Holdet 2022 MA1a sr 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e)
Hold 2022 MA1a sr 1-6s (MA1a sr/, MA2a sr/, MA3a sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lineære modeller
Titel 2 Procentregning
Titel 3 Beskrivende statistik
Titel 4 Vektorregning 1
Titel 5 Grupperede datasæt
Titel 6 Funktionsbegrebet
Titel 7 Andengradsligninger
Titel 8 Polynomier
Titel 9 Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Titel 10 Vektorregning 2
Titel 11 Annuiteter
Titel 12 Vektorregning 3
Titel 13 Binomialfordeling
Titel 14 Eksponentielle funktioner
Titel 15 Differentialregning 1
Titel 16 Analytisk geometri 1
Titel 17 Potensfunktioner
Titel 18 Trigonometriske funktioner
Titel 19 Binomialtest
Titel 20 Differentialregning 2
Titel 21 Analytisk geometri 2
Titel 22 Integralregning
Titel 23 Vektorfunktioner
Titel 24 Differentialligninger
Titel 25 Infinitesimalregningens historie
Titel 26 Betingede sandsynligheder
Titel 27 Funktioner af to variable
Titel 28 Normalfordeling
Titel 29 Lineær regression
Titel 30 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lineære modeller

I dette indledende forløb er der mest fokus på lineære funktioner, som du har kendskab til fra folkeskolen. Der lægges vægt på at forstå lineære funktioner gennem alle fire repræsentationsformer.

Desuden er der i forløbet fokus på at lære matematikprogrammet Nspire at kende og i samarbejde med NV arbejder vi med at lære at bruge lineær regression til at bestemme den lineære model, som bedst beskriver et datasæt.

Vi har også fokus på hvordan man grundlæggende løser ligninger og hertil bruger vi ligningsspillet som et hjælpende redskab. Vi lærer også at løse to ligninger med to ubekendte, ligesom vi også sætter os ind i beviset for topunktsformlen, som anvendes til at bestemme ligningen for den rette linje, som går gennem to punkter.

Løbende arbejder du med afleveringsopgaver, hvor du øver dig at anvende Nspire på computeren, men også at formidle matematik med papir og blyant, samt på en tavle (video med bevis for topunktsformlen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Procentregning

I dette korte forløb repeterer vi begrebet procent og nogle aspekter af rentesregning, som du også har arbejdet med i folkeskolen.
Der lægges vægt på at forstå hvordan et beløb kan fremskrives ved at gange med fremskrivningsfaktoren, når beløbet vokser med en bestemt procentdel.
Desuden er der fokus på renteformlen for kapitalfremskrivning, som anvendes til flere fremskrivninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Beskrivende statistik

I dette forløb er der fokus på ugrupperede observationssæt. Du lærer at beskrive observationssættet ved en række deskriptorer, samt ved passende diagrammer.
Der arbejdes både i hånden og med computer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vektorregning 1

I dette første forløb i din studieretningsklasse får du et indblik i de grundlæggende elementer indenfor vektorregning. Vi starter forløbet med at få en geometrisk forståelse af hvad en vektor egentlig er. Vi sætter os ind i hvordan man geometrisk definerer vektoraddition, vektorsubtraktion, samt multiplikation af vektor med et tal. Derefter lærer du også at beskrive en vektor gennem koordinater og hvordan man regner med vektorer vha. koordinater
I forløbet var der hovedsageligt lagt vægt på at arbejde med papir og blyant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grupperede datasæt

I dette forløb repeterer vi mange af de fagbegreber som du lærte i forløbet om beskrivende statistik i grundforløbet, men nu med fokus på datasæt der er grupperede.

Forløbet er en optakt til det første tværfaglige forløb i kommende uge, hvor du skal arbejde med statistik i samarbejde med samfundsfag. I det forløb skal du bekræfte hypoteser ved brug af chi-i-anden test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Funktionsbegrebet

I dette forløb udvidede du dit kendskab til funktioner, som du kender til fra folkeskolen. Vi fik diskuteret hvad den præcise definition på en funktion er og  arbejdet med de fire repræsentationsformer.  Vi lærte om en funktions definitionsmængde, værdimængde, monotoniforhold, samt lokale og globale ekstrema.
Vi så eksempler på stykkevis definerede funktioner og lærte at tegne grafer for disse i Nspire.
Desuden så vi løbende på små eksempler på modellering og fik kendskab til nogle elementære funktioner som reciprokfunktionen, omvendt proportionalitet, kvadratfunktionen og kvadratrodsfunktionen.
Vi arbejdede bl.a. med matematiktutor.dk og med de indbyggede quizzer i Systime-lærebogen.
Forløbet mundede ud i et lille projektarbejde om modellering  omhandlende optimering af en kasse foldet af et A4-papir.
Forløbet blev afsluttet med en lille, kort test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Andengradsligninger

I dette forløb lærte du hvad en andengradsligning er og hvordan man kan anvende diskriminantmetoden til at løse denne type af ligning.
Du lærte også om de specielle andengradsligninger, hvor en af koefficienterne b eller c er lig med nul. I disse tilfælde kan diskriminantmetoden stadig anvendes, men det er nemmere at løse ligningen ad traditionel vej.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Polynomier

I dette forløb var der primært fokus på andengradspolynomier.  Du lærte om koefficienternes (a,b og c) betydning for grafens (parablens) udseende, samt om diskriminantens (d) betydning.
Vi arbejde med beviset for toppunktsformlen, samt med beviset for løsningsformlen for andengradsligningen.
I samarbejde med fysik arbejdede du med et projekt om bevægelse i en dimension, hvor du skulle anvende din viden om andengradspolynomier. Vi så også andre eksempler på modellering, herunder optimering af en festivalplads.
Grafisk arbejdede vi med både lodret og vandret parallelforskydning af parablen. Algebraisk arbejde vi med faktoropløsning af andengradspolynomier.
I forløbet var der fokus på vigtigheden af at være nysgerrig og at have mod til at stille spørgsmål. Efter hver time blev der derfor kåret dagens fejl og dagens spørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sandsynlighedsregning og kombinatorik

I dette forløb blev din forståelse af sandsynlighedsregning uddybet. Vi arbejdede med at blive fortrolige med en række grundlæggende begreber indenfor sandsynlighedsregning.
Indenfor kombinatorik blev der arbejdet induktivt med aktiviteten "Anders i Legoworld", hvor du selv kommer ind på formlerne for fakultet, permutationer og kombinationer.
Vi lavede en quiz hvor vi skulle skelne mellem i hvilke situationer fakultet, permutationer og kombinationer skal anvendes.
Desuden bruger vi tid på at sætte os ind i et bevis for formlen for antal kombinationer (formlen for binomialkoefficient).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vektorregning 2

I dette forløb repeterede vi vektorregning og byggede videre på nogle af de mange  grundlæggende fagbegreber.
Der var fokus på enhedscirklen og definitionen af sinus og cosinus, samt formler i retvinklede trekanter.
Af vigtige begreber fra dette forløb kan nævnes forbindelsesvektor og polære koordinater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Annuiteter

Forløbet byggede videre på forløbet om procentregning fra grundforløbet.
Vi startede med at lære om indekstal. Derefter gik vi videre og lærte om både annuitetsopsparing og annuitetslån. I begge tilfælde satte vi os ind i hvordan man kunne anvende relevante formler, samt hvordan man kunne udforme et regneark, for at danne overblik over processen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Vektorregning 3

Vi fortsatte hvor vi slap vektorregningen i 1.g og lærte om nye begreber som skalarprodukt, vinkel mellem vektorer, projektion, tværvektor, determinant, samt arealformler for trekanter.

Vi arbejdede både med vektorer i hånden, men også at anvende Nspire som hjælpemiddel.
Sideløbende lærte vi desuden at lave målfaste trekantskonstruktioner med Nspire.
Vi havde fokus på del de fem trekantstilfælde og hvordan cosinusrelationerne og sinusrelationer kan anvendes til at bestemme sidelængder og vinkler i en vilkårlig trekant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Binomialfordeling

Vi arbejdede videre ud fra det vi lærte i forløbet "sandsynlighedsregning og kombinatorik" sidste skoleår.
Begrebet stokastisk variabel blev indført og  vi lærte at arbejde med sandsynligheder ved aktiviteten "Design et spil", hvor klasseværelset blev omdannet til et slags casino.
Efterfølgende arbejdede vi med binomialfordeling og binomialfordelte stokastiske variable. Forløbet blev afsluttet med en begrebsleg, hvor du og dine klassekammerater skulle forklare fagord og begreber for hinanden.

Efter forløbets afslutning blev der afviklet en skriftlig prøve med hjælpemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksponentielle funktioner

Forløbets opstart var induktiv med øvelsen, hvor vi kastede med terninger gentagen gange og fjernede seksere.
Undervejs lærte du bl.a. om eksponentiel regression, topunktsformel for eksponentielle funktioner, vækstegenskaber, samt fordoblingskonstant og halveringskonstant.
Derefter lærte vi om hvad en omvendt funktion er (hvis den findes!). Derefter blev logaritmefunktioner introduceret som omvendte funktioner til eksponentielle funktioner.
Vi arbejdede mest med titalslogaritmen, herunder regneregler for logaritmer og hvordan de kan anvendes til at løse eksponentielle ligninger.
Men vi lærte også om grundtallet e for den den naturlige logaritmefunktion (ln).
Undervejs arbejdede du også med et tværfagligt projekt med fysik, en mini-SRO om atomkerners henfald. Her anvendte du din viden fra forløbet, samt arbejde med at formidle beviset for formlen for halveringskonstanten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Differentialregning 1

Vi startede forløbet induktivt ved at arbejde med at estimere en rakets gennemsnitshastighed, samt hastigheden til et bestemt tidspunkt. Dette eksempel vendte vi tilbage til nogle gange i løbet af forløbet.

Derefter gik vi systematisk til værks og satte os grundigt ind i definitionen for en differentialkvotient til en funktion i et punkt. Nogle nøglebegreber er  "tilnærmelsesvis lineær", differentiabilitet, kontinuitet, tangent, sekant, differenskvotient, differentialkvotient, grænseværdi, notationen f'(x), funktionstilvækst.

Vi øvede os i at følge retningslinjernene i tretrinsreglen og satte os ind i beviserne for differentialkvotienterne for simple funktioner. Alle var med til fremlæggelse i grupper. Desuden beviste vi i klassen nogle af regnereglerne for differentialkvotienterne, og til sidst lavede alle en individuel fremlæggelse af produktreglen (video).

Derudover blev der i forløbet lagt stor vægt på at kunne bestemme afledede funktioner vha. regnereglerne, samt at bestemme ligningen for tangenten i bestemte punkter på grafen for funktionen.

Desuden forstod vi betydningen af de vandrette tangenter, herunder i arbejdet med SRO om Regnbuen, og vi lærte at bestemme væksthastighed for funktioner og fortolke disse i forskellige matematiske modeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Analytisk geometri 1

I dette forløb er der fokus på hvordan man kan beskrive en ret linje vha. hhv. en ligning og en parameterfremstilling. Vi anvender vektorregning til at begrunde dette.
Desuden arbejde vi med hvordan teorien kan anvendes til at bestemme skæringspunkt mellem to linjer, samt vinklen mellem to linjer.
I forløbet var der inkluderet en prøve uden hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Potensfunktioner

I dette forløb var der fokus på potensfunktioner og vi sammenlignede dem med andre typer af funktioner, som vi har lært om tidligere. Herunder beviste vi vækstegenskaberne.
Der var fokus på det udvidede potensbegreb og vi kiggede tilbage på penduløvelsen med Jim på SR-dagen i Kalundborg.
Vi beviste topunktsformlen for potensfunktioner og fik derved også repeteret brugen af regnereglerne for logaritmer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Trigonometriske funktioner

Vi startede forløbet med at blive introduceret til hvad radiantal er og hvad sammenhængen er med gradtal.
Derefter indførte vi de trigonometriske funktioner og vi lærte at løse trigonometriske grundligninger.
Hovedfokus i forløbet var på den harmoniske svingning. Vi forstod konstanternes betydning for grafen og vi gennemførte beviser for dette.
Desuden lærte vi at differentiere de trigonometriske funktioner.
Forløbet afsluttedes med at vi kiggede tilbage på penduløvelsen med Jim på SR-dagen i Kalundborg, hvor vi nu forstod flere af detaljerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Binomialtest

I forløbet fik du en forståelse hvad en hypotesetest er. Vi diskuterede hvad en stikprøve er og hvad en population er. Hvad karakteriserer en repræsentativ stikprøve og hvilke forskellige fremgangsmåder er der til at udvælge en stikprøve?
Specielt fokuserede vi på binomialtest og vi benyttede to gennemgående eksempler, "handskerne ved Jammerbugten" og "møntkast". Vi lærte både om ensidet og tosidet binomialtest.
I et projektarbejde lavede vi en blindtest, hvor vi undersøgte om man kan smage forskel på Cola og ColaZero. I projektet fik du mulighed for at arbejde med og anvende alle de fagbegreber der indgik i forløbet.
Afslutningsvis var der også fokus på meningsmålinger og vi lærte at udregne konfidensintervaller og fortolke hvad de fortæller os.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Differentialregning 2

Vi startede med at fokusere på polynomier af grad højere end to. Vi eksperimenterede os frem til en forståelse af  hvordan polynomiernes grafer typisk så ud, herunder hvor mange ekstremumspunkter og rødder der kunne være.
Derefter lærte vi at differentiere sammensatte funktioner.
Hovedfokus i forløbet var, at du skulle kunne udføre en funktionsanalyse vha. differentialregning og herved bestemme funktionens monotoniforhold.
Vi lærte om sammenhængen mellem grafen for en funktion f og dens afledede  f' og vi øvede os i flere optimeringsopgaver.
Vi satte os også ind i en ny type af beviser, da vi vha. et induktionsbevis beviste differentialkvotienten for x^n, hvor n er et naturligt tal.
Forløbet og skoleåret blev afsluttet med en uofficiel skriftlig årsprøve (1 time kun med formelsamling og 2 timer med alle hjælpemidler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Analytisk geometri 2

I dette forløb er der primært fokus på cirklens ligning.
Desuden fokus på hvordan man bestemmer skæringspunkter mellem cirkel og linjer, samt cirkeltangent.
Vi starter  i dette forløb med mundtlige fremlæggelser i timerne af beviser, bl.a. bevis fo afstandsformlen og cirklens ligning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Integralregning

Vi lærte i dette forløb om de basale begreber indenfor integralregning og den nære tilknytning til differentialregning, som du kender fra 2.g.  Du lærte bl.a.  om stamfunktion, integrationsprøven, ubestemt og bestemt integral, at bestemme stamfunktion hvis graf går gennem et bestemt punkt. Desuden lærte du om regneregler for integralregning og indskudssætningen. Derudover lagde vi stor vægt på at anvende integralregning til arealbestemmelse, og vi hvordan integralregning kan anvendes til at bestemme rumfang af et omdrejningslegeme, samt til at bestemme kurvelængde.
I første del af forløbet var der fokus på fagets deduktive side, mange i klassen fremlagde et lille bevis eller argument, som var knyttet til emnet. Derudover satte vi os alle grundigt ind i beviset for, hvorfor arealfunktionen for en funktion er en stamfunktion. Her var der individuelle fremlæggelser, som var en slags træning til mundtlig prøve.
Forløbet afsluttedes med en prøve den 25/9, hvor du kun havde formelsamling til rådighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Vektorfunktioner

I dette forløb lærte du om hvordan vektorfunktioner er definerede og hvordan banekurver tegnes, både i hånden og vha. Nspire.  Vi indså, at der er en sammenhæng med linjer, cirkler og ellipser fra 2.g, idet disse geometriske objekter kan beskrives ved en parameterfremstilling.
Du lærte at differentiere vektorfunktioner og dermed bedre at forstå sammenhængen mellem stedfunktion, hastighedsfunktion og accelerationsfunktion, som du også kendte fra fysik i 2.g.
Vi foretog grundige analytiske kurveundersøgelser, hvor vi fandt lodrette og vandrette tangenter, eventuelle dobbeltpunkter, samt hvad der sker når v'(t)=0.
Vi fordybede os i cirkelbevægelsen og beviste at farten er konstant, samt at hastighedsvektoren er ortogonal med accelerationsvektoren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Differentialligninger

I dette forløb lærte du om de grundlæggende begreber indenfor differentialligninger. Hvad er en differentialligning? Hvad er en løsning til en differentialligning? Hvad er en startbetingelse (begyndelsesbetingelse)? Hvad er en løsningskurve (integralkurve)? Hvad er en partikulær løsning? Hvad er en fuldstændig løsning? Hvad er et linjeelement? Hvad er et hældningsfelt?
Desuden lærte du at løse de forskellige typer af differentialligninger i hånden vha. løsningsformlerne, samt hvordan Nspire kan anvendes til at løse dem vha. desolve-kommandoen.
Vi satte os desuden ind i beviserne for løsningsformlerne, og der var mundtlige fremlæggelser i klassen
Vi lærte til sidst også om separation af variable, samt hvordan differentialligninger kan løses vha. numeriske metoder og stiftede her bekendtskab med Eulers metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Infinitesimalregningens historie

Dette var et kort projektforløb med fokus på hvordan matematikernes arbejde i 1600-tallet var en forløber for den differentialregning og integralregning, som vi kender til i dag.

Forløbet startede med at vi var til Jesper Lützens foredrag om ”Infinitesimalregningens historie” på Københavns Universitet.

I det efterfølgende gruppearbejde fokuserede hver gruppe på hvilken rolle en bestemt matematiker (Descartes, Fermat, Leibniz og Newton) har spillet i infinitesimalregningens historie, samt hvordan matematikerens arbejde kan sammenlignes med vores moderne opfattelse af infinitesimalregning?

Grupperne skrev en lille note som matematikeren, som dannede grundlag for et mundtlig oplæg på ca. 10 minutter.

Materiale:
”Tangentbestemmelse historisk set” af Jens Lund.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Betingede sandsynligheder

Vi arbejder med det udleverede forberedelsesmateriale om betingede sandsynligheder, herunder Bayes formel. Dette er det obligatoriske emne for alle matematik A hold og er primært relevant for den skriftlige prøve.

Fremgangsmåden var at du arbejdede selvstændigt med materialet i hæftet og havde mulighed for vejledning i seks moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Funktioner af to variable

I dette forløb lærte du om grundlæggende begreber som knytter sig til teorien om funktioner af to variable. Definitionsmængde, værdimængde, graf, niveaukurver, snitkurver, ligningen for en plan, partielt afledte, stationære punkter, gradient, dobbelt afledte, tangentplan, minimum og maksimum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Normalfordeling

I dette forløb lærer du om tæthedsfunktioner og fordelingsfunktioner.  Desuden vendte vi tilbage til integralregningen, idet du lærte hvad der forstås ved et uegentligt integral.
Det primære fokus var på normalfordelingen og standardnormalfordelingen. Du satte dig grundigt ind i beviset for sammenhængen mellem disse (formel 267 i formelsamlingen).
Vi lavede en runde med individuelle fremlæggelser med fokus på dette bevis.
Du lærte også om, hvad et QQ-plot er, og hvordan dette kan anvendes til at afgøre om et datasæt er normalfordelt.
Vi perspektiverede til det du har lært i 2.g om binomialfordelingen, idet vi diskuterede sammenhængen mellem binomialfordelingen og normalfordelingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Lineær regression

Vi vendte tilbage til lineær regression, hvor vi vha. teorien om funktioner af to variable argumentererede for, at mindste kvadratres metode faktisk finder frem til den bedste rette linje i forhold til et datasæt. Dette gjorde vi ved at tage et udgangspunkt i et datasæt med ter punkter.
Desuden lærte vi hvordan man udfører hypotesetest for hældningen og bestemmer konfidensinterval for hældningen. Her fokuserede vi særligt på, hvordan man eksperimentelt udfører en hypotesetest og undersøger om om det er sandsynligt, at hældningen er lig med nul.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Repetition

Vi samler op på årets forløb og forbereder os mod den skriftlige og mundtlige prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer