Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022 HI1c 2-6s (HI1c/, HI2c/, HI3c/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Alle veje fører til Rom
Med udgangspunkt i Thorkil Smitt & Christian Vollmonds Verdenshistorie 1, kapitel 2: Alle veje føre til Rom arbejdes med fælgende elementer af romerrigets historie: historiske drivkræfter, Roms politiske system, progaganda, gladiatorer, Roms ekspansion, hær og Pax Romana, sameksistens, religioner i Rom, romerrigets undergang samt kilde læsning i mindre differentierede projektgrupper. Forløbet afsluttes med et blik på hvad spillefilm kan som historiske materiale i form af Ridley Scotts Gladiator fra 2000
Arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde og gruppefremlæggelser, kildearbejde med både tekster, billeder og filmklip samt taleskrivning og selfiversioner af citatanalyse som formidling.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
Baggrundsmateriale og kildeuddrag FRA:
- Thorkil Smitt & Christian Vollmonds Verdenshistorie 1, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 22-57.
- Rasmus Falbe Hansen: Historie i levende billeder, Columbus 2013, s. 44-48.
Kilder til differentieret gruppearbejde:
- Cicero om gladiatorer
- Seneca om en gladiatorforestilling
- Plutarch om Spartacus-opstanden
- Appian om Spartacus-opstanden
- Sueton om den guddommelige Augustus
- Augustus bedrifter
- Polyb om en romersk begravelse
- gravepigrammer fra Rom og Ostia
- gravindskrifter fra Rom og andre byer i Romerriget
Supplerende stof:
Film: Ridley Scott: Gladiator 2000
OMFANG: ca. 55 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs disse sammenblandede puslespils-bidder af 5 historiske drivkræfter. Man må gerne forsøge at se om man kan finde par, der hænger sammen, men det skal vi løse i timen.
-
Verdenshistorie 1 Smitt og Vollmond s. 4-5
-
Smitt, Thorkil og Christian Vollmond: VERDENSHISTORIE 1, Lindhardt og Ringhof; sider: 4-5, 22-23, 26-30
-
Her er et skan af bogen, så vi kan komme i gang med at læse.
-
LÆS: s. 29-30: arven efter Romerriget + find det bedste billede eller max 1 minuts filmklip, der fremstiller Romerriget
-
Hav jeres noter fra de sidste to timer med og klar til timen. Læs jeres noter igennem inden timens begyndelse.
-
S. 30-34.docx
-
Lav en tidslinje som du altid kan rykke rundt på.docx
-
Læs s. 30-34 og svar på de dertilhørende spørgsmål som vi arbejdede med sidste (de ligger på timen).
-
Hvad betyder patron.docx
-
I har givet jer selv lektier i hver gruppe. Husk at give lektien videre til dem, der ikke var der sidst
-
Se den første time og 8 min. af filmen Gladiator. Filmen ligger på netflix. Jeg har lavet en række spørgsmål til filmen, som i bedes besvare mens i ser filmen.
-
Arbejdsopgaver Gladiator.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. DHO: 30'erne og besættelsen i Danmark
Vi havde fokus på besættelsestiden i Danmark. Undervejs har vi vekslet mellem et nationalt, globalt og lokalt perspektiv, dog overvejende nationalt.
Vi har arbejdet med begreber som erindringsfælleskab, kollektiv erindring, erindringspolitik og erindringshistorie.
Vi har arbejdet med temaerne: 9. april, modstandsbevægelse, nazisme og tysk besættelsesmagt, befrielsen.
Eleverne er løbende blevet trænet i at kunne læse og analysere kilder som en optakt til DHO skriveprocessen.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie (besættelsestiden)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Middelalder
Vi vil beskæftige os med den europæiske middelalder, middelalderens kulturmøde og middelalderens afslutning.
Fokus vil især være, hvordan den religiøse måde at anskue verden på, dominerer i perioden, og hvordan religion kan virke som drivkraft både i samfundet og på international plan, hvor uenigheder om religion til sidst bryder ud i en konflikt. Vi vil tage et kort kig på den islamiske verdens ekspansion og konflikt med den kristne verden. Her vil vi forsøge at diskutere, hvilken betydning middelalderens kulturkonflikt har haft under tiden og i dag.
I forløbet er planlagt en ekskursion til Lübeck.
Formål:
- at forklare og forstå religion, herunder kristendommen, som en magtfaktor undertiden i Europa.
- at redegøre for samfundsstrukturen i middelalderen og diskutere baggrunden bag denne struktur
- at demonstrere viden over den historiske periode og de særlige karakteristika ved Danmark og det øvrige Europa i middelalderen
Nøgleord:
- Feudalisme - Konge, kirke adel, bonde
- Lensystem
- Kirkens og kristendommens betydning på individplan og magtplan
- Den sorte død
- Riddere
- Kirkens rolle i Middelalderen
- Handel - Hansaen
- Islams ekspansion
- Korstogene
Materiale:
- Middealderen, Knudsen og Danielsen. 2011. s. 9-50, 85-150.
- Video: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569
- Vores verdenshistorie. Frederiksen. s.122-128.
- https://faktalink.dk/middelalderen-faktalink-light
Kilde:
Pave Urban 2s tale, 1095
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Kolonisering
Formål
Dette forløb strækker sig over perioden ca. 1492-1870. Perioden kaldes ’Kolonialismen’ og vi søger at få indsigt i, hvordan industrialiseringens teknologiske og økonomiske udvikling, har givet anledning til en europæisk ekspansion. Vi kigger på de territoriale udvidelser der sker udenrigs fx Det Britiske Imperium i Afrika og Indien, men også indenrigs, navnlig Dansk-Vestindien. Forløbet veksler mellem et diakront perspektiv, hvor vi bl.a. kigger på udviklingen i perioden frem til nu, samtidig med, at der laves synkrone nedslag alt afhængigt af tema og kilder.
Forløbet giver eleverne rig mulighed for at kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• at kunne gøre sig overvejelser om betydningen af kolonisering herunder vurdere om der pålægger et ansvar og ikke mindst diskutere konsekvenserne af koloniseringen
Efter dette forløb skal eleverne kunne definere og anvende følgende begreber: Kolonisering (hvad vil det sige at kolonisere), Slavegjorte, Trekantshandel, Transatlantisk slavehandel, Metodiske begreber: Erindring og historiebrug.
Indhold
Kernestof
•Fokus 2 s. 9-22, 170-181,185-186 + Kilde s.188-190
•Pdf: Arven fra kolonitiden, Europa og de andre - Historie på tværs s. 169-172
•Pdf: Verdenshistorien 1, s. 157-163
Supplerende stof
•Kilde - Pave Alexander VI Inter Caetera 1493
•Kilde - Paul Isert om oprøret på slaveskibet Christiansborg (1787)
•Kilde: Hans West, Slaverne er ikke ulykkelige 1793
•Video: Sort Samvittighed (ep. 1)
•Video: Dansk Vestindien - historien kort https://youtu.be/_L-S8tXePnE
•Kilde: Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
•Musik: https://www.youtube.com/watch?v=tOBVZ6oJLnQ&feature=youtu.be
•Artikel: Perspektiver på kolonihistorie: Romantik eller kritik?https://www.his2rie.dk/boeger/dansk-vestindien/artikel-koloniromantik-eller-kolonikritik/
•Video: Shelley Moorhead i DR Deadline https://www.dr.dk/studie/historie/ulighed-og-kolonialisme
Metode
• Veksling mellem gruppesamarbejde og individuelt arbejde (socialform)
• Klassepræsentationer og diskussioner (socialform)
• Taksonomi – fra det simple til komplekse (fra hvad til hvorfor)
• Variation i arbejdsopgaver og disses indhold
Materiale:
Grundbøger, visuelt materiale som dokumentar og videoer, lydfiler som musik.
Evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Ideologiernes århundrede
Formål og indhold:
Forløbet har med korte nedslag i perioden 1919-1989 i europæisk historie forsøgt at give eleverne indblik i, hvordan store dele af det 20. århundredes historie har været formet af ideologier og ideologiernes konflikt med hinanden. Undervejs i forløbet er nationsbegrebet og hertil 'nationalisme', blevet introduceret og undersøgt, for at kunne give eleverne en grundigere forståelse for de drivkræfter, der lå bag de store verdenskrige.
Metodisk er begreberne brud/kontinuitet, aktør/struktur, årsag/konsekvens og historiesyn blevet anvendt. Ligeledes er eleverne blevet trænet i at kunne formulere problemstillinger undervejs i forløbet.
Materiale
-Smitt, Thorkill & Vollmond, Christian: Verdenshistorie 2, 2. udg, Lindhardt & Ringhof , s.104-140
- Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp, 2014, s. 14-15
- Lyrik (behandlet som kilde): Tim Rice, "Anthem", 1986, fremført af Josh Groban https://www.youtube.com/watch?v=61DiWi00d2w
- Video: DR P3, Første Verdenskrig forklaret på 1 minut: https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew
-Dokumentar: Sadic, Zeki Laurent, Første Verdenskrig 1914-1918: https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Inuit i Grønland og Canada
Formål:
Kan fortidens ugerninger rettes op på i nutiden? Det bliver spørgsmålet for dette forløb. Fokus er inuitterne, der i dag befinder sig i hele Arktis.
Fra Grønland til det nordlige Canada, skal vi prøve at komme nærmere ind på disse menneskers historie. Hvem er de i dag og hvordan fortæller de deres historie? - mellem erindring og glemsel.
De seneste udgravninger af massegrave i Canada afslører en sandhed om hvordan fortidens spor, stadig i den grad er levende i dag.
Læringsmål:
- at få kendskab til historien om de største arktiske folkeslag - fra Grønland til Canada
- at tilegne sig evnen til at kritisk analysere og reflektere over fortidens handlinger, med henblik på at vurdere og diskutere dem i nutiden
- at lære om historiefaglige metoder og begreber navnlig erindring, historiebrug og erindringspolitik - som alle kan anvendes til at beskrive, hvordan historie gengives og berettes om, i nutiden.
Indhold:
- inuitterne i Grønland og Canada
- kostskolesystem og massegrave i Canada
- tvangsadoption i Danmark
- erindringsfællesskaber og erindringspolitik
- forsoning med fortiden
- de oprindeliges egen fortælling og erindringsfællesskaber
- undskyldning?
Materiale*:
- Grønland (2016), Augustesen og Hansen
- Hassing og Vollmond. Fra fortid til historie 2. udg. s. 9-23.
- Inuit og den lange vej (1998), Mikkelsen
- Aboriginal history (2012), Burnett and Read.
Video: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031909162230
- Artikel: Isproducenter og Rema 1000 ændrer navn på 'Kæmpe Eskimo' - TV 2
- Link: https://ordnet.dk/ddo/ordbogentry_id=11011781&def_id=98003874&query=inuit
https://da.wikipedia.org/wiki/Inuitter
https://da.wikipedia.org/wiki/Thule-kulturen
Musiktekster: Sumé - Nunaqarfiit nappaqqillugit (Lyric): https://www.musixmatch.com/lyrics/Sume/Nunaqarfiit-nappaqqillugit/translation/danish
Video: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321602172130
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945/
https://globalnews.ca/video/rd/4147e9a4-d5d5-11eb-bb85-0242ac110008/?jwsource=cl
https://www.youtube.com/watch?v=xCpn1erz1y8
https://www.facinghistory.org/stolen-lives-indigenous-peoples-canada-and-indian-residential-schools/chapter-3/historical-background
https://www.facinghistory.org/stolen-lives-indigenous-peoples-canada-and-indian-residential-schools/stolen-lives-timeline
https://www.theguardian.com/world/ng-interactive/2021/sep/06/canada-residential-schools-indigenous-children-cultural-genocide-map
https://www.berlingske.dk/internationalt/geografi-er-en-uhaandterlig-stoerrelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Folkemord - Holocaust og i Gaza?
FORMÅL & INDHOLD:
Med udgangspunkt i Gregory Stantons model over Folkedrabets 10 stadier, undersøger forløbet hvorledes folkemord historisk set har fundet sted. Forløbet behandler Holocaust fra Nazismens magtovertagelse i 1933 til afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945. I tiden efter 1945 betragtes spørgsmål om ondskab, særligt i forbindelse med retssagerne mod nazisterne, og hvorfor Holocaust stadig benægtes den dag i dag.
Derudover kommer forløbet også ind på de aktuelle diskussioner om det potentielle folkemord, der har udspillet sig i Gaza siden oktober 2023. Med udgangspunkt i Stantons model, samt relevant baggrundsviden og kilder, skal eleverne diskutere, hvorvidt Israels krig mod Gaza er et eksempel på folkemord i nutiden.
MATERIALE:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283599",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283599",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283599"
}