Holdet 2025 ng/1f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Lars Gottschau Malm
Hold 2025 ng/1f (1f ng, 1f ng (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - kort
Titel 2 Geologi
Titel 3 Bæredygtigt tøj
Titel 4 Nilen - kampen om vandet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - kort

Vi starter naturgeografi med et introforløb.
Vi fokusere på et centralt redskab i geografi: kort og projektion af verden. Fokus på at forstå hvordan kort aflæses og hvilke udfordringer der er ifm kortlægning af jorden.

Naturgeografi C s.177-181
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Geologi

Jordens dannelse og det geologiske tidsperspektiv.
Jordens indre og opbygning.
Vi ser Alfreds Wegeners ide om kontinentaldrift og senere teorien om pladetektonik - og laver profil af Atlanterhavets oceanbund. Her er det relevant at jorden kan deles op i henholdsvis oceanbund og kontinenter. Vi undersøger hvilket bjergartsmateriale de består af, og laver densitetsmålinger af henholdsvis basalt og granit. Herunder betydningen af geologiske kredsløb. Vi identificerer bjergarter i lokalområdet.
Vi ser på vulkaner og vulkandannelse. Hvad adskiller de forskellige vulkantyper fra hinanden - fx betydningen af viskositet/mineralsammensætning også i relation til pladegrænser?
Vi undersøger jordskælv som fænomen, og forklarer hvorfor jorden ryster, og hvorfor det kan føre til katastrofer. Jordskælv kan også give os viden om jordens indre og overflade. Vi ser på hvordan et kan jordskælv lokaliseres med triangulering. Jordskælv fortæller om jordens topografi, og de forskellige pladegrænser. Vi arbejder med pladegrænser og lokalisering heraf, bl.a. ved hjælp af jordskælvsmønstre.

Naturgeografi C: s.53-79 (hele kapitel 3)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bæredygtigt tøj

Vi undersøger om vi tøjforbruget i dag er bæredygtigt om hvorvidt det er muligt at opnå et bæredygtigt tøjforbrug. Vi ser på tøjbranchens nuværende økonomiske  model, med fænomenet "Fast fashion"

Udgangspunktet er undersøgelse af tøjproduktionens forskellige miljøpåvirkninger. Herefter fokus på produktions- og værdikæden i tøjproduktion. Herunder global verdenshandel og hvad der driver denne. Vi kommer ind på globalisering, outsourcing, lokaliseringsfaktorer og handel som middel til at udvikling.
Vi undersøger hvor tøj bliver produceret og under hvilke forhold.
Vi undersøger klimazoner for bomuldsproduktion i relation til særligt vandforbrug. Vi kommer ind på kernefaglige emner som vandets kredsløb, vandbalance mv.. Vi undersøger vandmangel-vandstress, og betydningen af direkte og indirekte vandforbrug. Vi arbejder med forurening af vand i forbindelse med tøjproduktion.
Vi undersøger tøjproduktionens klimamæssige belastning. Herunder betydningen af kernefaglige emner som drivhuseffekt, strålingsbalance og kulstofkredsløb.

Problemstillingen kobles til verdensmål og bæredygtighedsbegrebet - og de forskellige typer af bæredygtighed i relation til tøjproduktion. Klimaftryk og "World overshoot day".

Vi diskuterer fænomenet "greenwashing" og "klimakompensation", og hvilke løsninger der kan være på problemstillingen.

Vi besøger tøjbutikken "Langsamt" i Roskilde, for at få indblik i hvordan butikken arbejder med bæredygtighed.

Afslutningsvis laves og fremlægges en poster, der omhandler et delelement i Tøjets geografi og bæredygtighed.

Empirisk arbejde:
Forsøg og undersøgelser - drivhuseffekt og CO2, CO2 monitor.
Måling af Aktuel strålingsbalance.
Kortanalyse: Er Aralsøen blevet større eller mindre
Undersøgelse af landes brug af vand til bomuldsproduktion
Emnet afsluttes med opgave "tøjets geografi og bæredygtighed" - med udgangspunkt i besøg i tøjbutikken "Langsamt" i Roskilde.

Materiale:
Naturgeografi, Vores verden s. 38-48 (Udleveret i PDF, DET ER IKKE GRUNDBOGEN))
Naturgeografi C. s. 28-30, 87-89, 104-107, 119-126, 182 (grundbogen)

https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/t-shirt-co2-aftryk/
https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/usynligt-vand-i-din-t-shirt-2/
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-prisen-for-vores-toejforbrug_400404
https://apps.npr.org/tshirt/#/title
https://www.global-klima.org/Kap%202/s2_5a.html (kulstofkredsløb)
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/den-sorte-garderobe
https://www.information.dk/debat/2008/10/virtuelt-vand-ny-tilgang-globale-vandsituation
video: Kan mode være bæredygtig? | KLIMAX og Kan mode være bæredygtig? | KLIMAX (videnskab.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nilen - kampen om vandet

Emnet tager udgangspunkt i problemstillingen: hvorfor er der kamp om Nilen?
Omdrejningspunktet er klima, vand, hydrologi, fluvialmorfologi, energi og udvikling.

Vi ser på vandets betydning ved Nilen - som ressource til drikkevand, landbrug og energi-Vi ser på vandkonfliktens forskellige årsager. Bl.a. i forbindelse med dæmningsbyggeri og kunstvanding.

Der arbejds med:
Klimazoner.
Vandføring i Nilen - analyse af hydrotermfigurer. Vandføringsdiagrammer
Tryk og vind, global vindsystem, corioliskraft, ITK-zonens betydning for Nilen.
Nedbørsdannelse og konvektionsnedbør.

Floden som landskabs-dannende faktor - det fluviale landskab, Herunder identificering af flodens stadier og flodens opland. Herunder berøres også vandets kredsløb og vandløbets opland.

Energi og energiressourcer med særlig vægt på betydningen af vandkraft for Nilen-landende.

Afslutningsvis arbejdes med aflevering og præsentation af et land - med henblik på at belyse sammenhæng mellem vandføring i Nilen og nedbør i landet.

Empirisk arbejde:
Demonstrationsforsøg: konvektionskasse
Vandføring og nedbørsanalyser Nilen
Feltarbejde ved lokal å - måling af vandføring, sedimentanalyse, oplandsanalyse.

Materiale:
Naturgeografi c: s. 84-87, 90-93, 94-96, 98-101, 119-124 (genlæst), 137-139, 143 (kort), 154-157, 169-170, 174-176.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer