Holdet 2024 PS_B - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Agnete Andersen Dreyer
Hold 2024 PS_B (3b Ps, 3b Ps (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gys
Titel 2 Tilknytning og kærlighed
Titel 3 Vidnepsykologi
Titel 4 Feltarbejde
Titel 5 Ekstreme fællesskaber
Titel 6 Det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gys

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af, hvad der er uhyggeligt. Herefter tilrettelægges forløbet således, at eleverne præsenteres for forskellige psykologiske forklaringer på, hvorfor vi drages af gys; en neuropsykologisk-, en psykoanalytisk- og en evolutionær forklaring. Desuden bliver eleverne præsenteret for undersøgelser, der postulerer at et nydelsesperspektiv også kan bruges som forklaring på, at vi fascineres af gys. Materialet vil dels bestå af grundbogsmateriale om eksempelvis evolutionspsykologi, dels af aktuelle undersøgelser og artikler og endelig vil kortfilmen ”Lights Out” fra 2013 også inddrages. Fælles for undersøgelserne gælder, at eleverne skal kunne tage kritisk stilling til den valgte metode og dermed kunne vurdere undersøgelsernes validitet. Løbende trænes eleverne desuden i at anvende relevante begreber fra tidligere forløb som forklaring på, hvilke virkemidler der kan gøre os angste; fx bliver Sterns begreber vitalitetsfølelser og tværmodal perception anvendt. Endelig vil eleverne undersøge, hvilken kritik man kan rejse i forbindelse med evolutionspsykologien. Som det ses af ovenstående vil neuropsykologien som supplerende stofområde indgå undervejs i forløbet.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materialer:
- - Magnus Riisager (red), PsykB. Frydenlund. 2023, side 123-126
- Claes Sønderriis: Evolutionspsykologi. 2016: side 334-338
- Psykologiens Veje Ibog: Filmens psykologi. Kapitel 29
- Jette Hannibal: Hvorfor ser folk gyserfilm? 2010
- Filmmagasinet Ekko: ”Det rædselsfulde tiltrækker os” af Hanne Arnold, 2010.
- Psykologisk Set: ”Hvorfor kan vi li’ gyserfilm?” af Thomas Alrik Sørensen Nr. 56, 2004
- Videnskab.dk: ”Vores DNA elsker gyserfilm” af Niels Ebdrup. 8. august 2012
- Cook og Mineka: Forsøg med rhesusaber.
- Kortfilm: "Lights Out" af David F. Sandberg. 2013
- Caseundersøgelse af patient med skade i amygdala

Links:
- Du lærer 4 ting af gyserfilm: http://nyheder.tv2.dk/2014-03-18-forsker-du-l%C3%A6rer-fire-ting-af-gyserfilm
- There will be blood – Opening scene
- Insidious – Face of Fire: https://www.youtube.com/watch?v=fGT87k_CVJ0
- Annabell, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=paFgQNPGlsg  
- The little Albert Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=9hBfnXACsOI
- Walking Dead: https://www.youtube.com/watch?v=3C1kAsxx9uU
- The Omen: https://www.youtube.com/watch?v=tF1yU7cE1As

ANTAL NORMALSIDER: 36

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tilknytning og kærlighed

Forløbet tager afsæt i, hvordan tilknytning i barndommen påvirker relationer senere i livet. Vi bruger dermed starten af forløbet på at repetere nøglebegreber og teorier fra udviklingspsykologien, herunder de forskellige tilknytningstyper. Desuden vil vi undersøge, hvordan passion, intimitet og forpligtelse danner udgangspunkt for forskellige typer af kærlighedsforhold. Vi vil arbejde med Sternbergs teori om kærlighed som fortælling, ligesom vi vil se på, hvilke kulturelle fortællinger der kan præge et kærlighedsforhold. Endelig vil vi inddrage evolutionspsykologien med henblik på at undersøge, hvordan romantisk kærlighed har været en evolutionær fordel. Løbende vil elevernes viden om identitet og personlighed fra 2.g inddrages med henblik på at forstå, hvordan personlighed og ønsket om anerkendelse kan spille ind i forhold til kærlighedsforhold. Som altid vil eleverne undervejs blive præsenteret for undersøgelser, der træner deres kompetencer indenfor metode.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materialer:
- Magnus Riisager (red), PsykB. Frydenlund. 2023: sider 255-262, 267-279, 281-294, 299-306
- Sorokowski m.fl: Undersøgelse af triangulære kærlighedsskala på tværs af 25 lande Sorokowski m.fl fra 2020
- Buss m.fl.: Undersøgelse af partnerpræferencer. 2020
- Gert Hald m.fl Undersøgelse om uforpligtende sex (kønsforskelle). 2010.
- Mickelson, Shaver og Kessier: Undersøgelse af sammenhængen mellem tilknytningsstil og faktorer i barndom og voksenliv. 1997
- Undersøgelse: “Knager dit parforhold” Du bliver ikke mere tilfreds med en ny kæreste? 2019. Dr.

ANTAL NORMALSIDER: 43
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vidnepsykologi

Forløbet starter med en kort repetition af kernestoffet fra den kognitive psykologi, herunder de processer der har med perception, hukommelse og tænkning at gøre. Eleverne skal bl.a. beskæftige sig med begreberne assimilation, akkomodation og kognitive skemaer. Herefter skal vi undersøge, hvorvidt vi kan stole på det, vi husker. I denne sammenhæng vil vi bl.a. fokusere på, hvorvidt vi kan stole på børns hukommelse i forbindelse med vidneafhøringer. Vi skal tilmed undersøge, hvad man bør være opmærksom på, når man skal afhøre børn. I denne forbindelse vil vi inddrage viden om tænkningens udvikling, herunder Piagets forskellige faser samt forskellen på læring i forskellige kulturer. Vi skal bl.a. se nærmere på, hvilke faser hos Piaget, man bør være opmærksom på, hvis man bruger børn som vidner. For at hæve forløbet til B-niveau vil vi inddrage en række forskellige undersøgelser, som vi vil tage kritisk stilling til. Vi skal bl.a. se nærmere på undersøgelser om fordomme og vidneudsagn samt konformitetens betydning for vidneudsagn. Desuden skal vi undersøge, hvor nemt det er at plante falske erindringer hos andre. Således vil forløbet inddrage retspsykologi som et af holdets supplerende stofområder, idet vi beskæftiger os med udfordringer i forhold til vidners øjenvidneberetninger og dermed deres udsagns troværdighed i retssager.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materialer:
- Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime; sider 167-172, 176-182, 185-186, 189-199, 205-216
- Magnus Riisager (red.), PsykB. Frydenlund. 2023. Sider 366-388 (disse sider udgør primært det supplerende stof i forløbet)

- Forskningsnyt: Falske Erindringer. 1996, 5 (6)
- Forskningsnyt: Falske erindringer hos børn. Nr. 19. 2004
- Svein Harald Milde: Børn bør græde, når de vidner. 22. juli 2012- Videnskab.dk.
- Dion Sommer m.fl.: Små Vidner. Psykologi Nyt 14, nr. 4, 1997
- Red Barnet: Mod en optimal model for afhøring af børn i sager om seksuelt misbrug. Børnesagens Fællesråd og Børnerådet. 2001. Uddrag
- Osborne og Davies undersøgelse om fordomme og vidneudsagn
- Elisabeth Loftus undersøgelse om platning af falske erindringer. 1990

Links:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=bfhIuaD183I#! - Kan vi stole på det, vi husker?
https://www.youtube.com/watch?v=Vwigmktix2Y - Manden uden korttidshukommelse
https://www.youtube.com/watch?v=B65EJ6gMmA4 - Vandforsøg og møntforsøg
https://www.youtube.com/watch?v=OinqFgsIbh0&index=3&list=PL2BED4FDBDC0D60FB - Bjergforsøget

ANTAL NORMALSIDER: 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Feltarbejde

Eleverne arbejder med en selvvalgt psykologisk problemstilling, som de skal undersøge. De har frie valgmuligheder indenfor de emner, vi har arbejdet med. Kravet er, at de skal udforme en undersøgelse, gennemføre den, fremlægge deres resultater og skrive rapport. Målet med forløbet er i særlig grad at træne kritisk tækning og metodeovervejelser.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materiale:
- Magnus Riisager (red), PsykB. Frydenlund. 2023: side 45-61

ANTAL NORMALSIDER: 15

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ekstreme fællesskaber

Forløbets formål er bl.a. at repetere de vigtigste aspekter fra socialpsykologien, som eleverne har haft på c-niveau. Dette vil vi gøre ud fra forskellige problemstillinger, herunder hvordan man kan forklare, at almindelige mennesker kan blive en del af et ekstremt fællesskab. Således vil vi arbejde ud fra normalitetshypotesen og ikke med fokus på psykiske lidelser såsom dyssocial personlighedsforstyrrelse. Vi vil bl.a. se på interpsykologiske forklaringer såsom gruppedynamikker, konformitet, gruppepolarisering, Banduras påvirkningsstrategier og stereotyper og fordomme. Eleverne skal desuden arbejde tematisk med begreberne ved at sætte dem i relation til ekstremisme og radikalisering, herunder hvordan man kan komme ud af et ekstremistisk miljø. Vi vil også perspektivere til kulturmøder som årsager til at blive en del af et ekstremt fællesskab. I den forbindelse vil nogle af begreberne fra 2.g komme i spil, herunder Giddens begreb om identitet som et refleksivt projekt. Forløbet afrundes med et intrapsykologisk perspektiv med afsæt i Goldbergs teori om forbindelsen mellem omsorgssvigt og ondskabsfulde handlinger senere i livet. Undersøgelser vil som altid inddrages løbende.

Faglige mål:
• redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
• demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
• argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materialer:
- Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje, 3. udgave, Systime; sider: 378-384, 186-188, 125-129, 423-424, 464-465,
- Magnus Riisager: PsykC. Frydenlund. 2021.: side 194-198, 202-203,  210-214, side 217-219
- Psykologiinformation: En neurologisk forklaring på fordomme af Susan Fisker. 2009
- Malin Schmidt: De var ikke psykopater, men helt almindelige mænd. Information. D. 27. juni 2009
- Dukketesten
- Undersøgelse om gruppepolarisering I forhold til politiske synspunkter. 2007
- Stanley Milgram experiment. 1960
- Case: Til sidst havde vi kun volden til fælles
- Case: Vi er ligesom søstre

Tedtalk:
- Zimbardo: The Psychology of Evil. 2008

ANTAL NORMALSIDER: 56
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode liv

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af lykke. Med spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvilke hindringer kan der være for et et godt liv liv? Og gør penge os lykkelige? vil forløbet tage sit afsæt. Undervejs vil eleverne bl.a. stifte bekendtskab med retningen positiv psykologi repræsenteret af Martin Seligmann, Maslow’s behovspyramide samt Csikszentmihalyi’s teori om flow. De vil desuden blive introduceret til Dan Gilberts to begreber "ægte lykke" og "syntetisk lykke", herunder forholdet mellem frihed og lykke. Derudover vil vi læse forskellige artikler og undersøgelser, der giver et indblik i den aktuelle forskning omkring lykke. Eleverne skal i denne sammenhæng opnå et kendskab til fagets forskningsmetoder og kunne tage kritisk stilling til undersøgelser om lykke. Til slut skal vi diskutere mulige årsager til, at vi tidligere er kåret som verdens lykkeligste folkefærd, samtidig med at vi også er kåret som verdens mest stressede folkefærd. Vi vil i denne forbindelse inddrage forskellige forklaringsstile, herunder viden om identitet og præstationssamfundet. Endelig vil eleverne stifte bekendtskab med Honneths anerkendelsesteori samt eksistentielle forklaringer på hindringer for det gode liv. Rosas begreb psykologisk resonans vil også berøres.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materialer:
- Magnus Riisager (red), PsykB. Frydenlund. 2023. Side 160-165, 215-229, 232-236, 474-475
- Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje, 3. udgave, Systime; sider: 303-308
- Svend Brinkmann: Stå fast. Gyldendal. 2015 (uddrag)
- Christina Bølling: ”Positiv psykologi er ikke altid lykken”. Berlingske. 30. november 2012.
- Mette Morell: “Mig og Gilbert”. Psykologiinformation. 2011.
- Magnus Paulsen Hansen: ”Når lykken stresser”. Weekendavisen. 15. august 2008.
- Morten Mikkelsen og Else Marie Nygaard: Lykken er blevet et belastende krav til unge. Kristeligt Dagblad. 13. juli 2012.
- Lise Richter: ”Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 procent mest stressede voksne”. Information. 23. januar 2017.
- Bailey og Matz: Undersøgelse om effekten af at være autentisk på sociale medier. 2020

Tedtalk:
- Dan Gilbert: ”The surprising science of happiness”. 2004
- Michael Norton: "How to buy happiness". 2012

Links:
http://www.ted.com/talks/dan_gilbert_asks_why_are_we_happy - Dan Gilbert: The surprising science of happiness. TedTalk.
https://www.youtube.com/watch?v=4M0iojAIfU0 - What makes Denmark so happy?
https://www.youtube.com/watch?v=fTGKUwMegZ4 - Denmark happiest place on earth
https://www.youtube.com/watch?v=ZkAI-bmv2A0 – Er tidens krav om selvudvikling djævelens værk?

ANTAL NORMALSIDER: 71
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer