Holdet 2024 SA_B - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Carina Pedersen
Hold 2024 SA_B (3g Sa B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. SVM-regeringens betydning for dansk politik
Titel 2 2. Er det danske demokrati i krise?
Titel 3 3. Kampe for ligestilling
Titel 4 4. Økonomi og økonomisk politik
Titel 5 5. Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. SVM-regeringens betydning for dansk politik

Hvad betyder SVM-regeringen for dansk politik?

Med dannelsen af SVM-regeringen efter folketingsvalget i november 2022 er dansk politik grundlæggende forandret fra den generelle norm om enten røde eller blå mindretalsregeringer til at være en flertalsregering med partier hen over den politiske midte. Hvad er baggrunden for SVM-regeringen og hvad betyder den for dansk politik fremover?

1) At kunne redegøre for kendetegn ved de tre politiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme samt deres forgreninger
2) At kunne redegøre for betydningen af fordelingspolitik og værdipolitik i den nypolitiske model
3) At kunne redegøre for forskellige teorier om vælgeradfærd
4) At kunne redegøre for teorier om partiadfærd og opstille forskellige strategier for et parti
5) At kunne redegøre for den parlamentariske styringskæde, herunder folketingets kontrol med regeringen
6) At kunne redegøre for og anvende forskellige magtbegreber
7) At kunne forklare forskellige typer valgsystemer samt diskutere deres fordele og ulemper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Er det danske demokrati i krise?

Miniprojekt.

Med forløbet skal vi blive klogere på det danske demokrati og demokratiopfattelser i teori og praksis. I grupper skal I udarbejde et miniprojekt, hvor I arbejder kvantitativt med statistikker om danskernes syn på demokratiet i Danmark samt kvalitativt med egne interviews af personer i jeres omgangskreds.

Forløbets læringsmål:
1) At kunne arbejde med kvantitative og kvalitative data i et miniprojekt
2) At kunne gøre sig relevante metodiske overvejelser i processen omkring at opstille og operationalisere en problemformulering i underspørgsmål og interviewspørgsmål
3) At kunne forklare demokratibegrebet som en styreform og som en ideologi med bestemte idealer for borgernes demokratisk deltagelse
4) At kunne redegøre for borgernes rettigheder og pligter i et demokratisk samfund og diskutere afvejninger mellem disse i forhold til jeres projekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kampe for ligestilling

Forløbet sætter fokus på aktuelle kampe om ligestilling inden for køn, seksualitet, etnicitet og sociale klasser. Vi vil inddrage sociologiske perspektiver på identitetsdannelse i det senmoderne samfund og perspektivere til viden om danske partiers holdninger til værdipolitik, integration og ulighed.

1) At kunne redegøre for individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund ud fra Giddens’ begreber og kunne reflektere over betydningen af kønsidentitet for individers identitetsdannelse
2) At kunne redegøre for forskellige teorier om køn og diskutere deres syn på køn som noget henholdsvis objektivt og subjektivt
3) At kunne redegøre for individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund ud fra for Bourdieus begreber og kunne reflektere over sammenhænge mellem klasseidentitet og holdninger til wokeidentitet
4) At kunne redegøre for forskellige identitetsvalg hos unge med minoritetsbaggrund
5) At kunne redegøre for anerkendelsesbegrebet hos Honneth samt diskutere løsninger på manglende anerkendelse af identitet, køn og kulturelle mønstre i samfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Økonomi og økonomisk politik

Økonomi er sammensat af de græske ord ’oikos’, der betyder ’hus’ og ’nomi’, der betyder ’styring’. Økonomi handler altså om husholdning og om hvordan staten sikrer sig indtægter og prioriterer sine udgifter, så der er råd til offentlig velfærd. Forløbet er todelt, idet vi først skal blive klogere på økonomiske grundbegreber og sammenhænge, førend vi bevæger os over i økonomisk politik og lærer, hvordan økonomisk politik er tæt forbundet med de politiske ideologier socialisme og liberalisme.'

Forløbets læringsmål:
1) At kunne redegøre for det økonomiske kredsløb
2) At kunne redegøre for BNP som mål for økonomisk vækst og begrebets sammenhæng med økonomiske konjunkturer
3) At kunne redegøre for betalingsbalancen og diskutere dens betydning for dansk økonomi
4) At kunne redegøre for bæredygtig udvikling som økonomisk mål og ud fra statistikker vurdere, hvorvidt dansk økonomi bevæger sig i retning af bæredygtig udvikling
5) At kunne redegøre for ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt diskutere hvornår disse bør anvendes
6) At kunne redegøre for ekspansiv og kontraktiv pengepolitik samt diskutere hvornår disse bør anvendes
7) At kunne forklare begrebet strukturpolitik og dets relevans i forhold til stramnings- og opkvalificeringsstrategier for det danske arbejdsmarked
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat og se på, hvordan den har udviklet sig, samt hvilke udfordringer den står over for i fremtiden. Som et led i at forstå forandringsprocesser i velfærdsstaten skal vi  også se på andre velfærdsmodeller end den danske samt diskutere globaliseringens påvirkninger. En vigtig pointe med forløbet er, at den danske velfærdsmodel er tilpasningsdygtig til globaliseringen, men at grundlæggende principper samtidig er udfordrede og stiller spørgsmålet, om vi er på vej mod en 'konkurrencestat'.

Forløbets læringsmål:
1) At kunne redegøre for kendetegn ved de tre velfærdsmodeller samt diskutere deres fordele og ulemper
2) At kunne redegøre for forskellige strategier, som kan optimere den danske velfærdsstat og give råd til velfærd i fremtiden
3) At kunne redegøre for, hvordan effektivisering af den offentlige sektor sker gennem udlicitering, privatisering og konkurrence mellem offentlige institutioner samt at kunne diskutere fordele og ulemper ved dette
4) At kunne forklare, hvordan lønindkomst og kapitalindkomst beskattes forskelligt samt diskutere fordele og ulemper herved
5) At kunne forklare, hvordan flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet påvirker arbejdsløsheden samt at kunne diskutere muligheder og begrænsninger, når politikerne søger at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed
6) At kunne redegøre for kendetegn ved den danske flexicurity-model samt diskutere, hvordan forskellige tendenser på det danske arbejdsmarked understøtter og udfordrer den danske model
7) Forklare hvordan udenlandsk arbejdskraft kan bruges til at øge arbejdsudbuddet i Danmark som del af en lønspredningsstrategi samt diskutere fordele og ulemper herved
8) At kunne redegøre for aktuelle udviklingstendenser for den danske velfærdsstat mod at blive en konkurrencestat og diskutere fordele og ulemper ved denne udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer