Holdet 2024 ol/2b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Steffen L. Jørgensen
Hold 2024 ol/2b (2b ol, 2b ol (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homers Iliade
Titel 2 Græsk tragedie - Sofokles' Ødipus
Titel 3 Græsk filosofi. Platons "Sokrates' forsvarstale"
Titel 4 Romersk epos - Vergils Aeneide
Titel 5 Græsk-romersk kunst - skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homers Iliade

NB: Gennem årets undervisning har eleverne anvendt www.ordnet.dk til ordopslag.

Antik tekst:

Homer: Iliaden (oversættelse ved Otto Steen Due)

1. sang (v. 1-358)

6. sang (v. 390-502)

16. sang (v. 1-101; v. 751-867)

22. sang (hele sangen)

24. sang (v. 469-632)


Homers Iliade som eksempel på græsk helteepos.

Græsk mytologi. Vi behandler Homers værk om Achilleus i sin mytologiske sammenhæng med hensyn til krigen ved Troja.

Græsk historie. Derudover behandler vi den historiske baggrund for Iliaden fra den mulige historiske kerne i en krig ved Hisarlik (ca. år 1200 f.v.t.) til den sandsynlige nedskrivning af Iliaden omkring år 700 f.v.t.

Helteideal og virkelighed. Vi analyserer og fortolker Iliaden som præget af tanken om, at ideal og virkelighed ikke altid er det samme. I forlængelse af denne tilgang lægger vi vægt på fremstillingen af hovedpersonernes forsøg på at fremstå som ægte helte.

Det homeriske helteideal. Vi arbejder med Agamemnon, Achilleus, Patroklos og Hektor, der forsøger at leve op til det homeriske helteideal, og vi overvejer, hvordan de – i deres forsøg på at være helte – håndterer ideal og virkelighed. Vi lægger særlig vægt på idealet om den ærefulde helt og den ærefulde død.

Timé, atimía og kléos. I denne forbindelse arbejder vi med modsætningen mellem timé (ære, værdighed, respekt) og atimía (vanære, uværdighed, disrespekt) og overvejer, hvordan stærke følelser kan føre til en forveksling af det ærefulde og det vanærende. Vi arbejder også med heltenes forhold til kléos (ry), især forestillingen om ”uvisneligt ry” (evig berømmelse).

Andre episke elementer. Vi analyserer og fortolker Iliaden med inddragelse af elementer, som er typiske for epos, herunder brugen af prooimion, musepåkaldelse, epitet, patronymikon og den episke lignelse.

Karakteristik gennem konflikt. Vi analyserer og fortolker personernes følelsesliv og forestillingsverden med udgangspunkt i personernes konflikter med hinanden såvel som personernes konflikter med sig selv. I denne forbindelse inddrager vi også personernes forhold til guderne og til Moíra (Skæbnen).

Komposition. Vi arbejder med lliadens opbygning som bestående af fire hovedkonflikter:
(1) Agamemnons konflikt med Chryses/Apollon (1. sang)
(2) Achilleus’ konflikt med Agamemnon (1. sang – 16. sang)
(3) Achilleus’ konflikt med Hektor (16. sang – 22. sang)
(4) Priamos’ konflikt med Achilleus (22. – 24. sang)


Forløbets faglige mål. Eleven skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.

̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Græsk tragedie - Sofokles' Ødipus

Antik tekst:

Sofokles: Ødipus (oversættelse ved Marcel Lysgaard Lech)

Efterantik tekst:

William Shakespeare: Hamlet, 1. akt, scene 1-2 + scene 4-5 (oversættelse ved Niels Brunse)


Sofokles’ Ødipus som eksempel på græsk tragedie

Græsk mytologi. Vi behandler Sofokles’ værk om Ødipus i sin mytologiske sammenhæng med hensyn til Ødipus’ liv (i Sofokles’ version).

Græsk kulturhistorie. Vi behandler også værket som et teaterstykke opført i Athen i klassisk tid (muligvis i år 430 f.v.t.). Vi behandler værket i sin kulturhistoriske sammenhæng med hensyn til overgangen fra et mythos-baseret verdensbillede i arkaisk tid (ca. 750-480 f.v.t.) til et logos-baseret verdensbillede i klassisk tid (ca. 480-323 f.v.t.).

Logos, Týkhe og Moira (Mythos). Vi analyserer og fortolker værket som præget af tanken om, at mennesket er fanget mellem en tro på egen fornuft og handlekraft (Logos) og en tro på de traditionelle fortællinger (Mythos), herunder en tro på tilfældet – i form af Lykken som gudinde (Týkhe), der giver held og uheld – og en tro på Skæbnen (Moira) forbundet med Apollons orakel i Delfi. I forlængelse heraf lægger vi vægt på fremstillingen af hovedpersonens og de andre personers forsøg på at tolke verden og at komme til klarhed over, hvad der styrer deres eget og andre menneskers liv.

Tragisk helt. Vi arbejder med begrebet om den tragiske helt og overvejer, hvordan Sofokles fremstiller Ødipus som en tragisk helt, herunder fremstillingen af Ødipus’ personlighed og Ødipus’ fald.

Karakteristik. Vi fordyber os i fremstillingen af Ødipus’  tankeverden og følelsesliv, herunder Ødipus’ forestillinger om andre mennesker (fx Ødipus’ teori om et kupforsøg) og Ødipus’ forestillinger om sig selv (fx tanken om at være Lykkens søn).

Dramatisk ironi. Vi arbejder gennemgående med Sofokles’ brug af dramatisk ironi i fremstillingen af tragediens personer, og vi overvejer, hvordan publikum kan reagere på dramatisk ironi.

Forblindelse og klarsyn. Vi arbejder også gennemgående med modsætningen mellem forblindelse og klarsyn og overvejer, hvordan Sofokles bruger forblindelse og klarsyn til karakteristik af tragediens personer og til påvirkning af publikum.

Komposition. Vi arbejder med Ødipus’ opbygning som bestående af to hovedkonflikter:
(1) Ødipus’ konflikt med Laios’ morder som en ydre konflikt set fra Ødipus’ perspektiv (v. 1-715)
(2) Ødipus’ konflikt med sit selvbillede som en indre konflikt set fra Ødipus’ perspektiv (v. 716-1523)

Vi arbejder også med Sofokles’ brug af konfliktoptrapning.

Formel opbygning. Vi arbejder med den formelle opbygning af en græsk tragedie som bestående af en vekslen mellem dialogparti (prolog; episode; exodos) og korsang (parodos; stasimon). Undertiden afbrydes et dialogparti af en lyrisk dialog, som er vekselsang mellem skuespillere og kor.

Perspektivering. Som afslutning på vores forløb om Sofokles’ Ødipus overvejer vi, hvorledes den antikke tragedie som genre og den græsk-romerske oldtid i bredere forstand har sat sig spor i Hamlet af William Shakespeare. Vi læser 1. akt ud af værkets i alt 5 akter, og vi øver os i at identificere væsentlige ligheder og forskelle mellem en antik tekst – i dette tilfælde Sofokles’ Ødipus – og en efterantik tekst, som i dette tilfælde er Shakespeares Hamlet.

Vi arbejder med de elementer i Shakespeares Hamlet, der peger tilbage mod den græsk-romerske oldtid og den antikke tragediegenre, sådan som vi kender den fra Sofokles. Vi arbejder også med elementer i Shakespeares Hamlet, som er oplagte at sammenligne med Sofokles’ Ødipus, uanset om lighederne skyldes, at Shakespeare ville efterligne Sofokles.

Faglige mål. Eleven skal kunne:

̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur

̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk filosofi. Platons "Sokrates' forsvarstale"

Antik tekst:

Platon: Sokrates’ forsvarstale (oversættelse ved Simon Laursen):

Første og anden del: stykke 1-28 (side 1-39)


Efterantik perspektivtekst:

Søren Kierkegaard: "Kærlighedens Gerninger": uddrag af Anden følge, kapitel II ”Kjerlighed troer Alt – og bliver dog aldrig bedragen.”


Platons Sokrates’ forsvarstale som eksempel på græsk filosofi

Græsk historie. Vi behandler Platons ”Sokrates’ forsvarstale” i sin historiske sammenhæng med hensyn til retssagen mod Sokrates i Athen i år 399 f.v.t. og med hensyn til Platons opfattelse af Sokrates.

Græsk kulturhistorie. Vi behandler værket (og den historiske retssag mod Sokrates) i sin kulturhistoriske sammenhæng med hensyn til modsætningen i klassisk tid (ca. 480-323 f.v.t.) mellem et mythos-baseret verdensbillede og et logos-baseret verdensbillede.


Dokeín eínai og eínai. Vi analyserer og fortolker værket som præget af Sokrates’ tanke om, at det er afgørende for et menneske at kunne skelne mellem folks opfattelse af verden, dvs. hvordan verden forekommer at være (dokeín eínai), og virkeligheden, dvs. hvordan verden er (eínai). I forlængelse heraf lægger vi vægt på fremstillingen af Sokrates’ forsøg på at forklare sit liv, herunder sine grundlæggende tanker og værdier, og sine relationer til andre mennesker og til gud.

Rygterne og anklagerne. Vi arbejder med Sokrates’ skelnen mellem de gamle rygter om ham og de nye juridiske anklager imod ham, og vi lægger vægt på at forstå Sokrates’ forklaring af, hvordan de gamle rygter er opstået, og hvordan de gamle rygter er forbundet med de nye juridiske anklager.

Sofía. I denne forbindelse arbejder vi med Sokrates’ opfattelse af klogskab (sofía), herunder Sokrates’ syn på forholdet mellem det at have ry for at være ekspert i mennesker (som fx Euenos og Gorgias) og det at være klog som et menneske (som fx Sokrates), og vi overvejer, hvordan Sokrates giver udtryk for sit synspunkt gennem sin brug af ironi (sokratisk ironi). Vi arbejder også med Sokrates’ fortolkning af det orakelsvar, som Khairefon modtog fra oraklet i Delfi, og hvad det ifølge Sokrates har betydet for Sokrates’ forståelse af forholdet mellem gud og menneske og for hans egen livsførelse.

Areté og eudaimonía. Vi arbejder med Sokrates’ opfattelse af gode menneskelige egenskaber (areté) og menneskelig succes (eudaimonía), og vi overvejer forholdet mellem Sokrates’ ideal og den almindelige athenske opfattelse af gode menneskelige egenskaber og menneskelig succes, herunder hvordan det kropslige og det sjælelige opfattes og værdsættes i de to forskellige menneskesyn. I denne forbindelse arbejder vi med Sokrates’ gennemgående brug af en sammenligning mellem heste og mennesker.

Komposition. Vi arbejder med den første og den anden del af ”Sokrates’ forsvarstale”, som i alt består af tre dele. I forhold til den første del af ”Sokrates’ forsvarstale” (stykke 1-24) arbejder vi med en opbygning bestående af tre dele:

(1) Rygterne om Sokrates (stykke 3-10)
(2) De juridiske anklager mod Sokrates (stykke 11-15)
(3) Sokrates’ livsførelse i fortiden og i fremtiden (stykke 16-24)

Perspektivering. Som afslutning på vores forløb om Platons ”Sokrates’ forsvarstale” overvejer vi, hvorledes sokratisk filosofi og den græsk-romerske oldtid i bredere forstand har sat sig spor i ”Kærlighedens Gerninger” af Søren Kierkegaard. Vi læser et uddrag af Anden følge, kapitel II ”Kjerlighed troer Alt – og bliver dog aldrig bedragen.”, som tager udgangspunkt i Paulus’ berømte tale om kærligheden – ofte kaldet ”kærlighedens højsang” – i Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 13 (i Det Nye Testamente).

Vi øver os i at identificere væsentlige ligheder og forskelle mellem antikke tekster – i dette tilfælde Platons ”Sokrates’ forsvarstale” – og en efterantik tekst, som i dette tilfælde er Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger”.

Vi arbejder særligt med de elementer i Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger”, der peger tilbage mod den græsk-romerske oldtid og sokratisk filosofi, sådan som vi kender den fra Platon. Vi arbejder også med elementer i Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger”, som er oplagte at sammenligne med Platons ”Sokrates’ forsvarstale”, uanset om lighederne skyldes, at Kierkegaard ville efterligne Platon.

Faglige mål. Eleven skal kunne:

̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur

̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romersk epos - Vergils Aeneide

Antik tekst:

Vergil: Aeneiden (oversættelse ved Otto Steen Due):

2. sang (v. 1-106 + 189-360 + 445-566)

Efterantik perspektivtekst:

Dante Alighieri: "Den Guddommelige Komedie", 1.-5. sang (oversættelse ved Ole Meyer)


Vergils Aeneide (2. sang) som eksempel på romersk helteepos.

Græsk mytologi/romersk mytologi. Vi behandler Vergils værk om Aeneas i sin mytologiske sammenhæng med hensyn til krigen ved Troja (græsk mytologi) og forbindelsen mellem Aeneas og den juliske slægt (romersk mytologi).

Augustæisk ideologi. Vi behandler også værket i sin historiske sammenhæng under kejser Augustus og overvejer, hvordan værket og værkets hovedperson passer ind i augustæisk ideologi, herunder betydningen af "pietas" (troskab, respekt, ære) over for guder, hjemland og familie.

Det gamle/det nye. Vi analyserer og fortolker Aeneidens 2. sang som præget af tanken om, at det gamle må vige for det nye. I forlængelse af denne tilgang lægger vi vægt på fremstillingen af gudernes rolle og heltens opgave.

Det trojanske helteideal. Vi arbejder med Laocoon, Hector, Aeneas og Priamus som personer, der forsøger at leve op til det trojanske helteideal, og vi overvejer, hvordan de – i deres forsøg på at være helte – håndterer det gamle og det nye.

Forblindelse og klarsyn. I denne forbindelse arbejder vi med modsætningen mellem forblindelse og klarsyn og overvejer, hvordan grænseoverskridende oplevelser kan føre til forblindelse.

De olympiske guder og Trojas guder. I vores arbejde med gudernes rolle i Aeneidens 2. sang lægger vi vægt på forskellen mellem de olympiske guder (fx Athene/Minerva, Poseidon/Neptunus, Afrodite/Venus og Zeus/Juppiter) og Trojas guder (Vesta og penaterne).

Achaierne/Trojanerne. Vi arbejder også med fremstillingen af Achaierne som modstykke til Trojanerne, og særligt Sinon og Pyrrhus/Neoptolemus som grænseoverskridende og uværdige krigere.

Billedsprog. Endelig arbejder vi gennemgående med brugen af billedsprog – herunder brugen af episke lignelser – og med fremstillingen af personernes forestillingsverden og følelsesliv.

Komposition. Vi arbejder med 2. sangs opbygning som bestående af tre faser i Aeneas’ fortælling:

1. fase: Aeneas fortæller om Trojanernes modtagelse af Træhesten (vers 1-267)
2. fase: Aeneas fortæller om vejen fra sit fædrene hus til Priamos’ kongebolig (vers 268-558)
3. fase: Aeneas fortæller om vejen fra Priamos’ kongebolig til sit fædrene hus og ud af Troja (vers 559-804)


Perspektivering. Som afslutning på vores to forløb om Homers Iliade og Vergils Aeneide overvejer vi, hvorledes det antikke helteepos som genre og den græsk-romerske oldtid i bredere forstand har sat sig spor i Den Guddommelige Komedie af Dante Alighieri. Vi læser 1.-5. sang ud af værkets i alt 100 sange, og vi øver os i at identificere væsentlige ligheder og forskelle mellem antikke tekster – i dette tilfælde Homers Iliade og Vergils Aeneide – og en efterantik tekst, som i dette tilfælde er Dantes Komedie.

Vi arbejder særligt med de elementer i Dantes Komedie, der peger tilbage mod den græsk-romerske oldtid og den antikke episke genre, sådan som vi kender den fra Homer og Vergil. Vi arbejder også med elementer i Dantes Komedie, som er oplagte at sammenligne med Homers Iliade og Vergils Aeneide, uanset om lighederne skyldes, at Dante ville efterligne Homer eller Vergil.


Faglige mål. Eleven skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur

̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Græsk-romersk kunst - skulptur

Antik kunst:
"Sounion-kouros"
"Phrasikleia"
"Akropolis-kore 674"
"Aristodikos-kouros"
"Zeus (eller Poseidon) fra Artemision"
"Spydbæreren"
"Laokoon-gruppen"
"Fuld, gammel kvinde"
"Afrodite, Pan og Eros"
"Augustus Prima Porta"


Efterantik perspektiv-skulptur:
"Jason med det gyldne skind"

Skulptur som eksempel på græsk-romersk kunst

Analyse og fortolkning af skulptur. I dette forløb arbejder vi gennemgående med analyse og fortolkning af skulptur. Vi lægger særlig vægt på følgende aspekter af en skulptur:

(1) Motiv
(2) Positur og gestik
(3) Komposition og udtryk
(4) Krop og ansigt

Græsk og romersk historie. Vi behandler græske og romerske skulpturer i deres historiske sammenhæng, og vi arbejder med den historiske udvikling i de følgende historiske perioder: arkaisk tid, klassisk tid, hellenistisk tid og augustæisk tid.

Græsk og romersk kunsthistorie. Vi arbejder med den kunsthistoriske udvikling i de ovennævnte historiske perioder, og vi lærer at bruge vores analyse og fortolkning af en skulptur til at sætte skulpturen ind i sin kunsthistoriske kontekst.

Perspektivering. Som afslutning på vores forløb om skulptur overvejer vi, hvorledes græsk-romersk skulptur og den græsk-romerske oldtid i bredere forstand har sat sig spor i Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske skulptur ”Jason med det gyldne skind”. Vi arbejder med nyklassicismen (ca. 1760-1850) som kunsthistorisk periode, herunder hvordan nyklassicistisk skulptur adskiller sig fra skulptur i barokken (1600-tallet) eller i rokoko-perioden (1700-tallet). Vi arbejder med Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske tilgang til græsk-romersk skulptur, herunder indflydelsen fra Johann Joachim Winckelmann.


Faglige mål. Eleven skal kunne:
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur

̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer