Holdet 2022 HI1y 2-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI1y 2-6s (HI1y/, HI2y/, HI3y/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. DK's tilblivelse og Middelalder
Titel 2 2. DHO - Danmark besat!
Titel 3 3. Lübeck et områdestudie
Titel 4 4. Opdaget?
Titel 5 5. Krakow: Erindring, folkemord, krig og forsoning
Titel 6 6. Revolutioner
Titel 7 7. Sprogø og mændenes ø - mini-projekt
Titel 8 8. Velfærdsstaten i Danmark
Titel 9 9. Den Kolde Krig
Titel 10 10. Konspirationsteorier
Titel 11 11. Imperier fra oldtid til nutid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. DK's tilblivelse og Middelalder

Dette er holdets første forløb. Fokus i forløbet er at lære, hvordan vi arbejder i historie. Vi kommer til at arbejde med historiefagets værktøjer, metoder samt teoretiske begreber.

Tematisk ligger fokus på Danmarks tilblivelse og Den europæiske middelalder.
Periodisk befinder vi os i tiden fra 500 e.v.t. til ca. 1500 e.v.t.  

Vi skal berøre spørgsmålene:
- Hvad er historie og kildekritik?
- Hvornår startede Danmarkshistorien?
- Danmark og danerne - hvornår møder vi danerne, og hvad er tegnene på en stat?
- Jellingestenene, Konger og deres magt i og omkring Danmark.
- Valdemarerne, Økonomi og kirkens rolle.
- Middelaldersamfundet - Konge, adel, bonde
- Kirkens og kristendommens betydning
- Hansestæderne

Materiale:
- Grundbog: Fokus 1. Siderne: 64-94, 95-111, 125-154

Ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. DHO - Danmark besat!

DHO

Forløbet ledte frem mod dansk-historieopgaven og havde fokus på besættelsestiden i Danmark. Undervejs har vi vekslet mellem et nationalt, globalt og lokalt perspektiv, dog overvejende nationalt.
Vi har arbejdet med begreber som erindringsfælleskab, kollektiv erindring, erindringspolitik og erindringshistorie.
Vi har arbejdet med temaerne: 9. april, modstandsbevægelse, nazisme og tysk besættelsesmagt, befrielsen.
Eleverne er løbende blevet trænet i at kunne læse og analysere kilder som en optakt til DHO skriveprocessen.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie (besættelsestiden)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstillingsmateriale:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus, 2020:
- Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder, Columbus, 2013
side 34-36 + side 39-40
- Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, Systime, 2019
Side 179-182 (vedhæftet d. 25/3 2022)

Kilder:
- Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940 FRA: https://danmarkshistorien.lex.dk/Tysk_soldaterinstruks_om_danskernes_mentalitet,_9._april_1940
- Oprettelsen af Frihedsrådet i 'Frit Danmark', oktober 1943 FRA: https://danmarkshistorien.lex.dk/Oprettelsen_af_Frihedsr%C3%A5det_i_'Frit_Danmark',_oktober_1943
- Digt. "Hetære" publiceret i De frie Danske, juni 1942 FRA: http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/15#/reference?reference=113

Ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Lübeck et områdestudie

Indhold:
Med udgangspunkt i ekskursion til Lübeck fokuseres på historiefaget i brug og misbrug, samt fagets identitet og fagbegreber som periodisering, erindringshistorie, museologi og kildearbejde.  Her arbejder eleverne med periodisering fra oldtid til nutid, med spor af historien i kultur og landskab og arkitekturhistorie.  Forløbet kulminerer i en ekskursion til Lübeck med byvandring og besøg på Hansmuseet med museologisk analyse af deres udstilling.

Fokusord:
Områdestudie
Kronologi og periodisering
Museologi
Erindringshistorie
Kildearbejde

Materiale:
- Middelalder (1000-1536) FRA: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
-Lübecks herligheder AF KENT OLSEN JYLLANDS-POSTEN 24/09/2000  FRA: https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE3576115/L%C3%BCbecks-herligheder/
-
- På Sporet af historien, Christian Lund og Brian Dupont Larsen, Gyldendal ibog 2019
- Den lille hjælper til historie, Søren Kauffeldt, Lasse Nielsen, Columbus 2021
- Købmænd styrede Nordeuropa, Hansestæderne var 1300-tallets stormagt, Historie bladet 1, 2010

Ca. 60 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Opdaget?

Formål:
Formålet med forløbet er at danne et overblik over koloniseringen af Sydamerika. Herved undersøges Europas motiver til kolonisering af fremmede lande og i høj grad effekten af denne. Derved arbejdes med historieopfattelsen samt erindringshistorie og spørgsmålet om de opdagelsesrejsende er helte eller skurke? Vi starter og slutter forløbet med en individuel gennemgang af spørgsmålet: hvad tænker du, når du hører begrebet 'opdaget' i historiefaglig sammenhæng? Herved skal elevernes historiebevidsthed styrkes.

Læringsmål som forløbet bidrager til at opfylde:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som forløbet bidrager til at opfylde:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900. Undervisningen skal tilrettelægges, så der er en spredning i forhold til geografi: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.



Indhold:
Forløbet "Opdaget?" handler om fortællingen om opdagelsen af Amerika (primært Sydamerika), hvorfor forløbet også indeholder et "?" i sit forløbsnavn. Vi behandler emner som kulturmøder, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, kolonisering, trekantshandel, statsdannelse, globale konflikter & globalisering og samarbejdsrelationer.
Vi skal diskutere, hvorfor der findes forskellige fortolkninger om selvsamme begivenhed (opdagelsen af nyt land). Vi arbejder på at blive mere metodebevidste og på den måde klæde eleverne bedre på i deres analysearbejde. Vi arbejder primært med fremstillingsmateriale fra grundbøger og arbejder bl.a. med samtidige kilder fra et eurocentrisk synspunkt. Endeligt afsluttes forløbet med elevoplæg om nutidige erindringssteder og hvordan vi kan fortolke historien med afsæt i disse.
Forløbet indeholder også en ekskustion til Sct Bendts krke i Ringsted som detour til Middelalderen og national identitet. sammen med religion.


Nøgleord i forløbet:  
- Erindringssted
- Historiebevidsthed
- Historiebrug
- Periodisering
- Kolonisering
- Eurocentrisme
- Historiebrug
- Tordesillas-aftale

Metoder:
Forløbet er en blanding af læreroplæg, lærerstyret gennemgang, klassesamtaler, gruppe- eller pararbejde og individuelt arbejde. Forløbet indeholder både læse-, lytte-, tale- og skriveøvelser i forskellige formater. Oplæggene gennemføres primært som projektarbejde, hvor eleverne ud fra de angivne rammer behandler og præsenterer historien på analyse- og diskussionsniveau.

Materialer:
Tekster
- Anders Hassing og Christian Vollmund. Fra fortid til historie. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2019. S. 12-14
- Carl johan Bryld. Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udgave. Forlaget systime, 2008. s. 168-172
- Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie 2. 1. Udgave. Forlaget Columbus, 2019. s. 27, 33-39, 51-5660-61

Ca. 70 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Krakow: Erindring, folkemord, krig og forsoning

Indhold og faglige mål:
I dette forløb samarbejdes med biologi og engelsk frem mod en studietur til Krakow. Med arbejdet frem mod et overblik over Polens historie arbejdes videre med periodisering og nedslag i kronologi via optakt til og 2. Verdens krigs forløb som kontekst for holocaust.  Historiebrug og film som historisk kilde og beretning introduseres via Schindler's List og forløbet kulminere i et besøg til Auschwitz Birkenau. Under studieturen arbejder eleverne også med at analysere kulturbilleder og erindringssteder i byen på egen hånd. Studieturen efterbehandles ved at arbejde videre med filmanalyse og film som historiske kilder og som historiebrug ved at se Zone of Interest og sammenligne fremstilingen af holocaust i de to film.

Fokusord:
Erindringshistorie
Periodisering
Holocaust/folkemord
Film som levn og beretning i historie
Historiebrug
Kildelæsning
National identitet.
Synkron og diakron
Brud og kontinuitet
Holocaust
Antisemitisme


Kernestof:
-Mogens Nøraard: "Polen i det 20. århundrede - en nation og dens historie", Systime 2004, s. 19-20
-http://www.holocaust-uddannelse.dk/Default.asp: om antisemitisme, kilder til 2VK i Krakow og Polen samt kilder til Auschwitz.
-https://folkedrab.dk/ til belysning af definition af folkedrab og perspektivering til andre folkedrab end holocaust
Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder", Columbus 2013, s. 78-90.
-Film: Steven Spielberg: Schindler's List 1994 og Jonathan Glazer: Zone of Interest 2023
-Podcast: Kampen om Historien 2024: FAmilien Höss og parads i Asuchwitz
fra https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/familien-hoss-og-paradis-i-auschwitz-11032415062

Supplerende stof:
Mogens Nøraard: "Polen i det 20. århundrede - en nation og dens historie", Systime 2004, s. 7-49
Klip fra Band of Brothers: https://www.youtube.com/watch?v=W8DReSzEtB0

ca. 60 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Revolutioner

Indehold:
Dette forløbe arbejder med at besvare problemstillinger som: Hvad er en revolution? Hvilke typer af revolutioner findes der? Hvorfor opstår revolutioner?
Der arbejdes med introduktion til oplysningsfilosofien og forskellige oplysningsfilosoffer - særligt fokus på John Locke, Immanuel Kant, Montesquieu, Rousseau og Voltaire.
Den amerikanske selvstændighedskrig og skabelsen af USA som det første moderne demokrati og koblingen til 7-årskrigen.
Den franske revolution og hvordan den var påvirket af oplysningsfilosofien,  USA og årsagerne til revolutionen.  Samt industrialiseringen og dens konsekvenser. Der ses på England og Industrialiseringens første fase.
Slutteligt perspektiveres til andre revolutioner som den islandske, russiske og cubanske revolution, Hitlers vej til magten, Berlinmurens fald samt det arabiske forår.

Fokusord:
Årsagsforklaring
Definition af revolution
Typer af revolutioner
Teorier for revolutioners opståen
Brud og kontinuitet
Det funktionelle kildebegreb

Materiale:
- Inge Adriansen mfl. Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme side 34-44
- Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 2. Side 84-104
- Revolution og den amerikanske revolution FRA: https://www.youtube.com/watch?v=pR7_66XHU-4
- Elementer i den industrielle revolution FRA: https://www.youtube.com/watch?v=5KeeZ5mwKV8
-Theories of Revolution FRA: https://www.youtube.com/watch?v=d5fk3y9Cask
- Peter Frederiksen, Vors Verdeshistorie 2,, Revolutionernes kraft s. 62-63+106-107

Ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Sprogø og mændenes ø - mini-projekt

Kort tematisk forløb med fokus på historiefaglige metoder, problemstillinger og taksonomi, der forsøger at lægge op til inspiration til arbejde med historiske nicher, der kunne være springbræt til spr- og tværfaglige emner og samarbejder.

Med udgangspunkt i Hjernekassen på p1s udsendelser om Sprogø-pigerne og Mændenes ø fra hhv. marts '21 og april '22 stilles undrende spørgsmål som:
Hvem var Sprogø-pigerne?
Hvorfor blev de tvunget til at bo på en anstalt midt ude i Storebælt?
Hvornår holdt vi op med at tvangssterilisere 'utilpassede' piger?
Hvad kan vi lære af Sprogø-pigernes skæbner i dag?
Hvad var specielt ved Livø i starten af det forrige århundrede?
Hvorfor steriliserede man mændene på Den Kellerske Anstalt?
Hvem var familien Keller?
Hvad har den historie med os at gøre i dag?

Hertil kobles racehygiejne og eugenik i Danmark, ca. 1900-1967 fra danmarkshistorien.dk med behandling af selvvalgte kilder fra dennes samling.

Faglige mål i spil:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofsområder:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Supplerende materiale:
Malou Reymanns film Ustyrlig 2022.

Omfang: ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Velfærdsstaten i Danmark

Hvad er velfærdsstaten, og hvor kommer den fra?

1914-1989: Kampen om det gode samfund

I dette forløb kigger vi på historien bag velfærdsstaten - hvordan fordeler man goderne i det danske samfund? Og hvorfor gør man det?  Med udgangspunkt i Fokus 3, kapitel 3: fra fattighjælp til velfærdsstat fokuseres på den danske velfærdsstats udvikling og problematikker.

Suppleret med udblik i form af en filmisk fremstilling af en moderne velfærdsstat, den britiske, i Ken Loachs film "I, Daniel Blake" fra 2016.

Forløbet afsluttes med et besøg af Cepos med et oplæg om velfærdsstatens fremtid

Materiale:
-Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd - Fokus 3, Gyldendal-uddannelse; sider: 48-62, 66-73
-Den danske velfærdsstat FRA: https://www.dr.dk/studie/historie/den-danske-velfaerdsstat
-Miniforedrag - Velfærdsstaten

Kilder:
-Fattiggården i Svendborg - historiefremstilling på nettet. FRA: http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/
-"Bare 16 år" - satiretegning af Bo Bojesen, 1962
-Kilderne 4,5,6,7,8 fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd - Fokus 3
-Ken Loachs film "I, Daniel Blake" fra 2016.
-Det er ikke for ingenting, at Ken Loach kaldes ’Røde Ken’ FRA: https://www.information.dk/kultur/2016/12/ingenting-ken-loach-kaldes-roede-ken

Faglige mål i spil:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofsområder:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Omfang: ca. 70 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Den Kolde Krig

Vi vil i dette forløb beskæftige os med perioden 1945-1990 med fokus på konflikten mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen.

Særlige områder vi har beskæftiget os med:
* Hvad drejede konflikten sig om?
• Den kolde krigs beskaffenhed
* Faser i den kolde krig
* Hvilke alliancer var der i denne periode?
• FNs rolle
• Trumandoktrinen
• Stedfortræderkrige
• Vietnamkrigen
• Den kolde krig i Danmark
* Ansvaret for den kolde krig
• Afslutningen på den kolde krig


Materiale:
Palle Roslyng-Jensen - Overblik - det 20. århundredes historie, Gyldendal, 2013 s. 67-74, 77-83
"Trumandoktrinen og Marshallhjælpen" i Niels Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet, Systime, 2010, ibog, kap 5 ”USA og den globale orden”
Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: "Grundbog til historie. Fra kold
krig til globalisering, Systime, 2009 s. 78-80, 89-93, 149-156, 161-171
Palle Roslyng-Jensen: Overblik 20.århundrede, Gyldendal, 2013 side 83-87
Carl-Johan Bryld & Harry Haue - Den nye verden, Systime, 2008 s. 83-84
Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022 s. 70-73
Kai Otto V. Barner. Den kolde krig. systime 2011. side 11-16
Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914. 3.udgave. Systime 2015. side 171-174
Filmen Spionerns bro af Steven Spielberg, 2015

Kilder:
"Telegrammer Sovjet og USA 1946" R. Levering m. fl.: Debating the Oringins of the Cold War, 2002, s. 160-164.
"Amerikanske propagandaplakater" fra Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp, Systime, 2015
"Dobryinins telegram, den 27. oktober 1962" i
Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: "Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, Systime, 2009
"Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962" i  Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: "Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, Systime, 2009
"Skildringer af Vietnamkrigen" fra Peter Frederiksen: Ideologiernes Kamp, 2015, Systime
"Reagan: Ondskabens imperium, 1983" fra Carl-Johan Bryld - Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2008
"Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz, 1989", i Kai Otto V. Barner.

Ca. 70 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Konspirationsteorier

Med udgangspunkt i Vollmond og Hansens Hvem stod bag? forsøger vi at besvare: hvad er en konspirationsteori og hvorfor opstår disse? Herefter undersøge flere både gaggede og mere realistiske konspirationsteorier som Euroasia, pizzagate, The Manhattan projekt, The Underground Railway, lunar landing hoax mm.

Faglige mål i spil:
-Opnå indsigt i og analyse af eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i et historisk perspektiv.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

FAGLIGE BEGREBER:
Konspirationsteorier
Ockhams ragekniv
Pseudohistorie
Antisemitisme
Konspirationspanik.
Historiebevidsthed

Materiale:
Zions Vises Protokoller (uddrag, Hvem stod bag, s.124-128)
Eurabia og Breivik manifestet 2083 (uddrag, Hvem stod bag s. 139, 152-155)
Op af kaninhullet: Konspirationsteorier, 21. nov 2023 FRA: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/op-af-kaninhullet/op-af-kaninhullet-2023/konspirationsteorier-16122393136

Ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Imperier fra oldtid til nutid

Kronologiforløb med udgangspunkt i Peter Fibiger Bangs Imperier fra oldtid til nutid.

Forløbet arbejder med at besvare: hvad er et imperium, hvordan opstår sådanne og hvorfor falder de fra hinanden - kort sagt imperieteorier og imperiehistorie med fokus på romerriget som eksempel på et imperier og arbejde med Roms politiske system, økonomi, kultur og undergang.  Herefter kort projektarbejde i grupper med forkskellige imperier, både det spanske, danske, britiske og det franske koloniimperium, det nazistiske imperium samt moderne imperier i dag.  Eleverne arbejder med kort at redegøre for deres imperium, dettes historiske periode og relation til læste temaer.  Eleverne skal derved repetere læste emner og skabe sig overblik og kronologi sammen.

Kernestof: Peter Fibiger Bangs Imperier fra oldtid til nutid, Columbus 2017, s. 9-32, 37-58, 241-256.

Kilder:
-2.1: Augustus Res Gestae,
-2.4: Tacitus, Historier Kap. 74,
-2.5: Flavius Josefus, Den jødiske krig.

Supplerende stof:
-Peter Fibiger Bangs Imperier fra oldtid til nutid, Columbus 2017, s. 147-176, 183-207, 213-234.
-Podcast om Romerrigets storhed og fald FRA: https://www.bbc.co.uk/programmes/p004y26w
-Roms historie på 20 minutter FRA: https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY
-Roms politiske system FRA: https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU

OMFANG: ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer