Holdet 2024 NG_B2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Steen Friis Jensen
Hold 2024 NG_B2 (3g Ng B2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fødevareproduktion og vandets kredsløb
Titel 2 Jorden - en dynamisk planet
Titel 3 Energi
Titel 4 Klimaforandringer og tilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fødevareproduktion og vandets kredsløb

Vi undersøger først dansk landbrugs naturgrundlag - hvilke faktorer påvirker den danske bondes mulighed for at dyrke sin jord? Hvilken rolle spiller faktorer som: nedbørsmængde, jordbundsforhold, temperatur, regionale forskelle? Hvorledes kan landmanden forbedre dyrkningsgrundlaget?
Hvorledes har landbruget i Danmark udviklet sig? Vi arbejder med begreberne: specialisering, mekanisering, produktivitet.
Hvorledes har moderniseringen af landbruget ført til en øget påvirkning af miljøet?
Hvorledes tilføres og fjernes kvælstof til en mark? Hvorledes påvirker udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider og udledning af drivhusgasser vores miljø?
Hvorfor er det problematisk, at pesticider og kvælstof siver ned i vores grundvand?
Vi undersøger formålet med og effekten af vandmiljøplanerne.
I forbindelse med at der opstod akut iltsvind i dele af Roskilde Fjord den 20.8.2024 har vi med udgangspunkt i forskellige artikler arbejdet med vandkvaliteten i Roskilde Fjord.  
I forlængelse af dette arbejde har vi haft besøg af Trine Borre fra Roskilde Byråd, som holdt et oplæg om ”Roskilde Fjord - problemer og muligheder", hvorefter vi gik over til debat.
Vi gennemfører en permeabilitetsøvelse og arbejder og vurderer betydningen af forskellige jordtypers permeabilitet.
Vi vurderer, hvor bæredygtig dansk landbrug er i dag og fokuserer på: udledning af drivhusgasser, dyrevelfærd og økologisk landbrug.
Holdet skal aflevere en film om emnet ” Hvordan kan dansk landbrug minimere miljøkonsekvenserne og opretholde produktionen?”

Vi har gennemføres et gruppearbejde om fremtidens danske landbrug, hvor de enkelte grupper arbejder med følgende emner: Robotter i landbruget, Pig City, grøn vækst, halm og urin – fremtidens ressourcer? Vertical farming – Fremtidens landbrug?
Vi undersøger mulighederne for i fremtiden at kunne sikre fødevare nok til verdens stigende befolkning.
Vi ser på udviklingen i landbrugsarealer pr. verdensborger og kommer ind på begreberne udpining, forsuring, erosion og salinitet.
Hvilke virkemidler blev taget i brug i den grønne revolution? Hvilken effekt den grønne revolution haft.? Kan vi igen øge høstudbyttet pr. arealenhed?
Kan gletsjermel fra Grønland komme til at spille en rolle i Danmark og i troperne fremtiden?
Vi har undersøgt årsagerne til fødevaremangel i verden med udgangspunkt i kortet, ” Hunger Map”  

Tekster
Naturgeografi – Vores Verden, 2. udgave,
s.175-189
Alverdens geografi
s.74-79
På vej mod et bæredygtigt landbrug, 1. udgave januar 2016, Økologisk Råd:
side 4-5, 14-15
Naturgeografiportalen
2.11 Vandmiljøplaner - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=158&L=0
2.11.1 Vandmiljøplaner: Mål og midler - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=358
2.11.2 Vandkonflikter - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=359
5.11.1.1 Vandets kredsløb i Danmark, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521
5.6.4.3 Gletsjermel - Magisk mudder - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=785#c4263
5.6 Mad til milliarder - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=180
5.6.1 Mere mad til flere milliarder - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=255
5.6.1.1 Mere mad til flere milliarder - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=661
5.6.1.1 Mere mad til flere milliarder - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=661
5.6.2.1 Mad nok - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=662
5.6.2.3 Kan man øge høstudbyttet? - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=664
5.6.2.4 Den grønne revolution - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=665
5.6.2.2 Kan man øge landbrugsarealet? - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=663
5.6.4 Jorde og plantenæringsstoffer i Danmark og i troperne - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=258
5.6.4.1 Jorde og plantenæringsstoffer i Danmark og i troperne - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=668
5.6.4.2 Kvælstofmangel begrænser i Danmark, og fosformangel begrænser i troperne -  https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=669
5.10 Kina: Verdens værksted - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=176
5.10.1 Kinas knappe naturresurser - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=223
5.10.1.1 Kinas knappe naturresurser - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=554
5.10.1.2 Vandmanglen er den alvorligste resurseknaphed - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=555

Artikler:
Alt liv i vandet i Roskilde Havn kvalt af iltmangel Roskilde Dagblad, torsdag den 22 august 2024
Bizart: Fiskedød og stortrivsel i samme Fjord, 23.8.2024
Fjordens vandkvalitet ,  https://www.frederikssund1.dk/roskildefjord/vandkvalitet.html: side 1-3

Film:
Danskernes egen historie, https://www.youtube.com/watch?v=AC18mqOADPw
Skal dansk landbrug være 100 procent økologisk? 2018, DR1, 25 min.
Landbrugets robotter, https://www.youtube.com/watch?v=6hApNbTtAiA
DR TV – Jorden kalder – er vores drikkevand i fare?, https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
Kan gletsjermel være løsningen? https://www.youtube.com/watch?v=cb38IFrLAWs
Fremtidens Landbrug Scenarie 5 – Fosforkredsløb - https://www.youtube.com/watch?v=2rV-PrD1Ht8

Eksperimentelt arbejde:
Permeabilitetsøvelse
Øvelse om årsager til fødevaremangel – arbejde med https://hungermap.wfp.org/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jorden - en dynamisk planet

Jorden - En dynamisk planet
Vi får en forståelse for, at landskabet er dynamisk. Hvordan påvirker erosion, transport og sedimentation landskabet? Med udgangspunkt i EMUs opgave og tekst fra Geovidenskab på Rosborg om glaciale landskaber og deres karakteristika undersøger vi, i hvilket glacialt miljø forskellige landskabsformer er dannet. Holdet har været på ekskursion til Bolund og Stevns Klint. Vi har arbejdet med kysten som en aktiv landskabsproces. Hvorledes er Stevns Klint og Bolund dannet, og hvordan nedbrydes Bolund og Stevns Klint? Holdet har arbejdet med Stevns Klints dannelsesproces, klintens profil, Stevns Klints betydning som verdensarv og kalk som råstof. Vi arbejder også med den glaciale landskabsserie med udgangspunkt i Vejrhøjbuerne i Odsherred.
Vi arbejder med Island som case. Hvordan er landet skabt? Hvorfor landet har så mange jordskælv og vulkanudbrud? Hvorledes har den store seismiske aktivitet præget samspillet mellem menneske og natur i Island?
Holdet beskriver forskellige typer vulkaner i Island. Hvilke fordele og ulemper giver landets geologi for islændingene? Hvorledes rammes Island af jordskælv?
Vi arbejder med Tsunamien i Det Indiske Ocean 2004. Hvilke geologiske årsager er der til tsunamien? Hvilke konsekvenser havde skælvet? Hvorledes kan mennesket forebygge katastrofen? Med udgangspunkt i eksperimentelt arbejde undersøger vi forholdet mellem havdybde og bølgehastighed og forsøger at forklare udviklingen af en tsunamibølge.
Vi arbejder med sjældne jordartsmetaller - deres dannelsesproces og mulige anvendelse i den grønne omstilling. Hvilke egenskaber har de? Hvor findes de sjældne jordartsmetaller i verden?
Hvilke forarbejdningstrin skal de sjældne jordartsmetaller igennem for at blive til de råvarer industrien efterspørger? Hvilken miljøpåvirkning har fremstillingen af jordartsmetaller?
Vi ser på Grønlands potentiale for produktion af sjældne jordartsmetaller. Hvorledes er de sjældne jordartsmetaller blevet dannet i Grønland? Hvilke mulige fordele og ulemper er der for Narsaq, hvis minedriften startes op?
Som afslutning på forløbet analyserer vi, hvilket position har Kina indtaget i produktionen af sjældne jordartsmetaller? Hvordan er det lykkedes Kina at opnå dominans i forsyningskæden? Vil det være muligt for EU at komme ud af afhængigheden af Kina? Hvilke konsekvenserne vil det få, hvis det ikke lykkes?
Vi slutter forløbet med et rollespil i form af en konference om udvinding af sjældne jordartsmetaller i Grønland.

Tekster:
Naturgeografi - Jorden og mennesket, 2. Udgave: side 215-219
Alverdens geografi, Geografforlaget, 2005: side 195-217, 219-221
Naturgeografiportalen:
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=206
1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=305
1.7.3 Danmark isdækket - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=306
1.7.4 Den glaciale landskabsserie - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307#c459
5.6.4.3 Gletsjermel - Magisk mudder - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=785#c4263
5.7.2.1 Jordskælv og vulkanisme i Island - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=681
5.7.2.2 Islands geologiske dannelse - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=682
5.7.2.3 Lakiudbruddet - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=683
5.7.2.4 Vulkantyper i Island - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=684
5.7.2.5 Jøkelløb - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=685
5.7.2.6 Jordskælv i Island - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=686
5.9.5.1 Cyklus for mineralske råstoffer- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=599
5.9.5.2 Vilkår for mineralefterforskning - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=600
5.9.5.3 Minedrift i Grønland før og i fremtiden - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=601

Artikler:
Naturens værn mod naturens katastrofer, Berlingske Tidende 30 januar 2005, 2005
Nyt system skal advare om flodbølger, Berlingske Tidende 23 januar 2005, 1 Sektion side 14
Mineralske råstoffer, Geoviden-4-2012: side 2-3
STEVNS KLINT - - ny dansk verdensarv, Geoviden, 2014, Nr. 3: side 2, 7-10, 13
Juniorgeologerne – Geotermi: https://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Geotermi_Lektion.pdf
Geologiske Interesseområder, Stevns Klint, Storstrøms Amt, 2000: side 15-18
Sjældne jordartsmetaller, kapitel 28 i Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, Geocenter Danmark, 2020: side 277-290
Kampen om råstofferne: Sådan fik Kina et geopolitisk trumfkort på hånden, https://www.mm.dk/artikel/kampen-om-raastofferne-saadan-fik-kina-et-geopolitisk-trumfkort-paa-haanden, 23. oktober 2022:
Sjældne jordartsmetaller - MiMa Kapitel 28, s.277-290, https://mima.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/#toggle-id-2
EMUs opgave og tekst fra Geovidenskab på Rosborg om glaciale landskaber og deres karakteristika -indeholdende 5 sider om det danske landskab

Webgeology:
Jordskælv, https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Pladetektonik, https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Jordens indre - https://www.nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
Vulkaner og vulkanisme - https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Bjergarter - https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Film:
Stevns Klint, 21. oktober 2012, DR2, 29 min.
Bølgen, der rystede verden, DR1, 2005
Vulkanen bobler og truer, 24. marts 2009, Udgiver: DR2, Spilletid: 29 min.
Råstoffer – samfundets byggesten, https://www.youtube.com/watch?v=Tc_kNwAx7Bg
Rare Earth Elements, Deep Sea Mining and Ultra Deep Mining | 60 Minutes Full Episodes, https://www.youtube.com/watch?v=Fkaip7lJei0
Introduction to the Kvanefjeld Project, https://www.youtube.com/watch?v=D_aNTxPBhWc
Trump releases powerful video highlighting US Greenland bonds, https://www.foxnews.com/video/6370745032112
Danskernes akademi, Grønland i forandring, DR2,

Eksperimentelt arbejde:
Tsunamibølgers hastighed
Virtuel seismolog - https://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/VQuakeExecute.html?x=99&y=63
Pladetektonik og densiteten af karakteristiske bjergarter
Bestemmelse af 19 bjergarter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi

Fra fossile brændstoffer til vedvarende energi
Som indledning til forløbet er vi på besøg på Solrød Biogasanlæg og får et indblik i en case, hvor bæredygtig energi udvindes af affaldsprodukter.
Dernæst undersøger vi, hvilken rolle olie spiller for den globale energiforsyning. Hvor afhængige er vi af olie, og hvad bruger vi egentlig olien til? Vi får en forståelse for processerne i oliens dannelse og for sammenhængen mellem afbrænding af fossile brændsler og kulstofkredsløbet.
Vi ser nærmere på olidannelsen i Nordsøen. Hvorledes dannes oliefælder? Hvorledes udnyttes oliefælder optimalt? Med udgangspunkt i en forståelse af reserve-ressource-dannes et billede af, hvor lang tid vi har olie endnu.
Hvordan fordeler de globale oliereserver sig? Hvorledes fordeler det globale energiforbrug sig?
Hvilke muligheder er der for at gennemføre den grønne omstilling? Hvilke udfordringer står vi overfor – herunder muligheden for at transportere og lagre energi fra sol og vind?
Hvilke alternativer er der til fossile brændsler?  
Vi undersøger Islands potentialer for udnyttelse af geotermi. Hvorledes udvindes geotermal energi?
Er der mulighederne for et Islandsk energi-eksporteventyr? Hvilke negative konsekvenser er der ved Islands produktion af geotermal energi og vandkraft?
Hvor vigtig er vindenergien i dag for Danmarks energiforbrug, og hvor vigtig kan den blive i fremtiden?
Vi analyserer Danmarks forudsætninger for satsning på vindenergi – herunder navnlig vindsystemet ved Danmark. Hvilke faktorer skal inddrages, inden en vindmølle placeres?

Tekster:
Naturgeografi - vores verden 2. udgave, s.61-77  
Naturgeografi - Vores verden, 3. udgave, GO-Forlag, 2023: side 136-139
Alverdens geografi, Geografforlaget, 2005: side 34-39
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave, 1.oplag, GO Forlag, 2023: side 136-139

Naturgeografiportalen:
3.6.4 Verdens olieproduktion - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=383
3.6.5 Skifergas - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=384
3.6.6 Tjæresand - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=385
3.8.3 Bioenergier - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=389
3.8.7 Geotermisk energi -   https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=393&L=0
3.8.1 Forbrug af vedvarende energi - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=387
3.8.3 Bioenergier - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=389&L=0
5.8 Danmark: Fra fossile brændstoffer til vedvarende energi - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=178
5.8.1.1 Introduktion - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=700
5.8.1 Udvikling i Danmarks energiforbrug siden 1970'erne - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=241
5.8.1.2 Udviklingen i Danmarks energiforbrug siden 1970'erne - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=701
5.8.2 Danmarks energiforsyning - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=242
5.8.4.1 Vedvarende energi - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=706#c3758
5.8.2.1 Danmarks energiforsyning - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=702
5.8.4.1 Vedvarende energi - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=706&L=0#c3758
5.8.4.2 Bioenergi - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=707
5.8.4.3 Vindenergi - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=708
5.8.4.4 Danmark et vindmølleland - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=709

Artikler:
Energi på Island - https://fremtidensenergi.dk/energi-i-island/
Juniorgeologerne – Geotermi: https://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Geotermi_Lektion.pdf
Island overvejer storstilet plan om eksport af grøn energi, Berlingske, Søndag d. 24. februar 2013
Islands grønne energi har store skjulte omkostninger - https://videnskab.dk/naturvidenskab/islands-groenne-energi-har-store-skjulte-omkostninger/
Solrød Biogas(hjemmeside)  - https://solrodbiogas.dk/

Ekskursion
Solrød biogasanlæg

Eksperimentelt arbejde:
Olies migration i sand
Konvektionsbox

Film:
Grøn omstilling – Hvor svært kan det være?, https://mediehuset-kbh.dk/groen-omstilling-hvor-svaert-kan-det-vaere/
Den sidste olie - DR2, 2006, 31 min.
Globale vindsystem, Undervisningslokalet, https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4
Profilvideo for Solrød Biogas A/S – 7 min. - https://www.youtube.com/watch?v=t5grOXmUND4
Why geothermal energy is being viewed as a viable alternative to fossil fuels - https://www.youtube.com/watch?v=-36VWp9Sf4A
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaforandringer og tilpasning

Klimaforandringer og tilpasninger
I dette forløb har vi først gennemgået klima generelt og arbejdet med klimaets betydning for menneskets livsvilkår, herunder det globale vindsystem, nedbør og nedbørsvariationer, klimazoner og plantebælter.
I det videre forløb har vi arbejdet med klimaforandringernes globale og lokale konsekvenser. I første omgang har vi analyseret årsagerne til klimaforandringerne.
I det videre arbejde har vi arbejdet med menneskets tilpasning til klimaforandringerne. Vi har fokuseret på risikoen for oversvømmelser. Hvad er årsagerne til oversvømmelse og hvilke muligheder er der for at forhindre dem? Vi har arbejdet med klimaforandringernes konsekvenser for Roskilde, idet vi har set nærmere på LAR projektet i Musicon.
Vi har undersøgt, hvorfor nogle kyststrækninger er mere udsat for erosion end andre? Vi har arbejdet med mulighed kystsikring i Danmark og har i den sammenhæng været på ekskursion til Roskilde Havn.
Vi har også set på den lokale LAR-løsning ved Skaterparken i Musicon i Roskilde.
På det globale plan har vi arbejdet med klimaforandringernes konsekvenser for Bangladesh og med landets muligheder for at tilpasse sig disse forandringer.
For at forstå, hvorfor Bangladesh er så sårbar overfor katastrofer, ser vi på forskellige faktorer: Tropiske cykloner, nedbør, topografi, befolkningstilvækst, afhængighed af landbrug, fattigdom, monsunregn, oversvømmelser, Monsun ITK-zonen. I forbindelse med arbejdet med arbejdet med Bangladesh har holdet arbejdet med demografi og arbejdet med befolkningspyramider og den demografiske transition.

Tekster:
Alverdens geografi, s.29-60
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave, 1.oplag, GO Forlag, 2023: side 161-170
Naturgeografiportalen:
2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=347&L=0#c811
2.6.2 Monsunsystemet - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=348
3.1 Bæredygtighed - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=159
3.1.1 Vækst - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=360
3.1.2 Begrebet bæredygtighed - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=361
3.1.3 Mål for bæredygtighed - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=362
3.2 Befolkning og demografisk transition - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=160#c1033
3.2.1 Global befolkningstilvækst - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=365
3.2.2 Befolkningsbalanceligningen - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=366
3.2.3 Den demografiske transitionsmodel - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=764
5.1.1 Bangladesh - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=489
5.1.1.1 Katastroferne står i kø” - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=537
5.1.1.2 Befolkningstilvækst og fattigdom” - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=538
5.1.1.3 Oversvømmelser i 2017 - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=539
5.1.1.4 Case: Katastrofehjælp inden oversvømmelse - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=540
5.1.1.6 Katastrofernes økonomiske slagside - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=542
5.4.3.4 Danmark under de kommende klimaforandringer- https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=724
5.7.4.4 Supercyklonen Sidr i Bangladesh d. 17. november 2007 - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=695

Artikler:
Klimaudfordringer i Bangladesh, Operation Dagsværk, 2017
Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer,  https://videnskab.dk/naturvidenskab/amerikanske-forskere-danmark-bedst-i-verden-til-at-modstaa-klimaforandringer: side 1-8
Aldrig igen, eller..., Martin Olsen, s.6-10, Geografisk Orientering, Nr. 3 2022: side 6-10
Roskilde Komunne, Klimatilpasning-handleplan, Det skal ske i 2021-2024, https://www.roskilde.dk/media/jigjbzot/klimatilpasning-handleplan.pdf: side 1-10
Rundt om kysten, Nordlige Sjælland, Kystplanlægger, Hovedstrækning S2, https://xn--kystplanlgger-cgb.dk/media/94385/rundt-om-kysten-nordlige-sjaelland-s2.pdf: side 10-15
Det var engang, Lotte Fang, Strandgade 1893
Globalis – Bangladesh - https://globalis.dk/lande/bangladesh

Film:
Klimaspillet om verdens fattigste lande – Bangladesh, DR2, 2009, 28 min
Når vandet kommer, 2017, DR K, 59 min.
Globale vindsystem - https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4
Ikeas skove i Rumænien efterladt som 'månelandskaber', lyder kritikken: 'Langt fra bæredygtigt' - https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ikea-elsker-trae-i-deres-reklamer-men-eksperter-kalder-deres-skovdrift#!/


Eksperimentelt arbejde
Opvarmning af landjord og hav
Beregning af temperatur og fugtighedsgrad ved byen og igloen
Beregning af vandmængden i et rum
Forsøg med varmt vand i skål
Konvektionsboks
Analyse af havstignings konsekvenser for Roskilde, https://kamp.miljoeportal.dk/
Lavet egne befolkningspyramider - https://globalis.dk/

Ekskursioner
Skaterpark i Musicon
Digelag ved Roskilde Havn
Roskilde Rådhus, foredrag ved hydrolog Jens Asger Andersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer