|
Titel
3
|
#3 Dansk statsdannelse & middelalder
Forløb om Danmarks tilblivelse, hvor vi i hvert modul har arbejdet med en bestemt periode i det geografiske spørgsmål vi kalder Danmark, og forholdt os til problemstillingen: Hvornår blev Danmark til?
Til dette spørgsmål har vi foruden tidligere forløbs kildekritiske metoder, arbejdet særligt med begreberne Stat & Nation. Derigennem er også diskuteret - har vi en forholdsvist sammenhængende stat i området vi i dag kalder Danmark? Og, har vi en forholdsvist sammenhængende kultur - en nation - i det område vi i dag kalder Danmark, som adskiller sig fra nærliggende områder, i en sådan grad at det er en selvstændig kultur?
Forløbet starter i Oldtiden, hvor eleverne kortvarigt har beskæftiget sig med jægerstenalderen, bondestenalderen, for derefter i højere grad at fokusere på bronze-, jern- og middelalder.
Frem til og med jernalderen er der primært stillet kritisk syn på de arkæologiske levn, hvad arkæologer og historikere tillader sig at konkludere ud fra levnene og hvordan nye arkæologiske fund rykker ved disse konklusioner - eksemplificeret med flere forskellige nyere artikler.
I stenalderen er særligt Yamnaya-folket og "højfolket" blevet diskuteret, ift. om der er levn der viser en sammenhængende selvstændig kultur eller stat.
I Bronzealderen er denne tilgang videreført, med fokus på de ensartede kulturelle forhold, inkl. tydelige boformer og handelsområder i nord- og centraleuropa.
Denne tilgang er videreført i tidlig (keltisk) jernalder, for i romersk- og germansk at fokusere på den samfundstrukture og lev der signalere større, sammenhængede samfund - bl.a. de store krigsofringer ved Illerup nær Skanderborg.
I Vikingetiden fokuseres først på de tidlige skriftlige levn i runer, samt de mange levn der indikere en eller anden form for sammenhængende samfund i større geografiske områder.
Dernæst fokuseres på de kendte "danske" riger fra den historiske tid af vikingetiden - særligt på Knud den Stores danske/engelske Nordsøimperium.
Som led i dette, har eleverne læst et kort eksempel på udenlandsk fremstilling af Knud den Store (engelsk Wikipedia) og sammenlignet det med en dansk fremstilling (danmarkshistorien.dk).
I middelalderen har der været fokus på den klassiske statsdannelse, med fokus på skriftlige kilder, kirken m.v. der indikere en egentlig stat i Danmark med voldsmonopol.
Al denne viden om de forskellige perioder, er til sidst stillet et samlet spørgsmålstegn ved, gennem materiale fra Danmarks Historien - Mellem Erindring og glemsel, hvor der er lagt vægt på de historiografiske udviklinger fra 1800-tallet til i dag, og vores nutidig behov for en samlende fælles fortælling om vor forhistorie, som nutidig stat og nation.
Undervejs er der set 2 afsnit af Historien om Danmark, hvor eleverne har forholdt sig kritisk til dokumentarernes fremstilling og hvordan de omtaler "Danmark".
Via dokumentarerne og de mange levn der fremhæves i kernestoffet, er der draget tværfaglige elementer frem - der hvor Historie og naturvidenskabelige fag mødes, og naturvidenskabelige metoder bruges til at finde ud af mere om historiske levn.
Kernebegreber:
Oldtiden - førhistorisk tid
Stenalderen - bonde & jæger
Bronzealder
Jernalder - keltisk, romersk og germansk
Vikingetid
Runer
Nordsøimperiet
Kvinders position i samfundene - særligt forskellen mellem vikingetiden og middelalderen
Middelalder
Historisk tid (skriftlig tid)
Materielle ofringer
Menneske ofringer
Jægersamfund
Bondesamfund
Bysamfund
Slægtsamfund
Religioner - f.eks. nordisk mytologi og kristendom
Begravelsesformer gennem perioderne
Særlige metodiske begreber:
Nation & Stat
Statsdannelse
Max Weber's statsdefinition
Hybel & Dorbat's analysere af statsdannelse
Diakron/Synkron
Historiografi
Pierre Nora's teori om erindringsfællesskaber
1. erindringseksplosion (slutningen af 1800-tallet)
Nationalstatsdannelse
Sekularisering
2. erindringseksplosion (1970'erne og frem)
Erindringssteder
Inkl. Lübeck-tur, hvor vi fokuserede på hvordan en middelalderby var opbygget, og udvalgte erindringssteder fra 2. verdenskrig.
Kilder:
Ahmad Ibn-Fadhland, ca. 922
Adam af Bremen, om Uppsala's vikinger, ca. 1075
Svantevits fald, Saxo, ca. 1190
Rygens erobring, Helmold, ca. 1170
Overenskomst med fremmed købmænd, ved Kong Abel, 1251
Skånemarkedet, Olaus Magnus, 1555
|