|
Titel
9
|
Identitet, moderne dans & performance (T&P)
Moderne dans og performance
Dette forløb er bygget op som et tema, hvor overskriften har flere betydninger. Den moderne dans vil i høj grad, være den praktiske del. Mens performance skal forstås med en flerfacet betydning.
I forståelsen af performance, er hvorledes mennesket performer/præsterer i forskellige situationer, hvad der påvirker os og hvad der motiverer os. Desuden sluttes der af med præstationsfremmende tiltag både i form af spændingsregulering og coaching (en idrætspsykologisk vinkel), og i en mere fysisk tilgang nemlig doping.
Moderne dans:
Konkret skal eleverne optræne færdigheder inden for genrerne moderne dans og improvisation, dette kobles til Labans bevægelseslære og BESS-konceptet.
Der bliver lagt vægt på gennem frie og kreative bevægelser at kunne udtrykke sig kropsligt. Desuden vil en øget kropsbevidsthed, samt det gruppedynamiske arbejde i de skabende og kreative processer blive vægtet.
Det praktiske forløb afsluttes med en selvskabt performance, der optages på video og fremlægges i plenum live.
Her blev Laban/BESS atter brugt med den teoretiske baggrund i ”Med kroppen som materiale – om dans i praksis", frit efter Susanne Ravn, Syddansk Universitetsforlag, 2005 (uddrag af), samt Labans bevægelseskvaliteter af John Fris (Fokus idræt, 2011) og Guide til gymnasiet: Performance af Helle Whinter i GIPS nr. 129, 2007. Desuden Gymnasieskolerne idrætslærerforening’s (GI) undervisningsforløb om netop moderne dans blevet brugt som idé katalog i undervisningen.
Performance:
Krop og samfund:
Eleven skal genkende og kunne teoretisere over problematikker, der vedrører det moderne samfunds konstruktion og individets positionering i dette. Vi vil arbejde med Bourdieus kapitaler, Giddens fire udviklingsstræk og begreber den samfundsfaglige skuffe. Desuden vil vi, som en delvis forklaringsmodel, komme ind på Maslow og Habermass.
Hvor sidder identiteten?
En idrætspsykologisk vinkel indeholder ”Sportens ånd og væsen”, Spændingsregulering, coaching, samt motivation og målsætning.
Doping og gråzoner:
Vi beskæftiger os med doping generelt. Både i forbindelse med forskellige idrætsgrene og i forbindelse med motionsdoping. Vi gennemgår de forskellige stoffer som optræder på dopinglisten, samt deres virkning. Vi arbejder med utilsigtede virkninger ved doping, samt moral og etik desangående. Der vil være specielt fokus på anabole steroider og EPO, både virkning, bivirkninger og den almindelig funktion de fysiologiske systemer der "snydes" med har.
Desuden har der også været ekstra fokus på gråzone områder, altså teknikker eller substanser, der ikke er på dopinglisten, men muligvis er præstations fremmende ikke desto mindre. Vi har arbejdet med substanserne: Koffein, Kreatin, Højdehuse/rør, Bagepulver (natriumhydrogenkarbonat, NaHCO3) og Rødbedesaft.
|