Holdet 2024 FI_C2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff, Sebastian Madsen
Hold 2024 FI_C2 (3g fi C2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den filosofiske samtale
Titel 2 Etik og politik
Titel 3 Eksistensfilosofi
Titel 4 Videnskabsfilosofi
Titel 5 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den filosofiske samtale

Den filosofiske samtale
I dette forløb har vi med udgangspunkt i Platons dialog Menon undersøgt, hvad der kendetegner den filosofiske samtale, herunder særligt typer af argumentation og et arguments formelle struktur. Fokus har været på at evaluere Menons tre forklaringsforsøg, hvordan man opstiller et argument, hvad der kendetegner et godt argument, og hvad der kendetegner en god definition.

Læringsmål
- Eleverne skal kunne redegøre for Menons tre forklaringsforsøg og Sokrates’ indvendinger mod disse.
- Eleverne skal kunne opstille og analysere et argument med henblik på at identificere præmisser og konklusion.
- Eleverne skal kunne skelne mellem deduktion, induktion og analogier som argumentationsformler.
- Eleverne skal kunne reflektere over gode og dårlige definitioner, herunder hvad der kendetegner dem.

Materiale
Uddrag af Platons ”Menon” - til og med s. 14
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik og politik

I forløbet Etik og politik har vi sporet sammenhængen mellem politiske filosofi og etik. Vi har set på Benthams utilitarisme som et mest fremtrædende eksempel på, hvordan en etisk teori danner grundlag for en politisk vision for organisering af samfundet (velfærdsmaksimalisme). Vi har desuden set på cost-benefit-analyser som en moderne variant af den grundlæggende tankegang.

Som modpol til Bentham har vi arbejdet med John Rawls retfærdighedsteori og har set på, hvordan Rawls teori forsøger at tage højde for enkeltindividets moralske status og politiske rettigheder for at undgå, at den samlede nytte maksimeres på bekostning af enkeltindividers eller gruppers velfærd.

Vi har arbejdet med Immanuel Kants pligtetik med særligt fokus på den enkelte borgers rolle i en oplyst stat. I den forbindelse har vi arbejdet med det kategoriske imperativ og med Kants sondring mellem offentlig og privat brug af fornuften.

Endelig har vi arbejdet med Aristoteles dydsetik med særligt fokus på de dyder, som hhv. borgere og politikere bør besidde i et politisk samfund.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne redegøre for centrale træk ved Benthams utilitarisme, herunder agentneutralitet, lighedsprincippet, hedonisme, nyttebegrebet, nytteprincippet og nyttekalkulen.

Eleven forventes desuden at kunne forholde sig til mindst én af kritikkerne af den klassiske utilitarisme.

Eleven skal kunne redegøre for centrale træk ved Rawls teori om retfærdighed, herunder den oprindelige position, uvidenhedens slør, frihedsprincippet, differensprincippet og åbenhedsprincippet.

Eleven skal kunne redegøre for centrale træk ved Kants pligtetik, herunder den gode vilje, det kategoriske imperativ og offentlig og privat brug af fornuften.

Eleven skal kunne redegøre for centrale træk ved Aristoteles dydsetik. Herunder dyd - intellektuel og moralsk - og dyden som midtermål.


Primærtekster
Jeremy Bentham - Indføring i principperne for moral og lovgivning
John Rawls - En teory om retfærdighed
Immanuel Kant - Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?
Immanuel Kant - Grundlæggelse af moralens metafysik
Aristoteles - Etikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksistensfilosofi

I forløbet har vi arbejdet med tre forskellige filosofier, som omhandler den menneskelige eksistens. Eksistentialisterne Camus og Kierkegaard og Løgstrups nærhedsetik som udgangspunkt for en fundamental anderledes eksistentiel orientering.
Forløbet er mundet ud i elevernes selvstændige arbejde med en problemstilling i relation til forløbet.

Læringsmål
Eleverne skal kunne redegøre for centrale træk ved Camus eksistentialisme, herunder absurditet, frihed, oprør og håb.

Eleverne skal kunne redegøre for centrale træk ved Kierkegaards eksistentialisme, herunder stadierne spidsborger og æstetiker og selvet som syntese af bestemmelserne uendelighed og endelighed; mulighed og nødvendighed.

Eleverne skal kunne redegøre for centrale træk ved Løgstrups nærhedsetik, herunder begreberne interdependens, suveræne livsytringer og den etiske fordring.

Elever skal kunne påpege ligheder og forskelle i de tre gennemgåede filosofier. Herunder sammenligningen mellem den spidsborgeren, æstetikeren og Camus absurde helt.

Eleverne skal kunne bringe de tre gennemgåede filosofier i anvendelse i behandlingen af en konkret filosofisk problemstilling.


Primærtekster
Albert Camus - Sisyfosmyten.
Søren Kierkegaard - Sygdommen til døden.
K. E. Løgstrup - Den etiske fordring.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Videnskabsfilosofi

I forløbet om videnskabsfilosofi har vi haft fokus på, hvad der kendetegner videnskab som fænomen. Vi har arbejdet med Poppers demarkationskriterium som et forsøg på at skelne mellem videnskab og pseudovidenskab og har set på nogle af problemerne med den simple falsifikationisme. I forlængelse heraf har vi arbejdet med Kuhns paradigmeteori og hans teori om videnskabelige revolutioner. Endelig har vi set på Lakatos teori om forskningsprogrammer som et forsøg på at slå bro mellem Popper og Kuhns indsigter. Undervejs har vi sammenlignet de filosofiske teorier og knyttet disse an til cases fra virkeligheden - først og fremmest ”Fladjord-teorien”

Læringsmål
- Eleverne skal kunne redegøre for centrale aspekter af Poppers falsifikationisme, dog primært den simple udgave. Især begreberne Falsifikation, Demarkationskriterium og Dristige forudsigelser
- Eleverne skal kunne redegøre for centrale aspekter af Kuhn paradigmeteori, herunder begreberne Paradigme, Normalvidenskab og revolution.
- Eleverne skal kunne redegøre for udvalgte aspekter af Lakatos videnskabsteori, særligt begreberne om Progressive og Degenererende forskningsprogrammer.
- Eleverne skal kunne anvende begreberne i en diskussion af virkelighedsnære cases.
- Eleverne skal kunne sammenligne filosofferne med henblik på at diskutere forskelle, ligheder og udfordringer.

Materiale
Kuhn, T. Videnskabens Revolutioner. s. 56, 120, 190, 195-196. Gengivet i Skov, C. K., Larsen, K. Mennesket i Verden. Systime
Popper, K. Videnskaben: Gisninger og gendrivelser. Gengivet i Kritisk Rationalisme: Udvalgte essays om videnskab og samfund. s. 40-46. Nyt Nordisk Forlag.
Lakatos, I. The methodology of scientific research programmes. s. 1-6. Cambridge University Press.

Andet materiale
Ladyman, J. Understanding Philosophy of Science. s. 81-89
Anderson, C. The End of Theory. WiReD Magazine, 2008.
Dr.dk. Ellen imellem: Er jorden flad? (https://www.dr.dk/drtv/episode/ellen-imellem_-er-jorden-flad_317494)
Naomi Oreskes: Why we should trust scientists; Naomi Oreskes: Why we should trust scientists


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Klassen må bruge følgende til forberedelsen af mundtlig eksamen i Filosofi C:
- Ordnet.dk
- Ordbogen.com/da

Eleverne har adgang til ovenstående websider på internettet og INTET ANDET.
Eleverne må bruge egne noter og øvrigt materiale udleveret i undervisningen, hvis dette er downloadet og ikke hentes fra en fælles online-platform som Google-Drev. Både egne og fælles noter skal være downloadet og opbevaret lokalt på egen computer eller USB.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer