Holdet 2022 SA1c1 sr 1-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA1c1 sr 1-6s (SA1c1 sr/, SA2c1 sr/, SA3c1 sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Solidaritet i en opbrudstid?
Titel 2 Ungeliv i Danmark
Titel 3 Demokrati i Danmark og i resten af verden
Titel 4 Den danske velfærdsstat - Gratis eller dyr
Titel 5 Kampen om vælgerne
Titel 6 Britian rules the waves...
Titel 7 Center og periferi - diskusiv kamp om fortællingen
Titel 8 Økonomi
Titel 9 IP - Et skift i verdensordnen?
Titel 10 Det amerikanske demokrati
Titel 11 Kriminalitet og straf
Titel 12 EU -  i med og modgang

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Solidaritet i en opbrudstid?

I efteråret 2022 forventes det, at der bliver udskrevet regeringsvalg. Valget kommer efter en periode med corona og dertil verdensomspændende nedlukninger og økonomiske og menneskelige udfordringer, og nu en krig i Ukraine der har konsekvenser for en stor del af verden i form af stigende energipriser og flygtningestrømme.  
I dette grundforløb ”Solidaritet i en opbrudstid? sætter vi fokus på det kommende folktingsvalg og dermed også hvilke temaer, vi forventer vil blive aktuelle, og på den måde se på forskellige ideer om det gode samfund og det gode liv. Der vil i forløbet være fokus på Danmarks aktuelle økonomiske situation efter corona, hvor eleverne skal have kendskab til konjunkturer, de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Formålet er at præcisere rammen for dansk økonomi i forhold til hvad det efterlader af plads til forskellige økonomiske prioriteringer og dermed forskellige mulige fremtidsscenarier for hvor den danske velfærdsstat skal bevæge sig henad. Hvordan har den der solidaritet som i mange år har været fundamentet for vores velfærdsmodel.
Eleverne vil stifte bekendtskab med forskellige typer af liv og levevilkår gennem en case om ulighed i sundhed. Casen vil bl.a. blive brugt til at forklare både parti- og vælgeradfærd og forskellige økonomiske prioriteringer.
Grundforløbet skal klæde eleverne på så de kan forholde sig aktivt til det kommende folketingsvalg i efteråret 22.


Faglige mål der berøres i grundforløbet ”Solidaritet i en opbrudstid?”’
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Af kernestoffet indgår:

Politik:
-Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- værdi- og fordelingspolitik

Sociologi
-levevilkår, socialgrupper, Pierre Boudieu

Økonomi:
-det økonomiske kredsløb
-Økonomiske mål - målkonflikter
- konjunkturer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungeliv i Danmark

Unges liv i Danmark

Er unge pressede eller pivskidere? Vi skal se lidt nærmere på unges levevilkår i Danmark. Her kommer vi rundt om Køn, ligestilling, SoMe, identitetsdannelser, kulturens betydning for socialiseringen, normer og sociale roller.
Klassen skal rundt om Honneth, Mead, Dencik,
Goffmann, Giddens og Ziehe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati i Danmark og i resten af verden

Går det godt for demokratiet i Danmark?

I forløbet har klassen set nærmere på forskellige styreformer, men med vægt på forståelsen af den demokratiske styreform. Der er forskellige måder at bygge et demokrati op på. Fx kan der være forskelligt fokus på direkte og indirekte demokrati, og på elementer af konkurrence- og deltagelsesdemokrati.

Med udgangspunkt i Danmark har klassen set på den parlamentariske styringskædes betydning for det repræsentative demokrati. Ligeså med parlamentarismen som princip for det repræsentative demokrat.

Magtens tredeling (firdeling i forhold til mediernes rolle) er nødvendig for et velfungerende demokrati. Derfor har klassen arbejdet med nyhedernes betydning, herunder fake news-fænomenets betydning for at skabe en fælles virkelighed at tage udgangspunkt i.

Desuden så vi på begreberne med- og modborgere, og på hvorfor at skabelsen af subkulturer kan udfordre et demokratiske samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den danske velfærdsstat - Gratis eller dyr


Med udgangspunkt i en forståelse af samfundsøkonomien og de mekanismer, der driver denne, arbejdede klassen med velfærdsstatens udvikling fra de tidlige tiltag til den store universelle velfærdsstat, som vi kender i dag.


Samfundsøkonomiske mål - målkonflikter
det økonomiske kredsløb
Økonomiske konjunkturer
Finanspolitik, en smule penge og strukturpolitik
velfærdsstaten
velfærdsstatsprincipper
konkurrencestat
ideologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kampen om vælgerne

I dette forløb har klassen arbejdet med kampen om vælgerne i det danske demokrati. I starten af forløbet var der et fokus på hvordan de politiske partier i Danmark agerer i det politiske system. I den sammenhæng blev eleverne introduceret til Molins model, Kaare Strøm og Downs stemmemaksimeringsmodel.

Med udgangspunkt i Eastons politikmodel, så vi på betydningen af tilliden til det politiske systems evner til at inddrage befolkningen og deres opfattelse af vigtige problemstillinger.

Derudover genbesøgte klassen de politiske ideologier, og hvordan de forskellige ideologier skaber klare teoretiske skillelinjer i politik, men også andre former for politiske skillelinjer blev inddraget.

Klassen har også gennemgået fordelings- og værdiaksen. Samt forskellige vælgertyper, herunder hvordan vælgeradfærden kan påvirke og blive påvirket af medierne og af politisk kommunikation fra partier og politiske grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Britian rules the waves...

Forløbet blev gennemført i samarbejde med engelskfaget. Fokus var på fagligt samspil mellem de to fag i en optakt til SRO-skrivningen.

Omdrejningspunktet for forløbet var sam- og modspillet mellem den nationale identitet, som værende irsk, engelsk, walisisk eller skotsk i forhold værende britisk. I den oprindelige tanke var det britiske en "paraply"-identitet for de fire grundlæggende identiteter. UK har oplevet en voldsom indvandring, og i den sammenhæng, så vi på omfanget af indvandringen, og i hvilket omfang indvandrende påtog sig den britiske identitet.

Derfor så vi på hvordan forskellige 'lekter', som fx sociolekt, multilekter og etnolekter blev brugt som identitetsmarkører.

Afslutningsvis så klassen på følelsen af sammenhængskraft, tryghed og sikkerhed i det britiske samfund. Her var der fokus på statistikker og andet kvantitativ materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Center og periferi - diskusiv kamp om fortællingen

En diskursiv kamp gående på fortællingen om center og periferi. Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, den rådne banan og andre italesættelser af væsentlige dele af provinsen, har været med til at skabe en oplevelse af manglende sammenhængskraft i Danmark. Klassen har set nærmere på sociale, økonomiske og identitetsmæssige oplevelser af at leve i henholdsvis i større byer og på landet. Her var fokus på uddannelse, way of life og pull-push.faktorer

Forløbet var en del af studieturen til Amsterdam, hvor vi løftede center-perferi-studiet ud af en dansk kontekst. I den sammenhæng gennemførte eleverne nogle studier af forskellige bysociologiske studier, hvorunder de sammenlignede Amsterdam og Rotterdam.

Eleverne gennemførte en diskursanalyse med det formål at undersøge den hegemoniske kamp om at italesætte forholdet mellem by og land. Hvorefter forløbet blev afsluttet med elevernes innovative bud på en ny fortælling om land og by - om center og periferi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi

Forløbet var delt mellem en grundlæggende økonomiforståelse i 2.g og en mere teoretisk tilgang i 3.g.

Klassen har arbejdet med en grundlæggende forståelse af hvad økonomi går ud på, herunder markedsøkonomi, det økonomiske kredsløb, økonomiske konjunkturer, finans- og pengepolitik, de forskellige samfundsøkonomiske mål, samt ikke mindst forskellige typer af samfundsøkonomiske målkonflikter. De har ligeledes gennemgået multiplikator og acceleratoreffekter i økonomien.

Eleverne har set på udbud og efterspørgsel, samt de forhold der på virker dem. Og har i den forbindelse overvejet hvordan staten kan påvirke forbrugernes adfærd gennem lovgivning, skatter og afgifter.

I 3.g gennemgik eleverne liberal, marxistisk, protektionistisk, keynesiansk og ikke mindst monetaristisk økonomisk teori. Afsluttende med nogle overvejelser omkring behovet for en mere holistisk tilgang til økonomi, a la Doughnut-økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 IP - Et skift i verdensordnen?

International politik
Forløbet starter med at se "Fog of War". En film om Robert Mcnamaras liv, med fokus på hans tid i international politik. Filmen udgjorde et springpunkt ind i en gennemgang af staters udenrigspolitiske mål, midler og adfærd.

Klassen skal gennemgå realisme, idealisme og konstruktivisme, som eksempler på international politisk teoriforståelser. Derudover vil Huntington og den tidlige Fukuyama blive brugt som teoretiske forståelser af hvordan forholdet mellem stater bliver påvirket af kultur og politisk ideologi.

Der vil være nedslag i forskellige internationale politiske begivenheder og udviklinger, herunder hvordan Ruslands adfærd i Ukraine og i Nordatlanten påvirker dansk udenrigspolitisk adfærd, og indretning af dansk forsvar. I den sammenhæng skal klassen arbejde med en småstats handlemuligheder, herunder muligheden for bandwagoning, aktivisme-passivisme og anden form for tilpasning.

Eu vil blive brugt som eksempel på prioriteringerne i den danske udenrigspolitik. Eksemplificeret i EU-aftaler i forhold til migration og det foreslåede udrejsecenter i Rwanda. I den sammenhæng skal klasseb diskutere betydningen af de forskellige pull-push faktorer, der kan påvirke søgningen mod Europa, og hvilke måder EU, herunder Danmark kan forsøge at modvirke den tendens.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det amerikanske demokrati

Det amerikanske demokrati er udfordret. Det samme er det amerikanske samfund. I forløbet skal klassen arbejde med nogle af de udfordringer det amerikanske samfund står overfor. Det kobles til nogle af de demokratiske udfordringer som USA har.

Eleverne skal lære at kende det amerikanske to-parti system, og undersøge hvordan valg bliver tabt og vundet.

Der vil være en gennemgang af de politiske system, med vægt på magtfordelingsmekanismerne i USA. Med udgangspunkt i abortspørgsmålet vil klassen se på hvordan højesteret kan påvirke den politiske virkelighed i USA.

Der er sket en politisk polarisering i USA. Den var stærkt på vej inden Trump, men Trump har forstærket den proces. Det undersøges af klassen ved at se nærmere på vælgerprofiler og -vandringer, og ved at tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminalitet og straf

Kriminalitet og straf

Hvad er kriminalitet og hvordan/hvorfor skal det straffes? I dette forløb skal eleverne se nærmere på hvorfor noget bliver ulovligt og andet lovligt. Hvordan forsøger et samfund at forhindre forskellige typer af handlinger, og hvorfor vælger nogle så at bryde de regler?

Forløbet havde fokus på metoder i samfundsfag, og eleverne skulle både forhold sig til kvalitativ og kvantitativ metode. Eleverne planlagde og gennemførte interviews ud fra en problemformulering, og problemstillinger de selv havde opstillet. Desuden fandt de selv relevant statistisk materiale til brug for analyse og diskussion. Forløbet blev afsluttet med afleveringen af en metodeopgave.

Teoretisk forholdt klassen sig til Max Weber, Habermas og Durkheim. Desuden blev der inddraget repressiv og social straffeteorier. Eleverne forholdt sig til begreber, som recidiv kriminalitet, præventiv kriminalitetsforbyggelse og ikke mindst SNAP-modellen.

Forløbet tog udgangspunktet i en sociologisk forståelse af kriminalitet, betydningen af kriminalitet, samt en undersøgelse af hvem der begår kriminalitet.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 EU - i med og modgang

EU - I med og modgang

EU er styrende for den måde danskerne, og resten af Europas befolkninger lever deres liv. I forløbet skal eleverne se nærmere på de mekanismer der har resulteret i en stadig større integration af de europæiske lande, samt de modsatrettede tendenser, der peger mod en stadig større modstand mod den sociale og politiske integration.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer