Holdet 2022 HI1b 2-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI1b 2-6s (HI1b/, HI2b/, HI3b/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Menneskerettigheder
Titel 2 #2 De onde år - DHO
Titel 3 #3 Dansk statsdannelse & middelalder
Titel 4 #4 Holocaust o.a. folkedrab
Titel 5 #5 Industrialisering & Demokratisering
Titel 6 #6 Romerriget
Titel 7 #7 Afrika - Det fortabte kontinent
Titel 8 #8 Det danske demokrati
Titel 9 #9 Sygdom og sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Menneskerettigheder

Forløb om menneskerettigheder
Forløbet er brugt som metodisk optakt til DHO'en.
Forløbets intro dækker filosofiske tanker fra middelalderen og frem til 1800-tallet, men har sit hovedfokus i 1900-tallet.

Kernebegreber:
Typer af menneskerettigheder (Borgerlige, politiske, sociale, økonomiske, kulturelle og kollektive rettigheder)
Renæssancens menneskessyn
Oplysningstidens idealer
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Den franske revolution
Danmark & menneskerettigheder: Landboreformerne og grundloven
FN's verdenserklæring for menneskerettigheder i 1948


Metodiske begreber:
Kildekritisk metode
Skriftlige og ikke-skriftlige kilder
Afsender-modtager
Levn-Beretning
Troværdighed
Ophavssituation
Repræsentativitet
Tendens
Fremstillingsmateriale
Førstehånds-andenhåndskilde
Billedanalyse
Årsags- og konsekvensforklaringer
Historiebrug- Videnskabeligt historiebrug-Underholdende historiebrug-Eksistentielt historiebrug-legitimerende historiebrug-Moralsk historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 De onde år - DHO

Formål:
Forløbet skal give eleverne oplevelsen af at dykke dybt ned i ét emne: De onde År under Besættelsen. Forløbet bygger op til DHO'en.

Der har været fokus på at eleverne lære at lave historiske redegørelser, ved brug af forskelligartet materiale om samme emne, undersøgelse af kilder, billeder samt historiografiske diskussioner af udvalgte passager fra fremstillingsmaterialer.
Under DHO'en var der bl.a. en udflugt i Haslev med Bjørnsfeldt som historisk guide. Under udflugten tog Arn den store historie fra undervisningen, og benyttede den til at placere udvalgte små lokale historier fra Haslev på levende vis, f.eks.:
- Hvordan forstanderen for Haslev Gymnasium afviste tyskernes forsøg på at beslaglægge gymnasiet i foråret 1945
- Hvorfor der ligger en masse tyskere - inklusiv en masse børn - begravet på Haslev Kirkegård
- Forskellige konkrete modstandsfortællinger fra byen - bl.a. hvordan det lykkedes byens kendte læge at undslippe HIPO.
- Hvorfor der er en mindesten indmuret på gymnasiet - og hvem de forskellige på stenen var.

Op til DHO'en har der været et nært samarbejde med dansk - bl.a. ift. historiebrug og historiefortællinger hvor eleverne bl.a. har set Matador, afsnit 1943 - Hr. Stein - og på tværs af fag undersøgt Matador og Flammen og Citronen.


Kernestofs mål:
Hovedlinjer i Danmark, Europa & Verdens historie - med fokus på nationale & regionale konflikter.
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Demokrati, menneskerettigheder & ligestilling i nationalt perspektiv.
Politiske revolutioner
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Forandringer i levevilkår

Dertil metodiske og teoretiske mål, såsom kildekritik, historiebrug samt historiografi for besættelsen.
Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900 og Danmark.

Særligt væsentlige begreber:
Ideologiernes kamp i 30'ernes Danmark
Parlamentarismens kamp i 30'ernes Danmark
Neutralitetspolitikken - væbnet og uvæbnet
Levevilkår under krigen - erstatningsvare og rationering
Samarbejdsregering
Den første modstand - den kolde skulder, alsang og kongehyldelst
Den hårde modstand - Sabotage, Illegale blade
DKP's internering
Vendepunktet - augustoprøret 1943
Jødernes flugt over sundet
Befrielsen og retsopgøreret

Historiografiske skildringer af Besættelsen - konsensus-, konflikt-, neokonsensus- og kontinuitetsfortællingen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Dansk statsdannelse & middelalder

Forløb om Danmarks tilblivelse, hvor vi i hvert modul har arbejdet med en bestemt periode i det geografiske spørgsmål vi kalder Danmark, og forholdt os til problemstillingen: Hvornår blev Danmark til?

Til dette spørgsmål har vi foruden tidligere forløbs kildekritiske metoder, arbejdet særligt med begreberne Stat & Nation. Derigennem er også diskuteret - har vi en forholdsvist sammenhængende stat i området vi i dag kalder Danmark? Og, har vi en forholdsvist sammenhængende kultur - en nation - i det område vi i dag kalder Danmark, som adskiller sig fra nærliggende områder, i en sådan grad at det er en selvstændig kultur?

Forløbet starter i Oldtiden, hvor eleverne kortvarigt har beskæftiget sig med jægerstenalderen, bondestenalderen, for derefter i højere grad at fokusere på bronze-, jern- og middelalder.
Frem til og med jernalderen er der primært stillet kritisk syn på de arkæologiske levn, hvad arkæologer og historikere tillader sig at konkludere ud fra levnene og hvordan nye arkæologiske fund rykker ved disse konklusioner - eksemplificeret med flere forskellige nyere artikler.

I stenalderen er særligt Yamnaya-folket og "højfolket" blevet diskuteret, ift. om der er levn der viser en sammenhængende selvstændig kultur eller stat.

I Bronzealderen er denne tilgang videreført, med fokus på de ensartede kulturelle forhold, inkl. tydelige boformer og handelsområder i nord- og centraleuropa.

Denne tilgang er videreført i tidlig (keltisk) jernalder, for i romersk- og germansk at fokusere på den samfundstrukture og lev der signalere større, sammenhængede samfund - bl.a. de store krigsofringer ved Illerup nær Skanderborg.

I Vikingetiden fokuseres først på de tidlige skriftlige levn i runer, samt de mange levn der indikere en eller anden form for sammenhængende samfund i større geografiske områder.
Dernæst fokuseres på de kendte "danske" riger fra den historiske tid af vikingetiden - særligt på Knud den Stores danske/engelske Nordsøimperium.
Som led i dette, har eleverne læst et kort eksempel på udenlandsk fremstilling af Knud den Store (engelsk Wikipedia) og sammenlignet det med en dansk fremstilling (danmarkshistorien.dk).

I middelalderen har der været fokus på den klassiske statsdannelse, med fokus på skriftlige kilder, kirken m.v. der indikere en egentlig stat i Danmark med voldsmonopol.

Al denne viden om de forskellige perioder, er til sidst stillet et samlet spørgsmålstegn ved, gennem materiale fra Danmarks Historien - Mellem Erindring og glemsel, hvor der er lagt vægt på de historiografiske udviklinger fra 1800-tallet til i dag, og vores nutidig behov for en samlende fælles fortælling om vor forhistorie, som nutidig stat og nation.

Undervejs er der set 2 afsnit af Historien om Danmark, hvor eleverne har forholdt sig kritisk til dokumentarernes fremstilling og hvordan de omtaler "Danmark".
Via dokumentarerne og de mange levn der fremhæves i kernestoffet, er der draget tværfaglige elementer frem - der hvor Historie og naturvidenskabelige fag mødes, og naturvidenskabelige metoder bruges til at finde ud af mere om historiske levn.

Kernebegreber:
Oldtiden - førhistorisk tid
Stenalderen - bonde & jæger
Bronzealder
Jernalder - keltisk, romersk og germansk
Vikingetid
Runer
Nordsøimperiet
Kvinders position i samfundene - særligt forskellen mellem vikingetiden og middelalderen
Middelalder
Historisk tid (skriftlig tid)
Materielle ofringer
Menneske ofringer
Jægersamfund
Bondesamfund
Bysamfund
Slægtsamfund
Religioner - f.eks. nordisk mytologi og kristendom
Begravelsesformer gennem perioderne

Særlige metodiske begreber:
Nation & Stat
Statsdannelse
Max Weber's statsdefinition
Hybel & Dorbat's analysere af statsdannelse
Diakron/Synkron

Historiografi
Pierre Nora's teori om erindringsfællesskaber
1. erindringseksplosion (slutningen af 1800-tallet)
Nationalstatsdannelse
Sekularisering
2. erindringseksplosion (1970'erne og frem)
Erindringssteder

Inkl. Lübeck-tur, hvor vi fokuserede på hvordan en middelalderby var opbygget, og udvalgte erindringssteder fra 2. verdenskrig.

Kilder:
Ahmad Ibn-Fadhland, ca. 922
Adam af Bremen, om Uppsala's vikinger, ca. 1075
Svantevits fald, Saxo, ca. 1190
Rygens erobring, Helmold, ca. 1170
Overenskomst med fremmed købmænd, ved Kong Abel, 1251
Skånemarkedet, Olaus Magnus, 1555
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Holocaust o.a. folkedrab

Forløb om Holocaust o.a. folkedrab.
Forløbet har været opdelt i 2 dele - 1 klassisk undervisnings-del med fokus på Holocaust og 1 projektdel, hvor eleverne selv har kunnet vælge et folkedrab og undersøge det ud fra Stantons stadier i folkedrab.

Holocaust delen har haft sit fokus i Tyskland, på tiden op til Holocaust. Der er stillet skarpt på årsagsforklaringerne til, at Weimarrepublikken forgår samt iboende antisemitisme fra middelalderen og frem.
I undervisningen er fremstillingsmaterialet Vores Verdenshistorie 3 blevet nærlæst, årsagsforklaringer fundet og fremhævet.
Dertil er kilder indgående i fremstillingsmaterialet blevet undersøgt ved hjælp den kildekritiske metode, med særligt vægt på årsagsforklaringer.
Holocaustforløbet slutter i 1941, og slutter ved et afsnit af Kampen om Historien med fokus på Einsatzgrupperne - der er ikke lagt vægt på Endlösung m.v., men på den historiske baggrund forud for 1930'ernes tyske samfund, Hitlers vej til magt i start-30'erne og forfølgelseslovene i 1930'erne.
Forud for forløbet var eleverne på en 1-dags udflugt til Lübeck - helt tilbage i starten af 2.g - og her så eleverne bl.a. snublesten, mindesten, bl.a. for bombningen af Lübeck.

Undervejs i forløbet har der været enkelte undervisningsgangen hvor eleverne har fået oplæg om Berlin under den kolde krig, samt dokumentar om samme forud for studietur til Berlin i studieretningsfag. Som led i dette har eleverne set 2 dokumentarer af Geert Mak om hhv. hævn og gengældelse i Berlin 1945 samt Berlin Murens historie.
Disse 2 dokumentarer er brugt til at binde forløbet sammen med studieturen samt give mulighed for elev-lærer evalueringssamtaler.

I den 2. del af forløbet, projektforløbet, har eleverne lavet individuelle undersøgelser af et selvvalgt "folkedrab". Eleverne er blevet præsenteret for 34 forskellige mulige folkedrab fra middelalderen til i dag, men de har også haft mulighed for at vælge et muligt folkedrab at undersøge selv.
10 af forløbets moduler, inkl. 2 moduler til fernisering af gået til de individuelle projekter. Undervejs har der været lærerskifte grundet sygdom.
Via Stantons definitioner på et folkedrab, har de undersøgt hvor mange af stadierne for et folkedrab, de enkelte mulige folkedrab opfylder.
Som led i dette har de fået indskærpet indledende, at folkedrabsdefinitionen er skabt på baggrund af 1900-tallets samfund og begivenheder - især Holocaust.
Til slut har de ferniseret plancher med deres projekt for klassen og herefter diskuteret forløbet, særligt ift. vores samfund i dag.

Kernestofbegreber:
Versaillestraktatens ydmygelse af Tyskland
Weimarrepublikken
Nazismen & NSDAP
Krakket på Wallstreets konsekvenser i Tyskland
Politisk vold og SA - nazistiske stormtropper
Valgene i 1932 og 1933
Antidemokratilovene - Bemyndigelsesloven 1933, forbud af fagforeninger, kommunister og socialdemokrater.
4 faser i jødeudrydelsen - fra 1933 til 1945
Nürnberglovene 1935
Krystalnatten 1938
Euthanasiprogrammet - i undervisningen sammenkædet med Danmark
Det kollektivistiske samfunds genopdragelsesprogram -
Hitlerjugend & Bund Deutscher Mädel


Metodiske begreber:
Stantons 10 stadier for folkedrab
Årsags- og konsekvensforklaringer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Industrialisering & Demokratisering

I dette forløb har vi arbejdet med den industrielle revolution i England og de samtidige europæiske demokratiseringsprocesser i Europa med. Forløbet tager udgangspunkt i slutningen af 1700-tallet frem til ca. midten af 1800-tallet.

I industrialiseringsdelen af forløbet har vi arbejdet synkront med forskellige elementer med begyndelse i 1700-tallet med udviklingen og effektiviseringen af dampmaskinen, som efterfølgende tillod andre teknologier. Efterfølgende har vi arbejdet med selve leve- og arbejdsforholdene under industrialiseringen. Til sidst har vi arbejdet med forskellige teorier om, hvorfor industrialiseringen begyndte i England.

I demokratiseringsdelen har vi arbejdet med Oplysningstidens tanker med nedslag i den Franske Revolution for at vise de samtidige tanker om demokrati. Dernæst har vi lavet et nedslag i arbejderbevægelsen koblet til socialismen og Karl Marx. Slutteligt har vi lavet et nedslag i Danmarks indførelse af Demokrati i 1848/49.

Vi har arbejdet med periodisering, formulering af problemstillinger, årsag/virkning, samt fokuseret på at blive mere tekstnær kildekritik.

I forløbet har vi arbejdet med følgende emner.
• Teknologi
• Leve- og arbejdsforhold
• Imperialisme-teori (Hvorfor England)
• Liberalisme og revolution
• Arbejderbevægelse og Karl Marx
• Demokrati i Danmark.


Baggrundstekster:
• Kauffelt, Søren & Nielsen, Lasse: Den lille hjælper til historie, Columbus, 2021, s. 46-49, 74-77
• Frederiksen, Peter: Grundbog til historie: Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime, 2015 s, 9-14
• Folkersen, Helle: Industrialiseringen, kap: "Den teknologiske baggrund" Systime, 2023, ibog
• Christophersen, Steen og Hansen, Lars: Storbritanniens historie, , kap 9: Et industrisamfund opstår + Hvorfor England (1750-1914), Columbus, 2020, ibog
• Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp, kap 1: Ideologiernes tidsalder - Liberalismen, Systime, 2024, ibog
• Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Kap 9: Industrialismen og arbejderbevægelsen - Karls Marx og socialismen, Systime, 2024, ibog
• Adriansen, Inge m.fl.: Fokus: Fra Oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2024, ibog
• Folketinget: Grundlovens og folkestyrets udvikling fra https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundlovens-og-folkestyrets-udvikling, tilgået d. 15/4-2024

Kilder:
"Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851" fra Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie 2, Kap 10: Oplysningstiden: Revolutionernes kraft - Industrialiseringens konsekvenser og virkninger, Columbus, 2023, ibog
Forskellige billeder om arbejdsforhold fra https://industrialiseringen.systime.dk/?id=223, https://industrialiseringen.systime.dk/?id=222, https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/2d/Cholera_395.1.jpg , https://www.historycrunch.com/living-conditions-in-industrial-towns.html#/,
"David Landes: Why Europe? Why then? (1998)" fra Folkersen, Helle: Industrialiseringen, Kap 9:  Perspektiver på den industrielle revolution, Kap 9: kilder til kapitlet
"Andre Gunder Frank: Reorient (1998)" fra Folkersen, Helle: Industrialiseringen, Kap 9:  Perspektiver på den industrielle revolution, Kap 9: kilder til kapitlet
"Montesquieu om lovenes ånd, 1748" fra Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp, kap 1: Ideologiernes tidsalder - Liberalismen, Systime, 2024, ibog
"Den franske forfatning 1791" fra Adriansen, Inge m.fl.: Fokus: Fra Oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2024, ibog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Romerriget

I dette forløb har vi arbejdet med Romerriget, hvorledes Romerriget lykkedes med at ekspandere fra bystat til imperium. Vi har desuden arbejdet med, hvordan den gennemsnitlige familie så ud herunder ægteskaber, gennemsnitsalder osv. med fokus på kvindens rolle i samfundet. Dernæst har vi arbejdet med det demokratiske system og slavers forhold og rettigheder. I forløbet har vi derudover arbejdet med, hvordan Augustus kom til magten og iscenesatte sig selv. Vi har arbejdet med den romerske republik, overgangen til kejserdømme, samt undergangen af Det (Vest)Romerske Imperium.

I forløbet arbejder vi med diverse baggrundstekster samt diverse kildetekster. Anvendte metoder i dette forløb er kildekritik og årssagssammenhænge.

Undervisningsformer: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, rollespil, diverse digitale medier (Kahoot, Quizlet).

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
- Romerriget - På sporet af historien
https://www.youtube.com/watch?v=Rfe7g-3Zoqw, 5 min
- Romerrigets historie, Jesper Carlsen. s. 7-12 + 111-115
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, i-bogsudgave, 2019, Gyldendal A/S, 3 sider
- https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=521, 5,5 min
- Verdenshistorie 1, Thorkill Smitt & Christian Vollmund, s. 30-37 + 44-47 + 63-74
- Jens Erik Skydsgaard, Det romerske slaveri, Klassikerforeningens kildehæfter, 1975, s. 65-67
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, Columbus, 2019. ca. 2 sider
- Ahle, Allan: Fra Romerriget til vor tid, Historieportalen, Systime, 2022. ca. 4 sider
- Den lille hjælper til historie, s. 58-61 + 80-81
- Andrew Tate: "Women Belong To Men In Marriage!" On Women Being 'Property'
https://www.youtube.com/watch?v=Scpd0AVkRVo, 00:00-03:46 min
- Patrician and Plebeians Rap
https://www.youtube.com/watch?v=GZh8xQsLYiY, 3,5 min
- Roman Society: Patricians, Plebeians, and Slaves #ancientrome #empirebuilding #history
https://www.youtube.com/shorts/6OSxO3LEoWs, 1 min
- https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/danmarks-oldtid/undervisningsrollespil/jernalder/romerriget/kejseren/
- https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=531&L=0 9,5 min
- Slaver i Romerriget–Historica - Podcasts om historie og samfund – Apple Podcasts, 37 min
- https://carlsbergfondet.libsyn.com/romerriget-imperiets-fald-med-peter-fibiger-bang, 32 min
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Afrika - Det fortabte kontinent

Et diakront forløb, hvor vi laver nedslag i forskellige historiske perioder og ser på, hvordan Afrikas udvikling har været og hvordan synet på Afrika har været.

Vi startede forløbet med at se på hvilke fordomme, der ofte er i medier om Afrika og afrikanske borgere. Vi talte bl.a. om Trumps ordvalg "a shithole". Derudover brainstormede vi om, hvad vi vidste om kontinentet. Vi har arbejdet med den transatlantiske slavehandel, etno- og eurocenstrisme, samt fremmed-/menneskesyn. Derudover arbejdede vi med imperalismen, imperialismetyper og imperieteorier. Vi behandlede herved europæernes behov for afrikansk land. Hertil skulle eleverne lave et rollespil om Berlinkonferencen, hvor de skulle dele Afrika op mellem sig. De skulle undersøge hvilke ressourcer og midler i Afrika, der kunne have deres nations interesse. Dernæst diskuterede vi årsagerne og konsekvenserne af bl.a. Belgiens kolonisering af Congo. Efterfølgende arbejdede vi med afkoloniseringen og den manglende udvikling efter selvstændighed og talte om historiefaglige begreber som aktør/struktur, årsagsforklaring, brud/kontinuitet og historiebrug.

For overblikkets skyld arbejde vi med følgende:
1. Trekantshandelen og slaveriet
2. Imperialismen
3. Kolonitiden
4. Afkolonisering
5. Manglende udvikling efter selvstændighed
6. Økonomisk vækst i afrikanske stater

Faglige mål vi arbejder med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof vi arbejder med i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder


Kilder:
- Carl von Linnés klassificering af "menneskeracer" (1758)
- Jules Ferry. Forsvar for fransk imperialisme (1883)
- Cecil Rhodes. Den hvide mands byrde
- W.F. Blunt om imperialisme
- Vilhelm M. Kolonimagtens budskab til congoleserne (1905)
- Kenneth Kaunda. Om de sortes ret til selvstændighed
- Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni
- Robert Guest. Hvorfor er Afrika så fattigt? - the shackled continent (2004)



Kernestof:
- One's Life. "How Decolonization and Freedom began in Africa". YouTube.com. 10 min.
https://www.youtube.com/watch?v=xhl_P4xUpg4&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=MjM4NTE

- Deadline ( 23.08.2023 ) - mitCFU.dk
18:50-19:53
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=kolonitiden&orderby=title&SearchID=d86eb570-8ccc-4914-b6e7-64551aee6b65&index=1

- Det danske Congo-æventyr - erobrerne
Peter Tygesen, Jørn Stjerneklar, 2006, 29 min.
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/det-danske-congo-aeventyr-erobrerne?unilogin=1

Baggrundstekster:
https://www.slavevoyages.org/voyage/database#timelapse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Det danske demokrati

I dette diakrone forløb arbejder vi med dannelsen af demokratiet i Danmark samt dettes udvikling. Forløbet tager udgangspunkt i tiden fra midten af 1800-tallet, hvor Danmark overgår til at være et demokrati  og slutter med i Grundloven i 1953. I forløbet arbejder vi med, hvordan demokratiet udviklede sig fra at være noget, som få mennesker kunne deltage i til at nærme sig dét demokrati, som vi kender i dagens Danmark. Tilmed har vi diskuteret, hvorvidt 16-årige skal have stemmeret. Vi var på ekskursion til Nationalmuseet, hvor vi undersøgte den historiske baggrund for demokratiet i Danmark fra enevælde og oplysningstid til grundloven i 1849 og kvinders og tyendes valgret i 1915. Med den første grundlov blev grundstenen lagt til det demokrati, vi kender i dag. Men det betød ikke demokrati for hele befolkningen. Vi så på samfundet før og efter grundlovens indførelse og diskuterede, hvad der menes med demokrati.

I forløbet har vi arbejdet med problemstillinger og generel eksamenstræning, hvor eleverne har skullet præsentere et eksamenssæt.

Baggrundslitteratur
• Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, kap 7 "Enevælden og Oplysningstiden, Systime, 2015, ibog
• Folketinget: "Dit demokrati - hvem må stemme" fra https://www.youtube.com/watch?v=l5iRg-JX5J4
        • Danmarkshistorien: Miniforedrag - den danske enevælde
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde/
• Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstiden til imperialisme - Fokus 2, Gyldendal, s. 114-123
• DR: Historien om Danmark fra https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 [20:40-25:00 & 31:00-59:00]
• Danmarkshistorien: "Video om de 7 f´er" fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
• Folketinget: "Grundlovens og folkestyrets udvikling" fra https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundlovens-og-folkestyrets-udvikling
• Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, uddrag fra kap 6 ”Fra helstat til nationalstat” Columbus, 2024, ibog
• Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstiden til imperialisme - Fokus 2, kap. "Systemskiftet" & "Toblokssytemet" Gyldendal, ibog
• Aarhus Universitet: Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig (06:22-07:26) Ca. 1 min.

Kilder:
• Ændringer i Dansk Kvindesamfunds Formålsparagraf, 1871-1915 fra  
• https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152
• Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866 (uddrag) fra
• https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-gennemsete-grundlov-af-28-juli-1866  
• Grundloven af 1915 (uddrag) fra
• http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915/#indhold4
• Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
• https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Sygdom og sundhed

Kronologiforløb om synet på sundhed, lægevidenskab og sygdomme gennem tiden.

Forløbet er startet med repetition af tidligere forløb i kronologisk orden, hvor vi har arbejdet med periodiseringsprincipper samt brud og kontinuitet. Vi har ydermere haft et ekstra fokus på middelalderen som periode, dens struktur og årsagerne til korstogene i 1095-1270. Her har vi arbejdet med begreber som feudalisme, korstoge, årsagsforklaringer, brud & kontinuitet og Den Sorte Død, samt konsekvenserne af bl.a. korstogene og Den Sorte Død.

På baggrund af dette arbejder vi diakront med emnet sygdom og sundhed, hvor vi har nedslag i tidligere tiders syn på lægevidenskab og behandling af sygdomme. Hvilke ændringer sker der og hvordan afspejler disse ændringer den tid de sker i? Vi har således også fokus på store epidemier og behandlingen af disse samt synet på videnskab og specielt naturvidenskabens metoder gennem tiden.

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundstekster (udover kernestof og supplerende stof):
- Thomsen, K.: ”Erindringshistorie” i ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime, 2018, ibog
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/vi-husker-det-fra-2-verdenskrig-faellessang-hjalp-os-til-forstaa-coronakrisens
- https://www.deutschlandfunk.de/endlich-mal-erklaert-gibt-es-schon-corona-kunst-100.html
- https://www.tag24.de/dresden/kultur-leute/vom-virus-zur-kunst-neue-ausstellung-in-dresden-widmet-sich-der-corona-pandemie-3348641
- https://www.architectsjournal.co.uk/competitions/covid-19-memorial
- https://www.timeout.com/london/news/theres-a-petition-to-make-the-national-covid-memorial-wall-permanent-032922
- https://www.trae.dk/artikel/cypresser-skal-skabe-corona-mindesmaerke/
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-03-11-nedlukninger-reddede-op-mod-30000-liv-fastslaar-forskere
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-19-risikoen-for-pandemier-stiger-og-verden-er-ikke-klar
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/mangel-paa-sygeplejersker-lurer-tre-regioner-kan-mangle-op-til-1300
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-og-danske-regioner-ville-have-1000-flere-sygeplejersker-men-har-kun-naaet
- https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/danske-professionshojskoler-ambitios-epx-aftale-kan-fa-flere-unge-til-at-vaelge-uddannelser-som-socialradgiver-sygeplejerske-og-bygningskonstruktor/


Kilder:
- Galen: Om kropsdelens funktion, ca. 165
- Richard A. Newhall (red.): The Chronicle of Jean de Venette. 1953
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Johannes Nohl: The Black Death: A Chronicle of the Plague. 2006
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Keenan Booker: Kicked Out of Heaven. The Untold History of the White Races Cir. 700-1700 a.d. 2016
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Ian Dawson: Medicine through Time. C. 1250-present. 2020
https://historielab.dk/tema-3-pest/#:~:text=Dette%20kildebanksemne%20handler%20om%20epidemien%20Pest.%20Til%20emnet,lopper%2C%20der%20lever%20i%20den%20sorte%20rottes%20pels.
- Pestmasken, Historienet.dk
https://historienet.dk/videnskab/medicin/hvorfor-havde-pestlaeger-spidse-masker-pa
- Edward Jenner: An Inquiry into the Causes and Effects of The Variolæ Vaccinæ. 1800
- Dr. Emil Hornemann om Københavns hygiejne i "Om Københavns stillestaande Vande, en hygiejnisk Bemærkning", Ugeskrift for Læger 2. række IX, 1848, s. 220 f.)"
- "Et Glas kjøbenhavnsk Drikkevand, seet under mikroskopet - ærbødigst tilegnet Vandkommissionen". Karikatur i "Corsaen" i februar 1850.
- (uddrag) Tuberkuloselovene, 14. april 1905. Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1905, s. 295-302.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Tuberkuloselovene,_14._april_1905
- https://arkiv.faxekommune.dk/sites/arkiv.subsitesd9.faxekommune.dk/files/PDF/patienter_haslev_sygehus_samlet_graf.pdf
- Haslev Folketidende, 11/1 1919
https://lokalarkiv.faxekommune.dk/lokalhistorier/temaer/tema-den-spanske-syge
- Forebyg smitte med ny coronavirus, 2020
https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/Beskyt-dig-selv-og-andre-mod-smitte-med-ny-coronavirus
- Forholdsregler mod Udbredelse af Influenza, 1918
https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/Beskyt-dig-selv-og-andre-mod-smitte-med-ny-coronavirus
- Hendes Majestæt Dronningens tale om corona-situationen
https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-hm-dronningens-tale-til-befolkningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer