Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob la Cour Møller
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Straf og kriminalitet i Danmark
Titel 2 Vikingerne
Titel 3 Køn og ligestilling i Danmark
Titel 4 Hitler og nazismens vej til magt
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Det moderne Kina - Kejser, kommunisme, kapitalisme
Titel 7 Demokrati - fra Athen til Danmark
Titel 8 Kolonisering, Imperialisme og afkolonisering
Titel 9 USA - Identitet og historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Straf og kriminalitet i Danmark

Hvorfor straffer vi? Og hvordan straffer vi bedst for at opnå det, vi gerne vil opnå?

Måden, vi straffer på, og formålet med straffen har til alle tider været koblet sammen. I dette forløb ser vi nærmere på, hvordan vi har straffet kriminelle i Danmark gennem tiden og hvorfor.

I forløbet skelnes overordnet mellem førmoderne og moderne tid. Der vil således være fokus på førmoderne straffe fra middelalderen over reformationen til enevælden samt moderne straffe fra oplysningstiden og frem.

Eleverne skal arbejde med at kortlægge bagvedliggende og mere direkte udløsende årsager til ændringer i måden at straffe på. Vi vil se på både materielle og idemæssige årsager. Derudover vil vi se på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af straffeformerne.

Gennem metodisk arbejde med kilder vil vi komme nærmere en forståelse af fortidens og nutidens straffepraksisser.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingerne

I dette forløb skal vi arbejde med noget så dejligt velkendt som vikinger. Men er de nu også så velkendte, som vi gik og troede? Vikinger bliver i hvert fald brugt flittigt til at sælge danske varer og som et symbol på et fælles ophav, som vi kan være stolte af. Sommetider er vi ligefrem "vikinger".

For at komme myterne om vikingerne til livs vil vi dels undersøge historiske kilder fra vikingetiden og se nærmere på, hvad der kendetegner vikinger, og hvilken indflydelse de fik på udviklingen i Danmark og i udlandet. Derudover vil vi diskutere brugen af vikinger, og hvordan de spiller ind i en fælles erindring og dannelsen af en dansk identitet. Vi ser desuden også på periodiseringen af vikingetiden sammenlignet med middelalderen.

Succeskriterier for forløbet:
At I får kendskab til hvordan man arbejder i historiefaget på gymnasieniveau
At I kan anvende de fleste begreber om kildekritik på et sikkert niveau
At I kan forklare, hvordan forskellige syn på vikingerne giver forskellige svar på vores fortid og dermed også nutid og fremtid

Faglige mål (fra læreplanen):
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- historiebrug
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling i Danmark

Mandehistorie hedder bare historie. Kvindens rolle og den måde, hun er blevet opfattet på, er ofte defineret af mænd, idet manden altid har været det dominerende køn. Først i 1850 formuleres kvindespørgsmålet, og opfattelsen af kvinder som et køn frem for et menneske kommer på dagsordenen. Derfor vil et forløb om kønshistorie primært beskæftige sig med kvindekønnet.

Læringsmål:
I kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.

I kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i forskellige kildematerialer.

I kan reflektere over, hvordan nutidens kønsopfattelse og diskursen omkring kønnene er et produkt af den udvikling, kønsopfattelsen har været igennem fra 1800-tallet til i dag.

Nedslag:
- Politiske rettigheder: Kvindernes kamp for stemmeret frem til 1915
- Kvinder på arbejdsmarkedet, særligt efter anden verdenskrig
- Seksuel frigørelse, herunder sædelighedsfejden i slutningen af 1800-tallet, Kvinderne på Sprogø i perioden 1923-1961 og kampen for fri abort frem til 1973
- Feminisme og Rødstrømpebevægelsen ("det private er politisk", "ingen kvindekamp uden klassekamp")
- LGBT+, særligt synet på homoseksuelle og transkønnede

Kernestof:
- ligestilling i nationalt perspektiv
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hitler og nazismens vej til magt

Forløbets emne:
Vi skal undersøge og diskutere, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i Tyskland. Vi undersøger desuden, hvordan Hitler forvaltede denne magt i forhold til sin egen befolkning. Vores fokus er hovedsageligt på indenrigspolitik og vi berører kun 2. verdenskrig meget overfladisk. Vi ser på økonomi, politik, partier, politiske/folkelige bevægelser, propaganda, fortællinger/myter og fremmedhad/antisemitisme.
Det periodiske fokus ligger på tiden fra 1. verdenskrig og indtil 2. verdenskrig brød ud. Det er den periode, man ofte kalder mellemkrigstiden.

Læringsmål:
- diskutere, hvorfor Hitler kunne komme til magten i Tyskland
- forklare hvordan Hitler udbyggede og fastholdt denne magt indenrigspolitisk

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Forløbets formål – hvorfor?
I dette forløb skal eleverne arbejde med Den kolde krig og årsagerne til, at den forløb, som den gjorde. Der vil være fokus på aktør/struktur-forklaringer af den kolde krigs udvikling. Den overordnede problemstilling for forløbet er: Hvorfor forløb den kolde krig, som den gjorde?
Mere underordnede problemstillinger er:
- I hvilken grad ændredes supermagternes opfattelse af hinanden sig, når statslederne skiftede – og hvilken effekt havde det?
- Hvilke strukturer prægede den kolde krigs udvikling?
- Hvorfor udviklede den kolde krig sig aldrig til en varm krig?
- Hvilke begivenheder fik afgørende betydning for den kolde krigs forløb, og hvordan opfattedes de i samtiden?
- Hvorfor endte Sovjetunionen med at bryde sammen?
- Er vi midt i en ny kold krig?
Eleverne skal gennem forløbet opnå en forståelse for sammenspillet mellem aktører og strukturer og deres betydning for den kolde krigs udvikling. Mere specifikt skal de opnå en forståelse for, hvordan aktører i perioden var på en gang bundet af nogle strukturer (både indenrigs- og udenrigs), men samtidig påvirkede disse strukturer.
Eleverne skal gennem analyser af kildemateriale undersøge og kunne forklare, hvordan supermagterne opfattede hinanden, herunder hvordan de samme begivenheder opfattedes helt forskelligt af de to.
Eleverne skal kunne sammenligne forskellige fremstillinger af Sovjetunionen og USA og skiftende præsidenters/partilederes opfattelse af hinanden. Herunder skal de kunne påpege eksempler på brud og kontinuitet.
Endelig skal eleverne benytte den indsamlede viden om den kolde krigs forløb til at indgå i en fagligt funderet diskussion om, hvorvidt vi befinder os i en ny kold krig.

Faglige mål:
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne Kina - Kejser, kommunisme, kapitalisme

Det moderne Kina - kejser, kommunisme og kapitalisme

Hvorfor er Kinas Kommunistiske Parti (KKP) stadig ved magten i Kina? Og hvordan bruger KKP historien politisk?

Hvorfor og i hor høj grad er Kina i dag økonomisk set et kapitalistisk land, når nu landet er og har været regeret af et kommunistisk parti siden 1949? Hvordan kom KKP til magten, og hvordan har KKP's styre udviklet sig fra 1949 og frem til i dag? Hvordan har Kina udviklet sig politisk og økonomisk under kommunismen, og hvordan har den kinesiske kommunisme udviklet sig over tid, og kan man overhovedet kalde nutidens Kina for et "kommunistisk" land? Og hvilken rolle spiller Mao i alt det her? Og hvorfor er kejserrigets konfucianisme vendt tilbage?

Vi beskæftiger os primært med Kinas historie 1949-i dag, men tager også lige en kort afstikker til kejsertiden og borgerkrigen mellem Guomintang og Kinas Kommunistiske Parti (KKP) for at undersøge KKP's vej til magten. Vi har særligt fokus på Kina som en et-partistat, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, KKP’s liberale økonomiske reformer fra 1979 og Massakren på Den Himmelske Fredsplads. Vi perspektiverer løbende til Kina i dag under Xi Jinping. Gennemgående fokuserer vi på KKP's rolle i Kina over tid og på kontinuiteten fra kejseren og konfucianismen til KKP. Og så kigger vi på de fem kommunistiske ledere! (de 5 K'er: Kina, Kejserrige, Konfucianisme, Kommunisme og Kapitalisme)

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokrati - fra Athen til Danmark

Forløbet skal give eleverne en forståelse for demokratiets opståen i den athenske bystat (polis). Eleverne skal gøres i stand til at analysere de økonomiske og sociale faktorer, som gjorde demokratiet muligt, og de politiske motiver bag. Derudover skal eleverne reflektere over deres egen opfattelse af demokrati set i lyset af det athenske demokrati.

Eleverne skal lære om det ældste demokrati i Europa, det athenske, men skal også gøres bevidste om, at demokrati var til debat i antikkens Athen og i mange århundreder efter ikke opfattedes som en god styreform. Tyranniet var f.eks. en delvist anerkendt styreform i det antikke Grækenland, mens demokratiet først dukkede op igen i politisk filosofi i oplysningstiden.

Derudover skal eleverne kunne undersøge, hvilke forskelle der er på det athenske demokrati og oplysningstidens og nutidens liberale demokrati. Eleverne skal i den forbindelse have et basalt kendskab til begrebshistorie.

Forløbet skal give eleverne en forståelse for demokratiets opståen i den athenske bystat (polis). Eleverne skal gøres i stand til at analysere de økonomiske og sociale faktorer, som gjorde demokratiet muligt, og de politiske motiver bag. Derudover skal eleverne reflektere over deres egen opfattelse af demokrati set i lyset af det athenske demokrati.

Eleverne skal lære om det ældste demokrati i Europa, det athenske, men skal også gøres bevidste om, at demokrati var til debat i antikkens Athen og i mange århundreder efter ikke opfattedes som en god styreform. Tyranniet var f.eks. en delvist anerkendt styreform i det antikke Grækenland, mens demokratiet først dukkede op igen i politisk filosofi i oplysningstiden.

Derudover skal eleverne kunne undersøge, hvilke forskelle der er på det athenske demokrati og oplysningstidens og nutidens liberale demokrati. Eleverne skal i den forbindelse have et basalt kendskab til begrebshistorie.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kolonisering, Imperialisme og afkolonisering

Forløbet omhandler imperialismens epoke 1870-1914 samt om europæiske stormagters tid som kolonimagter, herunder kolonisering og afkolonisering. Som case på kolonitiden anvendes Indiens tid som engelsk koloni fra 1700-tallet til Indiens selvstændighed i august 1947.
Eleverne skal kunne skelne mellem imperialisme og kolonisering og analysere årsager til Englands kolonisering af Indien. De skal endvidere kunne redegøre for udviklingen i Indien under Englands overherredømme og kunne analysere, hvorfor Indien til sidst opnåede sin selvstændighed. Eleverne skal kunne forstå kolonitiden og imperialismens epoke på sine egne præmisser og således have blik for tidens racistiske overtoner og de økonomiske rationaler, der lå bag, samt udviklingen i disse syn. De skal desuden kunne diskutere fordele og ulemper ved koloniseringen ud fra forskellige historiesyn. Dertil skal de kunne perspektivere til nutidens brug af kolonitiden, når fx tidligere kolonier kræver undskyldninger og erstatninger fra de tidligere kolonimagter.

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA - Identitet og historie

I dette forløb vil vi tage udgangspunkt i splittelsen i det amerikanske samfund i dag og undersøge
skabelsen af den amerikanske identitet gennem historien.


Valget af Trump har afsløret en stor kløft i det amerikanske samfund - mellem de, der mener, at USA er ved at gå under i globaliseringens og pluralismens navn, og de, der mener, at USA netop er baseret på mangfoldighed og en åbenhed for omverden. Splittelserne er flere: land/by, sort/hvid, rig/fattig. Men uanset fokus, så handler det i allerhøjeste grad om, hvad det vil sige at være amerikaner, og uenigheden herom fører til mange diskussioner om identitet, historie og politik i USA.

Man hører ofte sætningerne: ”amerikanerne er Guds eget folk” og ”USA er mulighedernes land, hvor alle kan blive en del af den amerikanske drøm”. I forløbet ses der nærmere på hvad den amerikanske drøm går ud på og hvordan amerikanernes identitet er blevet formet af deres historie. Der arbejdes med fokus på, hvad der er så særligt ved USA, og hvorfor nogle mener, at amerikanerne er et særligt folk. Vi vil undersøge årsager og begivenheder i historien, der har været med til at skabe den amerikanske identitet, og bliver forhåbentligt klogere på splittelsen i det
amerikanske samfund i dag.

Kernestof:

- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer