|
Titel
2
|
Fra barn til voksen
Barn til voksen:
I dette forløb har vi set på menneskets udvikling fra barn til voksen. Vi har arbejdet med forskellige teorier herom, og diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige anskuelser. Vi har desuden arbejdet med mennesket, i et personlighedspsykologisk perspektiv, trækteori (Big Five), arv/miljø. Foruden personlighed er også identitet blevet behandlet (Sociale arenaer, Gergen, Giddens). Forløbet kan derfor betragtes i to dele (Udviklingspsykologi og personlighed/identitets psykologi)
1).Vi har beskæftiget os med betydningen af barndommen, herunder tilknytning og resiliens. Forløbet forsøger at belyse spørgsmålet: "Kan man komme sig efter omsorgssvigt?". Omdrejningspunktet er forældre-barn relationens betydning for barnets udvikling. Vi har arbejdet med teorier af Stern, Bowlby og Spitz, herunder begreber som tilknytning, RIG’er, affektiv afstemning, ansigtsduetter, selektiv tilknytning, spædbarnsdepression og hospitalisme. Vi har set på hvordan ekstremt omsorgssvigt igennem mange år med (tæt på) ingen stimulering, kan påvirke udviklingen af et menneske.
Denne del af forløbet blev afrundet med fokus på de moderne tilknytningsforskere, hvorfor resiliensbegrebet kommer i fokus herunder risiko- og resiliensfaktorer. Samt begreber som social arv og mønsterbrud.
Vi har arbejdet med fordele og ulemper ved de to personlighedstyper; risikovillig og forsigtig. Som vi har analyseret og forklaret med både en psykoanalytisk (autoritære/demokratiske hjem, vigtigheden af tryghed og tilknytning), eksistentiel psykologisk (livsangst vs. Strukturangst) og neuropsykologisk betragtning (sensorisk deprivation, optimalt stimulationsbehov (OSN) tilgang. Desuden er der redegjort for trækteorien og de 5 grundtræk (The big five), og at kunne forholde sig kritisk til det at tage en sådan personlighedstest.
Desuden er forskernes udsagn fra dokumentaren "Min indre kode" inddraget i en diskussion af henholdsvis arven og miljøets betydning for personligheden og vores evne til at ændre på vores personlighed.
Vigtige begreber:
Daniel Stern: Kerne selv (ansigtsduetter, stimulation (over/under), følelsesmæssig smitte, Empati, RIG'er, Fremmedkaldt ledsager.
John Bowlby: Tilknytningsfaser (Før- begyndende og selektiv tilknytning + udforsk/tilknytningsadfærd)
Mary Aintsworth: Fremmedsituationstesten + 4 typer af tilknytning
Omsorgssvigt: Vanrøgt, fysisk, psykisk og seksuel. Harlows aber, Resiliens, Big Five, Identitet, Sociale arenaer, Mønsterbrud, Risikofaktorer Resiliens faktorer (ydre/indre), social læring (Bandura). Rumænske børnehjem, Kauai undersøgelsen.
Psykologiens veje 3 udgave
s. 85-99
s. 100-106
s. 117-136
s. 316- 319
s. 328-329
s. 334-336
Celle til Selfie 1 udgave
S 54-55
s. 177-181
s. 148-153
Personligheds psykologi P. Bertelsen
s. 67-72
ialt 58 sider
Artikler:
Om Tilknytningen til andre mennesker, Psykologi nyt nr. 18, 2004
Harlows abeforsøg (YouTube)
Dokumentar: Min indre kode/”Genetic me” med (Lone Frank)
Spædbørn forstår følelsesudtryk! Forskningsnyt Nr. 8 . 2002
Dokumentar: De perfekte piger. DR
Film: Mit Barn (Kortfilm fra TUBA)
”Hvorfor er piger så ondskabsfulde mod hinanden” (Videnskab.dk 6/1 2020) af A. Ringgaard.
”Piger fra lavindkomstfamilier bryder den sociale arv. Det gør drengene ikke” (Information 2019/09) af
I.A. Alminde
”Hvorfor er det sådan? Middelklassens unge er de nye udsatte i samfundet” (Politikken 24/11) af K. Nilsson
Relevante problemstillinger til forløbet:
- Hvad betyder arv og genetik for personligheden?
- Hvad betyder miljøet for personligheden?
- Hvor afgørende er det for børn at få en tryg tilknytning tidligt?
- Hvad betyder de tidlige år og relationerne til forældrene for ens personlighed og trivsel på længere sigt?
- Hvad kendetegner ”god” opdragelse?
- Hvilke egenskaber ønsker vi at skabe i vores børn og hvordan kan man skabe det?
- Hvordan påvirkes børn af omsorgssvigt og hvordan kan det ”ses” og opdages?
- Er der forskel, herunder kønsforskelle på, hvordan børn og unge reagerer på omsorgssvigt?
- Hvad kendetegner de børn, der klarer sig godt på trods af et dårligt opvækstmiljø?
- Kan denne tendens skabes hos andre børn?
|