Holdet 2024 ng/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Lars Gottschau Malm
Hold 2024 ng/b (1b ng, 1b ng (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geologi
Titel 2 Californien, ild og vand
Titel 3 Tøj - er det bæredygtigt?
Titel 4 HVorfor er der kamp om Nilen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geologi

Jordens dannelse og det geologiske tidsperspektiv.
Jordens indre og opbygning.
Jordskælv som fænomen, og forklarer hvorfor jorden ryster, og hvorfor det kan føre til katastrofer. Jordskælv kan også give os viden om jordens indre og overflade. Vi ser på hvordan et kan jordskælv lokaliseres med triangulering. Jordskælv fortæller om jordens topografi, og de forskellige pladegrænser. Vi arbejder med pladegrænser og lokalisering heraf, bl.a. ved hjælp af jordskælvsmønstre. Vi ser Alfreds Wegeners ide om kontinentaldrift og senere teorien om pladetektonik - og laver profil af Atlanterhavets oceanbund. Her er det relevant at jorden kan deles op i henholdsvis oceanbund og kontinenter. Vi undersøger hvilket bjergartsmateriale de består af, og laver densitetsmålinger af henholdsvis basalt og granit. Herunder betydningen af geologiske kredsløb. Vi identificerer bjergarter i lokalområdet.
Vi ser på vulkaner og vulkandannelse. Hvad adskiller de forskellige vulkantyper fra hinanden - fx betydningen af viskositet/mineralsammensætning også i relation til pladegrænser?
Særligt fokus på Vesuv, og udbruddet ved Pompeii år 79

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
Mini-Felttur i lokalområdet (Genkende metamorf, sedimentær og magmatisk bjergarter samt eksempler i klasseværelset)
Seismogrammer - analyse - triangulering "Øvelse i bestemmelse af et jordskælvs epicenter og styrke i USA"
USGS - aktuelle jordskælv
Densitet af bjergarter (Fokus var granit og basalt ift. kontinental og oceanbund)
Demostrationsforsøg - vulkaners viskositet (Ketchup, Remoulade)
Dybhavsprofil - Atlanterhavet
Vulkanpræsentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Californien, ild og vand

Forløbet tager udgangspunkt i de aktuelle og omfattende skovbrande i Californien.
Vi undersøger klimazone og plantebælte.
Vand, vandets kredsløb og vandbalanceligning. Herunder også betydning af aktuel og potentiel fordampning.
Nedbørsdannelse, dugpunktstemperatur, luftens mætningskurve, mættet og umættet luft, absolut og relativ luftfugtighed
Vandressourcer
Typer af grundvandsforurening.
Vandforbrug og indirekte og virtuelt vand
Vand i fremtiden - klimaforandringer og ændret nedbørsmønster

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
Nedbørsdannelse og dugpunkt
Aflevering - "Californien og vand", analyse af vandressourcer nu og i fremtiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tøj - er det bæredygtigt?

Vi undersøger om vi kan opnå et tøjforbruget i dag er bæredygtigt om hvorvidt det er muligt at opnå et bæredygtigt tøjforbrug. Vi ser på tøjbranchens nuværende økonomiske  model, med fænomenet "Fast fashion"

Udgangspunktet er undersøgelse af tøjproduktionens forskellige miljøpåvirkninger. Herefter fokus på produktions- og værdikæden i tøjproduktion. Herunder global verdenshandel og hvad der driver denne.
Vi undersøger hvor tøj bliver produceret og under hvilke forhold.
Vi undersøger klimazoner for bomuldsproduktion i relation til særligt vandforbrug.
Vi undersøger tøjproduktionens klimamæssige belastning. Herunder betydningen af drivhuseffekt, strålingsbalance og kulstofkredsløb.

Problemstillingen kobles til verdensmål og bæredygtighedsbegrebet - og de forskellige typer af bæredygtighed. Klimaftryk og "World overshoot day".

Vi diskuterer fænomenet "greenwashing" og "klimakompensation".

Afslutningsvis laves en "handling", der kan bidrage til at gøre tøjforbruget mere bæredygtigt. Præsentation på poster.

Empirisk arbejde:
Forsøg og undersøgelser - drivhuseffekt og CO2 - IR-kamera, CO2 monitor
Måling af Aktuel strålingsbalance
Kortanalyse: Er Aralsøen blevet større eller mindre
Undersøgelse af landes brug af vand til bomuldsproduktion
Handlingsprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 HVorfor er der kamp om Nilen?

Emnet tager udgangspunkt i problemstillingen: hvorfor er der kamp om Nilen?
Omdrejningspunktet er klima, vand, hydrologi, fluvialmorfologi, energi og udvikling.

Vi ser på vandets betydning ved Nilen - som ressource til drikkevand, landbrug og energi-Vi ser på vandkonfliktens forskellige årsager. Bl.a. i forbindelse med dæmningsbyggeri og kunstvanding.

Der arbejds med:
Klimazoner,Vandføring i Nilen - analyse af hydrotermfigurer. Vandføringsdiagrammer
ITK-zonens betydning for Nilen, herunder forståelse af det global vindsystem,
Nedbørsdannelse og konvektionsnedbør.

Floden som landskabs-dannende faktor - det fluviale landskab, Herunder identificering af flodens stadier og flodens opland. Herunder berøres også vandets kredsløb.

Energi og energiressourcer med særlig vægt på betydningen af vandkraft for Nilen-landende.

Afslutningsvis arbejdes med aflevering og præsentation af et land - med henblik på at belyse sammenhæng mellem vandføring i Nilen og nedbør i landet.

Empirisk arbejde:
Demonstrationsforsøg: konvektionskasse
Vandføring og nedbørsanalyser Nilen
Vands bevægelse i sand (demonstrationsforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer