Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
X - Midtsjællands Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2022 SA1w sr 1-6s (SA1w sr/, SA2w sr/, SA3w sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1. Solidaritet i en opbrudstid?
I efteråret 2022 forventes det, at der bliver udskrevet regeringsvalg. Valget kommer efter en periode med corona og dertil verdensomspændende nedlukninger og økonomiske og menneskelige udfordringer, og nu en krig i Ukraine der har konsekvenser for en stor del af verden i form af stigende energipriser og flygtningestrømme.
I dette grundforløb ”Solidaritet i en opbrudstid? sætter vi fokus på det kommende folktingsvalg og dermed også hvilke temaer, vi forventer vil blive aktuelle, og på den måde se på forskellige ideer om det gode samfund og det gode liv. Der vil i forløbet være fokus på Danmarks aktuelle økonomiske situation efter corona, hvor eleverne skal have kendskab til konjunkturer, de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Formålet er at præcisere rammen for dansk økonomi i forhold til hvad det efterlader af plads til forskellige økonomiske prioriteringer og dermed forskellige mulige fremtidsscenarier for hvor den danske velfærdsstat skal bevæge sig henad. Hvordan har den der solidaritet som i mange år har været fundamentet for vores velfærdsmodel.
Eleverne vil stifte bekendtskab med forskellige typer af liv og levevilkår gennem en case om ulighed i sundhed. Casen vil bl.a. blive brugt til at forklare både parti- og vælgeradfærd og forskellige økonomiske prioriteringer.
Grundforløbet skal klæde eleverne på så de kan forholde sig aktivt til det kommende folketingsvalg i efteråret 22.
Faglige mål der berøres i grundforløbet ”Solidaritet i en opbrudstid?”’
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Af kernestoffet indgår:
Politik:
-Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- værdi- og fordelingspolitik
Sociologi
-levevilkår, socialgrupper, Pierre Boudieu
Økonomi:
-det økonomiske kredsløb
-Økonomiske mål - målkonflikter
- konjunkturer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2. Er demokratiet i fare
Forløbet tager afsæt i den definition af forskellige typer af demokrati. Hvordan er det politiske system bygget op og hvilke aktører har indflydelse på lovgivningsprocessen. Forløbet problematiserer hvorvidt ikke folkevalgte aktører påvirker lovgivingsprocessen?
Forløbet berører meget lidt EU som aktør mens ellers fokuserer forløbet på hvilke faktorer der udfordrer det vestlige demokrati og dets værdier.
F.eks. ved at komme ind på medborger og modborgerbegreberne og rettigheder og pligter.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3. Er den demokratiske samtale for alle
Dette forløb om den demokratiske samtale har haft fokus på mediernes rolle og haft som omdrejningspunkt hvilken rolle medierne spiller i et demokratisk samfund. Både som selvstændig aktør men også som platform for den demokratiske samtale.
Der er blevet lavet en undersøgelse af 1w medievaner og så er forskellen mellem klassiske medier og sociale medier blevet undersøgt for at kunne diskutere om medierne er nødvendige for demokratiet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
6. En velfærdsstat under forandring
I dette forløb om velfærdsstaten er der fokus på at eleverne skulle have kendskab til de tre velfærdsmodeller og hvilket menneskesyn, syn på staten og markedet der adskiller de tre måder at indrette det gode samfund på.
Der bliver arbejdet med centrale temaer som:
-politisk påvirkning af markedsmekanismen.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling og målkonflikter.
I anden halvdel forløb om velfærdsstaten er der gået i dybden med hvilke eksterne og interne klemmer der er på den danske universelle model.
Eleverne har arbejdet med forskellige former for økonomisk politik og økonomiske mål i forhold til den nuværende danske økonomi og i forhold til de udfordringer der er fremadrettet.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
65,75 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
SRO Ulighed i UK
I dette SRO forløb mellem ENG A og SAMF A er der blevet arbejdet med forskellige typer af ulighed i UK og hvordan den fremstilles i forskellige typer af empiri.
Der er aflæst tabeller, set dokumentar og læst artikler i samfundsfag. Der har været lagt op til en velfærdsstats-diskussion.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9,75 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Europæisk demokrati
Vi skal i dette forløb se på EU som organisation og magtfaktor i en global verden. Der er særligt fokus på de 5 væsentlige institutioner og deres roller og magtbeføjelser ift. til medlemslandene. Derudover vil vi beskæftige os med de udfordringer, EU står overfor, både i forhold til globale forhold, men også i forhold til den dalende tilslutning blandt vælgerne i de forskellige medlemslande. t
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
26,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Globalisering
I dette forløb om globalisering er der især fokus på den økonomiske globalisering men både politisk (primært EU) og kulturel globalisering er gennemgået. Der er arbejdet med forskellige syn på globaliseringen og især fokuseret på globaliseringens betydning for mønstre i verdenshandelen og hvilke konsekvenser, det har for de forskellige aktører - herunder både stater og multinationale selskaber.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Amerikansk valg
I dette forløb skal eleverne have kendskab til amerikansk identitet og amerikanernes historie og selvforståelse. Der er opnået viden om USA som indvandrerland og mere nutidige indvandringsbølger.
Eleverne har analyseret taler med fokus på amerikanske værdier, ideologier ect.
Denne viden har været brugt til at kunne analysere sig frem til hvordan man vinder et valg i USA.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Er der en ny verdensorden på vej?
Forløbet om International politik startede ud med at kigge på centrale aktører som f.eks. USA. Eleverne har arbejdet med amerikansk selvopfattelse og expetionalisme begrebet for at have en viden der evt. kunne bruges til at forklare USA's indenrigs- og udenrigspolitiske beslutninger. Fokus har ligget på at undersøge om den internationale scene er under forandring og hvilke andre aktører, der er spil. Der er både blevet kigget på den militære, politiske og økonomiske.
Eleverne har fået kendskab til centrale teorier som realisme, idealisme og den engelske skole.
Yderligere har vi undersøgt om der er andre aktører i spil end nationer. Der har været gået i dybden med Rusland og fokus på krigen i Ukraine.
I dette forløb kiggede vi også på det ændrede trusselsbillede og koblingen mellem terrorisme og menneskerettigheder og globaliseringens betydning for ændringer i international politik.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
66 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Sammenhængskraft og skillelinjer i DK
I dette forløb om det gode samfund og liv har fokus været på at eleverne får en forståelse af forskellen på de tre samfundstyper (traditionelle., moderne, og senmoderne). Der er arbejdet med klassiske teoretikere som Marx, Durkheim, Weber og mere moderne sociologer som Giddens, Beck, Honneth, Habermas osv.
Formålet har været at give eleverne en indsigt i de forskellige teoretikeres tanker om skiftet fra det traditionelle til det moderne og fra det moderne til det senmoderne. Hvad har det haft af konsekvenser for samfundet og individet. Der har været fokus på forholdet mellem aktør og strukturer indenfor de forskellige temaer om familien, sammenhængskraft, sociale medier, ligestilling og køn
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283642",
"T": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283642",
"H": "/lectio/1091/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74122283642"
}