Holdet 2024 NG_B1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christine Jespersen Vergara, Lars Gottschau Malm
Hold 2024 NG_B1 (3g Ng B1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 By og klima (tidl.: Det ekstreme klima)
Titel 2 Landsskabsdannelse
Titel 3 Tøj og bæredygtighed
Titel 4 Hvorfor vil USA købe Grønland?
Titel 5 Nilen og vandkonfliker

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 By og klima (tidl.: Det ekstreme klima)

Klikker du ind på ethvert nyhedsoverblik, vil du formentlig ikke undgå at se overskrifter omhandlende klima og ekstreme vejrhændelser såsom hedebølger i Sydeuropa eller risiko for lokale skybrud i Danmark. Det bliver netop udgangspunktet for dette forløb, når vi starter med at undersøge det ekstreme klima med udgangspunkt i aktuelle vejrhændelser over sommeren i Europa. Formålet med forløbet er at opnå en mere dybdegående viden om overordnet naturvidenskabelige klimafænomener- og ekstremer. Hvad er konsekvenserne på vores naturgrundlag og humanitære forhold, når den globale middeltemperatur stiger?

Vi lever knap 8 milliarder mennesker på jorden, og over halvdelen af verdens befolkning er bosat i byer. Hvordan kan vi sikre en bæredygtig udvikling af storbyer og begrænse påvirkningen af de menneskelige livsvilkår? Særligt byklimaet bliver fokuspunkt i dette forløb, når vi tager på felttur i Roskilde by og indsamler klimadata og arbejder med f.eks. oversvømmelsesrisiko og skybrudssikring.  Vi ser på betydningen af forskellige jordbundsforhold - permeabilitet og porøsitet. I forlængelse heraf vil det blive muligt at analysere, hvad der specifikt er udfordringerne for Roskildes byområder i forhold til fremtidige klimaforandringer og ekstremnedbør. Dette eksempel bringer teoretisk viden om vandbalancen og vandets kredsløb i spil, når tilegnet kernestof anvendes i praksis i og i konkrete eksempler.

Afslutningsvis perspektiverer vi problemstillingen omkring byer, til fænomenet megabyer.


Kernestofområder:

- Vandets kredsløb, herunder vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse
- Energibalance og drivhuseffekten
- Definition af klima og vejr
- Klimaforandringer, herunder klimascenarier, klimasystemer og klimazoner
- FN’s bæredygtige udviklingsmål
- Byudvikling
- Demografi

Emner:
- Skybrud i Danmark
- Oversvømmelsesrisiko og skybrudssikring i Roskilde
- Megabyer

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
- Undersøg oversvømmelsesrisici i Roskilde
- Feltarbejde i Musicon
- Jord. 3 sigteprøver. Porøsitet og Permeabilitet
- Demografisk data (ourworldindata)
- Undersøgelse af en megaby - fokus på udfordringer og bæredygtige løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Landsskabsdannelse

I dette forløb undersøger vi landskabet i Danmark med vægt på Roskildeområdet og Odsherred. De skal undersøge/analysere lokaliteter og forsøge at fremkomme med hypoteser til dets skabelseshistorie. Vi starter med teorierne om isfremstød og det glalciale landskab samt teorier om årsager til klimasvingninger (Melankovich). Vi undersøger gletchers bevægelser i en nutidig kontekst/lokaliterter. Dernæst fokuseres der på enkeltlokaliteter i relation til undersøgende ekskursion i Odsherred og Roskildeområdet - som munder ud i en landskabsanalyse. Forløbet evalueres gennem en skriftlig opgave som tager udgangspunkt i analysen og vurderingen af observationer og undersøgelser fra ekskursionen. Der lægges i forløbet vægt på – anvendelse og analyse af kort, tolkning af billedmateriale og jordprøveresultater. Vi diskuterer desuden istidslandsskabet som en ressource (råstoffer)og naturgrundlag, for nutidig produktion (f.eks. landbrug) og anvendelse (rekreative formål mv..).

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af gletcherbevægelser idag
-  Felttur til Odsherred og Roskildeområdet
- Rapport - landskabsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tøj og bæredygtighed

Vi undersøger om vi kan opnå et tøjforbruget i dag er bæredygtigt om hvorvidt det er muligt at opnå et bæredygtigt tøjforbrug. Vi ser på tøjbranchens nuværende økonomiske  model og betydningen af fænomenet "Fast fashion".

Udgangspunktet er undersøgelse af tøjproduktionens forskellige miljøpåvirkninger. Herefter fokus på produktions- og værdikæden i tøjproduktion. Herunder global verdenshandel og hvad der driver denne. Globalisering, global arbejdsdeling, Out- og insourcing,
Vi undersøger hvor tøj bliver produceret og under hvilke forhold.
Vi undersøger klimazoner for bomuldsproduktion i relation til særligt vandforbrug. Herunder direkte, indirekte og virtueltvandforbrug. Sæligt fokus på Aral-søen som en case.
Vi undersøger tøjproduktionens klimamæssige belastning. Herunder betydningen af drivhuseffekt, strålingsbalance og kulstofkredsløb.

Problemstillingen kobles til verdensmål og bæredygtighedsbegrebet - og de forskellige typer af bæredygtighed. Klimaftryk, "World overshoot day" og planetære grænser.

Vi diskuterer fænomenet "greenwashing" og "klimakompensation".

Afslutningsvis laves en "handling", der kan bidrage til at gøre tøjforbruget mere bæredygtigt. Præsentation på poster.

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde
Forsøg og undersøgelser - drivhuseffekt og CO2 - IR-kamera, CO2 monitor
Måling af Aktuel strålingsbalance
Kortanalyse: Er Aralsøen blevet større eller mindre
Undersøgelse af Bomuldsproduktion i verden
Undersøgelse af landes brug af vand til bomuldsproduktion
Handlingsprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor vil USA købe Grønland?

Vi undersøger hvorfor er USA er interesseret i at "købe" Grønland. Vi ser nærmere på hvilke de naturgeografiske årsagsforklaringer.

Først undersøges hvorfor, hvordan og hvor hurtigt isen smelter i Arktis og Grønland? Vi undersøger data fra forskningststation Zackenberg.
Vi undersøger havstrømmens betydning for Arktis.
Vi ser på mulighederne ved et arktis som er isfrit. Bl.a. nye sejlruter.

Vi ser på mulighederne for at finde råstoffer på Grønland, med særlig fokus på de sjældne jordarter. Vi ser på hvorfor de sjældne jordarter er eftertragtet og hvorvidt det kan betale sig at oprette miner i Grønland. Vi går ind i en forståelse af de sjældne jordarters dannelse med paralleller til kontinentopsplitning i Østafrika.

Vi ser på de politiske diskussioner ifm minedrift i Grønland.

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
- undersøgelse af data fra forskningsstation Zackenberg.
- Forsøg med Grønlandspumpe
- Undersøgelse af sjældne jordarter i Grønland (aflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nilen og vandkonfliker

Emnet tager udgangspunkt i problemstillingen: hvorfor er der kamp om Nilen?
Omdrejningspunktet er vand, hydrologi, fluvialmorfologi, energi, demografi og udvikling.

Vi ser på vandets betydning ved Nilen - som ressource til drikkevand, landbrug og energi, men også som kulturel faktor. Vi ser på vandkonfliktens forskellige årsager. Især ifm Great Reneaissance Dam i Ethiopien.

Der arbejds med:
Vandføring i Nilen - analyse af hydrotermfigurer, vandføringsdiagrammer og ITK-zonens betydning, konvektionsnedbør.

Floden som landskabs-dannende faktor - det fluviale landskab, Herunder identificering af flodens stadier og flodens opland.

Energi og betydningen af vandkraft for Nilen-landende.

Befolkningsbalanceligning, transitionsmodellen, døds- og fødselsrate.

Udviklingsfaktorer - BNP, BNI, HDI og Fouresties model for erhvervsudvikling.

Afslutningsvis arbejdes med præsentation af et land - med henblik på at argumentere for retten til Nilen.  

Afsluttes med opgave og paneldebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer