Holdet 2022 DA1u 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA1u 1-6s (DA1u/, DA2u/, DA3u/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Retorik: at tale og skrive
Titel 3 De underjordiske: folkeviser og eventyr
Titel 4 Litteraturhistorisk forløb: DHO om Besættelsen
Titel 5 Dokumentarværk: Den danske satankult
Titel 6 Det 19. århundrede: Litteraturhistorisk forløb
Titel 7 Unge og sårbarhed m. værk: Asta Olivia Nordenhof
Titel 8 Lyrik: fra 1681 til 1970
Titel 9 Værk: Lyrik, Michael Strunge
Titel 10 Sociale medier
Titel 11 Sprog og skriftlighed i 3.g
Titel 12 Værk: Filmatisering af roman/fortælling
Titel 13 Eksistentialisme med værk: Sisyfosmyten
Titel 14 Værk: Nyhedsformidling
Titel 15 På kanten af samfundet
Titel 16 Køn og kærlighed?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

I grundforløbet arbejder vi med den personlige fortælling. Vi undersøger tekstbegrebet i danskfaget, laver vores egne tekster og ser forskellige bud på, hvad en personlig fortælling kan være.

I skal selv være aktive med at skrive og lave dokumentar

Fortællinger:
Den mundtlige fortælling
Blogs
Selvfremstilling på sociale medier
Dokumentar
Autofiktion:
Uddrag af Leonora Christina Skov, Den, der lever stille, fra 2018.
Uddrag af Stine Pilgaard, Min mor siger, fra 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik: at tale og skrive

Forløb, der lægger op til tværfagligt emne om den "Populærvidenskabelige artikel", hvor holdet skal skrive en faglig, populærvidenskabelig artikel om et emne i biologi og derefter forholde sig til egen formidling.

Herunder indgår også en undersøgelse af talers opbygning og indhold, med fokus på anvendelse af Ciceros pentagram og appelformerne samt brug af af skriftsprog tilpasset modtagerne.

Vi afsætter desuden et par timer på at gå nærmere ind i den "faglig læsning", hvor vi arbejder med novellen "Akvaplaning" af Emma Bess (2018).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De underjordiske: folkeviser og eventyr

”De underjordiske”

Forløb om folkeeventyr og folkeviser med svenske og norske eksempler samt enkel nordisk sproghistorie. Perspektivering til kunsteventyr og H. C. Andersen: samme periode for indsamling, fokus på det særlige, oprindelige hos eget folk (nationalisme).

Tværmedialt: tekst, musikvideo/youtube, sproghistorie: at forstå ældre svensk og norsk, oversættelse

To svenske folkeviser:
Herr Mannelig (indsamlet i Sødermannland i 1800-tallet, men kendes også med havfruetema, se Heimskringla https://heimskringla.no
/wiki/Herr_Magnus_och_hafstrollet - med ”troll” som generel betegnelse for en ”underjordisk)
Varulven

Vi læser dem og hører dem i den svenske folkrockgruppe Garmanas udgave.

Vi læser desuden et norsk folkeeventyr fra Asbjørnsen og Moes samling, hvor den underjordiske (en rise) har en vigtig rolle og vi perspektiverer til nutid.

Materiale:
"Her Mannelig" og "Varulven" begge kan findes på Youtube i Garmanas udgave og i tekst på Heimskringla
Risen som ikke hadde noe hjerte på seg, hentet på https://www.skoletorget.no/abb/nor/Eventyr/am_risen.htm

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litteraturhistorisk forløb: DHO om Besættelsen

Tema:
Besættelsens litteratur. Hordan oplevede og beskrev danske forfattere d. 9. april, modstandsbevægelsen og danskere, der samarbejdede med tyskerne?

Rammer:
Dansk-historieopgaven er den første af de opgaver, der sammen med TF-forløb træner jer i at arbejde tværfagligt, så I er godt forberedt på at lave studieretningsprojekt i 3.g
Vi arbejder først i fællesskab med litteratur i perioden i dansk litteraturhistorie (og historie), derefter skriver I i par eller 3-mandsgrupper en opgave, som I skal forsvare mundtligt som en årsprøve.

Materiale:
Besættelsesdagen: Otto Gelsted: ”De mørke fugle fløj” (9. april 1940), lyrik: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/de-moerke-fugle-floej
Knud Sønderby, Indledning til romanen ”Den usynlige hær”, 1945, side 7-9, udgivet af Gyldendal/Dansklærerforeningen

Modstand: Tove Ditlevsen, ”Nogle må dø”, novelle, udgivet illegalt i 1944
Poul Henningsen, ”Man binder os på mund og hånd”, 1940, sangtekst til revyen Dyveke

På den anden side: Morten Nielsen, "Skæbne", lyrik, udgivet 1945, men skrevet før 30.08.1944, hvor Morten Nielsen døde.

Film: Flammen og Citronen, 2008. Instruktør Ole Christian Madsen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentarværk: Den danske satankult

Dokumentarværk: Den danske satankult

Vi tager medier op igen (som I lige har snuset til i grundforløbet) og arbejder i dette forløb både i bredden og i dybden med udgangspunkt i konkrete eksempler. Vores fokus er på dokumentargenren og de fagbegreber, I skal kunne for at arbejde med genren.

Vi starter med de første 10 min. af DR's serie "Vilde, vidunderlige Danmark", hvor I skal analysere et mindre uddrag.

Derefter arbejder vi i dybden med "Den danske satankult" som egentligt værk. Det er en dansk dokumentar fra DR 2020, tilrettelagt af Janus Køster-Rasmussen.
DR præsenterer den således ”Mønter med djævlemotiver. Breve fra en satanisk kult, stiftet i foråret 1973 på øen Anholt. Urovækkende genstande begynder midt i 1970erne at dukke op i Danmarks kirker. Præster, gravere og kirketjenere bliver ængstelige, og mange forsøger at tie sagen ihjel. Men de okkulte fund fortsætter, og mysteriet har stået på i mere end 40 år, da to avisjournalister sætter sig for at finde frem til sandheden” (https://www.dr.dk/drtv/program/den-danske-satankult_186286 ).

Til sidst i forløbet arbejder vi med typer af dokumentarfilm og klassen skal forsøge sig med at bruge typerne i en "lommefilm".
Materiale:

DR's serie "Vilde, vidunderlige Danmark", Byen, de første 10 min. https://www.dr.dk/drtv/episode/vilde-vidunderlige-danmark_-byen_182161

Dokumentarværk: DR 2020, Den danske satankult. Tilrettelægger: Janus Køster-Rasmussen. https://www.dr.dk/drtv/program/den-danske-satankult_186286

Korte klip fra følgende dokumentarfilm som eksempler på typer:

Ghetto
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-ghetto_140317
Vilde vidunderlige Danmark, skoven, fra ca. 51:00
https://www.dr.dk/drtv/se/vilde-vidunderlige-danmark_-skoven_179823
Drømmen om Danmark, varighed ca. 6 min.
https://www.dr.dk/studie/mediefag/observerende-dokumentar
Hitlers brutale inderkreds, til ca. 04:50
https://www.dr.dk/drtv/se/hitlers-brutale-inderkreds_-berghof_263500
I sektens kløer. Til ca. 6 min.
https://www.dr.dk/drtv/se/i-sektens-kloeer_46998



Grundbog: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier , herunder https://hbdansk.systime.dk/?id=224 og https://hbdansk.systime.dk/?id=228
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det 19. århundrede: Litteraturhistorisk forløb

Romantik, romantisme og det moderne gennembrud

I dette litteraturhistoriske forløb skal vi se nærmere på væsentlige udviklingstræk i dansk litteratur i det. 19. århundrede, altså fra 1800 til 1900.

Forløbet skal skabe overblik og vi læser primært noveller, fortællinger samt enkelte digte.

Vi vil have fokus på følgende begreber: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, idealisme, panteisme.

Vi vil derefter se nærmere på begrebet ”romantisme”, hvordan adskiller det sig fra romantikkens oprindelige tanker og hvad bliver så indholdet af den type tekster?

Og endelig, hvad er det moderne gennembruds krav til litteraturen og hvilke nye emner og områder bliver taget op efter 1870?

Materiale:
Vi går i dybden med følgende værker, der hver repræsenterer en retning:
H.C Andersen: Klokken
Christian Winther: Hans og Grete
Christian Winther: Skriftestolen
Amalie Skram: Karens jul
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Unge og sårbarhed m. værk: Asta Olivia Nordenhof

Forløbet tager udgangspunkt i filmfestivalen "Don't Fear the Weird" i Ringsted Movie House d. 8.11. Filmfestivalen er et tilbud, der skal skabe åbenhed og dialog om mental sundhed, trivsel og psykisk lidelse.

Det er en dag med kortfilm, konkurrencer, faglige oplæg og oplæg fra unge, som fortæller om deres egne erfaringer med at have det svært, hvordan de har fået hjælp til at få det bedre, og hvad det har betydet for dem at være en del af et fællesskab.

Efterfølgende arbejder vi med filmen fra festivalen som novellefilm; Katrine Brocks "Below the Waves, Above the Clouds" fra 2019

Herefter arbejde vi med antologien "Hjertet er en fold med heste", en samling tekster fra mennesker med tilknytning til psykiatrien,  fra 2022.

Vi læser et uddrag Sidsel Ana Welden om magisk tænkning
Derefter læser vi hele Asta Olivia Nordenhofs bidrag, oprindeligt skrevet til et arrangement på Frederiksberg Hospital og udgivet i Dagbladet Information 2016.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Lyrik: fra 1681 til 1970

Lyrik: et litteraturhistorisk forløb med efterfølgende værklæsning

I dette forløb arbejder vi med et litteraturhistorisk overblik med fokus på lyrik og samtid. Vi læser et udvalg af lyrik fra barok til modernisme:

Tove Ditlevsen, Børn, (intro til lyrikforløb)

Thomas Kingo, Sorrig og glæde (1681)
Adam Oehlenschlæger, Morgen-vandring (1803)
Johannes V. Jensen, Memphis station, (1906)
Tom Kristensen, Angst (fra romanen Hærværk (1930)
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset, (1969)

Desuden arbejder vi med Tom Kristensen, Rio Janeiro (1914) i form af en en skriftlig opgave
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værk: Lyrik, Michael Strunge

I forløbet arbejder vi med Michael Strunges digtsamling "Vi folder drømmens faner ud", som blev udgivet i 1981. Vi sætter det ind i en tidsmæssig og litteraturhistorisk ramme og ser på Michael Strunges betydning og rolle i sin samtid.

Følgende digte indgår i jeres gennemgang af digtsamlingen:

MEDIERNES SÆBE
EN JOMFRU FRA ET FORFROSSENT ÅRTI
ET FORKOMMENT ENGLEBARN
ERINDRINGER
CANCER COLA
TIDENS SØDME
TIDENS BØLGER
NAVN I NEON
PLASTICSOLEN
FL0DEBOLLERNES PARADE
COMA
BLONDINENS LÆBESTIFT
VIDERE
KVALMENDE ANMELDERE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sociale medier

Vi ser på sociale medier, som de ser ud netop nu i 2024 og ser desuden på, hvorfor en del politikere, forskere og journalister advarer om vores, måske især unges, brug af sociale medier. Hvordan begrunder de deres advarsler og har de belæg for det?

Vi undersøger indholdet af TikTok og sætter det i perspektiv til mediebilledet generelt: hvorfor er netop TikTok så vigtig for unge brugere af sociale medier?

Endelig inddrager vi genren Explainer - hvad kan den?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sprog og skriftlighed i 3.g

Træningsforløb som intro til skriftlighed i 3.g  med fokus på de 3 eksamensgenrer.

Undervejs stilles der opgaver, så skriftligheden øves og styrkes.

Materiale:

Nicolai Rekve Eriksen, Eksamensgenrerne dansk stx

Johannes V. Jensen, "Fusijama", 1907 (analyserende artikel øvelse)

Søren Espersen vil ikke undskylde:  'Neger' ligger dybt i mit vokabularium, af Mathias Mosskov 18. maj 2016, TV2
Sprognestor Jørn Lund kan godt forstå, Søren Espersen bruger dét der ord, 24. maj 2016 Fra: https://www.zetland.dk/historie/segXYAxb-aekXrv2R-98427
Der er stor forskel på, hvordan unge og ældre bruger sproget (uddrag af artikel), Birgit Meister, journalist (Alle til den debatterende artikel).

Bibliotekar Birgitte Tindbæk: Døden i litteraturen.
Fra Litteratursiden.dk, 25. november 2008.
Henrik Nordbrandt, Aftensol, fra digtsamlingen Ormene ved himlens port fra 1995 (begge til den reflekterende artikel).



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Værk: Filmatisering af roman/fortælling

Klassen læser Karen Blixen/Isak Dinesens korte roman "Babettes Gæstebud" (fortælling) og ser derefter Gabriel Axels filmatisering.

Film og bog analyseres med henblik på de to teksttypers fremstilling af samme fortælling og med de respektive analyseredskaber fra "Håndbog til dansk" (I-bog). Formålet med  forløbet er at undersøge, hvilke valg der knytter sig til en remediering fra litteratur til film.

Forløbet danner også baggrund for næste forløb om eksistentialisme, idet centrale temaer er skæbne, eksistens samt denne verden kontra "den anden verden"  omkring begrebet om det sublime.

Materiale:

Karen Blixen, Babettes Gæstebud, 1958, her i Gyldendals Paperback udgave, 1992

Gabriel Axel, Babettes Gæstebud (film) 1987

Mick Øgendahl møder Karen Blixen, Dokumentar fra DR1 2018
(fra MitCFU)

Håndbog til dansk (i-bog)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme med værk: Sisyfosmyten

Forløbet bygger tematisk på det forrige forløbs læsning af Karens Blixens "Babettes gæstebud", herunder begrebet skæbne.

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i den filosofiske tradition, der udgør grundlaget for den eksistentialistiske tænkning - herunder i særlig grad Albert Camus, hvor vi læser og arbejder med hans filosofiske essay Sisyfos-myten.
Med denne indsigt er det hensigten at eleverne skal kunne sætte noveller af Martin A. Hansen og Peter Seeberg i forhold til eksistentialismen.

Vi læse et uddrag af Samuel Becketts drama "Mens vi venter på Godot" med fokus på det absurde, der trækker tråde til Camus og de læste noveller.
Endelig sætter vi det absurde drama i perspektiv med et uddrag af Henrik Ibsens "Gengangere" og Bertol Brechts "Tolvskilling opera". Alle tre dramaer understøttes med videoklip fra opførelser.

Litteratur:
Albert Camus: Af Sisyfos-myten (1942)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
                         Patienten (1962)
Samuel Beckett, Uddrag af "Mens vi venter på Godot", DRAMA, 1952

"Eksistentialisme i dansk" fra systime fungere som grundbog og indføring i eksistentialismen generelt og i Albert Camus filosofi og forfatterskab
(https://eksistentialismeidansk.systime.dk/index.php?id=292&L=0)

Supplerende litteratur/materiale:
Introduktion til Søren Kierkegaaard filosofi (PP)

De enkelte forfattere dækkes af Litteraturhistorien - på langs og på tværs, ligeledes fra systime (https://litthist.systime.dk/)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Værk: Nyhedsformidling

I dette forløb arbejder vi med en TV-avis som nyhedsformidling,  hvor der lægge en metodisk linje igennem forløbet, herunder:

– kommunikationsanalyse

– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 På kanten af samfundet

Under dette emne arbejder vi tematisk og tværmedialt med skildringer af sociale forhold og sociale klasser. I forløbet indgår skildringer af "underklasse" fra 1880'erne til 1900 og fra vores egen tid og vi anvender i forløbet noveller, dokumentar og social satire i reklamer


TV2: På røven i Nakskov ( 1 )
Yahya Hassan
Henrik Pontoppidan, Naadsensbrød (1887)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl) (1900)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Køn og kærlighed?

I dette sidste forløb arbejder vi med litterære tekster som lyrik, noveller og uddrag af drama og har især fokus på sprog i teksterne. Vi ser på fremstillinger af køn og/eller kærlighed over en længere tidsmæssig periode og forløbet fungerer dermed også som en indirekte repetition af litteraturhistorie og af tekstanalyse.

Forfattere og genrer:
Ludvig Holberg, uddrag af komedien "Den stundesløse", 1. akt, 1-3
Steen St. Blicher, novelle, "Hosekræmmeren"
Herman Bang, novelle "Den sidste balkjole"
Tove Ditlevsen, lyrik, "Episode"
Vita Andersen, lyrik, "Fredag, lørdag, søndag"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer