Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022 HI1x 2-6s (HI1x/, HI2x/, HI3x/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til historie
Efter en kort oversigt over fagets emner og metoder skal I arbejde med historie indefor jeres egen levetid og hukommelse.
I er selv med til at vælge emner og skal i grupper producere en powerpoint og en fremlæggelse.
Før vinterferien i 3.g ser vi på jeres emner igen - historien er gået videre og hvad er der sket i de to år?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Det danske demokrati 1849-1921
I dette forløb skal I arbejde med udviklingen af det danske demokrati. Vi tager udgangspunkt i Grundloven af 1849, men vores hovedfokus kommer til at være på grundloven af 1915, var det først med den, at Danmark blev ”rigtig” demokratisk? Og hvornår fik også "tyende" flere rettigheder?
I arbejdet skal I møde en række personer, der direkte eller indirekte havde noget med opbygningen af det danske demokrati at gøre.
Materiale:
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_474368 Afsnit 8 og 9
https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig Historien om de 7 F'er (Århus Universitet)
file:///C:/Users/ap/Downloads/Da%20demokratiet%20blev%20til%20i%20Danmark-1.pdf
https://fho.dk/kontakt/om-fh/saadan-blev-fagbevaegelsens-hovedorganisation-til/personportraetter/
Kilder tyendes rettigheder.docx:
Kilde 1: Jeppe Aakjær: "Tyende-Sang", 1907
Kilde 2: Carl Westergaard: "Tyendets Stilling i Samfundet", 1907
Kilde 3: Lov om Retsforholdet mellem Husbond og Medhjælpere, 6. maj 1921. I uddrag.
Sidste opgave til Demokrati i Danmark: 10 personer, der har været vigtige for udvidelsen af valgretten i 1915 og for bedre forhold for de fattige:
Mathilde Fibiger, Frederik og Mathilde Bajer, Nielsine Nielsen, Anna Olivia Nielsen, Carl Westergaard, Marie Christensen. Jeppe Aakjær, Peter Sabroe, Louis Pio
Desuden Fokus 2, Fra Oplysning til imperialisme, side 117-125 som supplerende materiale.
Følgende faglige mål er i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå (...) nutiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Frem mod DHO: Besættelsen 1940-45
Forløb:
Vi arbejder med den tyske, nazistiske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945. Vi skaber et samlet overblik over Besættelsen og har i det samlede forløb også fokus på kulturhistorie.
Materiale:
https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=1582 (fra Historieportalen, redigeret uddrag)
Foundation https://9april1940.dk/ Dilemmaspillet 9. april 1940: hvad gjorde den danske regering med Stauning i spidsen og hvad gør du?
http://www.illegalpresse.dk/ Find: Et satirepostkort fra 1943! En fremstilling af jernbanesabotage. En plakat med stikkere.
Et billede eller en tekst efter eget valg
Film: Flammen og Citronen (filmstriben)
Sang: Poul Henningsen, Man binder os på mund og hånd, 1940, til revyen Dyveke https://www.youtube.com/watch?v=FVJHZT6YR3E
Rammer: Dansk-historieopgaven
Dansk-historieopgaven er den første af de opgaver, der sammen med TF-forløb træner jer i at arbejde tværfagligt, så I kan lave et studieretningsprojekt i 3.g
Vi arbejder først i fællesskab med dansk med en periode i dansk litteratur og historie. Derefter skriver I i par eller 3-mandsgrupper en opgave, som I skal forsvare mundtligt som en årsprøve. Opgaven er ikke en del af dette forløb!
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Søfart & slavehandel 1500-1850 m. danske kilder
Vi arbejder med Europas opdagelse og kolonisering af især det amerikanske fastland. Vi undersøger koloniseringens konsekvenser, hvor vi også undersøger Danmarks rolle i slavehandel og slaveri ud fra et par centrale kilder.
Vi kommer undervejs igennem følgende emner:
Erobringen af Amerika og konsekvenser for indianerne
Koloniseringen af Amerika
Slavehandel
Slaveri og de slavegjorte i Dansk Vestindien
Findes der slavegjorte i dag?
Grundbog:
Fokus 2, Gyldendal
Kilder:
Slaveri Statistik mellempassagen (3).pdf
Slaveri Gardelins slavereglement 1733 (2).pdf
Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787)
Hans West: Slavernes liv (1793)
Andet:
Slaveriets afskaffelse Fra: https://denstoredanske.lex.dk/slaveri
Holland undskylder til slaver, men Danmark har ikke gjort det: 'Skal vi så også undskylde for vikingetiden?' Af Thomas Prakash, juli 2023
Links:
https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469
https://www.antislavery.org/slavery-today/
https://www.walkfree.org/global-slavery-index/map/
Følgende faglige mål er dermed i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (...) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Fra renæssance til oplysningstid
Forløb med fokus på udviklingen i europæernes syn på religion, kunst og videnskab
I dette forløb tager vi udgangspunkt i de forandringer, der skete i Europa fra senmiddelalder og frem til ca. 1800.
Forløbet starter med Den sorte død og renæssancen, hvor vi undersøger udviklingen i kunst og naturvidenskab.
Herfra ser vi på oplysningstanken og oplysningstiden: hvilke filosoffer bidrog til det, der blev til rationalisme; Hobbes, Locke, Montesquieu, Rousseau, Kant, Voltaire og Adam Smith samt Ludvig Holberg
Endelig ser vi på naturvidenskabens udvikling i oplysningstiden.
Grundbog:
Fokus 1 og 2, Gyldendal
Kilder:
Fortale til Decameron
Billedserie: Kunst fra middelalder til renæssance
Mirandola & Machiavelli (Fokus 1)
Galilei om Teologi og astronomi
Voltaire og Rousseau (Fokus 2)
Ludvig Holberg, uddrag af Niels Klim
Andet:
Gruppearbejde om udviklingen i verdensbilleder: fra det geocentriske til det heliocentriske
https://nbi.ku.dk/hhh/videnskaben_i_kunsten/kapitler/oplysningstiden/ Niels Bohr Instituttets hjemmeisde
Følgende faglige mål indgår i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Imperialisme: Verden 1870-1914, 1. del
Imperialisme, de vesteuropæiske landes (især Storbritannien og Frankrigs) dominans over Afrika og Asien følger efter koloniseringen og afsluttes med 1. verdenskrig. Det er en periode med en masse nyt; teknologi, kommunikation, politiske teorier og ideologier
I dette forløb ser vi på forudsætningerne for imperialisme; nationalisme, industrialisering, urbanisering, de nye massebevægelser og den ideologiske baggrund (herunder socialdarwinisme).
Derefter skal I arbejde med imperialismen i forskellige lande/verdensdele. Hvilke lande og områder blev "imperialiseret", af hvem og hvordan?
Kilder i 2.g-delen af forløbet:
Opslag fra Salmonsen leksikon 1893.docx
Datidige optagelser af Gandhi https://www.youtube.com/watch?v=P6njRwz_dMw
NB FORLØBET FORTSÆTTER I 3.G
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (..) Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den (...) nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialisme: Verden 1870-1914, 2. del
Del to af forløb påbegyndt i 2.g - se studieplan, del 1, for indhold og formål
Vi afslutter imperialismeforløbet ved at se på de enkelte områder under imperialisme og på de lande, der skaffede sig imperier.
Endelig arbejder vi med kilder med sysnpunkter fra såvel de imperialiserede som fra imperialisterne.
Grundbog er:
Inge Adriansen m.fl: Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus serien fra Gyldendal
Kilde fra Fokus 2, side 188-190: Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien
Diverse billeder i studieplanen: Stormagterne deler Kina, Uncle Sam forsvarer Amerika
Diverse kort
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ideologiernes kamp: 1.verdenskrig > Den kolde Krig
Vi undersøger centrale ideologier, her har vi især fokus på Europa i mellemkrigstiden hvor vi ser på fascisme i Italien og nazisme i Tyskland samt udviklingen af Sovjetstaten efter revolutionen i 1917. Derefter inddrages USA og Sovjet i tiden efter 2. verdenskrig.
Vi undersøger hvordan Tyskland fungerede fra 1933 til 1945 samt overvejer sammenhængen mellem 1. og 2. verdenskrig og betydningen af den økonomiske krise i 30'erne.
Eleverne laver i grupper mindre, selvstændige fremstillinger af Tyskland fra Weimar-republikken til det nazistiske styre, herunder folkedrabet på jøder m.fl.
Endelig undersøger vi, hvordan de store allierede fra 2. verdenskrig i løbet af ganske få år blev modsætninger i et bi-polært system.
Vi ser herunder på, hvad det betød for dem selv, deres nærmeste samarbejdslande og/eller nabolande - og for store dele af verden i øvrigt.
Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle (...) historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 3. udgave systime
Materiale suppleres undervejs
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kina 1949-2020: Mao, Deng og Xi, 1949-2020
Kina blev et kommunistisk land i 1949, midt under optakten til den kolde krig, efter den japanske besættelse og en langvarig borgerkrig. Men er der særlige træk ved den kinesiske kommunisme og hvordan har den formet sig fra 1949 til 2020?
Vi undersøger Kinas historie med særligt henblik på politik og økonomi under henholdsvis Mao, Deng og Xi. Her ser vi især på Kulturrevolutionen under Mao, demokratibevægelsen i 1989 under, og i opposition til, Deng og endelig ser vi nærmere på Xis forståelse og definition af Kinas rolle i verden fra ca. 2012.
I forbindelse med demokratibevægelsen ser vi dokumentaren "Massakren på den Himmelske Freds Plads" fra 2019.
Materiale i oversigt, links ikke aktive, men findes også på timerne
Grundbog: Verden efter 1914”, 3. udgave, side 305-315
Kina under XI.docx
Tekst hentet fra Kilder til kapitel 5 | Kina - temaer i moderne kinesisk historie (systime.dk) ca. 5 normalsider, inklusive kildeuddrag
Billede af formand Mao, ”Længe leve Formand Mao – Den Røde Sol i hjertet på verdens revolutionære”. Folkerepublikken Kina (1969)
Fra: https://solidaritet.dk/mao-havde-ret-men-ikke-alt-var-godt/
Citater fra Maos lille røde hentet her: https://www.brainyquote.com/authors/mao-zedong-quotes
Oversigt over Kinas vækstrater fra 1960 til 2020, fra https://en.wikipedia.org/wiki/Historical_GDP_of_China
Kina november 2021 Fra: https://www.information.dk/udland/leder/2021/11/mao-fik-kina-paa-fode-igen-deng-gjorde-kina-rigt-xi-lederen-ny-aera-kina-vaere-staerkt
Massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989 1 og 2, DR 2019, 2 x 52 minutter https://mitcfu.dk/Samling.aspx?mode=2
MÅL:
Undersøge historie i nyere og nyeste tid udenfor den vestlig kulturkreds
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den (..) nationale, regionale, e(...) og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Danmark efter 1945; udenrigs- og sikkerhedspolitik
I dette forløb har vi fokus på Danmark fra 1945 til ca. 2022. I forløbet ser vi primært på Danmarks forhold til udlandet, herunder også sikkerhedspolitik.
Holdet arbejder med Danmark under Den kolde krig, fra neutralitet til NATO og gennem en af Den kolde krigs største krise: Cubakrisen.
Efter Murens fald 1989 og Sovjetunionens sammenbrud 1991 ser vi på Danmarks aktive deltagelse i krigene i Afganistan og Irak.
Endelig perspektiverer vi til op mod nutid.
I forløbet besøger vi Krigsmuseet i København som en del af undervisningen.
Materiale:
Grundbog er Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914
https://koldkrig-online.dk/historie/paaskekrisen-1948/ Om den kolde krig, kun de første afsnit
Diverse kort i studieplanen
https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/gronland-midt-i-verden Explainer
Fra: https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=278&L=10 Uddrag, ca. 10 normalsider med illustrationer, redigeret af AP (PDF)
Kilder:
Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale, 1. januar 2002 og Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023
BTmetro 6. februar 2019 om Irakkrigen.pdf
Følgende faglige mål indgår i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Antikken: Rom fra republik til kejserrige
I dette forløb arbejder vi med den antikke verden med særligt henblik på Romerriget omkring vores tidsregning begyndelse.
Vi starter med en oversigt over selve byen i antikken og ser derefter nærmere på udviklingen i Rom fra republik til kejserdømme, med særlig fokus på Augustus som leder af Rom og som den uformelt første kejser. Her nærlæser vi uddrag af kilder om August.
Vi skal se nærmere på et par af de senere kejsere: hvordan har samtiden og eftertiden bedømt dem og ud fra hvilke kriterier?
Desuden undersøger vifænomenet gladiatorer gennem en række kilder og så afslutter vi forløbet med at se på, hvorfor Romerriget gik under efter de mange århundreder som imperium.
Vi har følgende faglige mål i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Overblik over historien
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283603",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283603",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283603"
}