Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Magnus Scheel
|
Hold
|
2024 ol/2m (2m ol, 2m ol (puljetid))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Homers Odyssé
Indhold:
I dette søjleforløb skal vi arbejde med et af Homers værker - nemlig Odysseen. Gennem læsning, analyse og fortolkning af diverse uddrag, skal vi forholde os til mange forskellige facetter af denne fortælling. Vi skal blandt andet se nærmere på den græske mytologi, samt de olympiske guder, der spiller en stor rolle hos Homer. Derudover skal vi beskæftige os med, og få en klar forståelse af, genren epos. Sidst, men ikke mindst, skal vi især se på helte samt eventyrelementer i denne fantastiske historie.
Vi skal derefter se på hvordan dette værk har sat sit præg i moderne forstand gennem filmen The Odyssey fra 1997.
I dette søjleforløb skal vi arbejde med et af Homers værker - nemlig Odysseen. Gennem læsning, analyse og fortolkning af diverse uddrag, skal vi forholde os til mange forskellige facetter af denne fortælling. Vi skal blandt andet se nærmere på den græske mytologi, samt de olympiske guder, der spiller en stor rolle hos Homer. Derudover skal vi beskæftige os med, og få en klar forståelse af, genren epos. Sidst, men ikke mindst, skal vi især se på helte samt eventyrelementer i denne fantastiske historie.
Fokuspunkter:
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
Kernestof:
Homers Odyssé oversat af Otto Steen Due (1, 9 og uddrag af 11. sang )
Vergils Aeneide oversat af Otto Steen due , 1 sang (uddrag)
Perspektiverende stof:
Dantes komedie: Inferno: 1. sang.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Græsk-romersk Digtning
Indhold
Vi skal se på en række digte af de tre digtere Sappho, Catul og Ovid med henblik på at kunne identificere, forklare og forholde os til genre, komposition, samt redegøre for digternes brug af græsk-romersk mytologi. Derudover skal vi se på sammenhængen mellem disse digtere: Hvilke temaer beskæftiger de sig med og hvordan kommer det til udtryk hos den enkelte digter? Hovedvægten ligger på den romerske digtning, navnlig Ovid, hvor Esk. 1.1 og 1.2 er læst statarisk og eleverne har lavet dybdegående gruppearbejde med særlig fokus på perspektivering til nutiden.
Fokuspunkter:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske digte både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
Gennemgåede digte:
Sappho digt 1, 16 (forskellige oversættelser)
Catul 5, 7, 8, 70, 72, 75, 85, 87 (ovrs. Otto Gelsted)
Ovids Eskapader: 1.1, 1.2.(ovrs. Otto Steen Due)
Perspektiverende materiale: Goethe "Glad jeg føler mig nu" (Romerske Elegier V, 1789, overs.: Carl Østergaard).
Materialer:
Friis, Johansen Holger: Fri Mands Tale, Centrum 1984
Due, Otto Steen: Ovids Elskovskunst, Narayanna Press, 2006.
Due, Otto Steen: Ovids Eskapader, Narayanna Press, 2005.
Christensen, Tortzen: Romersk Antologi Museum Tusculanums Forlag, 2006
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kunstsøjle - skulptur
Indhold:
I dette kunstsøjleforløb skal vi arbejde med skulpturer. Vi skal forholde os til flere faktorer imens vi ser på de forskellige karakteristika gennem tiden. Vi skal især have fokus på den historiske samtid samt kulturelle dynamikker. Gennem analyse og fortolkning af adskillige værker, skal vi forholde os til disse i de fire store tidsperioder: Arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk. Derudover skal vi også se på skulpturens udvikling igennem tiden og perspektivere frem til vores egen samtid.
Fokuspunkter:
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
Kernestof:
Med udgangspunkt i Henrik Fich, Græst Kunst (Systime 2008) skal vi se på mange forskellige skulpturer i dette forløb, men her er et udsnit af dem vi kommer til at fokusere mest på.
Arkaisk:
- Kouros fra Anavysos fig. 103
- Kalvebæreren fig. 104
- Kritios drengen fig. 64
- Nikandres Kore
Klassisk:
- Vognstyreren fig. 238
- Poseidon/Zeus fig. 239
- Diskoskasteren fig. 242
- Spydbæreren fig 244
- Afrodite fra Knidos fig. 273
Hellenistisk:
- Portrætstatue af Demosthenes fig. 288
- Galler der dræber sig selv og sin hustru fig. 290
- Laokoon gruppen fig. 306
- Afrodite, Pan og Eros fig. 312
Romersk:
- Augustus fra Prima Porta
Til romersk skulptur er følgende link blevet brugt til Prima Porta: http://www.museivaticani.va/content/museivaticani/en/collezioni/musei/braccio-nuovo/Augusto-di-Prima-Porta.html
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Ødipus - og skæbnens slægt
Antik tekst:
Sofokles: Ødipus (overs. Marcel Lysgaard Lech)
Efterantikt værk
Peer Hultberg: Requiem, 1985 (uddrag)
Læringsmål:
Analysere og fortolke græsk tragedie
Identificere, forklare og forholde sig til genre, komposition samt holdninger og værdier i værket og dets samtid, samt perspektivere centrale elementer af tragedien til nyere litteratur.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Gruppe 1: Elias, Christian og Milo læser Prologos + Parodos v.1-215 og holder et kort oplæg om handlingen. I skal bl.a. også redegøre for hvad prologos og parodos er. Lav en personkarakteristik af Ødipus: Hvilket indtryk får I af Thebens hersker? Hvo
-
Gruppe 2: Alma Clara, Signe og Amalie læser 1. Epeisodion + 1. Stasimon v. 216-511 og forbereder et kort oplæg om handlingen, hvor I berører følgende:
-
Gruppe 3: Vera, Maja, Kat, Freya, Ida læser 2. Epeisodion + lyrisk dialog v. 512-696 og forbereder et kort oplæg, hvor I bl.a. kommer ind på følgende:
-
Vigga M, Edith, Julie og Lærke læser 2. Epeisodion (forsat) + 2. Stasimon v. 697-910 og forbereder et kort oplæg, hvor I bl.a. diskuterer hvordan Iokaste forholder sig til orakelsvar. Hvorfor bliver Ødipus så rystet af at høre det? Ødipus fortæller s
-
Gruppe 5: Emilia, Vigga P, Anna, Clara l, Tirza og Sara læser 3. epeisode + 3. stasimon v. 911-1109 og forbereder et kort oplæg om handlingen: kom ind på følgende:
-
Gruppe 6: Justus, Andreas og Mathias læser 4. Epeisodion + 4. Stasimon v. 1110-1221 og forbereder et kort oplæg hvor I bl.a. analyserer begreberne Ate og Anagnoris som led i en tragedies udvikling. Diskuter begrebet Harmatia dvs. det der gør en perso
-
Gruppe 7: Olivia, Liv, Ida-Sofie læser Exodos + Lyrisk dialog v. 1223-1523 og forbereder et kort oplæg, hvor I bl.a. behandler de to tragedieudtryk Harmatia og Katarsis. Lav et resume af lektien. I skal desuden sætte denne tragedie ind i dens politis
-
Perspektiv til Ødipus: Peer Hultbergs Requiem
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Hulelignelsen
Hulebilledet
Platon: Staten 7 bog kap. 514a-521b
I dette korte filosofiforløb læses der Platons Hulebillede samt uddrag af den efterfølgende dialog om hulebilledet, der tilsammen danner rammen om forståelsen af Platons filosofi. Vi har diskuteret relevante begreber, herunder fænomener, idéer, allegori, det gode, sjælen oa., der alle ligger til grund for analysen af teksten
Der er lagt vægt på dialogen som genre, med særligt blik på den sokratiske metode og hvad denne fordrer. Dialogen læses i dens historiske kontekst: Hvilke konsekvenser har Staten som værk haft for Sokrates og Platon, samt på den vestlige filosofi som helhed? Hvad kan hulelignelsen fortælle os om viden, uddannelse og det gode liv?
Som forberedelse på dette forløb har vi set en del videoessays (links nedenfor) samt læst Indledningen af Tortzen og Mejer Kend dig Selv, Gyldendal, 2000
Primær tekst: Platon: Staten 7. bog kap 514a-521b i Mejer og Tortzen: Platons Samlede værker, IV, Gyldendal 2013
Perspektiv: ”Kunstig intelligens lænker os i en hule foran et drømmespejl”, Thomas Telving, Information, 7. juni, 2008
Videoer:
Introduktion til Platon: https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw
Genfortælling af Hulelignelsen: https://www.youtube.com/watch?v=QFi8JUIwu2s
Platon som tegneserie: https://existentialcomics.com/philosopher/Plato
Analyse af hulelignelsen: https://www.youtube.com/watch?v=SWlUKJIMge4
Videregående analyse af Hulelignelsen: https://www.youtube.com/watch?v=4nHj3gL_JN0
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955386",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955386",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955386"
}