål:
• Opnå grundlæggende viden om kristendommens oprindelige og formative historie fra det 1. årh. evt. og frem til moderne tid.
• Opnå grundlæggende viden om kristendommens tekstkilder, billedkilder og mediekilder kilder belyst gennem fænomenologisk, komparativ og sociologisk teori og metode.
• Opnå fortrolighed med at læse, forstå- og reflektere over fagrelateret tekster på dansk.
• Opnå fortrolighed med at analysere og fortolke kilder og andet materiale ud fra fagligt relevante metoder.
• Opnå færdigheder i mundtligt at fremlægge, anvende og reflektere fagligt og metodisk i forhold til relevant kildemateriale, samt kunne nuancere aktuelle etiske problemstillinger.
• Opnå grundlæggende viden om kristendommens kompleksitet og forskellige fortolkningsmuligheder, samt opnå en vis fortrolighed med kritisk at forholde mig til religionsfagets metoder.
Studiekompetencer:
• Notatteknik
• Individuel forberedelse og gruppearbejde
• Mundtlig formidling
• Informationssøgning
• Refleksion
Faglige temaer, emner og fokuspunkter:
Skabelse og syndefald:
- reflektere over hvad kristendom er/kan være, og hvilke udfordringer der er forbundet med at studere kristendom ud fra en religionsfaglig tilgang
- redegøre for begreberne universalisme og synkretisme
- analysere og sammenligne grundtræk ved skabelsesmyterne med fokus på mytekategorier og ætiologi
- diskutere mytebrug og fortolkning
Pagt og exodus:
- redegøre for grundtræk ved pagtbegrebet og exodus-fortællingen
- analysere og fortolke skriftsteder omkring det egyptiske fangenskab, udvandringen og Moses på Sinai-bjerget
Tempelkult og jødedom:
- redegøre for grundtræk ved centrale ”historiske” begivenheder i jødernes selvforståelse med fokus på kongetiden, indstiftelsen af tempelkulten, det babyloniske fangenskab, skrifterne, templets ødelæggelse og diaspora-jødedom
- analysere og diskutere skriftsteder med fokus på tempelkultens formål og funktion
Helligskrifter:
- skelne mellem GT og NT, og redegøre for deres forskelligartede relevans for hhv. jøderne og kristne
- analysere tematiske grundtræk ved de synoptiske evangelier
- diskutere apokryfernes betydning for belysning af formativ kristendom
Jesus og Jesussekten:
- analysere grundtræk ved de evangeliske fremstillinger af Jesu ungdom liv, gerning, død og geropstandelse
- diskutere udfordringer ved rekonstruktion af Jesus som ”historisk” person, og hvordan han fremstilles i skrifterne
- diskutere evangelisternes brug af ”Jesusfiguren”
- sammenligne forskelle og ligheder mellem Johannes-sekten og Jesus-sekten
Korsfæstelse og genopstandelse:
- analysere grundtræk ved den nytestamentlige fremstilling af påskeforløbets vigtigste begivenheder
- diskutere og reflektere over kristne fortolkninger af ”skyldsspørgsmålet”
- analysere og fortolke ”messiashemmeligheden” og fremstillingen af retsprocessen
Himmelfart og pinse:
- redegøre for grundtræk ved den evangeliske fremstilling Jesus ophold på jorden efter genopstandelsen, himmelfarten, pausi-udeblivelsen og pinsemirakler
Urmenighed og paulinsk teologi:
- redegøre for etableringen af den kristne ”urmenighed” med fokus på overgangen fra jødisk sekt til selvstændig religion
- diskutere stridighederne mellem den jødekristne og universalistiske fløj i urmenigheden
- diskutere Paulus ”vej til magten”, hans betydning for menighedens systematisering af teologi, soteriologi og ritualet
- forholdet mellem urmenigheden og de øvrige kristne grupper
- analysere og fortolke uddrag fra Galaterbrevet med fokus på tro, synd, frelse, etik og helligånd
Teologi og dogmatik:
- analysere og fortolke betydning og brug af centrale begreber med fokus på menneskesøn, dobbeltnatur, treenighed og universalisme
Oldkirke og katolicisme:
- redegøre for grundtræk ved oldkirkens splittelse og tilblivelsen af den romersk-katolske kirke med fokus på dogmer og ritualer
- diskutere den katolske kirke som religiøse magtinstitution i et historisk og globalt perspektiv
- analysere og fortolke helgenkult og ikonografi med fokus på relikvier og paraphernalia
Reformation og lutheranisme:
- redegøre for Luthers formulering og brug af de fire ”solas”
- analysere grundtræk ved Luthers kritisk af katolicismens med fokus på hans opgør med arvesynd, aflad, helgenkult og gerningsretfærdighed
- diskutere og vurdere de vigtigste forudsætninger for reformationens indførelse i Danmark, og dens nutidige betydning(er) for dansk kultur- og åndsliv
Frelse, dom og straf:
- redegøre for og analysere forskellige teologiske frelselære- og syn med fokus på forholdet ml. ”problemmyten” og ”løsningsmyten”, frelsens nødvendighed og dåbens betydning
- analysere fundamentalistiske og eksistensteologiske fortolkninger af ”domsspørgsmålet”
- diskutere hvilke teologiske udfordringer og løsningsmuligheder der i kristendommens er forbundet med det såkaldte ”teodicé”-problem
Etik og tro:
- redegøre for og analysere grundtræk ved det dobbelte kærlighedsbud, næstebegrebet og den gyldne regel
- diskutere den teologiske begrundelse for, at mennesker ikke kan indfri gudens anvisninger, og hvilken soteriologiske betydning dette har for gudsforholdet
Ritualer og tro:
- analysere og sammenligne fortolkninger af de vigtigste ritualer i kristendommen med særlig fokus på dåben og nadveren som ritualer og fænomener, deres mytiske forlæg og rituelle betydninger
- diskutere hvorfor især transsubstantionslæren har givet anledning til stridhed mellem forskellige kristne kirkeretning
Folkekirke og senmodernitet:
- analysere grundtræk ved den danske folkekirke som kulturel, religiøs og statslig institution med fokus på bekendelsesgrundlag, magtfordeling, finansiering, tilslutning og brugertyper
- redegøre for begreberne sekularisering og afsekularisering, og diskutere hvordan disse tendenser har præget den danske folkekirke
- diskutere og vurdere hvilke vilkår der gør sig gældende for folkekirken i det senmoderne danske samfund, og hvilke udfordringer og muligheder dette skaber
Teologiske udfordringer:
- analysere, diskutere og perspektivere udvalgte teologiske ”problemsager” og ”problemstillinger” i folkekirken, med fokus på gudsfornægtelse, genopstandelsesafvisning, ”alternative” efterlivsforestillinger og kønsdiskrimination
- reflektere over hvad folkekirkens udfordringer betyder for dens plads i det senmoderne samfund, og hvilke konsekvenser dette på sigt kan have for denne som religiøs institution
Næsten i nutiden:
- analyse og fortolke forskellige måder at bruge lignelses- og næstebegrebet på
- diskutere potentielle teologiske udfordringer vedr. forholdet mellem individets genetik og dets evne til næstekærlighed
Materialer:
Andreasen, Esben og Poulsen, Allan (red.). Religion og kultur - en grundbog. 3. udgave. Viborg: Systime. 2015. Print: s. 121-125; 147-152.
Bibelselskabet. ”Bibelen Online”. Web. < http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline >.
Første Mosebog 1,1–3,24; 17,1-27
Tredje Mosebog 24,26
Femte Mosebog 6,14; 32,8-9
Galaterbrevet, 2,19-20; 3,23-29
Joh. 6,16-21; 18,31
Luk. 1,19
Mark 1,40-42
Matt. 1,21-28; 3,1–12; 5,1-58; 9,14-26; 14,1-12; 16,13-19; 27,20-26; 28,16-20
Bilde, Per. ”Den historiske Jesus”. Politiken.dk. Web. < https://politiken.dk/debat/profiler/herbener/art5425523/Den-historiske-Jesus-ville-ikke-grundlægge-kristendommen >.
Forman, Jens. De kristnes religion. Viborg: Systime, 2008. Print: s. 30-35; 40-44; 138.
Hauge, Nana. ”Hvordan blev Bibelen til?”. Kristendom.dk. Web. 26.08.2015. < http://www.kristendom.dk/indføring/hvordan-blev-bibelen-til >.
”How To Tell if Your Saint is Incurrupt.” Youtube.com. Web. < https://www.youtube.com/watch?v=jN4SvtRje2I >.
Mennesket og magterne. København: Nordisk Forlag A/S, 1991. Print: s. 81-83.
Pedersen, E. Thestrup. ”Markusevangeliet fortolket.” Det Danske Bibelselskab,1985. Print: s. 213-218; 225-232.
Religioner lever. København: Lindhardt og Ringhof, 2017. Print: s. 70-73.
”Trippin on the Holy Spirit”. Youtube.com. Web. 12.09.2017. < https://www.youtube.com/watch?v=f5mAJCQukU4 >.
“10 Things You Might Not Know About Catholics”. Youtube.com. Web. < https://www.youtube.com/watch?v=oADJy5ZiQdU >.
Om Kristendom og naturvidenskab:
Madsen, Thelander Motzfeldt m.fl: Grundbogen til Religion C, Systime: side 82-84, 86
Nadver:
Madsen, Thelander Motzfeldt m.fl: Grundbogen til Religion C, Systime: side 63-65, 67-69
|