Holdet 2022 id1x 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2022 id1x 1-6s (id1x/, id2x/, id3x/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Boldbasis og ultimate
Titel 2 #2 Pardans
Titel 3 #3 Pickleball
Titel 4 #4 Parkour
Titel 5 #5 X-fit
Titel 6 #6 Volleyball
Titel 7 #7 Opvarmning
Titel 8 #8 Studietur
Titel 9 #9 Fodbold
Titel 10 #10 Træningsprojekt
Titel 11 #11 Idrætslege
Titel 12 #12 Floorball
Titel 13 #13 Folkedanse
Titel 14 #14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Boldbasis og ultimate

Formålet med Ultimate forløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af Ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og stilbarhed er nøgleord i Ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder.

HVAD SKAL JEG KUNNE?.
- Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Gribe disken med pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
- Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
- Taktisk kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
- Du skal vide, hvad det vil sige at være ”handler”
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Du skal kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering

Formålet med det generelle boldbasisforløb er en grundlæggende indføring i almen boldspilsteori med udgangspunkt i begreberne boldspilsfamilier og spilhjul. Desuden skal der opnås viden om, hvordan hold opbygges og fungerer med udgangspunkt i begreber som samarbejde, kommunikation og kohæsion.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- kunne bevæge sig hensigtsmæssigt på en bane, gøre sig spilbar
- Kunne reflektere over forskellige spil med baggrund i de gennemgåede modeller og figurer
- Kunne justere forskellige spil ud fra spilhjulets principper mod et givent formål
- kunne anvende begreberne samarbejde, kommunikation og kohæsion i teori og praksis

Materiale.
YUBIO kap 10 Boldbasis, kap. 15 - Ultimate, kap. 5.3. - Holdets toppræstation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Pardans

Formålet med dette forløb er at eleverne tilegner sig musisk forståelse og kunnen, der kan omsættes til bevægelser i takt til musikken. Herudover arbejdes der med bevægelseskvalitet, som er forskellig fra valsen til chachachaen.

Eleverne bliver i den praktiske del af undervisningen bedømt på
- at kunne finde 1'etteren i musikken
- at kunne grundtrin i vals og chachacha
- at kunne lave mindst to variationer i hver af vals og chachacha

I den teoretiske del af undervisningen bliver eleverne bedømt på
- at kunne forklare forskel mellem svingende, førte og markerede bevægelser

Litteratur:
Yubio Idræt C+B (2025) s. 1242-1243, 1290-1301, 1309-1313

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Pickleball

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer at beherske grundlæggende tekniske og taktiske  færdigheder og kundskaber. Dvs, at eleverne skal kunne formulere sig omkring spillets tekniske og taktiske elementer, samt beherske disse i praksis

Hvad skal man kunne?
Med korrekt greb og batføring beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Man skal kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Teoretisk er der fokus på at kunne
- forklare forskel mellem simple reflekser, sammensatte medfødte bevægelser og komplekse tillærte bevægelser
- forklare sammenhænge mellem sammensatte medfødte bevægelser og komplekse tillærte bevægelser
- forklare indlæringsprocessen og hvad der foregår i processen tre faser.

Materialer
"Yubio Idræt (2022-2025)" s. 867-869
https://primetimepickleball.com/top-beginner-pickleball-mistake/
https://www.pickleballchannel.com/PB411-Dinking-101
https://www.youtube.com/watch?v=O-VOy2lhtB8&list=RDCMUC_tmUu-hoIuBy6xBjoFDqyA&index=4
https://www.pickleballchannel.com/PB411-Point-Analysis-Alex-Hamner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Parkour

I dette forløb arbejder vi med elevernes evne til at koordinere bevægelser og bevæge sig igennem rum med forhindringer på en effektiv og direkte facon. Der arbejdes med fire grundelementer indenfor parkour: jumps, vaults, rails og balance. Herudover arbejdes der med grundlæggende motoriske øvelser som f.eks. harehop, følhop, krybe- og kravleøvelser

Eleverne bliver bedømt på:

Praktisk kunnen:
- at kunne holde balancen i f.eks. Catcrawl og balancegang
- at kunne udføre grundlæggende motoriske øvelser (f.eks. harehop, følhop, krybe- og kravleøvelser)
- at kunne udføre rullefald isoleret og evt. efter et spring
- at kunne udføre mindst en af hver de fire grundelementer: jumps vaults, rails og balance.
- at kunne gennemføre en bane hvor der både er fokus på at passere redskaberne på teknisk korrekt vise og fokus på at bevare en fremadrettet bevægelse i landingerne.

Teoretisk kunnen:
- at kunne redegøre for indlæringsprocessen og kunne sætte den i relation til indlæring af komplekse bevægelser som f.eks. vaults
- at kunne redegøre for hvad en subkultur er, og for hvilke funktioner deltagelse i parkour kan have for unge
- at kunne redegøre for de grundlæggende idé bag parkour og de fire grundelementer i parkour, samt kunne sætte det i relation til egen praktiske kunnen

Litteratur:
Yubio idræt: s. 867-870 (kap 22.6), s. 998-1002 (kap. 26.1 og 26.2) og s. 1022-1024 (Kap. 26.6)
- https://www.youtube.com/watch?v=7It4hKYXv4E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 X-fit

Formålet med X-Fitforløbet er en grundlæggende indføring i X-Fit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes på.

Herunder led og musklers arbejdsform.

I de første lektioner vil fokus primært være på øvelser med egen kropsvægt, og i de følgende lektioner vil der blive inddraget forskellige redskaber. Desuden skal der læres at sammensætte træningen.

Også X-Fits placering diskuteres i sammenhæng med kropsidealer.


HVAD SKAL JEG KUNNE?

- Udføre øvelser med egen kropsvægt på en teknisk korrekt måde
- Udføre øvelser med det inddragede udstyr på en teknisk korrekt måde
- Sammensætte og præsentere øvelser og programmer på en fornuftig måde
- Være fysisk i stand til at gennemføre øvelser og programmer
- Støtte, motivere, korrigere og tælle for dine klassekammerater
- bruge såvel X-Fit fagbegreber som fysiologiske fagbegreber
- Genkende kropsidealer

Materialer

Yubio kap 25 X-Fit s.963-94, kap 2.3.1 Musklers opbygning og funktion s.54-57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Volleyball

Formålet med dette forløb er, at eleverne skal tilegne sig praktisk kunnen indenfor tekniske og taktiske volleyball-elementer. Herudover arbejdes med individets og holdets toppræstationer. Vi har arbejdet med at tage ansvar og forsøge at nå bolden, fremfor bare at blive stående og kigge på bolden.

Praktisk:
Eleverne skal kunne
- mestre fingerslag, baggerslag og serv (enten overhånd eller underhånd) i stiliserede øvelser, og delvist kunne mestre slagene i det færdige spil
- regler - herunder rotationsprincippet
- spille med tre berøringer evt. med reglen om at 2. berøring må gribes
- have styr på positionernes opgaver
- at tage ansvar for at forsøge at nå bolden i både angreb og forsvar

Eleverne skal kunne lave grundlæggende bevægelser til
- smash
- blokadearbejde for hele holdet

I den teoretiske del af undervisningen har vi kigget på toppræstationer for både individer og hold - hvad er det rette spændingsniveau og hvad skal der til, for at et hold præsterer bedst muligt.

Centrale begreber:
Individuel toppræstation
- oplevelse af at være kompetent
- målorienteringsteori - konkurrenceorientering og opgaveorientering
- motivation - indre og ydre, grad af selvbestemmelse, målsætninger, resultatmål, præstationsmål og procesmål
- spændingsregulering - passende til den pågældende aktivitet, opmærksomhedsfelt

Holdets toppræstation
- synergi-effekt, procestab, Ringelmann-effekt, procesgevinst,
- Kohæsion - opgave- og socialkohæsion, 4 typer af teams,
- Roller, formelle og uformelle,
- Kommunikation, verbal og nonverbal
- Aggression som styrke og svaghed

Litteratur:
Yubio Idræt C+B (2022) s. 131-145, 572-581
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Opvarmning

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.  

Opgave:
Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering i grupper af et begrundet opvarmningsprogram. Opvarmningsprogrammet fremlæggelse, og resten af klassen deltager og instrueres.  

  

HVAD SKAL JEG KUNNE?

- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt, herunder kunne skelne mellem markerede, førende og svingende bevægelser
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

  

Materialer.
Yubio s.71-72, 187-188, 1116-1134
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Studietur

I dette forløb arbejder vi med dataindsamling og analyse af data. Vi laver pulsmålinger under forskellige aktiviteter og beregner træningsintensitet i aktiviteterne. Vi laver oplevelsesbeskrivelser efter en cykel- og en vandretur. Oplevelsesbeskrivelserne bruges til at analysere, hvad der har trådt frem som værende væsentligt i aktiviteterne.

Eleverne skal opnå viden om naturvidenskabelig og humanistisk metoder, hvordan man indsamler data, hvordan man analyserer og formidler sine fund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Fodbold

Formålet med forløbet er at eleverne tilegner sig tekniske og taktiske færdigheder inden for fodbold og anvender deres viden om, hvorledes et hold kan præstere og arbejde sammen for at opnår det bedste resultat til at få undervisning og spil til at fungere bedst muligt. Herudover arbejder vi med forståelsen for at kunne spille 8-mandsfodbold.
Der er fokus på at tilegne sig noget boldkontrol og at kunne omsætte teoretisk viden til handling i kampsituationen.

HVAD SKAL JEG KUNNE:
- aflevere over kortere afstand (inderside og tæmning)
- modtage en bold i spiløvelser med lidt pres
- kunne skyde på mål med og uden moderat pres fra modstander
- kunne drible og finte i øvelser
- kunne indgå i kampsituationer, hvor bolden modtages og spilles videre, og hvor der vises forståelse for taktiske elementer (bredde-dybde, spilbarhed og spilskygge, opdækning)
- vise kendskab til og følge reglerne samt fysisk være i stand til at spille fodbold.
- kunne kommunikere i det færdige spil
- kende roller i 8-mandsfodbold og kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til egen rolle

- at kunne forklare hvilke handlinger forskellige roller i 8-mands fodbold har
- at kunne forklare hvad bredde-dybde og spilbarhed er

Litteratur:
Yubio Idræt s. 440-443, 506-510, 539-541
"Roller i 8-mands fodbold" fra Coach Tips Blog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Træningsprojekt

Formålet med forløbet er at eleverne udarbejder, gennemfører og evaluerer et træningsprojekt med fokus på konditionsforbedring. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende fysiologisk viden om aerob træning, så de kan begrunde valg af træning og forklare forandringer undervejs i træningsforløbet.
Det forventes at eleverne træner ca. 3 gange om ugen - hvilket godt kan være i undervisningen og i deltagelse i fritidsaktiviteter, det kan også være selvorganiseret træning.
For at kunne evaluere egen træning udføres to tests både i starten og slutningen af forløbet (Coopers løbetest og tid på 5km). Ændringer i testen skal beskrives og forklares i træningsrapporten.

Der afleveres tre opgaver:
1) En træningsplan (tidligt på skoleåret)
2) En teoretisk funderet opgave, hvor der er fokus på hvordan kroppen forventes at reagere på den træning, der er gennemført
3) En evaluering af egen gennemførte træning

Litteratur:
"Yubio Idræt (2022-2025)" s. 30-33, 49-50, 67-79, 195-198, 795
"C - det er idræt" s. 36-37
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11 Idrætslege

Legen som aktivitet har mange udtryk og stiller krav til deltageren om både at kunne meste legens aktiviteter og at kunne give, tage og dele i legen. Vi skal i forløbet arbejde med hvad der skal til, for at idrætslege kan fungere, ligesom vi skal afprøve forskellige idrætslege og måder at deltage i legene på. Eleverne skal udvikle og afprøve idrætslege.
Forløbet har kørt sideløbende med træningsprojektet, hvorfor det især har været fokus på lege med konditionspræget aktivitet.


Praktisk kunnen:  
- At kunne sige ja i idrætslege og kunne medvirke til at udvikle idrætslege
- At kunne give til, tage del i og byde ind i idrætslege
- At kunne deltage i og have fysisk kapacitet til deltagelse i forskellige idrætslege
- At kunne finde/udvikle lege med konditionstræningseffekt
- At kunne accelerere og skifte retning i løb
- At kunne trække modstander og kunne modstå træk

Teoretisk kunnen:
- At kunne forklare hvad det vil sige 'at kunne give, tage og dele' i idrætslege
- At kunne beskrive hvad leg er og kunne reflektere over, hvordan leg adskiller sig fra almindelig idræt/idrætsundervisning med brug af egne erfaringer
- At kunne kategorisere lege (bl.a. rollelege, regellege, funktionslege)
- at kunne forklare hvad kondition er og hvordan det kan trænes
- at kunne forklare hvad interval og kontinuert træning er

Litteratur: kompendium bestående af:
- "Hund i Lænke - og 99 andre gamle fange- og findelege" af Jørn Møller, s. 7
- "Idræt B - idrætsteori" af  Jesper Franch m.fl., 3. udgave, s. 20
- "10 tanker om leg" af Helle Marie Skovbjerg s. 19, 21, 26-27, 103, 107
- Uddrag af "Det er i legen du øver dig på at være menneske" af Anna Louise Stevnhøj i LFS Nyt, 0. september 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12 Floorball

I dette forløb skal vi arbejde med tekniske og taktiske færdigheder i floorball. Der er fokus på at kunne få spillet til at fungere, ved teknisk at kunne aflevere og modtage en bold samt drible, og ved taktisk at kunne  gøre sig spilbar, at bruge banens bredde og dybde og herigennem få et angrebsspil til at fungere.
Teoretisk kigger vi på talentudvikling; hvordan kan talent forstås og hvad skal der til for, at en spiller kommer til tops i en idræt.

Undervejs i forløbet ser vi et topopgør i dansk floorball, Benløse vs Hvidovre

Principper for undervisningen: kamplignende situationer lagt ind undervejs, så der er en vekslen mellem teknik og kamp samt taktik og kamp.

Teknisk kunnen:
- at kunne modtage og aflevere en bold sikkert i forhånd i isolerede øvelser
- at kunne drible med kontrol over bolden i isolerede øvelser
- at kunne drible, modtage og aflevere en bold med nogen grad af usikkerhed i kampsituationer

Taktisk kunnen:
- at kunne placere sig hensigtsmæssigt i angrebsspillet
- at kunne bevæge sig hensigtsmæssigt for holdet i spilsituationer
- at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i kampsituationer

Teori:
- talent som biologi, som psykologi og som økologi
- den relative alderseffekt og hjemegnseffekten

Litteratur:
Yubio idræt (2022-2025) s. 164-169, 615-622
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 #13 Folkedanse

I dette forløb arbejder vi med forskellige folkedanse, både at lære nogle grundtrin og nogle sammensatte danse. Herudover skal eleverne lave laban-analyser af en Les Lanciers tur og Hamborg Sekstur. Disse analyser skal være baggrund for deres arbejde med at lave en egen dans med elementer fra både Les Lanciers og Hamborg sekstur.

Eleverne bliver vurderet på deres:
- evne til at følge musikkens rytme
- evne til at udføre bevægelserne korrekt og med god bevægelseskvalitet
- evne til at kunne lave en kort koreografi af tilfældigt udvalgte delelementer (delelementerne findes ved terningeslag og koreografien laves over 60 minutter) og får koreografien til at passe til et stykke musik. Koreografien skal minimum vare 1 minut og indeholde elementer fra bl.a les lanciers og folkedans
- evne til at kunne forklare dele af Labans analyseapparat
- evne til at anvende Labans analyseapparat til at foretage en analyse af dans

Litteratur:
"Yubio Idræt (2022)" s. 1262-1264, 1269-1273, 1280
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 #14 Repetition

Afklaring af mulige eksamensforløb samt udarbejdelse af drejebøger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer