Holdet 2024 PS_C6 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Karina Nyring
Hold 2024 PS_C6 (3g ps C6, 3g ps C6 (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Fællesskaber og konflikter
Titel 3 Livet i udvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

En kort introduktion til de forskellige psykologiske retninger (psykoanalyse, behaviorisme, kognitiv psykologi, eksistentiel psykologi og postmoderne psykologi samt fagets undersøgelses - og metodemæssige udgangspunkt.

Vi arbejder med afsæt i casen om Nille og har fokus på multikausale årsagsforklaringer.

Vi gennemgår - med afsæt i Stanford prison experiment - den samfundsvidenskabelige metode - oig herunder eksperimentet. Psykologiens veje s. 470-477.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fællesskaber og konflikter

I dette forløb har vi beskæftiget os med mennesket som et socialt individ, herunder de konsekvenser det har eller kan have for individets handlinger, at det indgår i forskellige sociale sammenhænge (a, socialpsykologiske mekanismer).

I forlængelse heraf har vi drøftet, hvad ondskab er (b, ondskab) - herunder:

i) Ondskab som resultat af ydre kræfter (fx gruppepres og autoritetstro)
ii) Ondskab som resultat af indre kræfter (fx opvækst og genetik)
iii) Ondskab som et individuelt, bevidst valg (i forlængelse af den eksistentielle psykologi)
samt aggression

Dernæst har vi kigget på forskellige tilhørsforhold - eksemplificeret i kultur og kulturforskelle (c, kultur og kulturforskelle). Her har vi set på forskellige kulturer samt måden hvorpå disse kan eller ikke kan fungere sammen.


Fokuspunkter:

a) Socialpsykologiske mekanismer

Grupper - herunder forskellige typer af grupper, gruppetænkning og gruppepolarisering
Asch' forsøg om konformitet
Mobning - herunder exbusprojektet
Robbers cave eksperimentet (med perspektiver til Stanford prison eksperiment fra introforløbet).
Roller - herunder konflikter, forventninger osv.
Autoritet og lydighed - herunder Milgrams eksperiment (også refereret til i introforløbet)

Materialer:
Psykologiens veje (2008) s. 375-405 (+ fra introforløbet s. 470-477)
Psykologiens veje Ibog: Det onde som frihed
"Husfædre dør af stress" - Politiken, d. 27 april 2002
"Soldater trænes til at blive sexforbrydere i krig" - Kristeligt Dagblad, d. 1/8-2006
Ted talk: Philip Zimbardo: "Hvordan normale mennesker bliver monstre eller helte"

Film: Råzone (2006): Christian E. Christiansen

b) ONdskab

Psykologiske påvirkningsstrategier
Personorienterede forklaringsmodeller
Ondskabens forskellige ansigter, herunder bl.a. ondskab i videnskabens navn og terror.
De fire ondskabstyper
Reaktiv og instrumentel aggression
Formidlende omstændigheder i retten.

Psykologiens veje Ibog: Det onde som frihed
Ondskabens psykologi (2004): s. 27-31, 35-41, 55-64, 65-75, 79-103, 155-187


c) Kultur og kulturforskelle

Etnocentrisme vs kulturrelativisme
Holdninger, herunder holdningstrekanten og de tre komponenter samt kognitiv konsonans og dissonans Stereotyper (perception herunder bottom up og top down processer samt social perception herunder rosenthal), diskrimination og racisme
Minoriteter vs majoriteter
Homogene samfund vs heterogene samfund (Sandra Wallmans undersøgelse)
Kontaktteorien
Hatecrimes og mørketal
Kollektivistisk vs individualistisk kultur
Tilpasningsstrategier

Materialer:
Psykologiens veje (2008), s. 180-188, 421-437
Videnskab.dk: "Danske hatecrimes skjult i mørketal"
Psykologisk set (2004): "Etniske minoritetsunge og det ambivalente tilhørsforhold - hvor hører de til?"

Cases:
www.udd.uvm.dk: "At være dansk Sikh"
www.kvinfo.dk: "Interview med Kashifa"
youtubeklip: A look at racerelations through a child's eyes.

Film (2007): Fighter


Relevante problemstillinger til forløbet:

Gruppers påvirkning af individer
- Hvordan påvirkes man af gruppen til at indtage bestemte holdninger eller udføre bestemte
handlinger?
- I hvor høj grad kan en gruppe påvirke individer til at gøre noget, de ellers er imod?
- Hvilken betydning har det for mennesket at tilhøre en gruppe?
- Hvad betyder det for mennesker, når de føler sig udelukket (ekskluderet) fra en gruppe?
- Hvordan kan fordomme optrappes og nedtrappes?

Autoriteter og autoritetsfigurer
- Hvilken magt har en autoritet, dvs. hvilken indflydelse kan en autoritetsperson have på andres
holdninger og handlinger?
- Hvilken betydning kan en autoritetsperson have i forbindelse med udførelsen af ondskab?

Ekstremisme og ondskab
- Konflikter mellem grupper – hvordan de optrappes og nedtrappes
- Hvad får de unge ud af at komme ind i ekstreme fællesskaber?
- Hvad er ondskab?
- Hvilke mennesker er i særlig risiko for at udføre ondskab?
- Hvordan og i hvilket omfang er det muligt at forebygge gruppe - eller individorienteret ondskab?

Kultur og konflikter
- Hvilken rolle spiller kulturen for individet?
- Hvordan kan kulturen danne baggrund for konflikter?
- Hvordan opstår diskrimination og racisme?
- Hvordan kan man nedtrappe gruppekonflikter, der bunder i tilhørsforhold og kultur?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Livet i udvikling

I dette forløb har vi set på menneskets udvikling fra barn til voksen. Vi har arbejdet med forskellige teorier herom, og diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige anskuelser.
Vi har indledt forløbet med et fokus på medfødte vs tilegnede forskelle – herunder med fokus på køn (a).
I forlængelse heraf har vi arbejdet med udviklingspsykologien og forskellige tilknytningsteorier (b).
Dernæst har vi berørt, hvad der sker, når ovenstående ”går galt”. I denne del af forløbet har vi set på omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser og de eventuelle konsekvenser heraf. Vi har således også arbejdet med mønsterbrydere, samt de faktorer, der kan påvirke i begge retninger (c).
I forlængelse af ovenstående har vi arbejdet med ungdom og identitet (d).Herunder, hvad det vil sige at være ung og tvunget til at træffe valg samt de konsekvenser dette kan have (herunder stress).
Som udgangspunkt for forløbet har vi prøvet at definere hvad identitet og personlighed er – naturligvis sat ind i den ramme det vil sige at være ung i dag. Vi har således også forsøgt at definere det vestlige, senmoderne samfund.
Slutteligt har vi i perspektiv til ovenstående set på de unges (ind)læring og motivation.

Fokuspunkter og materialer:
a+b)
Hvad er køn? - optakt til diskussion af køn og medfødte forskelle
Opvæksten med afsæt i arv/miljøfaktorer
Thomas og Chess undersøgelse
Empirisk udviklingspsykologi vs psykoanalytisk udviklingspsykologi
Stern: De forskellige selver + supplerende undersøgelser af børn i tilsvarende aldre
Bowlby: Tilknytningsteorier
Ainsworth: Fremmedsituationstesten

Materialer:
Psykologiens veje (2008): s. 57-70, 75-77, 85-99,
Psykologiens veje Ibog: Udviklingspsykologiens to spor.
Cases: Lene og Tanja, Chieko og Lisa (video)
Uddrag af Erik Erikson (1950): Barnet og samfundet, s. 232-235
Nancy Chodorow: Teori om kønsforskelle
Forskningsnyt:
"Hvad er formålet med gråden" (2006)
"Følelsesmæssig smitte" (1992)
"Kan spædbørn lære at frygte fremmede" (2006)
Politiken 5/8-2008: "Skældud er skidt for børn"
Information 2/2-2012: "Børn mobber allerede når de er helt små"
Berlingske 10/7-2012: "Drenge går da ikke i kjole"
Udsendelser:
"Da Bruce blev til Brenda"
"The
Whittington family: Rylands story"

c)
Brud på tilknytning
Seperationsreaktioner
Harlows forsøg med abeunger
Spædbarnsdepression og hospitalisme
De rumænske børnehjem
Typer af omsorgssvigt
Reaktioner på omsorgssvigt
Sårbarhed og resiliens
Kritisk afstandstagen til ovenstående teorier ved Schaffer
Retrospektiv/prospektiv undersøgelse
Kauai-undersøgelsen
Mønsterbrud
Risikobørn
Modstandsdygtighed og mestring
Risiko/resiliensfaktorer

Materiale:
Psykologiens veje (2008): s. 117-130 m. supplerende youtube videoer om hhv hospitalisme, Harlow og de rumænske børnehjemsbørn
Psykologiens veje Ibog:
"Barndommens betydning"
" Tilknytningsforstyrrelser hos børn og unge"
Mønsterbrud (2002): s. 9-12, 43-47 og undersøgelsen: Den sociale arv og mønsterbrydere (s. 59-68)
Samvirke d. 1/8-05: "Ikke alene men ensom"
Case: Lisbeth Zornig Andersen:
Dokumentar: "Er du mors lille dreng" (1998)

d)
Personlighedstyper vs personlighedstræk
Trækteorier og kritik af disse
Menneskets dobbelthed
Unge og risikoadfærd
Vestens puls
Personlighed vs identitet
Erikson: Jegidentitet og social identitet
Sociale arenaer og roller
Det multible selv
Det refleksive selv
Gergen vs Giddens vs Erikson
Risikosamfundet
Ung og ungdomsidentitet, herunder: Zapperkulturen, Habitus, social arv og narcissisme.
Stress - herunder: Krav/kontrolmodellen, risikovillighed, forklaringsstile, OAS, ydre krav samt copingstrategier.


Materiale:
Psykologiens veje (2008): s. 309-336
Eysencks personlighedstest
Lærernoter baseret på artikel af Leif Vind (2008): Unge og risikoadfærd
Lærernoter om narcissistisk personlighedsforstyrrelse vs. narcissistisk socialkarakter.
Case, Kristeligt Dagblad: Jeg troede, jeg var lavet af jern.

e)
Tavs og sproglig viden
Læringsformer, vidensformer og undervisningsformer
Zonen for nærmeste udvikling
Motivationsprocesser
Hukommelse

Materiale. Psykologiens veje: 189-199, 205-220
Lærernoter om læringsstile.

Relevante problemstillinger til forløbet:

Kønsforskelle:
- Hvilke forskelle ses der på drenge og piger generelt set?
- Hvad kan forklare generelle kønsforskelle på drenge og piger?

Udvikling af personlighed:
- Hvad betyder arv og genetik for personligheden?
- Hvad betyder miljøet for personligheden?
- Hvor afgørende er det for børn at få en tryg tilknytning tidligt?
- Hvordan præges man af sin placering i søskenderækken?

De tidlige år:
- Hvad betyder de tidlige år og relationerne til forældrene for ens personlighed og trivsel på længere sigt, fx for ens evne til at danne relationer og forhold senere?
- Hvad kendetegner ”god” opdragelse?
- Hvilke egenskaber ønsker vi at skabe i vores børn og hvordan kan man skabe det?
- Hvad kan evnen til impulskontrol betyde for ens liv og hvordan kan det skabes?

Omsorgssvigt og mønsterbrud:
- Hvordan påvirkes børn af omsorgssvigt og hvordan kan det ”ses” og opdages?
- Er der forskel, herunder kønsforskelle på, hvordan børn og unge reagerer på omsorgssvigt?
- Hvad kendetegner de børn, der klarer sig godt på trods af et dårligt opvækstmiljø?
- Kan denne tendens skabes hos andre børn?

Personlighed og identitet i det senmoderne samfund:
- Hvordan skabes personlighed og identitet (i dag)?
- Hvad kendetegner det senmoderne samfund?
- Hvad betyder det, at vi lever i et risikosamfund?
- Hvad er typisk ungdomsadfærd?
- Hvilke valg og udfordringer står man som ung over for i dag?
- Hvilke negative konsekvenser kan vores samfundsstruktur i dag få for det enkelte individ?

Den kognitive udvikling og læring:
- Hvilke forudsætninger har vi hver især for at lære?
- Hvad betyder perception og hukommelse for menneskets adfærd?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer