Holdet 2024 GR_C - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Græsk C
Lærer(e) Steffen L. Jørgensen
Hold 2024 GR_C (3g gr C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Sokrates' forsvarstale og græsk grammatik
Titel 2 Platon: Sokrates' forsvarstale
Titel 3 Lysias: Forsvarstale om drabet på Eratosthenes
Titel 4 Sofokles' Ødipus

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Platon: Sokrates' forsvarstale

Græske originaltekster:

Platon: Sokrates’ forsvarstale (21c8-21e3)

Platon: Sokrates’ forsvarstale (37e3-38a7)


Oversatte tekster:

Platon: Sokrates’ forsvarstale (20c-23e) oversat af Simon Laursen (2018)

Platon: Sokrates’ forsvarstale (36a-38b) oversat af Simon Laursen (2018)

Platon: Theaitetos (150b-151a). Fra: ”Græsk – her og nu” (2023), side 211-213.


Baggrundstekster:

Indledning om græsk filosofi, Sokrates, Platon og Platons publikum. Fra: ”Græsk – her og nu” (2023), side 187-191.


Grammatik:

Ledsagende grammatik til Platon og Lysias. (14 sider)

ἐπί. Grammatisk ekstraafsnit til ”Græsk - her og nu” (2023). (29 sider.)



Græsk historie. Vi behandler uddrag af Platons Sokrates’ forsvarstale i den historiske sammenhæng med hensyn til retssagen mod Sokrates i Athen i år 399 f.v.t. og med hensyn til Platons opfattelse af Sokrates.

Græsk kulturhistorie. Vi behandler værket (og den historiske retssag mod Sokrates) i den kulturhistoriske sammenhæng med hensyn til modsætningen i klassisk tid (ca. 480-323 f.v.t.) mellem et μῦθος-baseret verdensbillede og et λόγος-baseret verdensbillede.

δοκεῖν εἶναι καὶ εἶναι. Vi analyserer og fortolker værket som præget af Sokrates’ tanke om, at det er afgørende for et menneske at kunne skelne mellem folks opfattelse af verden, dvs. hvordan verden forekommer at være (δοκεῖν εἶναι), og virkeligheden, dvs. hvordan verden er (εἶναι). I forlængelse heraf lægger vi vægt på fremstillingen af Sokrates’ forsøg på at forklare sit liv, herunder sine grundlæggende tanker og værdier, og sine relationer til andre mennesker og til gud.

διαβολαὶ καὶ κατηγορίαι. Vi arbejder med Sokrates’ skelnen mellem de gamle rygter om ham (διαβολαί) og de nye juridiske anklager imod ham (κατηγορίαι), og vi lægger vægt på at forstå Sokrates’ forklaring af, hvordan de gamle rygter er opstået, og hvordan de gamle rygter er forbundet med de nye juridiske anklager.

σοφία. I denne forbindelse arbejder vi med Sokrates’ opfattelse af klogskab (σοφία), herunder Sokrates’ syn på forholdet mellem det at have ry for at være klog (som fx politikerne eller sofisterne) og det at være klog som et menneske (som fx Sokrates). Vi arbejder også med Sokrates’ fortolkning af det orakelsvar, som Khairefon modtog fra oraklet i Delfi, og hvad det ifølge Sokrates har betydet for Sokrates’ forståelse af forholdet mellem gud og menneske og for hans egen livsførelse.

ἀρετή καὶ εὐδαιμονία. Vi arbejder med Sokrates’ opfattelse af gode menneskelige egenskaber (ἀρετή) og menneskelig succes (εὐδαιμονία), og vi overvejer forholdet mellem Sokrates’ ideal og den almindelige athenske opfattelse af gode menneskelige egenskaber og menneskelig succes, herunder hvordan det kropslige og det sjælelige opfattes og værdsættes i de to forskellige menneskesyn.





Faglige mål. Eleven skal kunne:

̶ oplæse og oversætte lettere græske tekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler

̶ sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og forholde sig til deres betydning i senere kultur

̶ begrunde oversættelsen i en syntaktisk analyse

̶ anvende morfologisk viden til at genkende de almindelige former i attisk græsk

̶ identificere centrale ord og begreber i de græske tekster og genkende dem som fremmedord, låneord og oversættelseslån i andre sprog, herunder videnskabssprogene

̶ anvende viden om græsk sprog til at diskutere ligheder og forskelle mellem græsk og dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lysias: Forsvarstale om drabet på Eratosthenes

Græske originaltekster:

Lysias: "Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes" (stykke 4)

Lysias: "Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes" (stykke 11)

Lysias: "Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes" (stykke 23)

Oversatte tekster:

Lysias: "Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes" (hele talen = stykke 1-50)

Lysias: Lysias’ 24. tale: Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse. Fra: ”Græsk – her og nu” (2023), side 183-184.


Baggrundstekster:

Indledning om det athenske demokrati, retssystemet, Lysias og sagen om drabet på Eratosthenes. Fra: ”Græsk – her og nu” (2023), side 165-168.


Grammatik:

Ledsagende grammatik til Platon og Lysias. (14 sider)

ἐπί. Grammatisk ekstraafsnit til ”Græsk - her og nu” (2023). (29 sider.)


Græsk historie. Vi behandler Lysias’ "Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes" i den historiske sammenhæng med hensyn til retssystemet i det athenske demokrati og med hensyn til Lysias’ baggrund for at blive logograf (taleskriver).

Græsk samfund. Vi behandler Lysias’ tale (og den historiske retssag mod Eufiletos) i den samfundsmæssige kontekst med hensyn til modsætningen i Athen i klassisk tid (ca. 480-323 f.v.t.) mellem et demokratisk princip om ligeret for alle mandlige borgere (både fattige og rige) på den ene side og en tendens til magtkoncentration hos de rige familier (plutokrati) på den anden side.

Vi analyserer og fortolker Lysias’ tale som præget af Eufiletos’ behov for at fremstå troværdig. I denne forbindelse arbejder vi med sagens juridiske kerne, dens mulige udfald og sandsynlige omstændigheder. På denne baggrund analyserer og fortolker vi Lysias’ tale, særligt stykkerne 4, 11 og 23, med fokus på de retoriske virkemidler, der får Eufiletos til at virke som en, der fortæller sandheden, og som en, der ikke kunne finde på at misbruge loven til at dræbe Eratosthenes. Vi arbejder med to retoriske virkemidler, som Lysias er berømt for: σαφηνεία (klar og enkel stil) og ἠθοποιία (karaktertegning).


Faglige mål. Eleven skal kunne:

̶ oplæse og oversætte lettere græske tekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler

̶ sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og forholde sig til deres betydning i senere kultur

̶ begrunde oversættelsen i en syntaktisk analyse

̶ anvende morfologisk viden til at genkende de almindelige former i attisk græsk

̶ identificere centrale ord og begreber i de græske tekster og genkende dem som fremmedord, låneord og oversættelseslån i andre sprog, herunder videnskabssprogene

̶ anvende viden om græsk sprog til at diskutere ligheder og forskelle mellem græsk og dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sofokles' Ødipus

Græsk originaltekst:
Sofokles: ”Ødipus”, 2. episode vers 703-727 (undtagen vers 717-719)

Oversatte tekster:

Sofokles: ”Ødipus”, 2. episode, vers 698-861, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2017)

Sofokles: ”Ødipus”, 1. episode, vers 376-403, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2017)


Baggrundstekster:
Due, Bodil; Den Store Danske: Sofokles i Lex på lex.dk. Hentet 9. maj 2025 fra https://lex.dk/Sofokles (cirka 3 sider).

Grammatik:

Ledsagende grammatik til Platon, Lysias og Sofokles. (16 sider)

ἐπί. Grammatisk ekstraafsnit til ”Græsk - her og nu” (2023). (29 sider)


Græsk mytologi. Vi behandler Sofokles’ værk om Ødipus i sin mytologiske sammenhæng med hensyn til Ødipus’ liv. Vi arbejder både med den sandsynlige mytologiske kerne (dvs. hvad tilskuerne kendte til Ødipusmyten, før de så Sofokles’ værk) og med Sofokles’ sandsynlige mytologiske nyskabelser (fx orakelsvaret til Ødipus).

Græsk kulturhistorie. Vi behandler også Sofokles’ værk som et teaterstykke opført i Athen i klassisk tid (muligvis i år 430 f.v.t.). Vi sætter i denne forbindelse værket ind i en kulturhistorisk sammenhæng med hensyn til modsætningen i klassisk tid (ca. 480-323 f.v.t.) mellem et μῦθος-baseret verdensbillede og et λόγος-baseret verdensbillede.

Vi analyserer og fortolker værket som præget af Sofokles’ brug af tragisk ironi i fremstillingen af tragediens personer, og vi overvejer, hvordan publikum kan reagere på tragisk ironi. Derudover analyserer og fortolker vi værket som præget af tanken om, at mennesket er fanget mellem en tro på egen fornuft og handlekraft (λόγος) og en tro på de traditionelle fortællinger (μῦθος), herunder en tro på Skæbnen (μοῖρα) forbundet med Apollons orakel i Delfi.


Faglige mål. Eleven skal kunne:

̶ oplæse og oversætte lettere græske tekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler

̶ sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og forholde sig til deres betydning i senere kultur

̶ begrunde oversættelsen i en syntaktisk analyse

̶ anvende morfologisk viden til at genkende de almindelige former i attisk græsk

̶ identificere centrale ord og begreber i de græske tekster og genkende dem som fremmedord, låneord og oversættelseslån i andre sprog, herunder videnskabssprogene

̶ anvende viden om græsk sprog til at diskutere ligheder og forskelle mellem græsk og dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer