Holdet 2022 DA1w 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA1w 1-6s (DA1w/, DA2w/, DA3w/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den personlige fortælling
Titel 2 Ordets magt
Titel 3 Dokumentarfilm
Titel 4 DHO: Besættelsestiden
Titel 5 Dokumentarfilm_fortsat
Titel 6 Grafiske romaner
Titel 7 Reklamer - trykte og levende
Titel 8 Social klasse
Titel 9 Romantik og romantisme
Titel 10 Det moderne gennembrud
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 Fremstillinger af forbrydelser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den personlige fortælling

Introduktion til danskfaget 1:

’Alt er tekst’ - dvs. også film, blogs, opdateringer på sociale medier m.v.

Præsentation af "den anden" - hvordan kan vi lave en lille fortælling om en kammerat ud fra et interview. Præsentation i tekst og mundtligt.
Min egen fortælling - backstage/frontstage/middle region: en fotælling mundtligt om en lille personlig ting. Fortællingen som skrift og sammenligning mellem den skriftlige og mundtlige beretning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ordets magt

Ord er magt, og den der har ordet i sin magt er i stand til at påvirke den offentlige debat eller blot få sin vilje gennemtrumfet i helt almindelige hverdagssituationer. Hvem tager fx oftest opvasken hjemme hos dig?
Vi kommunikerer dog ikke kun med ord, men også med mimik og gestikulation, så måske synes du egentlig selv, at du vandt diskussion, men du står alligevel tilbage og føler dig som taberen.  

I dette forløb vil vi undersøge, hvad der gør en god taler, og vi vil derfor have fokus på argumentation, retoriske virkemidler, kommunikationssituation, mimik, gestikulation, positur o.a.

Faglige mål:
 
 
I skal kunne redegøre for og anvende Toulmins udvidede argumentationsmodel
I skal kunne redegøre for og anvende de tre appelformer
I skal opnå bevidsthed om og kunne bestemme kommunikationssituationen - herunder  Ciceros pentagram, i forskellige sammenhænge.

I skal opnå viden om forskellige talegenrer og selv kunne producere en tale
Vi arbejder med forskellige tekster, hvor vi har analyserer sproget med udgangspunkt i begreber fra retorik og argumentation. Forløbet leder desuden frem mod TF-2, hvor I netop skal bruge værktøjerne til at skrive en populærvidenskabelig artikel om et naturvidenskabeligt emne.

Materialer:


Kernestof:

"Deadline", DR, 19.08.2021 - Debat mellem Andreas Gylling Æbelø og Camilla Søe
Mette Frederiksens instagramprofil: https://www.instagram.com/mette/
Jens Stoltenbergs mindetale efter angrebene på Utøya (2011)
Jonas Eikas takketale ved modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris (2019)
Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene (2019)
Dronningens nytårstale 2022
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Award show 2020
Taler du kropssprog, afsnit 1, DR (2017)

"Håndbog til dansk", Systime 2022: Kapitlerne "Retorik", "Argumentation", "Kommunikationsanalyse",
"Sproglige billeder", "Rim og rytme" og "Stil og tone"

Supplerende stof:

DR Explainer - Hvorfor er der fokus på tøj?
Ultra Nyts præsentation af crop-top-debatten
Medieklip med Jonatan Spangs takketale ved Zulu Comedy Galla
Medieklip af Festen (1998) af Thomas Vinterberg
Uddrag af Mette Frederiksens nytårstale 2023

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarfilm

Formålet med forløbet er:

• at give eleverne redskaber til at kunne analysere og fortolke filmiske virkemidler med de rette begreber. Begreber som billedudsnit, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lyd, lys og forløbsstruktur introduceres. Der trækkes således også tråde til grundforløbet, hvor ovenstående også blev berørt i forbindelse med dokumentaren "Drengene mod pigerne".

• at give eleverne en forståelse for fakta- og fiktionskoder samt autenticitetsmarkører, og hvordan disse benyttes i dokumentaren  til at fremkalde bestemte følelser (og holdninger) hos tilskueren. Og at dokumentarer derfor i et eller andet omfang altid er subjektive gengivelser af virkeligheden. 
• at give eleverne et kendskab til forskellige genrer inden for dokumentargenren.


Materialer:
Uddrag af "Vilde vidunderlige Danmark", afsnit 5, DR 2020
Uddrag af "Advokaternes tag-selv-bord" (00-6:18)
Uddrag af "Gerningsstedet - Amagermanden" (00-9:00)
Uddrag af "Efterskolen"  instrueret af Thora Lorentzen, DR 2021
Uddrag af "Anders Agger indefra" - selvvalgte uddrag (12 min.)
"Vinterbader" instruereret af Kenneth Sorento Dichmann 2004


Værk: "Kandis for livet" (2022), instrueret af Jesper Dalgaard

Håndbog til dansk om dokumentarfilmsgenrer, fakta-og fiktionskoder, filmiske virkemidler
"Dok - forløb i medier", om hyppige virkemidler i klassiske dokumentargenrer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Besættelsestiden

I forløbet sætter vi fokus på besættelsestiden, der begynder med Tysklands besættelse af Danmark d. 9. april.
Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor dansk og historie samarbejder om at belyse en bestemt periode i historien for på den måde at vise, hvordan den historiske og samfundsmæssige kontekst influerer kunst-og kulturlivet.

Vi vil have fokus på, hvordan besættelsestiden opleves, og derfor vil vi arbejde med de følgende tre overordnede emner:
1) 9. april
2) Modstanden
3) Den indre fjende

Tekster og materiale:
Knud Sønderby: uddrag af "Den usynlige hær", 1940
Otto Gelsted: Mørke fugle fløj, 1940
Tove Ditlevsen: "Nogle må dø, 1944
Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd", 1940
Morten Nielsen: "Skæbne", 1945
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO- Nogle må dø 16-05-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentarfilm_fortsat

Formålet med forløbet er:

• at give eleverne redskaber til at kunne analysere og fortolke filmiske virkemidler med de rette begreber. Begreber som billedudsnit, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lyd, lys og forløbsstruktur introduceres. Der trækkes således også tråde til grundforløbet, hvor ovenstående også blev berørt i forbindelse med dokumentaren "Drengene mod pigerne".

• at give eleverne en forståelse for fakta- og fiktionskoder samt autenticitetsmarkører, og hvordan disse benyttes i dokumentaren  til at fremkalde bestemte følelser (og holdninger) hos tilskueren. Og at dokumentarer derfor i et eller andet omfang altid er subjektive gengivelser af virkeligheden. 
• at give eleverne et kendskab til forskellige genrer inden for dokumentargenren.

Forløbet afsluttes med fokus på skriftlighed. Her vil eleverne blive trænet i de skrivehandlinger, der knytter sig særligt til genren den debatterende artikel.

Materialer:
Uddrag af "Vilde vidunderlige Danmark", afsnit 5, DR 2020
Uddrag af "Advokaternes tag-selv-bord" (00-6:18)
Uddrag af "Gerningsstedet - Amagermanden" (00-9:00)
Uddrag af "Efterskolen", DR
Uddrag af "Anders Agger indefra" - selvvalgte uddrag (12 min.)
"Vinterbader" instruereret af Kenneth Sorento Dichmann 2004

Værk: Kandis for livet"

Håndbog til dansk om dokumentarfilmsgenrer, fakta-og fiktionskoder, filmiske virkemidler
"Dok - forløb i medier", om hyppige virkemidler i klassiske dokumentargenrer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grafiske romaner

I dette forløb skal vi undersøge genren grafiske romaner. I sin visuelle udformning minder genren om tegneserier, og derfor lider den måske også under dennes ry som populærkultur, idet disse ofte henleder tankerne på Anders And og andre lignende fortællinger. Men grafiske romaner er meget mere end blot sjove striber på bagsiden af avisen. I virkeligheden placerer genren sig i en litterær tradition, idet den har temaer, stil og form til fælles med netop romaner. I de grafiske romaner møder vi længere tegneseriefortællinger med en sammenhængende historie, og ofte er det alvorlige og dystre emner, der behandles. Således fortælles fx historien om mordet på ærkehertug Franz Ferdinand, der udløste 1. Verdenskrig i "Gavrilo Princip", holocaust i "Maus" og Kinas udvikling i mammutværket, der fylder mere end 700 sider, i de tre bind i "Et kinesisk liv".

Efter endt forløb skal I kunne forklare og anvende følgende:

Kendetegn for den grafiske roman som genre og format, herunder rammen, etage, rendestenen, taleboble, lydord, tekstboks * Stil: Ekspressiv, transparent, realistisk og ikonografisk * Billedopbygning og -komposition, herunder forskellige montagetyper, closure, tøvende billeder og tankebilleder * samspillet mellem tekst og billede * Berettemodellen, aktantmodellen og fortællerforhold *

Der knytter sig desuden et selvlæst værk til emnet.


Materiale:
"Grafiske romaner" (2015) af Hans Christian Christiansen og Mimi Olsen.

Vi har læst følgende uddrag fra ovenstående grundbog.
Teori fra s. 10-52
Uddrag af "Maus" (1992) af Art Spiegelman
Uddrag af "Bedemandens datter: en tragikomisk familiehistorie " (2007) af Alison Bechdel
Uddrag af "Persepolis", "Brevet" (2000) af Marjane Satrapi
Uddrag af "Sort hul" (2010) af Charles Burns
Uddrag af "En dyne af sne" (2008) Craig Thompson
Uddrag af "Et kinesisk liv" (2011) af Kunwu Lee

Værklæsning: Selvvalgte grafiske romaner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Reklamer - trykte og levende

I forløbet ”Reklamer og branding” vil vi have fokus på, hvordan reklamer kommunikerer. Vi vil koncentrere os om både de trykte reklamer, men vi vil også undersøge reklamefilm. Vi vil analysere reklamerne med danskfaglige analysebegreber og metoder, som I vil blive præsenteret for løbende.

I skal kunne følgende begreber, teorier og modeller:
Laswells kommunikationsmodel
AIDA-modellen
Marslows behovspyramide
Gallup kompas-model
Toulmins argumentationsmodel
Argumentationstyper
Appelformer
Genrer inden for både trykte og levende reklamer
Branding og storytelling
Filmiske virkemidler

Materiale:
"Håndbog til dansk" - I-bog, afsnit 5.6 "Reklamer"

"Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder" (2010), afsnittet "Argumentation i reklamer".

Morten Hasse, Conni Paldam og Uffe Schjødt: "Reklamepsykologi - mellem biologi og kultur", Systime 2011, s. 16-23 (Særligt om branding)


Kvik Køkken - Det vigtigste rum i dit liv
Ekstra Kræsen - Toms Kræsen
Smirnoff: "The difference is clear"
Johan Bülow "Once upon a time..."
Coca cola Zero- reklamefilm: https://www.youtube.com/watch?v=aB47eY2OO6w
Emballage: Mejerigaarden fra Premier is- vaniljeis

"Break free with a Coca cola that's sugarfree"
Arla Lærkevang - reklamefilm: https://www.youtube.com/watch?v=9gYRMh8DdEk
Milklovers: https://www.youtube.com/watch?v=veLWkZ_soTY, Mejeri.dk
Jörd: https://www.youtube.com/watch?v=zvlf7xRzxj4, Arla
Arla Hypnose, Arla Unika
Der er mange sandheder derude, Arla
Mælk er mere end bare mælk, Arla

Diverse selvvalgte trykte og levende reklamer.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kampagnefilm der påvirker forskelligt 22-01-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Social klasse

I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.
Forløbet kobles delvist til vores studietur, hvor vi også undersøger ”klassebegrebet”.


• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.

Materiale:
"Oppe og nede - på social sightseeing i Danmark", afsnittet "Klasseteori", "Ghettoens stemmer",  Uddrag af kapitlet "Ingemandsland", Ibog af Albertsen, Mikkelsen, Timmermann, Dansklærerforeningen 2023: https://issuu.com/dansklf/docs/oppe-og-nede-paa-social-sigthseeing-i-velfaerdsdan

Wilken, Thomas: “Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer”, Information 24.04.2019

Amiri, Geeti: “Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne”, Ekstrabladet 28.maj 2020

Kaare Dybvad og Maria Kongstad: Stop med at latterliggøre Nakskov, TV 2, Politiken 25.4.2015


Mikkel Dyrting, programredaktør, TV2: Vi latterliggør ikke Nakskov, 6. 5. 2015, Berlingske


"Ghettoguide" (2013) af Yahya Hassan
"Prinsesser fra blokken" (2016), afsnit 1, DR

"Blæstegnen" (2020) af Tessa og Orgi-E: https://www.youtube.com/watch?v=TSGjsAsZllk

Uddrag af "Planen" (2015)  af Morten Pape

Uddrag af "Frank vender hjem" (2019)  af Kristian Bang Foss

Uddrag af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022) af Glenn Bech

"Snak" (2024)  af Thomas Korsgaard

Værk: "På røven i Nakskov" (2015), afsnit 1,  TV2


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantik og romantisme

Vi forbinder ofte romantik med to levende stearinlys på et bord, digte med vers hvor hjerte rimer på smerte, og typisk vrænger vi lidt på næsen, når vi taler om "pladderromantik". Men hvor stammer egentlig disse ideer om kærlighed og romantik fra, og hvordan har den litterære og kunstneriske periode "romantikken" påvirket vores måde at tænke på i dag? Det vil vi undersøge ved at dykke ned i litteraturhistorien fra 1800-1870 og læse berømte tekster fra perioden, hvorfra også selve ideen om danskhed udspringer.  

I dette forløb vil vi altså beskæftige os med romantikken som litteraturhistorisk periode, ligesom vi også vil inddrage billedkunsten.
Vi vil bl.a. have særligt fokus på følgende begreber: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, romantisme, biedermeier, idealisme, panteisme. 

Herudover har vi arbejdet med tre trin i billedanalysen: det denotative, det konnotative og det tekstlige niveau samt kontekstens betydning.

Materiale:

Håndbog til dansk: afsnittet, E-bog, Systime

Brug Litteraturhistorien, Dansklærerforeningens forlag

Litteraturens Huse, afsnittet "Romantisme", Lütken, Fibiger og Kristensen

Disney: "Vindens farver" fra filmen Pocahontas, 1995

Moderne universal romantiske forestillinger på Instagram: https://www.instagram.com/alfrieda_seren/reel/C4X-JW9sxdn/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR21A6CanE2Phs8W8_2MSTEUbrDDDpGPQ7RDzcMD292sGApjygkR5iNco3U_aem_Ae_yo1YMUox9g9MThAMPCTLMA7mgqjrap8zpil8fH4LkHZgYTrIORmYQct875GKvkbX2fcSeBRiobCq2f-PKWKlr

H.C. Andersen: "Den lille havfrue" (1837) - værklæsning
"Den lille havfrue", Disney 2024
N.F.S Grundtvig: "Danmarks Trøst"
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land"
DF's kampagnefilm "Vi elsker Danmark" (2018)
"Danskhed" af Nikoline (2018)
B.S Ingemann: "Glasskabet" (1847)
B.S. Ingemann: "Bogtrykkersvenden"

Steen Steensen Blicher: "Marie. En erindring fra Vesterhavet (1836)

Caspar David Friedrich:
"Vandreren over tågehavet (1818)
"Kloster i Egeskov" (1808-10)
"Kors og katedral i bjergene" (1811)
"J. TH. Lundbye: Efterlandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847)
"Det Waagepetersenske familiebillede" (1836) af Wilhelm Marstrand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne gennembrud

I dette forløb vil vi beskæftige os med det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode. Vi vil bl.a. have fokus på følgende begreber og emner: naturalisme, realisme, impressionisme, Stille Eksistenser, religionens rolle, sædelighedsfejden, handskemoral.
Med afsæt i litteraturforskeren Georg Brandes og en forståelse, af hvad der satte det moderne gennembrud i gang, fokuseres der på en række tekster i tiden, som på hver sin måde er kernetekster for perioden.
 
Formål:

Når forløbet er slut, har eleverne opnået:

• Kendskab til de særlige karakteristika ved det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode

• Viden om de tre litterære stilarter naturalisme, realisme og impressionisme
•Indsigt i det moderne gennembruds temaer (køn, klasse, kirke)
 
Der knytter sig desuden en værklæsning til forløbet.


Materiale:

"Af Hovedstrømninger i de 19de Aarhundredes Litteratur", Georg Brandes , Litteraturens Huse, Systime.

"Naadsens Brød" (1887) af Henrik Pontoppidan

"Litteraturhistorien – på langs og på tværs",  Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Systime 2014, e-bog

"Den sidste balkjole" (1887) af Herman Bang

Værklæsning:  "Gengangere" (1881) af Henrik Ibsen


"Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup" (1847), J. Th. Lundbye

"Udslidt" (1889), Hans A. Brennekilde

"Boulevard des Capucines" (1873), Claude Monet



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i den filosofiske tradition, der udgør grundlaget for den eksistentialistiske tænkning - herunder i særlig grad Albert Camus og Jean Paul Sartre. Med denne indsigt er det hensigten at eleverne skal kunne sætte noveller af Karen Blixen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg i forhold til eksistentialismen.

Litteratur:
Villy Sørensen: De dødsdømte (1986)
Karen Blixen: Kongesønnerne (1946)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
                       
Albert Camus: Af Sisyfos-myten (1942)

"Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard" (2017) af Liselotte Henriksen. Vi har læst afsnittet om Jean Paul Satre samt afsnittet om Kierkegaard og hans forskellige livspositioner.

Litteraturens Veje, leksikon: Eksistentialisme
Litteraturens Huse: "1939-1959: Krig og efterkrigstid" (E-bog)
Litteratursiden: "Heretica: Kulturkrise og poetisk frelse" af Christian Christiansen, Publiceret 01/04/2004., 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fremstillinger af forbrydelser

I dette forløb vil vi, gennem en tematisk læsning, undersøge skyggesiderne i dansk: alt det bestialske, forbryderiske og til tider ligefrem morderiske. Overordnet set handler forløbet om individer, der forbryder sig mod samfundets love og normer – nogle gange slipper de af sted med det, andre gange bliver de straffet. Og nogle gange er de love og normer, vi normalt opfatter som gængse, vendt helt på hovedet.

Forløbet dykker ned i forskellige fremstillinger af forbrydelser – både tids- og periodemæssigt. Vi starter i middelalderen med folkevisen Torbens datter, hvor det er begreber som slægt og ære, der dominerer samfundet. Herefter bevæger vi os videre i litteraturhistorien og undersøger oplysningstiden.

Vi foretager med andre ord nedslag i litteraturhistorien med fokus på fremstillinger af forbrydelser og ender ved nutiden og ender ved nutiden med en værklæsning af Haidar Ansaris digtsamling Institutionaliseret (2022).

Fokus er primært på det litterære stofområde. I forløbet arbejder vi desuden med repetition af begreber som fortællerforhold, intertekstualitet, paratekst samt forskellige metoder til at læse litteratur: Den psykoanalytiske læsning og den social- og ideologikritiske metode.


Materialer:

Torbens datter
Ludvig Holberg: Uddrag af "Niels Klims underjordiske rejse" (1741), afsnittet "Videnskabslandet"
Johannes V. Jensen: Elses bryllup (1898)
Martin Andersen Nexø: Murene (1918)
Tom Kristensen: Henrettelsen" (1922)
Klaus Rifbjerg: Gentagelsen (2011)
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022) (værklæsning)
Yahya Hassen: "Gemmeleg" (2013)

"Håndbog til dansk", afsnit 3.3 "Fortæller" , "Analysevejledning til digte"- e-bog.

"Folkevisen" fra Litteraturhistorien -  på langs og på tværs - e-bog (hovedpointer serveret i PowerPoint).

"Oplysningstiden" fra "Brug Litteraturhistorien", Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer