Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Hans Lerche
|
|
Hold
|
2024 NG_B3 (3g Ng B3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Livets og jordens udvikling
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... solsystemets dannelse
... den geologiske tidsskala
... dannelse og bevarelse af fossiler og forsteninger
... Jordens og livets udvikling i Prækambrium, Palæozoikum, Mesozoikum og Kænozoikum
... beviser for evolution, naturlig selektion og våbenkapløb i det geologiske arkiv
... masseuddøener: Hvordan de dokumenteres og deres rolle i livets udvikling.
... den pladetektoniske model, herunder typer af pladegrænser og de geologiske processer relateret hertil.
... jordskælv og deres relation til tektoniske miljøer
... seismiske bølger og deres betydning for vigtige videnskabelige opdagelser.
Eleven skal desuden kunne...
... identificere følgende fossiler: Trilobit, ammonit, belemnit, koral, hajtand, søpindsvin.
... foretage en seismisk triangulering.
... identificere forkastningsplan, hængende og liggende blok og foldeknæ i geologiske strukturer.
... klassificere forkastninger og foldninger ud fra et geologisk tværsnit.
MATERIALE
-Andersen et al., 2006, Naturgeografi - Jorden og mennesket, 1. udgave
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sedimentær geologi
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... sedimentære processer: erosion, transport, aflejring, kompaktering, cementering.
... sedimentære bjergartsklasser: klastiske, kemiske og biogene.
... kulrækken og dannelsen af fossile brændsler.
... dannelsen af bjergarterne ved Stevns Klint.
... Danmarks istidshistorie: istider og mellemistider, isfremstød og tilbagesmeltning.
... det subglaciale, det proglaciale og det supraglaciale aflejringsmiljø.
... havstigning og landhævning i Holocæn.
Eleven skal desuden kunne...
... klassificere følgende sedimenter: blokke, sten, grus, sand, silt og ler.
... klassificere følgende sedimentære bjergarter: konglomerat, sandsten, lersten, kalksten, kridt, stensalt, tørv, brunkul og stenkul.
... aflæse og tolke en simpel stratigrafisk søjle.
... foretage en relativ datering af et geologisk tværsnit.
... fremstille et topografisk tværsnit ud fra et topografisk kort.
... identificere følgende former på et topografisk kort: Bakketop, lavning, skråning, bakkekam, ravine, plateau.
... identificere følgende landskabselementer på en højdemodel og datere dem relativt: Bundmoræne, randmoræne, tunneldal, smeltevandsslette, dødislandskab, drumlin, issøbakke, erosionsdal.
MATERIALER
-Andersen et al., 2006, Naturgeografi - Jorden og mennesket, 1. udgave
-Online quiz: Kahoot.com
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Magmatisk geologi
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
- Klasser af magma og de bjergarter og mineraler, som de kan danne.
- Magmaudvikling: Delvis opsmeltning og fraktioneret krystallisation.
- Magmaklassers relation til de tektoniske miljøer
- Vulkantyper, udbrudstyper og deres relation til magmaklasser.
- Kontinenternes dannelse
Eleven skal desuden kunne:
- Genkende og navngive følgende mineraler: Kvarts, k-feldspat, plagioklas feldspat, biotit, olivin
- Genkende og navngive følgende magmatiske bjergarter: Basalt, gabbro, rhyolit, granit.
- Genkende og navngive følgende magmatiske udbrudsprodukter: Aske, lapilli, bomber, pimpsten, slaggelava, obsidian
MATERIALER
-Mangelsen et al., 2015, Naturgeografi - vores verden, 2. udgave
-Online quiz: Kahoot.com
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Metamorf geologi
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
- Regional metamorfose og kontaktmetamorfose
- Metamorfe processer: Grader af metamorfose og deres relation til forskellige tektoniske miljøer.
- Betydningen af metamorfose for dannelsen af visse ædelsten
Eleven skal desuden kunne:
- Genkende og navngive følgende mineraler: Granat og muskovit.
- Genkende og navngive følgende metamorfe bjergarter: Marmor, fyllit, schist, gnejs, kvartsit.
- Bestemme mulige protolitter til en metamorf bjergart
MATERIALER
-Mangelsen et al., 2015, Naturgeografi - vores verden, 2. udgave
-Online quiz: Kahoot.com
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vejr og klima
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... den nære astronomis betydning for årstider og dagslængde på jorden.
... temperaturens betydning for himmellegemers udsendte stråling
... jordens strålingsbalance, herunder, albedo, ind-, ud- og tilbagestråling
... drivhusgassernes betydning for Jordens klima.
... Milankovitch-cyklen for eccentricitet og dens betydning for Jordens klima.
... Milankovitch-cyklen for inklination og dens betydning for Jordens årstider.
... Milankovitch-cyklen for precession og dens betydning for Jordens årstider.
... varierende solarkonstanter for solsystemets planeter.
... korrelationer mellem luftens stofmængde, volumen, temperatur og tryk.
... atmosfærens lag og de dertil hørende tryk- og temperaturgradienter.
... Corioliseffekten og dens betydning for Jordens vinde
... de fysiske mekanikker bag kyst- og fastlandsklima
... vindceller, trykbælter og vindbælter.
... geostrofisk vind og dannelsen af jetstrømme.
... de fysiske mekanikker bag søbrise og landbrise.
... korrelationer mellem luftens temperatur, mætningspunkt, absolut og relativ luftfugtighed og dugpunkt.
... tør- og fugtadiabatisk temperaturgradient.
... frontpassager, koldfront, varmfront og okklusion samt relaterede skytyper.
... stigningsregn, konvektionsregn og frontregn.
... den intertropiske konvergenszones og polarfrontens sæsonbetingede vandringer og deres betydning for nedbøren.
Eleven skal desuden kunne...
... identificere klimabælte og plantebælte ud fra en hydrotermfigur.
... tegne et isobarkort, identificere høj- og lavtryk og bestemme vindretninger.
... anvende dugpunktskurven, luftfugtighedsformlen og den adiabatiske temperaturgradient til at bestemme ændringer i luftfugtighedsparametre
... forklare lokale og globale nedbørsmønstre ud fra topografi, breddegrad og havstrømme.
... forklare variationer i vandløbs vandføring ud fra hydrotermfigurer.
MATERIALER
-Andersen et al., 2006, Naturgeografi - Jorden og mennesket, 1. udgave
-Online simulatorer
-Online quiz: Kahoot.com
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hydrologi
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... vandets kredsløb og vandbalanceligningen.
... betydning af jorden porøsitet og permeabilitet for vandbalancen.
... nedbørsoplande og vandskel og deres betydning for vandløb.
... vandløbs øvre, mellemste og nedre zone og deres karakteristika.
... frie og spændte grundvandsmagasiner.
Eleven skal desuden kunne...
... anvende vandbalanceligningen til at udregne manglende parametre.
... forklare regionale forskelle i vandbalancen.
... beregne potentiel fordampning ud fra andre klimaparametre (evt. vha. CAS).
... udregne nettonedbør.
... konstruere en nedbørs- og fordampningsgraf for en udvalgt lokalitet.
... tegne et nedbørsopland på et topografisk kort.
... foretage en vandløbsanalyse ud fra et kort, herunder rangorden og dræneringsmønster.
... fremsøge, formidle og vurdere statistisk data.
... opstille og evaluere en hydrologisk model for et nedbørsopland.
... vurdere et grundvandsmagasins kvalitet ud fra geologiske oplysninger.
... vurdere den geopolitiske betydning af placeringen af vandskel og landegrænser.
... vurdere miljømæssige, sociale og politiske konsekvenser af vandkraftudnyttelse.
MATERIALE
- Andersen et al., 2006, Naturgeografi - Jorden og mennesket, 1. udgave
- Online quiz: kahoot.com
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Klimatologi
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... dannelsen og den mulige anvendelse af grønlandsk gletsjermel
... klimaforandringer i moderne tid
... årstidsvariationer i atmosfærens kuldioxidniveau
... klimamodeller og -scenarier
... indlandsisens og havisens ændringer i moderne tid
Eleven skal desuden kunne...
... beskrive og analysere komplekse klimafigurer.
... vurdere, hvilken indflydelse forvaltningen af naturressourcer kan have på opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
MATERIALER
-Minik Rosing: Kronik i Politiken 2016: Måske kan mudder redde Grønland
-Film på dr.dk, 2024: Magisk Mudder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Vandløbsopmåling
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... opmåling af dimensioner og strømhastighed i et vandløb.
... bestemmelse af kornstørrelsefordeling i et sediment.
... reproducerbarhed af videnskabelige eksperimenter.
... betydningen af vandløbets strømhastighed for bundsedimentet.
Eleven skal desuden kunne...
... bestemme tværsnitsareal og vandføring ud fra opmålinger i et vandløb.
... tegne et vandløbstværsnit og relatere det til den overordnede vandløbsmodel.
... beskrive et bundsediment såvel grafisk som skriftligt og mundtligt.
... udpege og vurdere fejl og usikkerheder i feltarbejde og laboratoriearbejde.
... fremsætte teoretisk velbegrundede hypoteser for vandføring, strømhastighed og kornstørrelsefordeling.
... afprøve og revidere ovennævnte hypoteser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport: Vandløbsopmåling
|
05-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Repetition
FORMÅL
Efter forløbet skal eleven kunne redegøre for...
... begreber og modeller tilhørende alle forudgående forløb
Eleven skal desuden kunne...
... sætte diverse faglige figurer i relation til begreber og modeller tilhørende alle forudgående forløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955482",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955482",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413955482"
}