Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022 BT1a sr 1-6s (BT1a sr/, BT2a sr/, BT3a sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Cellernes biologi og kemi
Indledende forløb om cellens grundlæggende biologi og kemi.
Introduktion til Bioteknologi : Bagning af boller og med anvendelse af den naturvidenskabelige metode
Introduktion til laboratoriesikkerhed
Opbygning af pro- og eukaryote celler
Cellemembranens opbygning
Transport over cellemembranen:
Passiv transport = simpel og faciliteret diffusion
Aktiv transport = proteinpumper og endo/exocytose
Cellecyklus og celledeling ved mitose.
atomets opbygning
Elektronparbinding
Sammenhæng mellem et molekyles opbygning og molekylets polaritet
Ioner og hvordan de dannes
Sammenhæng mellem struktur og kogepunkt.
Grundlæggende kemi og kemiske begreber.
- Atomer, grundstoffer og grundstoffernes periodesystem.
- Afstemning af reaktionskemaer.
- Tilstandsformer
- Ædelgasregel og iondannelse.
- Simple- og sammensatteioner.
- Navngivning og opbygning af Ionforbindelser.
- Krystalvand.
- Elektronparbinding og molekylforbindelser.
- Ædelgasregel og elektronprikformler.
- Navngivning og opbygning af molekylforbidelser.
- Elektronegativitet
- Polaritet og polaritetsbestemmelse.
- Laboratoriesikkerhed.
- Intermolekylærerbindinger (Hydrogenbinding og Londonbindinger)
- DNA-molekylets kemiske opbygning og polaritet.
- Phospholipider og cellemembranens kemiske opbygning og polaritet.
-stofmængdekoncentration
-Titrering
Øvelser:
Bagning af boller med anvendelse af naturvidenskabelig metode -journal
Saltes egenskaber (rapport)
Osmose i kartofler (journal)
Mikroskopi af mitosepræparater.(journal)
Polære og upolære opløsningsmidler (journal)
Alkoholprojekt: Gæring, Rødbedeforsøg og virkning af håndsprit
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Proteiner og enzymer
I dette forløb fokuseres på proteiner og enzymers overordnede funktion
Fokuspunkter:
Aminosyrers opbygning og inddeling i polære, upolære og elektrisk ladede aminosyrer
Proteiners opbygning og struktur: Primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur.
Effekter af mutationer på proteiners struktur (piberenserøvelse)
Enzymers funktion, herunder enzymaktivitetens afhængighed af temperatur, pH, substrat- og enzymmængde
Anvendelse af enzymer bioteknologisk
Læst: Bioteknologi A bind 1: 71-88
Øvelser:
Enzymaktivitet (målt ved tælling af bobler i gæringsrør. Undersøgelse af ændring i temperatur, substrat - og enzymmængde)
Lactosefri mælk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Se på DNA
Formålet med dette forløb er, at opnå viden om den molekylære baggrund for at man kan bestemme gerningsmanden til en forbrydelse, finde ud af om oksekødet i kødpakken er fra en okse eller en hest eller identificere ofre fra katastrofer.
Fokuspunkter:
Det molekylære grundlag for genetikken: Opbygning af DNA og RNA.
Replikation af DNA
Proteinsyntesen - fra DNA til dannelse af protein
PCR - metode til opformering af DNA
Gelelektroforese - metode til at skelne mellem forskellige individers DNA
Kernestof: Bioteknologi A bind 1, Nucleus forlag 2017 side 89-108 + øvelsesvejledninger til eksperimentelt arbejde.
Eksperimentelt arbejde:
Isolering af DNA fra løg
Gelelektroforese
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Genetik
Mendels arvelove og nedavningsmønstre for dominant og recessiv nedarvning
Genetik:
- Kønscelledannelse ved meiose
- Kromosomer, karyotyper og kromosomtalsanomalier
- Fænotype og genotype
- Homozygot og heterozygot.
- Allelle gener.
- Dominante og ressecive egenskaber i nedarvning.
- Krydsningsskemaer.
- Codominans og ufuldstændig dominans
- Genetikken bag blodtypebestemmelse.
- Mendel og den klassiske genetik.
1-gen og 2-gensnedarvning
- Stamtræsanalyser.
Eksperimentelt arbejde:
DNa oprensning fra kiwi
Gelelektroforese
Blodtypebestemmelse.
Majs- nedarvningsforsøg
TV-dokumentar: 'Har Malou det Dødelige Gen? om 18-årige Malou der har en mor med Huntingtons chorea. Malou vælger da hun fylder 18 at få foretaget en gen-test for at få svar på om hun selv har genet for sygdommen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mikroorganismer og bioethanol
Fremstilling af bioethanol
Mikrobiel vækst
Mængdeberegninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Syrer og baser 1
Vi gennemgår:
Syrer og baser
Korresponderende syrebasepar
Vands selvionisering/autohydronolyse, herunder vands styrkekonstant
pH og pOH
Måling af pH
pH beregning for syreopløsninger
pH beregning for baseopløsninger
Eksperimentelt arbejde:
Måling af pH
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fordøjelse, probiotika og yoghurt
Vi gennemgår
Fordøjelsesorganer og systemet
Probiotiske bakterier
Binær fission
Mikrobielvækst
Udregning af fordoblngstid
puffersystemer
Fremstilling af yoghurt
Eksperimentelt og supplerende stof
Pladespredning- fortyndingsrækker
Fremstilling af yoghurt (rapport)
Sensorisk analyse af yoghurt (journal)
Udsendelse (Sundhedsmagasinet tarmsystemet og sundhed)
The invisible extinction dokumentar
Artikellæsning om probiotika
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ligevægte i biologiske systemer
Efter dette forløb om ligevægte, skal du kunne redegøre for følgende:
- begreberne endoterm og exoterm reaktion
- opskrive reaktionsbrøk for en kemisk ligevægt
- indholdet af ligevægtsloven
- forudsige effekten af et indgreb i et ligevægtssystem ved hjælp af såvel ligevægtsloven som Le Chateliers princip
- beregne koncentrationen af reaktanter og produkter ved ligevægt
Eksperimentelt:
- Indgreb i et ligevægtssystem
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Syrer og baser i biologiske systemer
Vi gennemgår:
Syrer og baser
Korresponderende syrebasepar
Vands selvionisering/autohydronolyse, herunder vands styrkekonstant
pH og pOH
Måling af pH
Syrers styrke
pH beregning for syreopløsninger
Basers styrke
pH beregning for baseopløsninger
Regulering af pH i celler
Puffersystemer
Beregning af pH i puffersystemer
Bjerrumdiagrammer, herunder og syre- og basebrøken
Syrebasetitrering
Eksperimentelt arbejde:
pH titrering af saltsyre og eddikesyre (journaler)
Phosphorsyreindhold i cola (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Organisk kemi
Carbonhydrider og om de forskellige stofklasser, deres navngivning og udvalgte egenskaber.
Vi gennemgår:
Carbonatomets bindingsforhold
Carbonhydrider med fokus på alkaner og alkener
Navngivning af carbonhydrider
Strukturisomeri for alkaner
Geometrisk isomeri for alkener (cis/trans og E/Z)
Kort om alkyner, cykliske carbonhydrider og aromatiske carbonhydrider
Carbonhydridernes egenskaber med fokus på opløselighed, smelte- og kogepunkter, samt forbrænding, substitutions og additionsreaktioner
Redoxreaktioner
Tildeling af oxidationstal
Hydroxyforbindelser - phenoler og alkoholer
Navngivning af alkoholer
Alkoholernes egenskaber
Carbonylforbindelser - aldehyder og ketoner
Carboxylsyrer
Estere
Aminer
Kort om amider
Eksperimentelt arbejde:
Reaktioner med carbonhydrider
Oxidation af alkoholer
Reaktioner med aldehyder og ketoner
Estersyntese
Andet:
Marvin sketch introduceres ved at eleverne selv arbejder med forskellige opgaver for at lære programmet at kende.
Forløbet afsluttes med elevoplæg om de forskellige stofklasser.
Materialer:
Bioteknologi A bind 2 side 33-35 (om redoxreaktioner) og 149-189.
Basiskemi B side 161-163
Marvin sketch
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
11
|
Lipider
Efter forløbet skal du kunne redegøre for følgende:
- Vigtige organiske reaktionstyper (hydrolyse og kondensation)
- Fedtstoffers fællestræk
- Carboxylsyre og estere og deres opbygning og navngivning
- Triglyceriders dannelse (kondensation) og opbygning
- Cis/trans og Z/E isomeri
- Systematisk navngivning af fedtsyrer og efter omega-systemet
- Triglyceriders karakteristiske kemiske reaktioner: forsæbning (basisk hydrolyse)
Eksperimentelt:
- Forsæbning af fedt
-Fremstilling af sæbe
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Ølbrygning og carbohydrater
Vi skal brygge øl!
Faglige fokuspunkter:
Carbohydraters opbygning og bindingstyper, herunder isomeri asymmestriske carbonatomer, haworth og fischer projektion og bindingstyper
Carbohydraters intermediære stofskifte:
Glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde når der er aerobe forhold
Glykolyse og gæring når der er anaerobe forhold
Enzymklasser og reaktionstyper
Enzymtyper der indgår i glykolysen
Enzymkinetik
Eksperimentelt:
Bioteknologisk metode: Ølbrygning. Herundre målinger af stivelse, glukose under bryggeprocessen, sucrase aktivitet og OG/FG
Ølsmagningsmetodik. (sensorisk analyse).
Fehlingsprøve (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Lys og farver
Vi gennemgår:
Lys og farver
Farvede organiske forbindelser
Måling af absorbans
Absorptionsspektrum
Lambert-Beers lov
Standardkurver
Anvendelse af spektrofotometri
Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af E133 i isbjørnedrinks.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Nervesystemet og sygdomme i hjernen
Vi gennemgår
Opbygning af nervesystemet: CNS og PNS
Opbygning af neuronet
Ionpumper med fokus på natrium/kaliumpumpen
Ionkanaler med fokus på forskellige åbningsmekanismer: Strækaktiverede, spændingsstyrede og receptorstyrede ionkanaler
Nervesignalet: Aktionspotentiale
Synapsens opbygning og signaloverførsel fra præ- til postsynaptisk neuron
Transmitterstoffers opbygning og funktion
Miniprojekt om forskellige stoffer og alkohol påvirker hjernen
Læst: Bioteknologi A bind 1: 53-57. Bioteknologi A bind 2: 209-223. Biologi i Fokus: 47-49
Eksperimentelt arbejde:
Sanseceller (journal)
Højre/venstre hjernehalvdel (oplæsning af tal/farver)
Reaktionstid (gribning af faldende stok + webmåling af reaktionstid)
alkohol og nikotins påvirkning af hjerterytmen hos dafnier (journal)
Hvordan påvirker alkohol dig (promillebriller)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Lægemidler
Forløb om kemiske lægemidler.
Kernestof:
Vi gennemgår
Udvikling af lægemidler
Farmakodynamik
Farmakokinetik
Kemiske lægemidler
Lipinskis regler
Acetylsalicylsyre: Syntese, renhed og virkning
Tyndtlagskromatografi (TLC), og smeltepunktsbestemmelse
Fordelingsligevægte
Lægemidler med syrebaseegenskaber
Fordelingsforholdet D
Optisk isomeri (R/S isomeri)
Eksempler: morfin og citalopram
Eksperimentelt arbejde:
Fremstilling af acetylsalicylsyre, herunder syntese, (omkrystallisation) og renhedsbestemmelse vha. TLC og smeltepunktsbestemmelse. (Rapport)
Dissektion af rotte (journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Reaktionshastighed og enzymkinetik
Reaktionshastighed:
- Reaktionshastighed
- Faktorer der påvirker reaktionshastighed, overfladeareal, temperatur, katalysatorer og inhibitorer
-Matematisk model for enzymkinetiske beregninger (Michaelis-Menten kinetik)
- Michaelis-Menten og Lineweaver-Burk plot
- Bestemelse af Vmax og Km
- Competitiv og non-competitiv enzymhæmning.
Eksperimentelt
Små reaktionshastighedsforsøg (journal)
Reaktionen mellem thiosulfat og syre (Journal)
Besøg på KU (Reaktionskinetik)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Antibiotikaresistens og enzymer
TF5 forløb om antibiotika og multiresistente bakterier og en formidlingsartikel om selvvalgte emner indenfor området
Læst s. 167-195 i Bioteknologi A bind 3
Typer af antibiotika
Resistens mod antibiotika
Multiresistente bakterier
Test for resistens
Eksperimentelt:
Antibiotika og hæmning af vækst af bakterier på agarplader
Derudover besøg på KU
BIOlink består af tre øvelser:
1. Enzymkinetik
2. Proteinoprensing
3. Test din egen medicin
Øvelserne omhandler samme tema – antibiotikaresistens – og tager udgangspunkt i et nyfundent enzym NDM-1, der gør bakterier multiresistente overfor al kendt antibiotika. Enzymet kan blive en væsentlig trussel mod menneskets sundhedstilstand.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Cellefabrikker og biofarmaceutisk medicin
Forløbet omhandler produktion af biofarmaceutisk medicin via bl.a. cellefabrikker og om oprensning af protein.
Kernestof:
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning,
Vi gennemgår:
Eksempel på produktion af antistoffer
Optimering af cellekultur til produktion
Proteiners størrelse ladning og polaritet
Oprensning, centrifugering, fældning, dialyse
Søjlekromatografi
Proteinelektroforese
Eksperimentelt arbejde:
Proteinoprensning KU
Materialer:
Biotech Academy - cellefabrikker
Bioteknologi A bind 2 side 270-282
Bioteknologi A bind 3 kapitel 2 side 47-64
Biotech academy - optimering af cellefabrikker
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
Forplantning og hormoner
vi gennemgår
Hormonsystemet (kirtler, endokrin, autokrin og parakrin)
Hormontyper (steroid, peptid og amin)
Reguleringsmekanismer
Menstruationscyklus
Sædcelledannelse
Befrugtning og fosterudvikling
Fosterdiagnostik
Sanger-sekventering
Forplantningsteknologier
Kønsdifferentiering og hormonforstyrrende stoffer
Tungmetaller og PCB
Metoder til at bedømme giftighed, herunder vurdering ved hjælp af LC50, DL50
Metode i Yes yas og analyse af resultater
Eksperimentelt
Øvelse- kobbersulfats giftighed i karse" (journal)
Forbrugerrådet Tænk test for hormonforstyrrende stoffer på egne produkter med kemiluppen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283566",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283566",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283566"
}