Holdet 2022 DA1a 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA1a 1-6s (DA1a/, DA2a/, DA3a/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Den personlige fortælling
Titel 2 Taler og retorik
Titel 3 Fra barn til voksen
Titel 4 DHO-forløb
Titel 5 Klimaaktivisme
Titel 6 Humor og Stine Pilgaard
Titel 7 "Det litterære hjørne" - Podcast og romanlæsning
Titel 8 Pressefotografiet
Titel 9 Fra romantikken til det moderne gennembrud
Titel 10 Nyhedsjournalistik og sociale medier
Titel 11 Dansk litteraturs kanon

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Den personlige fortælling

Indhold:
I forløbet introduceres eleverne for danskfaget på STX, og vi arbejder med udgangspunkt i den overordnede titel ’Den personlige fortælling’. Forløbet fokuserer som helhed på at introducere til det grundlæggende tekstarbejde i danskfaget.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne opnået kendskab til en række fagbegreber og analytiske greb knyttet til fx blogs og sociale medier, dokumentarprogrammer og skønlitterære tekster (digt og romanuddrag), ligesom de har arbejdet med den første aflevering i dansk.

Materiale:
”Drengene mod pigerne”, dokumentar, TV2 2017 (afsnit 1)
”Alt for kliken”, dokumentar, DR3 2019 (afsnit 4)
”Barndom”, digt, Yahya Hassan 2013
Af ”Min mor siger”, romanuddrag, Stine Pilgaard 2012
Af ”Den der lever stille”, romanuddrag, Leonora Christina Skov 2018
Af "Hvis der skulle komme et menneske forbi", romanuddrag, Thomas Korsgaard 2017
"Håndbog til dansk", iBog, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Taler og retorik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Formålet med forløbet er, at eleverne gennem arbejdet med talerne opnår viden om og får færdigheder i retorisk analyse. Der arbejdes med talegenre, disposition, virkemidler, sprog, appelformer, argumentation og kommunikationssituation.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Fra barn til voksen

Forløbet knytter sig til alle tre perspektiver i danskfaget,

Indhold:
I dette forløb skal vi arbejde med tekster, der alle tematiserer overgangen fra barn til voksen, men som gør det på hver deres særlige måde. Igennem forløbet arbejder vi med dokumentarfilm, tv-serie, digt og novelle – og igennem vores analytiske fokus diskuterer vi, hvordan forskellige genrer skildrer det overordnede tema.

Herudover arbejder vi også med remediering ift. kreative produkter og omskrivning af tekster.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med og opnået kendskab til medieanalyse af dokumentarfilm og tv-serie samt litterær analyse af digte og noveller, herunder de specifikke træk, der gør sig gældende for de enkelte genrer.

Materiale:
”Skjold og Isabel”: Dokumentar, Emil Næsby Hansen, 2018 (værk)
"Syndefaldsmyten": Det Gamle Testamente, Første Mosebog, kap. 3
"Drivhuset”: Novelle, Anders Bodelsen, 1965
"Barndommens gade": Digt, Tove Ditlevsen, 1942
"Skam" (afsnit 1-3, sæson 1): TV-serie, NRK 2016

”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Teori om tv-seriens format fra i-bogen "Litteraturens huse", Systime 2010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO-forløb

Forløbet gennemføres i samspil med historie. Forløbet er knyttet til alle tre danskfaglige perspektiver, dvs. både det litterære, det sproglige og det mediemæssige.

Indhold:
I DHO-forløbet arbejder vi med besættelsestiden (1940-1945) som periode, og igennem forskellige tekster inden for de tre danskfaglige perspektiver undersøger vi, hvordan en populærkulturel tv-serie som Matador, breve fra modstandsfolk og lyrik fra digteren Morten Nielsen belyser denne særlige tid i dansk historie. I dansk arbejder vi derfor med teksternes hvad (hvad skildrer de?) og hvordan (hvordan skildres det?) og fortolker teksternes temaer og budskaber.
I forløbet indgår desuden et særligt fokus på skriftlighed (de forskellige skrivehandlinger knyttet til en større skriftlig opgave på stx), herunder produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag (historie).

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige tekstgenrer, som tematiserer den samme periode (besættelsestiden), men behandler emnet forskelligt. De har desuden trænet den metodiske tilgang til tekstarbejdet i dansk med udgangspunkt i begreber fra medieanalyse, sproglig- stilistisk analyse og litterær analyse. De har ligeledes haft fokus på tekstlæsning i en historisk sammenhæng, faglig formidling af viden, ligesom de har arbejdet med danskfagets identitet og metoder.

Materialer:
”Matador: Hr. Stein”, episode 18, DR, 1980
Af ”De sidste timer – Afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945”, Kristeligt Dagblads forlag og Frihedsmuseets Venners Forlag, 1985
”Dette er ikke døden”, Morten Nielsen, fra ”Efterladte digte”, 1945

”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klimaaktivisme

Forløbet knytter sig til alle tre perspektiver i dansk, dvs. både det litterære, det mediemæssige og det sproglige.

Indhold:
I forløbet lægger vi ud med at arbejde med Nathan Grossmans dokumentar om Greta Thunberg "Greta" fra 2020 ift. at få indkredset den aktuelle klimadebat og de mange forskellige stemmer, der gør sig gældende. Dokumentarfilmen anvendes som indgangsvinkel til vores fokus på klimaet som tema, som det kommer til udtryk i alt fra taler, debatindlæg og reklamer til skønlitterære tekster som digte og prosa. I arbejdet med de forskellige teksttyper vil der også være fokus på at træne elevernes egen stemme i den aktuelle klimadebat såvel som i det lyriske sprog igennem kreative skriveøvelser.

Formål:
Når forløbet er slut har eleverne repeteret medieanalyse af dokumentarfilm (repetition fra 1.g), ligesom der er blevet koblet nye begreber på som supplement til den allerede eksisterende fagterminologi knyttet til dokumentargenren. Derudover har vi arbejdet med retorisk analyse af både taler og debatindlæg, medieanalyse af reklamer samt litterær analyse af digte og prosatekster.

Materiale:
Grossman, Nathan: "Greta", 2020 (dokumentarfilm) (værk)
Greta Thunbergs tale ved FN's klimatopmøde 2019
Lars Kochs tale ved Ungdommens Folkemøde 2023
"Greta Thunberg er et stilikon for klimakampen – selvfølgelig skal hun på forsiden af Vogue", Mathilde
Moestrup, debatindlæg i Information d. 25. august 2021
"Greta Thunberg, hvad I alverden laver du på forsiden af et modeblad?", Sarah Skarum, debatindlæg i Politiken d. 10. august 2021
"Kom ind i kampen - sluk vandet", reklamefilm fra Oddset/Danske Spil, 2019
"Swedoor - miljøvenlige døre", reklamefilm fra Swedoor, 2018
"Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl", kampagnefilm fra Andel, 2023
"Det er forvirrede tider", Theis Ørntoft, 2014 (digt)
Uddrag af "1,7 Tipping Point" af Silja K. Henderson, 2018 (prosa/lyrik/hybridgenre)

”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Uddrag fra "Krydsfelt", Gyldendal 2011 (om dokumentarfilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Humor og Stine Pilgaard

Forløbet er primært knyttet til det litterære perspektiv men med linjer til det sproglige og det mediemæssige perspektiv.

Indhold:
I forløbet arbejder vi med værklæsning af romanen ”Min mor siger” af Stine Pilgaard (2012) samt uddrag af andre værker af samme forfatter og supplerende tekster. Vi sætter desuden fokus på humor, herunder humorteori, og arbejder i den forbindelse med forskellige typer tekster, som understøtter forståelsen af, hvorfor vi som mennesker anvender humor, når vi skal bearbejde og forstå svære emner.

Forløbet indeholder en ekskursion til København, hvor vi tager på STORM-museet og på baggrund af dette besøg diskuterer dansk humor og satire gennem tiden. Ekskursionen indeholder også en teatertur, hvor vi skal se dramatiseringen af ”Min mor siger” på Aveny-T. Mødet med teateret danner desuden baggrund for forløbets skriftlige aflevering – en reflekterende artikel om romanens vej til teateret.

Formål:
Når forløbet er færdigt, har eleverne arbejdet med litterær analyse af romaner ift. værklæsningen af ”Min mor siger”, ligesom vi har reflekteret over den remediering, som finder sted, når romanens univers flytter ind i teatrets rum. Som supplement til dette fokus har vi også foretaget faglige overvejelser over remedieringen fra roman til spillefilm ift. nedslag i romanen ”Meter i sekundet” af samme forfatter samt filmatiseringen af denne. Vi har desuden arbejdet med en række eksempler på humor og satire og diskuteret humorteori ud fra disse – og vi har bevæget os i det tværfaglige rum med forståelse af teksters samspil med det omgivende samfund og kultur.

Materiale:
Stine Pilgaard: ”Min mor siger” (2012) (værklæsning) + dramatisering fra Aveny-T 2024
Stine Pilgaard: af ”Meter i sekundet” (2020) + uddrag af spillefilmen fra 2023
Tegneseriestribe af WulffMorgenthaler om Sisyfos (2006)
Kim Blæsbjerg: af ”Fælder” (2002)
”Tæt på sandheden med Jonathan Spang” ("Glædelig kampdag", DR, 9. marts 2024)
"Ane laver jokes om døden: 'Folk kan jo dø på utroligt sjove måder', Interview med standup-komiker Ane Høgsbro fra DR d. 6. marts 2019
Afsnit 1 af ”Dolph og Wulff (sæson 2, DR 17. marts 2006)
Elevernes selvvalgte eksempler på humor

”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Uddrag af "Humor i dansk", Systime 2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 "Det litterære hjørne" - Podcast og romanlæsning

DM underviser (pædagogikum).

Forløbet har fortrinsvis et litterært perspektiv, men munder ud i "produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge" og hænger derfor også sammen med det mediemæssige perspektiv.
Eleverne har kunnet vælge mellem 5 lærervalgte romaner med det til fælles, at de alle er litteratur i oversættelse og at centrale personer i romanerne er unge mennesker:  
- Normale mennesker af Sally Rooney
- Drageløberen af Khaled Hosseini
- Call Me By Your Name af André Aciman
- Katten, der ville redde bøgerne af Sosuke Natsukawa
- The Hate U Give af Angie Thomas
På baggrund af læsningen laver eleverne en episode til den fiktive podcast "Det litterære hjørne". Episoden laves i grupper og har den faglige dialog, tekstforståelsen, læseoplevelsen og samarbejdet i centrum.
Forløbet favner to store genrer, som eleverne bliver fortrolige med: Romanen og podcasten.

Forløbet introduceres med fokus på romangenren og hvad læsningen ifølge litteraturforskere gør ved os som læsere.
Værklæsningen skal give mulighed for faglig fordybelse i en afgrænset tekst og har således større fokus på elevernes læseoplevelse end på analyse og fortolkning.
Eleverne er beslutningstagere og træffer flere af de beslutninger, som vedrører selve podcastproduktionen, på egen hånd. Læreren optræder her som vejleder/konsulent.
I forløbet har eleverne i et opgaveorienteret læringsrum arbejdet med sproglig-stilistisk analyse af romanerne, og de har reflekteret over litterære tendenser og litterær stil. Dermed trænes elevernes evne til at ”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier” også.
Ligesom danskfagets læreplan beskriver, at »Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget« (Dansk A – stx, august 2017), gælder det også for dette forløb, at elevernes undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse skaber grundlaget for arbejdet med deres podcastepisode.

Undervejs arbejder eleverne med eksempler på samtalepodcasts og træner i den forbindelse anvendelse af fagbegreber knyttet til genren. De bliver dermed i stand til at anlægge et analytisk blik på de podcasts, de møder, selvom forløbets produktkrav IKKE har analyse af podcasts som fokus.

Forløbet sigter desuden mod opfyldelse af følgende faglige mål:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multi-modalt

I dette forløb arbejder eleverne i to faste grupper:
1) Romangrupperne (dem de læser samme roman som):
• Gruppe Normale mennesker: Tobias, Clara, Signe, Isabella Kilburn
• Gruppe Call Me By Your Name: Naja, Sophia, Isabella Straten
• Gruppe Katten, der ville redde bøgerne: Alma, Carsten, Emil, Frederikke, Nanna, Thorbjørn

2) Podcastgrupperne (som de producerer podcastepisoden med):
- Gruppe 1: Tobias, Isabella Straten
Læser: Normale mennesker + Call Me By Your Name
- Gruppe 2: Naja, Nanna
LÆSER: Katten, der ville redde bøgerne + Call Me By Your Name
- Gruppe 3: Isabella Kilburn, Carsten, Frederikke
Læser: Normale mennesker + Katten, der ville redde bøgerne x2
- Gruppe 4: Signe, Thorbjørn, Emil
Læser: Normale mennesker + Katten, der ville redde bøgerne x2
- Gruppe 5: Clara, Sophia, Alma
Læser: Normale mennesker + Katten, der ville redde bøgerne + Call Me By Your Name
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Pressefotografiet

Forløbet er knyttet til det sproglige og det mediemæssige perspektiv.

Indhold:
I dette miniforløb arbejder vi med pressefotografiet som emne, ligesom vi træner den debatterende artikel som skriftlig eksamensgenre i dansk. Forløbets primære fokus er refleksioner over og diskussion af pressefotografiets rolle i det moderne mediebillede, herunder etiske grænser. Det betyder, at forløbets indhold er centreret omkring elevernes evne til at demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag, ligesom de også skal navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne fået repeteret Toulmins udvidede argumentationsmodel igennem egen argumentation, ligesom de kan finde argumenter og hovedsynspunkter i forskellige typer medietekster og debattere disse ift. egne synspunkter. Ift. billedanalyse har begreberne denotativt og konnotativt indhold været i spil, ligesom vi har talt om billedets kontekst samt om retoriske billeder. Begreber knyttet til billedanalysen repeteres og udvides i 3.g i forbindelse med forløb om nyhedsformidling.

Materiale:
"Et brutalt foruroligende billede", debatindlæg fra Information, Lasse Jensen, 9/9-2015
"Skal vi se billederne af krigens gru for at forstå den?", artikel fra Kristeligt dagblad, Johan Varning Bendtsen, 5/4-2022
"Billederne fra Ukrainekrigen fylder alt. Hvor meget død og lemlæstelse kan vi tåle at se?", artikel fra Kristeligt Dagblad, Calle Vangstrup, 18/3-2022

”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Materialer om pressefotografiet som genre fra Det Kgl. Bibliotek:
https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/aarets-pressefoto-2023
https://forskoler.kb.dk/online-undervisning/i-pressefotografens-fodspor
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fra romantikken til det moderne gennembrud

Forløbet er primært knyttet til det litterære perspektiv.

Indhold:
I forløbet sætter vi fokus på romantikken (1800-1870) og det moderne gennembrud (1870-1890) som litteraturhistoriske perioder med hver deres særtræk - ligesom vi også trækker linjer til moderne litteratur, som tematiserer nogle af de samme emner. Forløbet indeholder værklæsning af dramaet "Gengangere" af Henrik Ibsen, ligesom vi også tager på ekskursion til København, hvor vi skal i teateret og se stykket i en moderne version (Husets Teater). Samme dag arbejder vi også med de perspektiverende linjer i form af et besøg på Statens Museum for Kunst, hvor vi skal se og arbejde med billedkunst fra de to perioder.

Formål:
Når forløbet er slut har eleverne opnået kendskab til de forskellige stilretninger inden for romantikken (nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, den religiøse digtning, biedermeier og poetisk realisme samt romantisme), ligesom de også har arbejdet med impressionisme, realisme og naturalisme som stilretninger inden for det moderne gennembrud. Vi har desuden anvendt det dybdegående tekstarbejde til at træne den metodiske tilgang til både digte og prosatekster (litterær analyse som metode). Derudover har vi arbejdet med dramaet som genre igennem værklæsningen af Henrik Ibsens "Gengangere".

Materiale:
"Indvielsen" af Schack Staffeldt (1804)
"Klokken" af H.C. Andersen (1845)
"Nu falmer skoven trindt om land" af N.F.S. Grundtvig (1844)
"I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen (1850)
"Der er et yndigt land" af A. Oehlenschläger (1819)
"Sig nærmer tiden" af St. St. Blicher (1837)
"Forårssang uden håb" af Stine Pilgaard (2019)
Af "Frankenstein" af Mary Shelley (1818)
"Gengangere" af Henrik Ibsen (1881) (værklæsning, norsk)
"Den sidste balkjole" af Herman Bang (1887)
"Nådsensbrød" af Henrik Pontoppidan (1887)

"Litteraturhistorien på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1
”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyhedsjournalistik og sociale medier

Forløbet er knyttet til det mediemæssige og det sproglige perspektiv.

Indhold:
I dette miniforløb arbejder vi med fokus på, hvordan det amerikanske præsidentvalg - og indsættelse af den nye præsident - dækkes i de danske nyhedsmedier. Med inddragelse af afgrænsede tekstnedslag analyserer vi elementer som vinkling, kilder, nyhedskriterier, det journalistiske sprog og indre kompositionsmodeller – og på dette metodiske grundlag vurderer vi dækningen fra et dansk perspektiv.

Vi repeterer desuden elementer fra forløbet om pressefotografiet (fra 2.g) for at kunne vurdere samspillet mellem tekst og billede i nyhedsmedier. Derudover analyserer vi udvalgte tekster fra sociale medier med særligt fokus på statsministerens Instagram-profil for at styrke vores kritiske sans ift. kommunikation på netop de sociale medier.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med medieanalyse af nyhedsartikler med særligt fokus på begreberne vinkling, kilder, nyhedskriterier og det journalistiske sprog såvel som indre kompositionsmodeller. Ligeledes har de repeteret væsentlige metodiske elementer i billedanalyse af pressefotografier, og vi har trænet kommunikationsanalyse af sociale medier med primært fokus på høflighedsprincipper, facework og ansigtstruende handlinger.

De metodiske tilgange styrker særligt elevernes indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund, ligesom forløbet fokuserer på kendskab til og refleksion over mediebilledet i dag, såvel som evnen til at forholde sig kritisk og analytisk til information i forskellige typer af medier.

Materialer:
Selvvalgte nyhedsartikler om præsidentindsættelsen (fra dr.dk og de store danske dagblade) fra d. 16. januar 2025
Nyhedsindslag fra TVA (dr.dk) d. 20. januar 2025
"Statsminister Mette Frederiksen på kriserundtur i Europa", Karin Axelsson, Politiken 29. januar 2025
Eksempel på pressefotografi: Evan Vuccis billede fra attentatforsøget mod Trump juli 2024
"Øjeblikket hvor Trump vandt", Laura Skov, Ekstrabladet 15. juli 2025
Udvalgte opslag og kommentarspor fra statsminister Mette Frederiksens Instagram-profil

"Håndbog til dansk", i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Uddrag fra "Dansk i tiden", Systime 2020 (om face på sociale medier, politikere på sociale medier + når face trues - uhøfligheder i den politiske diskussion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk litteraturs kanon

Forløbet knytter sig til det litterære perspektiv.

Indhold:
I årets sidste forløb arbejder vi med kanontekster i den danske litteratur, herunder folkevise (middelalderen), Holberg (oplysningstiden) samt 1900-tallets litteratur (kanonforfatterne Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg). Derudover vil forløbet indeholde værklæsning af selvvalgt digtsamling, ligesom vi også arbejder med en svensk tekst af forfatteren Pär Lagerkvist.

Vi slutter af med at diskutere de nyeste tendenser i dansk litteratur samt repetition og eksamenstræning.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne stiftet bekendtskab med folkevisernes litteraturhistoriske karakteristika (middelalderen), Holberg og oplysningstiden samt stilretningerne realisme og modernisme i 1900-tallets litteratur i forbindelse med arbejdet med kanonforfatterne. Metodisk har vi haft fokus på litterær analyse af de pågældende tekster med en litteraturhistorisk perspektivering. Derudover har vi i forløbet kontinuerligt diskuteret, hvorfor de enkelte forfattere er kanonforfattere. Vi har ligeledes trukket tråde til moderne litteratur, ligesom eleverne selv har valgt en digtsamling, de ville læse som værklæsning.

Forløbet peger derfor i særlig grad ind i følgende faglige mål: Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier, dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden samt demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Materialer:
Folkevise: ”Torbens datter”
Ludvig Holberg: Uddrag af Jeppe på bjerget (1722)
Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (En idyl)” (1900)
Johannes V. Jensen: ”Paa Memphis Station” (1906)
Pär Lagerkvist: ”Ångest” (1916) (svensk tekst)
Tom Kristensen: ”Angst” (1930)
Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)
Karen Blixen: ”Ringen” (1958)
Klaus Rifbjerg: “Livet i badeværelset” (1960)
Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)
Selvvalgt digtsamling (værklæsning)

Nyeste danske litteratur:
Sebastian Nathan: af "Engle" (2024)
Amina Elmi: Af "Barbar (tavshedens objekt)" (2023)

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
"Litteraturhistorien – på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1
Om begrebet ’Angst’ fra bogen Den eksistentielle virkelighed, Systime 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer